Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - uanset handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - uanset handicap - ej medhold

J.nr. 18-54076

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som IT-supporterelev hos den indklagede uddannelsesinstitution og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at han ønskede at søge med fortrinsadgang for handicappede.

Klager deltog i en ansættelsessamtale.

Den 30. august 2018 fik klager afslag på ansættelse

”Hej [klager]

Tak for samtalen om stillingen som IT Supporterelev.

Som vi har talt om i telefonen, har vi valgt at besætte stillingen til anden side.

Dette skyldes, at dine faglige og personlige kvalifikationer er vurderet til ikke at matche stillingen lige så godt som andre ansøgere.

Derfor har skolen valgt en anden kandidat.

Vi takker for din interesse for [indklagede].

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. august 2018.

Sagen er i nævnet behandlet sammen med to andre sager fra klager, jf. sagerne 18-44861 og 18-72441.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede lagde vægt på hans handicap.

Indklagede tog ikke hensyn til klagers handicap og nedsatte funktion.

Klager ønsker erstatning og kompensation.

I forbindelse med jobsamtalen oplyste indklagedes IT-chef, at klager ikke var parat til at gennemføre sin uddannelse som IT-supporter.

IT-chefen mente også, at klager ikke var i stand til at blive IT-supporter, og at han ikke havde evner og færdigheder til at være en god IT-supporter.

Indklagede havde derfor fundet en bedre kandidat end klager.

Indklagede vurderede, at klagers kvalifikationer ikke matchede stillingen.

Klager søgte elevstillingen som en ud af 121 ansøgere.

Klager var ved den overordnede brede faglige og personlige vurdering ikke i den bedste ansøgergruppe.

Han blev indkaldt til ansættelsessamtale på grund af sin fortrinsret.

Den overordnede brede faglige vurdering indbefattede bl.a. karakterniveau på grunduddannelsen og relevante erfaringer inden for IT.

Den brede personlige vurdering kunne fx være fritidsinteresser, udlandsophold m.v.

Klager blev indkaldt til samtale på grund af fortrinsretten således, at han kunne få en chance for at vise mere af sig selv, end hvad der fremgik af ansøgningen.

Af samme grund var indklagede naturligvis opmærksomme på, at klager havde et handicap.

Hvis klager var fuldt kvalificeret og kompetent til elevstillingen, var indklagede indstillet på at foretage de nødvendige kompenserende foranstaltninger.

På skolen generelt og i IT-afdelingen er indklagede vant til at indgå aftaler om kompenserende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.

I IT-afdelingen har 3 ud af 12 medarbejdere et handicap, og de fungerer på lige fod med de øvrige ansatte på grund af de skånehensyn, de hver især har.

Da klager ankom til samtalen, blev han modtaget af indklagedes tidligere mandlige IT-chef og en kvindelig IT-medarbejder.

Klager valgte kun at give hånd til IT-chefen, uagtet at IT-medarbejderen stod ved siden af med en fremstrakt hånd.

Klager fortsatte sin negative attitude overfor IT-medarbejderen under selve samtalen, hvor han negligerede alle hendes spørgsmål og alene så på og talte til IT-chefen.

Dette betragtede indklagede ikke som uvæsentligt i vurderingen af klager som IT-elev på uddannelsesinstitutionen.

Som IT-elev på en uddannelsesinstitution skulle klager kunne servicere medarbejdere og elever af begge køn, og hans fremtidige leder ville være en kvinde.

Gennem hele samtalen spurgte IT-chefen og IT-medarbejderen ind til en uddybning af klagers kompetencer og kvalifikationer samt til hans fritidsinteresser o.lign.

Klager valgte imidlertid alene at tale negativt og nedladende om tidligere arbejdspladser og arbejdsgivere samt at fortælle om diverse sager, han havde haft med disse, bl.a. at han var blevet bortvist på grund af trusler.

Indklagede måtte derfor vurdere, at klagers faglige og personlige kvalifikationer ikke matchede stillingen som IT-elev på uddannelsesinstitutionen, og at han dermed ikke ville kunne gennemføre uddannelsen på betryggende vis.

Indklagede vedkender, at de ved en administrativ fejl ikke fulgte spillereglerne omkring afslag i forbindelse med ansøgning med fortrinsret men mener, at dette er konkret uvæsentligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at påse, om indklagede i forbindelse med besættelse af stillingen har overholdt forhandlingspligten efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-54076>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde