Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - uddannelse - ej medhold

J.nr. 18-40224

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin søns folkeskole.

Kvinden gjorde gældende, at medarbejdere på skolen havde forskelsbehandlet sønnen på grund af race og/eller etnisk oprindelse og køn.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at sønnen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af hverken race og/eller etnisk oprindelse eller køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse og køn i forbindelse med flere episoder, der angår klagers søn, som er elev på en folkeskole .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling eller ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager har den 13. juni 2018 klaget til Ligebehandlingsnævnet over sin søns folkeskole.

Der er i klagen beskrevet flere episoder og forhold.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hendes søn er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse og køn.

Race og/eller etnisk oprindelse

Klagers søn har gentagne gange oplevet, at lærere ikke ville acceptere ham, herunder det forhold at han er tyrker og føler sig tyrkisk.

En medarbejder på skolen har ved en episode kaldt klagers søn for ”ham den sorte”.

Den samme medarbejder ville ved en anden episode uden grund ikke lade sønnen låne bøger, selvom han ubegrænset måtte låne bøger.

Andre ansatte på skolen har kaldt sønnen for ”bandemedlem”, ”dum” og ”idiot”.

Der var en episode på skolen, hvor en medarbejder gjorde grin med sønnens lillesøsters navn.

Denne medarbejder beklagede efterfølgende, hvis der var blevet sagt noget, som ikke burde have været sagt.

Der var endvidere en episode på skolen, hvor en medarbejder spurgte klagers søn, om han ikke kan tale dansk.

Sønnen har også oplevet en episode, hvor en lærer ”kørte på ham”, og hvor denne lærer tog fat i kraven på ham.

Sønnen er gentagne gange blevet anklaget for at have truet og drillet andre elever på skolen.

Der er tale om verbal, fysisk og psykisk overgreb på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Køn

Klagers søn blev sammen med en række andre elever beskyldt for at have smadret en rude på skolen.

Klagers forsikringsselskab ønskede ikke at dække hele skaden, men forlangte at de andre elevers forsikringsselskab ligeledes betalte for skaden.

Da det viste sig, at nogle af de andre elever, som havde været med til at smadre ruden var piger, valgte skolen at lukke sagen, og der var ikke nogen, der fik en regning.

Klager rettede henvendelse til skolen vedrørende nogle piger i sønnens klasse, som larmede meget.

Skolen valgte at flytte klagers søn over i en anden klasse i stedet for at flytte de piger, som larmede.

Skolen handler ikke efter det enkelte barns behov.

Pigerne fik lov til at gøre som de plejer, mens skolen lod problemerne gå ud over klagers søn.

Indklagede gør gældende, at klagers søn ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse eller køn.

Indklagede oplever stor forskel på, hvordan klager og den indklagede skole har opfattet de episoder og hændelser, der danner grundlag for klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Det er indklagedes opfattelse, at skolen på relevant vis har fulgt op på klager og sønnens oplevelser og taget alle henvendelser alvorligt.

Skolen har oplevet udfordringer ved, at klagers søn ikke har villet rette sig efter skolens anvisninger og beskeder, hvis han ikke var enig i det, der blev sagt, og at dette er blevet opfattet som forskelsbehandling.

Det er skolens klare opfattelse, at skolen i de omtalte episoder ikke har ageret anderledes over for klagers søn på grund af race og/eller etnisk oprindelse eller køn, end skolen ville gøre ved andre elever i tilsvarende situationer.

Skolen har handlet med udgangspunkt i den konkrete situation.

Indklagede er ked af, hvis et barn oplever forskelsbehandling, så det føles uretfærdigt.

Skolen behandler børn forskelligt ud fra deres forudsætninger og personlighed.

Det er i skolens optik uretfærdigt at behandle alle ens.

Det betyder, at situationer bliver håndteret og løst ud fra den konkrete situation uanset hvilke børn, der er impliceret.

Skolen forskelsbehandler ikke børnene på grund af fx race og køn.

Hverken skolen eller klagers søns lærere kan genkende beskyldningerne om, at klagers søn er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller køn.

Der henvises til forskellige episoder.

Skolen anerkender, at de kan opleves forskelligt alt efter ens udgangspunkt.

Skolen anerkender også, at klagers søn kan have oplevet episoderne som beskrevet men understreger, at det ikke har været de ansattes hensigt at forskelsbehandle klagers søn.

Skolen har sammen med klager og dennes søn talt om vigtigheden af, at sønnen efterlever det, som de voksne siger, men at sønnen efterfølgende er velkommen til at stille spørgsmål og få forklaringer på, hvorfor der bliver handlet, som der gør.

Race og/eller etnisk oprindelse

For så vidt angår den medarbejder, der skulle have kaldt klagers søn for ”ham den sorte”, kan denne ikke erindre at skulle have omtalt klagers søn sådan.

Medarbejderen ville aldrig beskrive en elev på den måde.

Farve er helt uvedkommende, og klagers søn er på ingen måde sort.

Der er begrænsninger på antal af lån af bøger.

For så vidt angår den medarbejder, der har adspurgt klagers søn, om han ikke kan tale dansk, vedstår denne medarbejder dette.

Skolen anerkender, at det kan misforstås, og det har skolen fulgt op på.

Hverken skolen eller medarbejderen kan genkende de andre beskrivelser.

Køn

Det er beklageligt, at skolen opleves som kønsdiskriminerende, da dette ikke stemmer overens med hverken skolens antimobbestrategi eller skolens ordensreglement.

For så vidt angår den smadrede rude forsøgte skolen at finde ud af, hvilke elever der var ansvarlige for skaden.

Skolen tog kontakt til flere af eleverne, såvel drenge som piger.

Det var dog ikke muligt at afklare, hvor mange og hvilke elever der var involveret, og skolen valgte derfor selv at afholde udgifterne til reparation af den smadrede rude.

Den klasse, som klagers søn blev flyttet fra, har haft en del udfordringer med uro i timerne.

Klassen er delt op i grupper, som har haft svært ved at lade hinanden være.

Når skolen beslutter et klasseskifte, er det altid på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte elev og klassernes trivsel og udvikling.

Skolen vurderede under hensyn til klagers søns trivsel, at et klasseskifte var det mest hensigtsmæssige.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det er klager, der både efter lov om etnisk ligestilling og efter ligestillingsloven, skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hendes søn har været udsat for forskelsbehandling.

Skolen har givet udtryk for, at der er stor forskel på, hvordan klager og skolen har oplevet de episoder, der er årsag til klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Skolen har anerkendt, at episoden, hvor klagers søn blev spurgt, om han ikke talte dansk, kan misforstås.

Skolen har fulgt op herpå.

Det er nævnets vurdering, at der ikke i klagen af 13. juni 2018 eller i klagers efterfølgende bemærkninger er skabt en formodning for, at klageres søn af skolen har været udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse eller på grund af sit køn.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

Ligestillingsloven

<18-40224>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde