Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

J.nr. 18-48185

En politiassistent fik afslag på ansættelse i en fast stilling, som han bestred midlertidigt.

En medarbejder, der havde nået pensionsalderen, blev tilbudt den midlertidige stilling men meddelte, at han ville lade sig pensionere, hvis han blev flyttet.

Politiassistenten, der er født i 1969, bestred herefter den midlertidige stilling og søgte siden den faste stilling.

To faste stillinger blev besat af to medarbejdere på 60 år eller derover.

Politiassistenten havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der ved besættelse af de faste stillinger blev udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Arbejdsgiveren havde ikke ved sin generelle begrundelse for udvælgelsen, der ikke var underbygget af andre oplysningerne i sagen, løftet sin bevisbyrde for, at politiassistentens alder ikke indgik i vurderingen af hans ansøgning.

Politiassistenten fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en politiassistent fik afslag på ansættelse i en fast stilling, som han bestred midlertidigt .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 24. juli 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1969, var frem til sommeren 2017 beskæftiget i en fast stilling som politiassistent i politikredsens afdeling Almen Efterforskning.

Ved internt opslag af 2. juni 2017 søgte politikredsen en sagsbehandler til afdelingen Central Visitation.

Stillingen var ledig til besættelse hurtigst muligt og med udløb den 1. februar 2018.

Stillingen kunne ifølge opslaget søges af alle fastansatte politiuddannede medarbejdere i efterforskningslinjen i politikredsen.

Den 29. juni 2017 blev medarbejderne i politikredsen orienteret om, at den ledige stilling var besat pr. 3. juli 2017 med klager.

Ved opslag af 24. november 2017 søgte indklagede bl.a. en sagsbehandler til fast stilling i afdelingen Central Visitation pr. 1. februar 2018.

Alle fastansatte politiuddannede kunne søge stillingen.

Stillingsopslaget var vedlagt en stillings- og kompetencebeskrivelse.

Klager søgte den faste stilling i Central Visitation og fik afslag på ansættelse.

Den 19. januar 2018 blev medarbejderne i politikredsen orienteret om, at der var ansat to medarbejdere i afdelingen Central Visitation med tiltræden henholdsvis den 1. marts og 1. maj 2018.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. juli 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at besættelsen af de ledige stillinger var i strid med ligebehandlingslovene.

Han ønsker en godtgørelse.

Til stillingen i Central Visitationen er tilknyttet et funktionstillæg på 1.383,83 kr. pr. måned, som bortfaldt klager ved udgangen af februar måned 2018.

Klager har været ansat i politiet siden 1996 med primære opgaver af efterforskningsmæssig karakter.

En større sagspukkel medførte, at der blev opslået en ledig stilling som sagsbehandler i afdelingen Central Visitation.

Grundet manglende ansøgere blev stillingen genopslået.

Ultimo juni 2017 blev klager kaldt til samtale hos sin leder A leder, som oplyste, at ”tvangsvalget” var faldet på klager grundet klagers brede indsigt i politiets arbejde.

Klager skulle herefter arbejde i den nye afdeling i seks måneder, hvorefter stillingen ville blive slået op med besættelse pr. 1. februar 2018.

Klager blev ”prikket” af sin leder på baggrund af sine kompetencer.

Lederen nævnte to mulige medarbejdere til stillingen;

klager og en af klagers kolleger.

Kollegaen havde imidlertid oplyst, at han ville lade sig pensionere, såfremt valget faldt på ham.

Derfor var der kun klager tilbage.

I løbet af efteråret 2017 kom afdelingen op at køre.

Klagers daværende leder tilkendegav, at klagers fortsættelse i afdelingen pr. 1. februar 2018 var uden problemer.

Alle fastansatte politiuddannede kunne ifølge opslaget søge stillingen.

Der var således ingen aldershensyn.

Klager søgte sin egen stilling i Central Visitation, da den blev opslået.

Ansøgningen var bl.a. begrundet i en opfordring fra klagers daværende leder i Central Visitation.

Denne leder tilgik primo 2018 en anden politikreds, og klagers tidligere chef, som havde ”sendt” klager til Central Visitation, blev leder i denne afdeling.

Afdelingen Central Visitation blev forøget med en medarbejder, idet der blev besat to stillinger i afdelingen til trods for, at der kun havde været opslået en ledig stilling.

A leder orienterede i en mail klager om, at klager ikke havde fået stillingen og derfor skulle retur til Almen Efterforskning.

Klager blev siden kontaktet af lederen, der oplyste, at den opslåede stilling skulle besættes som en slags ”seniorstilling” underforstået en retrætestilling.

Klager konstaterede, at de to stillinger var besat med personer i alderen 60+.

Der skete derfor et bytte af klager og en ældre kollega.

De to personer kunne have søgt stillingen, da den blev opslået den 2. juni 2017 og efterfølgende genopslået.

Den ene stilling blev besat ”under bordet”.

Klager fik afslaget af samme leder, som seks måneder forinden havde prikket klager til stillingen i Central Visitation, men som på dette tidspunkt stillede spørgsmålstegn ved klagers kompetencer.

Dette til trods for, at klager bestred stillingen i Central Visitation i seks måneder, og hvor der ikke blev stillet spørgsmål ved hans faglige og/eller sociale kompetencer.

Det er klagers opfattelse, at han blev udsat for aldersdiskrimination, når der i stillingsopslaget ikke blev nævnt noget om aldershensyn.

Det var således alderen, der blev vægtet højest fremfor faglige kompetencer.

Etikken og moralen blev tilsidesat i forhold til besættelse af stillingen.

Faglighed og kompetencer var uden relevans i forhold til alder og kammerateri/nepotisme.

Op til ansættelsen den 3. juli 2017 var klagers leder A leder.

I samme afdeling var ligeledes klagers kollega, som senere fik en af stillingerne i Central Visitation.

Klager og denne kollega havde således nøjagtigt de samme kompetencer.

Klager undrer sig over, hvorfor denne kollega ikke havde de rette kompetencer ved besættelse af den midlertidige stilling i Central Visitation pr. 3. juli 2017.

Det er uheldigt, at en klage over aldersdiskrimination udvikler sig til usaglige og udokumenterede påstande i forhold til klagers etik og moral relateret til udførelsen af sit arbejde.

Klager har aldrig i sin 22 år i politiet været konfronteret med disse påstande, som A leder fremførte med kendskab til klager, som han samlet havde været leder for i ganske få måneder.

Klager har forrettet tjeneste i politiet ved beredskabet, efterforskningsdelen og i Anklagemyndigheden.

Da klager ansøgte om stillingen i Central Visitation, var det blandt andet på baggrund af en opfordring fra den daværende leder.

Det var således klagers klare indtryk, at lederen var tilfreds med klagers arbejdsindsats og sociale engagement, da han ikke var blevet oplyst om andet.

Indklagedes oplysning om, at en stilling besættes ud fra, hvem der bedst kunne undværes i en afdeling er helt uhyrlig.

Klager blev ”prikket” til Central Visitation grundet sine kompetencer, idet der var oparbejdet en stor sagsophobning i afdelingen.

Denne var nedbragt til normal ved klagers fratrædelse fra afdelingen.

Indklagede påstår, at sagen skal afvises som åbenbar grundløs, alternativt fordi den er uegnet til skriftlig behandling.

Behandlingen af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer fra de involverede parter.

Hvis nævnet ikke afviser klagen, gør indklagede gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, idet der ved besættelse af stillingerne i afdelingen Central Visitation alene blev lagt vægt på saglige kriterier.

Da der ikke indkom ansøgninger til den ledige stilling i Central Visitation, blev det besluttet, at den midlertidige stilling skulle besættes med en polititjenestemand fra Almen Efterforskning.

Den daværende leder i Almen Efterforskning - A leder - blev herefter bedt om at pege på den medarbejder, der bedst kunne undværes ud fra behovet for kompetencer og igangværende opgaver i afdelingen.

Det er korrekt, at valget i første omgang faldt på en anden politiassistent, som imidlertid meddelte, at han ville lade sig pensionere fra sin stilling i politiet, såfremt han midlertidigt blev flyttet til Central Visitation.

A leder pegede derfor på klager, som den medarbejder, han vurderede, der bedst kunne undværes i Almen Efterforskning.

På baggrund af alvorlig sygdom i afdelingen Central Visitation blev det besluttet, at der om muligt skulle besættes to stillinger i afdelingen.

Det er korrekt, at daværende leder i Central Visitation spurgte klager, om klager havde tænkt sig at søge stillingen, idet lederen var bekymret for, at der ikke ville være ansøgere til stillingen henset til, at der ikke havde været ansøgere til det første midlertidige opslag.

Ved fristens udløb havde politikredsen modtaget fire ansøgninger.

Afdelingen Central Visitation havde i mellemtiden fået en ny leder - A leder - som fik til opgave at udarbejde en prioriteret indstilling til stillingsudvalget på baggrund af de indkomne ansøgninger.

Opgavevaretagelsen i afdelingen Central Visitation er yderst specialiseret og forudsætter bredt kendskab til politiets opgaveløsning, kompetencer inden for straffe- og særlovsområdet samt erfaring med sagsbehandling af straffesager.

Det er desuden vigtigt, at sagsbehandlere er i stand til at arbejde selvstændigt, sikre fremdrift og tage ansvar for opgaveløsningen i afdelingen.

A leder rådførte sig med den tidligere leder af afdelingen for at få et billede af kompetencerne i afdelingen og klagers opgavevaretagelse i den midlertidige stilling i afdelingen.

Den tidligere leder oplyste, at stillingen burde besættes med en anden end klager, såfremt der var andre kvalificerede ansøgere.

Lederen lavede herefter en prioriteret indstilling af ansøgerne ud fra faglige kompetencer og personlige egenskaber, så stillingerne blev besat med de kandidater, der passede bedst ind i afdelingen.

De to polititjenestemænd, som blev tilbudt stillingerne, blev således vurderet at passe bedre ind fagligt og socialt, end klager gjorde.

De var begge bedre kvalificerede end klager og den sidste ansøger, idet de begge havde mere relevant erfaring fra andre stillinger i politiet og med behandling af straffesager samt kompetencer inden for straffe- og særlovsområdet.

I vurderingen indgik endvidere lederens kendskab til særligt klagers arbejdsmoral samt manglende fremdrift og tempo ved opgaveløsning og sagsbehandling.

Den prioriterede indstilling blev herefter sendt til stillingsudvalget til endelig beslutning om besættelse af stillingerne i Central Visitation.

Et enigt stillingsudvalg besluttede at besætte stillingerne ud fra lederens indstilling.

Stillingerne i Central Visitation blev i foråret 2018 besat ud fra en faglig vurdering af, hvem der var bedst egnede.

Der findes ikke såkaldte ”seniorstillinger” i politikredsen.

Klagers opfattelse af, at der blev lagt vægt på alder ved udvælgelsen af, hvem der skulle bestride stillingerne i Central Visitation, stemmer ikke overens med kredsens dispositioner.

For så vidt angår besættelsen af to stillinger, skulle Central Visitation have tilført kapacitet ved at ansætte to medarbejdere i stillingerne, som klager midlertidigt havde varetaget den ene af.

Ansættelsesprocessen, hvor politikredsen valgte at ansætte to personer, selvom der alene var slået en stilling op, findes uproblematisk og uden relevans.

Ingen ansøger fik en ringere retsstilling af, at flere blev tilbudt ansættelse.

Det følger af ledelsesretten, at det er arbejdsgiveren, som træffer beslutning om ansættelse og afsked.

Det indebærer, at det tilkommer arbejdsgiveren at vælge den rette ansøger til en stilling efter et frit skøn.

For så vidt angår besættelse af stillinger i det offentlige, er det frie skøn undergivet de begrænsninger, der følger af de forvaltningsretlige principper herunder blandt andet, at der ikke må inddrages ulovlige og usaglige hensyn.

Det afgørende er således, at en opslået stilling besættes med den, der samlet set er den bedst kvalificerede.

Ved denne vurdering vil det således være sagligt at lægge vægt på tidligere erfaring, ansættelser, samarbejdsevner, kompetencer m.fl.

Der blev ved besættelsen af stillingerne i afdelingen Central Visitation ikke lagt vægt på usaglige hensyn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Den midlertidige stilling i afdelingen Central Visitation blev tilbudt en medarbejder, der havde nået pensionsalderen.

Medarbejderen meddelte imidlertid, at han ville lade sig pensionere, hvis han blev flyttet til afdelingen Central Visitation, hvorefter klager bestred den midlertidige stilling.

De to faste ledige stillinger blev efter udløbet af klagers midlertidige stilling efter det oplyste, som ikke er bestridt af indklagede, besat af to medarbejdere på 60 år eller derover.

Indklagede har oplyst, at der var 4 ansøgere til de to stillinger.

På den baggrund har klager, der er født i 1969, påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der ved besættelse af de faste ledige stillinger blev udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at der ved udvælgelsen af de to kandidater, der blev tilbudt stillingerne, blev lagt vægt på deres kvalifikationer og erfaringer.

I vurderingen indgik tillige indklagedes kendskab til klagers udførelse af sit arbejde.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke ved denne generelle begrundelse, der ikke er underbygget af andre oplysninger i sagen, har løftet bevisbyrden for, at klagers alder ikke indgik i vurderingen af hans ansøgning.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. juli 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-48185>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde