Erstatningsansvarsloven § 3

Erstatningsansvarsloven § 3 – svie og smerte, nævnets j.nr. 14-520-04847

Ansøger var blevet stukket i maven med en springkniv og var sygemeldt 10 dage umiddelbart efter tilskadekomsten og senere i yderligere samlet 15 dage som følge af efterfølgende indlæggelser på grund af mavesmerter og tarmslyng.

Ansøger havde efter den første sygeperiode i det væsentlige genoptaget sine studier og bestået sine eksaminer.

Nævnet tilkendte i første omgang ansøgeren godtgørelse for svie og smerte for de perioder, hvor ansøgeren havde været sygemeldt, jf. erstatningsansvarslovens § 3, 1. pkt., og oplyste, at man ville tage stilling til ansøgerens ansøgning om godtgørelse for svie og smerte i videre omfang, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet varigt mén.

Der var oplysninger om, at ansøgeren havde forudbestående mavegener som følge af laktoseintolerans.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede efterfølgende, at ansøgeren som følge af tilskadekomsten havde vedvarende og tilbagevendende symptomer i form af massivt arvæv efter operationer for tarmslyng, at der fortsat var optræk til tarmslyng, og at ansøgeren led af mavekramper og diarre ved stresssymptomer, og ca. hver 3 måned kunne have kraftige anfald af forstoppelse.

Nævnet tilkendte på denne baggrund ansøgeren en skønsmæssigt fastsat godtgørelse for svie og smerte med yderligere 15.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 3, 2. pkt.