Offererstatningslovens § 11 a - retskrav, nævnets j.nr. 16-520-09430

Offererstatningslovens § 11 a - retskrav, nævnets j.nr. 16-520-09430

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt nævnet kan tilkende en højere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste end fastsat ved dom, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 3.

Ansøger blev udsat for voldtægt den 09-02-2014.

Under straffesagen havde ansøger blandt andet nedlagt påstand om, at skadevolder skulle betale 7.932 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste udgjorde differencen mellem SU-stipendium på 23.356 kr. og modtaget kontanthjælp på 15.424 kr. for perioden marts 2014 til april 2014.

Retten fandt ved dom af 04-12-2015 ikke, at ansøger var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med følgende begrundelse: ”I opgørelsen over indtægtstab kan SU-lån på 4.482 pr. måned ikke medtages, da lånet ikke er en indtægt.

Det er derfor ikke dokumenteret, at ANS har lidt et indtægtstab.

”

Erstatningsnævnet afslog herefter den 27-05-2016 ansøgers ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med rettens begrundelse og resultat.

Erstatningsnævnet lagde vægt på, at ansøger ikke har lidt et økonomisk tab.

Nævnet anførte i begrundelsen, at ansøger alene havde en forventet indkomst i form af SU-stipendium på 11.678 kr., da det resterende beløb på 8.964 kr. var et lån og dermed ikke en indtægt.

Ansøgers repræsentant anmodede herefter om genoptagelse af sagen med henvisning til, at SU-lånet ikke var medtaget i erstatningsopgørelsen, da opgørelsen alene angav differencen mellem SU-stipendium og modtaget kontanthjælp.

Efter en ny gennemgang af sagen fandt nævnet, at SU-lånet ikke indgik i erstatningsopgørelsen af indtægtstabet.

Erstatningsnævnet traf herefter afgørelse den 09-07-2018, hvorefter nævnet tilkendte ansøger 7.932 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det klare udgangspunkt er, at erstatning tilkendes som bestemt ved dom, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 1.

En undtagelse til dette udgangspunkt fremgår dog af samme lovs § 11 a, stk. 3, hvorefter nævnet kan tilkende skadelidte en højere erstatning eller godtgørelse end fastsat ved dom, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Nævnet lagde særligt vægt på, at der ved dom af 04-12-2015 og ved nævnets afgørelse af 2705-2016 var sket en fejlaflæsning af SU-støttemeddelelsen, således at SUlånet på 4.482 kr. pr. måned blev anset for at udgøre en del af ansøgers SU-stipendium på 11.678 kr. pr. måned.

Erstatningsnævnet vurderede, at ændringen af rettens afgørelse beroede på, at der ved behandlingen i retten var lagt en fejlagtig forståelse af sagens faktum til grund, og ikke en uenighed i selve det skøn der var foretaget i retten.

Nævnet fandt på baggrund heraf, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at ansøger kunne tilkendes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som ansøgt, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 3.