Fastholdelse af påbud om at etablere kontrolanordninger på virksomhedens svejseudsugninger

Fastholdelse af påbud om at etablere kontrolanordninger på virksomhedens svejseudsugninger

Resume

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud til virksomheden om at etablere kontrolanordninger på virksomhedens svejseudsugninger.

Et enigt nævn fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at der i virksomheden blev svejset rustfrit stål, hvorved der sker udvikling af svejserøg, som kan medføre sundhedsskadelig påvirkning af de ansatte.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var seks arbejdspladser med separate udsugningsanlæg, og at ingen af udsugningsanlæggene var forsynet med kontrolanordning.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet under besøget konstaterede, at der blev svejset på to af arbejdspladserne, og at der ved flere af arbejdspladserne stod svejseanlæg klar til brug.

Den konkrete afgørelse

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 18. december 2018 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. marts 2018 med påbud om at etablere kontrolanordninger på virksomhedens svejseudsugninger.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 30. marts 2018 med påbud om at etablere kontrolanordninger på virksomhedens svejseudsugninger hos [navn udeladt], [adresse udeladt].

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 23. april 2019.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 30. april 2019.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 27. marts 2017 hos [navn udeladt], [adresse udeladt], konstaterede, at der i virksomheden bliver svejset rustfrit stål, hvorved der sker udvikling af svejserøg, som kan medføre sundhedsskadelig påvirkning af de ansatte.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der var seks arbejdspladser med separate udsugningsanlæg, og at ingen af udsugningsanlæggene var forsynet med kontrolanordning.

Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet under besøget konstaterede, at på to af arbejdspladserne blev der svejset, og at ved flere af arbejdspladserne stod der svejseanlæg klar til brug.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, der er sundhedsskadelige, eller udvikling af røg, skal der etableres procesudsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Det følger desuden af reglerne, at de nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Navn udeladt] har i klagen anført, at virksomheden mener, at udsugningerne lever op til det, de skal, og kan på intet tidspunkt påføres kontrolanordninger.

Virksomheden har desuden anført, at virksomheden ikke vil påføres en stor udgift på noget, som ikke kommer til at virke efter hensigten, og at virksomheden ikke har modtaget et sagligt sagkyndigt svar omkring problemstillingen.

Virksomheden oplyser endvidere, at udsugningerne er med intern motor på alle 6 arme, og hvis en af motorerne ikke virker, vil den eneste årsag være pga.

strømsvigt, eller at sikringen er sprunget.

Motorerne kan på intet tidspunkt gå ned i styrke eller tabe sugetrykket, da hastigheden er konstant fra start til stop og kan dermed ikke justeres.

Virksomheden oplyser videre, at udsugningen både kan høres og mærkes, hvorimod der ved et udsugningsanlæg med ekstern motor skal være en sugetryksalarm.

Virksomheden har i supplerende bemærkninger af 10. september 2018 gentaget oplysningerne om, at udsugningsanlæggene ikke er forsynet med en kontrolanordning, da virksomhedens udsugningsanlæg ikke kan falde i sugetryk.

Der er kun en konstant styrke – der er ikke mulighed for regulering.

Hvis anlæggene ikke virker, er det på grund af strømsvigt, eller fordi en sikring er sprunget.

Virksomheden har desuden oplyst, at virksomheden kan tilbyde at montere en fatning med pære i på hver af de 6 udsugninger, hvorved pærerne så vil holde op med at lyse ved strømsvigt og ved sprunget sikring, hvilket vil være meget billigere, og virkningen vil blive den samme.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at ifølge reglerne om faste arbejdssteders indretning skal ventilationsanlæg, der fjerner forureningen fra sundhedsskadelig svejserøg, være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.

Nævnet skal desuden henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 24. august 2018, hvori Arbejdstilsynet oplyser, at kravet til ventilationssystemet gælder, uanset at ventilationsanlægget har intern motor.

Nævnet skal endvidere bemærke, at virksomhedens ventilationsanlæg efter reglerne ikke opfylder kravene i forhold til arbejdsprocessen, når der ikke er etableret en kontrolanordning på ventilationsanlægget, der kan advare de medarbejdere, som vil blive berørt af, at ventilationsanlægget ikke virker.

Systemet skal således selv kunne give varsel, uden at medarbejderne selv skal opdage, at der opstår et problem.

Nævnet skal endelig henvise til, at Arbejdstilsynet i afgørelsens vejledningsafsnit har henvist til Arbejdstilsynets AT-vejledning A.

1.1. om ventilation, afsnit 5 ”Kontrolanordning”, hvoraf det fremgår, at et procesventilationsanlægs enkelte udsugere skal være forsynet med en kontrol-anordning, der angiver, hvis anlæggets funktion er utilstrækkelig.

Utilstrækkelig funktion betyder, at mængden af udsuget luft falder til et niveau, der ligger under den projekterede luftmængde.

Det forhold, at anlægget har en styrke, og ikke kan reguleres har således ikke betydning for afgørelsen, ligesom montering af pærer, som i tilfælde af strømsvigt eller sprunget sikring, ikke vil kontrollere trykfaldet i anlægget, som er nødvendig for at advare om tilstopning eller lignende.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud

Om kontrolanordninger

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 10. september 2018 fra [navn udeladt], samt brev af 24. september 2018 fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning som er ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 og bekendtgørelse nr. 1247 af 13. oktober 2016

…

Kapitel 8

Ventilation

§ 35.

Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres procesudsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

…

Stk. 11.

De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.

Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 4, stk. 5, stk. 6, og stk. 7, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller produktionen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerheds-skiltning og anden form for signalgivning

Anvendelse, udformning og vedligeholdelse m.m. af sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

§ 3.

Hvor der under arbejdet kan opstå fare, som ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal signalgivning anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal inddrage enhver risikovurdering, der er i hans arbejdspladsvurdering udarbejdet i overensstemmelse med §§ 6 a og b i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Stk. 3.

Signalgivning skal endvidere anvendes, hvis dette følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, samt hvis arbejdets karakter gør det nødvendigt.

§ 4.

Ved anvendelse af signalgivning skal de generelle forskrifter følges for signalgivning, som er anført i bilag 2.

Stk. 2.

Desuden skal de særlige forskrifter følges for udformning, anvendelse og vedligeholdelse m.m. for

…

Bilag 2 - Generelle forskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

1.

Indledende bemærkninger

1.1.

Når signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed kræves i henhold til § 3, skal den være i overensstemmelse med de specifikke krav i bilag 3 til 10.

7

1.2.

I dette bilag introduceres disse specifikke krav, de forskellige former for anvendelse af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed beskrives, og de generelle regler om alternativ og supplerende anvendelse nævnes.

1.3.

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed må kun anvendes til at give den besked eller oplysning, der er specificeret i bekendtgørelsen.

2.

Signalgivningens forskellige former

2.1.

Permanent signalgivning

2.1.1.

I forbindelse med forbud, advarsler og påbud samt placering og identificering af rednings- og førstehjælpsudstyr skal der anvendes permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte.

2.1.2.

Til at vise, hvor der findes brandslukningsudstyr, og hvilken slags udstyr, der er tale om, skal der anvendes permanente sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

2.1.3.

Mærkningen på beholdere og rør skal foretages, som fastsat i bilag 8.

2.1.4.

Signalgivningen ved forhindringer, som man kan støde imod, og signalgivningen på steder, hvor der er risiko for, at man kan styrte ned, skal være en permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

2.1.5.

Afmærkning af færdselsveje skal være permanent og skal foretages ved hjælp af en sikkerhedsfarve.

2.2.

Lejlighedsvis signalgivning

2.2.1.

Signalering af akutte farer, tilkaldelse af personer til udførelse af særlige opgaver samt evakuering af personer er en form for lejlighedsvis signalgivning, til hvilken der skal anvendes lyssignaler, lydsignaler og/eller mundtlige anvisninger, og der skal tages højde for alternativ og supplerende anvendelse som omhandlet i punkt 3.

2.2.2.

Dirigeringen af personer, der udfører manøvrer, som kan indebære en risiko eller fare, er en form for lejlighedsvis signalgivning,

der skal udføres ved hjælp af tegngivning og/eller mundtlige anvisninger.

3.

Alternativ og supplerende anvendelse af signalgivning

3.1.

Hvis virkningen er den samme, kan der frit vælges mellem

1.

Sikkerhedsfarve eller sikkerhedsskilt til at angive risici i forbindelse med ujævnheder eller højdeforskelle.

2.

Lyssignaler, lydsignaler og mundtlige anvisninger.

3.

Tegngivning og mundtlige anvisninger.

3.2.

Nogle former for signalgivning kan anvendes samtidig, nemlig

1.

Lyssignaler og lydsignaler.

2.

Lyssignaler og mundtlige anvisninger.

3.

Tegngivning og mundtlige anvisninger.

4.

Angivelserne i nedenstående skema gælder for alle former for signalgivning, i hvilke indgår en sikkerhedsfarve.

4.1.

De af Dansk Standard fastsatte standarder for farver til mærkning skal anvendes.

Farverne har betegnelsen rød, nr. 5 DS 735, gul, nr. 25 DS 735, grøn, nr. 40 DS 735, blå, nr. 52 DS 735, hvid, nr. 65 DS 735 og sort, nr. 70 DS 735.

5.

Virkningen af en given form for signalgivning må ikke forringes på grund af

5.1. tilstedeværelsen af et andet signal eller en anden lys- eller lydkilde af samme art, som kan virke forstyrrende for øjnene eller hørelsen, hvilket navnlig betyder

5.1.1. at man skal undgå at placere for mange skilte i umiddelbar nærhed af hinanden,

5.1.2. at der ikke samtidig må anvendes to lyssignaler, som kan forveksles,

5.1.3. at der ikke må anvendes et lyssignal i nærheden af en anden lignende lyskilde,

5.1.4. at der ikke samtidig må anvendes to lydsignaler, og

5.1.5. at der ikke må anvendes et lydsignal, hvis baggrundsstøjen er for kraftig.

5.2.

Midler eller anordninger til signalgivning i en dårlig udformning, i et utilstrækkeligt antal, med en dårlig placering, i en dårlig tilstand eller med en ukorrekt funktion.

6.

Midler og anordninger til signalgivning skal efter omstændighederne regelmæssigt rengøres, vedligeholdes, afprøves, repareres og eventuelt udskiftes, således at de bevarer deres særlige egenskaber og hele tiden er i funktionsdygtig stand.

7.

Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de pågældende mulige farer eller af det berørte område.

8.

Signalgivning, der kræver energitilførsel, skal være tilsluttet en anden energikilde i tilfælde af, at den normale energitilførsel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilførslen afbrydes.

9.

Når et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsætningen påbegyndes en planlagt aktion, skal signalets varighed svare til aktionens varighed.

9.1.

Lys- eller lydsignaler skal tilkobles umiddelbart efter hver brug.

10.

Lys- og lydsignaler skal inden ibrugtagningen underkastes kontrol med henblik på at konstatere, om de er i funktionsdygtig stand og virker efter hensigten.

Disse anordninger skal derefter i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum.

11.

I de tilfælde, hvor berørte arbejdstagere har forringede muligheder for at høre eller se, f eks.

under brug af personlige værnemidler, skal der træffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal.

12.

Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag 3, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag 8, punkt 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige dette øjemed.

Hvis bilag 3, punkt 3.2 ikke indeholder et passende advarselsskilt til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger mv. (CLP-forordningen) anvendes.

Bilag 4 - Forskrifter for lydsignaler

1.

Væsentlige krav

1.1.

Et lydsignal skal

1. være klart højere end den omgivende støj, således at det kan høres, men det må ikke være unødvendigt højt eller smertefuldt,

2. bl.a. med hensyn til impulslængde, adskillelse mellem impulser og impulsserier være let genkendeligt og klart forskelligt fra dels et andet lydsignal, dels andre lyde i omgivelserne.

1.2.

Hvis et anlæg kan udsende et lydsignal med varierende og ensartet frekvens, skal den varierende frekvens anvendes til i forhold til den ensartede frekvens at angive et højere fareniveau eller en større nødvendighed af den indgriben eller handling, der anmodes om eller kræves.

2.

Koder

2.1.

Evakueringslydsignaler skal være uafbrudte.

Hvis et anlæg kan udsende et lydsignal med varierende og ensartet frekvens, skal den varierende frekvens anvendes til i forhold til den 11 ensartede frekvens at angive et højere fareniveau eller en større nødvendighed af den indgriben eller handling, der anmodes om eller kræves.

Evakueringslydsignaler skal være uafbrudte.

Bilag 5 - Forskrifter for lyssignaler

1.

Væsentlige krav

1.1.

Det lys, der udsendes af et signal, skal under hensyntagen til betingelserne for benyttelse heraf danne en passende kontrast til omgivelserne uden at blænde på grund af for stor lystæthed og uden at være vanskeligt synligt på grund af utilstrækkelig lystæthed.

1.2.

Den lysende overflade, hvorfra der udsendes et signal, kan være ensfarvet eller forsynet med et piktogram på en bestemt baggrundsfarve.

1.3.

Den ensfarvede bund skal være i overensstemmelse med listen over farvernes betydning, som anført i bilag 2, punkt 4, dog kan der i stedet for farven gul som advarselsfarve vælges orange.

1.4.

Hvis et signal er forsynet med et piktogram, skal dette være i overensstemmelse med de regler, der gælder for det pågældende sikkerhedsskilt, som anført i bilag 3, jf. dog pkt. 1.3.

2.

Særlige regler for anvendelse

2.1.

Hvis en anordning kan udsende et konstant og et blinkende lyssignal, skal det blinkende lyssignal i forhold til det konstante lyssignal angive en højere grad af fare, eller at det i højere grad haster med at gribe ind.

2.1.1.

I et blinkende lyssignal skal hvert blink vare så længe, og blinkene komme med en sådan hyppighed

1. at meddelelsen forstås fuldt ud, og

2. enhver forveksling med andre lyssignaler eller med et konstant lyssignal undgås.

2.2.

Hvis der anvendes et blinkende lyssignal i stedet for eller sammen med et lydsignal, skal der anvendes en identisk signalkode.

2.3.

Hvor der er tale om lyssignaler til angivelse af kritiske faresituationer, skal disse gøres til genstand for en særlig kontrol eller udstyres med en reservelampe.

•

§ 77, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø

•

§ 42, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø

•

§ 35, stk. 1 og 11, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning som er ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 og bekendtgørelse nr. 1247 af 13. oktober 2016

•

§ 3, § 4 bilag 2, 4 og 5, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

1.

Sikkerhedsskilte, som anført i bilag 3.

2.

Lydsignaler, som anført i bilag 4.

3.

Lyssignaler, som anført i bilag 5.

4.

Mundtlige anvisninger, som anført i bilag 6.

5.

Tegngivning, som anført i bilag 7.

6.

Afmærkning af visse beholdere og rørsystemer, som anført i bilag 8.

7.

Afmærkning af ildslukningsmateriel, som anført i bilag 9.

8.

Afmærkning af forhindringer og steder, der frembyder fare, samt færdselsveje, som anført i bilag 10.

Farve

Betydning

Anvisninger Nærmere oplysninger

Rød

Forbud Fare - Alarm

Ildslukningsmateriel og -udstyr

Farlig adfærd Stop,

standsning, nødafbrydere

Evakuering

Indentificering og angivelse af placering

Gul

Advarsel

Giv agt, forsigtighed udvises,

afprøvning, kontrol

Blå

Påbud

Særlig optræden eller

handling - påbud om brug af

personlige værnemidler

Grøn

Redningsforanstaltninger,

førstehjælp

Ingen fare længere

Døre, flugtveje, materiel,

rednings- og/ eller

førstehjælpsposter, lokaler

Tilbagevenden til normale forhold