Offererstatningslovens § 11 a - retskrav, nævnets j.nr. 16-520-09323 og 18-520-00684

Offererstatningslovens § 11 a - retskrav, nævnets j.nr. 16-520-09323 og 18-520-00684

Skadevolderne og deres gruppe mødte op i et indkøbscenter for at konfrontere ansøger og hans gruppe i anledning af nogle forudgående hændelser, hvorved der bestod et alvorligt modsætningsforhold de to grupper imellem.

Ansøgers gruppe medbragte knive og en skarpladt pistol.

Skadevoldernes gruppe var iført skudsikre veste, masker, handsker og medbragte knive samt en skarpladt revolver.

Under konfrontationen blev der i ansøgerens gruppe trukket en pistol.

På et tidspunkt løb ansøger og hans gruppe væk fra den anden gruppe, og de nåede ned i indkøbscenterets parkeringskælder.

Nede i parkeringskælderen affyrede den ene skadevolder 2 skud mod ansøgers gruppe, hvorved ansøger blev ramt én gang i ryggen.

Skadevolderne blev idømt fængsel i henholdsvis 7½ år og 5 år for blandt andet forsøg på manddrab, henholdsvis medvirken til grov vold, samt ulovlig våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder.

Ansøger blev samtidig idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for blandt andet medvirken til ulovlig våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder samt trusler.

Ansøger, der var 17 år på skadestidspunktet, havde under straffesagen nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse for svie og smerte, krænkelsesgodtgørelse, varigt men, erhvervsevnetab og tingsskade, og skadevolderne havde bestridt såvel erstatningspligten og kravenes størrelse.

Såvel byretten som landsretten bestemte, at skadevolderne in solidum skulle anerkende erstatningspligten over for ansøger, og tilkendte ansøgeren erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med ansøgerens påstand, dog således at kravene om godtgørelse for varigt mén samt erstatning for erhvervsevnetab blev henskudt til civilt søgsmål eller Erstatningsnævnet, idet méngraden og erhvervsevnetabsprocenten ikke var oplyst.

Da Erstatningsnævnet var bundet af rettens bestemmelser vedrørende erstatningsspørgsmålet, jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 1. fandt nævnet ikke anledning til at overveje, hvorvidt der skulle ske nedsættelse eller bortfald af erstatningen som følge af accept af risiko/egen skyld, jf. offererstatningslovens § 6 a, men tilkendte ansøgeren erstatning som bestemt ved dom.