Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

J.nr. 19-392

En forening, der varetager fædres rettigheder, og foreningens formand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indstilling til Børnerådet og Børnerådets sammensætning.

En forening er ikke beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven, og klagen fra foreningen faldt derfor uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen fra foreningen.

Der var ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at foreningens formand på grund af sit køn var blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen fra foreningens formand med henvisning til, at det var åbenbart, at foreningens formand ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indstilling til Børnerådet og i forbindelse med Børnerådets sammensætning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen fra foreningen.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen fra foreningens formand.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

En forening, der varetager fædres rettigheder, og foreningens formand indbragte den 20. december 2018 en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagen vedrører forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indstilling til Børnerådet og i forbindelse med Børnerådets sammensætning.

Børne- og Socialministeriet udpegede for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2021 en formand og seks medlemmer.

Børnerådet består herefter af en kvindelig formand samt fire kvindelige og to mandlige medlemmer.

De seks medlemmer blev udpeget på baggrund af indstillinger fra relevante organisationer og foreninger på børneområdet

Klagernes bemærkninger

Klagerne har anført, at klagen angår Børnerådets sammensætning af mænd og kvinder og manglende anmodning om indstilling af en mand og kvinde til indstillende organisationer.

Det nye Børneråd består af fem kvinder og to mænd.

Børnerådet har i forvejen markant flest kvindelige ansatte.

Da foreningen i sin tid deltog i barselsudvalget, krævede et andet ministerium, at foreningen indstillede en kvinde og en mand som kandidater.

Ministeriet valgte foreningens kvindelige kandidat til udvalget i stedet for den eneste far med seks måneders orlov efter barselsloven.

Det pågældende ministeriums krav om kandidater blev fremsat med direkte henvisning til ligestillingslovens bestemmelser i kapitel 4 om ministerielle udvalg, kommissioner og lignende og således for at få en ligeværdig repræsentation af mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Krav om kønssammensætning i offentlige udvalg, kommissioner og lign.

fremgår af ligestillingslovens kapitel 4.

Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at påse overholdelsen af kravene i lovens kapitel 4.

Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt fordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Foreningen

Ligebehandlingsnævnet har i to afgørelser af 9. august 2018 (sag nr. 18-27767 og sag nr. 18-39387) slået fast, at en forening som klager ikke er beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven, og at klage fra en forening derfor falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet kunne derfor ikke behandle to klager.

Efter fast praksis kan nævnet herefter ikke behandle klagen fra foreningen.

De nævnte afgørelser kan findes på retsinformation.dk

Foreningens formand

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Begge køn er repræsenteret blandt Børnerådets medlemmer, og der er ikke et åbenbart misforhold i antallet af kvindelige og mandlige medlemmer.

Endvidere ses der ikke i Børnerådets lovgrundlag at være krav om, at en bestemt andel af Børnerådets medlemmer skal være enten kvinder eller mænd.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at foreningens formand på grund af sit køn er blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at foreningens formand ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen fra foreningens formand.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen og nævnets praksis ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af det indklagede ministerium.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<19-392>

-

§ 1, stk. 1, og stk. stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om bevisbyrde