Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0165

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0165

Klage over Politiken afvises på grund af manglende retlig interesse

En patientforening og to af foreningens medlemmer klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling.

Artiklerne omhandlede ikke klagerne personligt, og de havde derfor ikke en sådan retlig interesse, at der var grundlag for Pressenævnet til at behandle klagen.

Indholdet af klagen blev derfor ikke vurderet.

[Klager 2] og [Klager 3] har på egne vegne og på vegne af [Klager 1] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Professorer kritiserer høring om mobilstråler” , ”Dokumentationen for skadelig mobileffekt mangler” og ”Bedre hjælp kræver også noget af de strålingsbekymrede” bragt i Politiken henholdsvis den 12., 13. og 18. april 2018, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagerne har endvidere anmodet om at få bragt et genmæle.

Artiklen ”Professor kritiserer høring om mobilstråler” omtalte en høring vedrørende sundhedsfaren ved mobilstråling, som skulle finde sted i Folketinget samme dag, artiklen ”Dokumentationen for skadelig mobileffekt mangler” indeholdt en gennemgang af eksisterende forskning i, hvorvidt trådløse teknologier har negative helbredseffekter for mennesker, mens artiklen ”Bedre hjælp kræver også noget af de strålingsbeskyttede” var en sundhedsanalyse vedrørende hjælpen til personer med funktionelle lidelser.

Af sidstnævnte artikel fremgik blandt andet følgende

[…]

”Der var ingen tvivl om, at både kameramand og tv-producer på Christiansborg i torsdags havde mere end svært ved ikke at fokusere på den midaldrende, småsure mand i den sølvfarvede hættetrøje.

Hætten var trukket op og snøret så godt til, at kun lige øjne og mund var synlige.

Resten var gemt i det, der angiveligt var en specialfremstillet strålingsafvisende trøje.

Landets politikere var på foranledning af Dansk Folkepartis Liselott Blixt bænket på forreste række, hvor de af fem fagfolk skulle oplyses om eventuelle sundhedsrisici forbundet til mobilstrålerne.

Fire ud af de fem fagfolk var - på linje med de fleste tilhørere - stærkt kritiske over for mobilstråler.

[…]”

Klagerne har til støtte for klagen blandt andet anført, at de påklagede artikler indeholdt usande og faktuelt forkerte oplysninger, som er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for de strålingsramte, herunder de el-overfølsomme (EHS-ramte) i Danmark og de danskere, som er kræftramte på grund af strålingen.

Artiklerne var også skadelige for alle i samfundet, som ikke ved, at strålingen er helbredsskadelig, og som lider af EHS-symptomer uden at vide det, idet der var udeladt en mængde væsentlige oplysninger om emnet.

[Klager 2] og [Klager 3] er selv EHS-ramte og medlemmer af [Klager 1], hvor [Klager 3] er redaktør på [Klager 1]s medlemsblad.

Begge deltog på den omtalte høring i Folketinget, og Politikens beskrivelse af EHS og EHS-ramte generelt ramte klagerne personligt.

Den mandlige deltager i høringen, som Politiken beskrev diskriminerende i artiklen af 18. april 2018, er en lidelsesfælle, som klagerne sad ved siden af på høringen.

Klagerne blev desuden identificeret i omtalen, da de begge var iført det samme beskyttelsestøj mod strålingen som den omtalte, mandlige deltager.

Politikens krænkende udsagn vedrørende den mandlige deltager ramte derfor klagerne lige så meget og var lige så krænkende for dem, som for klagernes ”lidelsesfælle”.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Klagen angår tre artikler bragt i Politiken vedrørende henholdsvis sundhedsfaren ved mobilstråling samt behandling af patienter med funktionelle lidelser.

Klagerne var ikke personligt omtalt i artiklerne.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Uanset, at klagerne som EHS-ramte og som patientforening for EHS-ramte har en generel interesse i omtalen, og at [Klager 2] og [Klager 3] var til stede ved den omtalte høring i Folketinget, finder Pressenævnet, at artiklerne ikke konkret omhandlede klagerne, men angik sundhedsfaren ved mobilstråling og behandling af funktionelle lidelser generelt.

Klagerne har derfor ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 13. februar 2019