Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 15-520-07284 og 18-520-00413

Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 15-520-07284 og 18-520-00413

Ansøger var ansat på et bosted for voksne med svære sindslidelser.

Den 27-04-2013 bad skadevolder ansøger om at lægge dynen over ham, da han ville i seng.

Da ansøger var i gang med at hjælpe med dynen, slog skadevolder ansøger i maveregionen med en knytnæve.

Da ansøger efterfølgende ville ringe efter hjælp fra en kollega, slog skadevolder ansøger på låret for at få telefonen fra ansøger.

Episoden blev ikke politianmeldt.

Ansøger oplyste vedrørende den manglende politianmeldelse, at episoden ikke er anmeldt, fordi skadevolderen var en psykiatrisk beboer, der i stedet blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Ansøger havde endvidere ikke ønsket at anmelde forholdet.

Den daværende leder på stedet oplyste, at han ikke kunne huske, hvilken konkret vurdering der lå til grund for ikke at politianmelde skadevolderen, men at det var med i overvejelsen, at skadevolder var svært skizofren med svær frontallapsskade med perioder med hypermani, frustration og aggressivitet, og at en politianmeldelse ikke ville have pædagogisk virkning i forhold til ham.

Nævnet oplyste heroverfor, at den omstændighed, at skadevolderen havde forskellige diagnoser mv., ikke i sig selv kunne anses for at udgøre et pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn, som talte imod politianmeldelse.

Tilsvarende gjaldt den omstændighed, at en politianmeldelse ikke ville have en pædagogisk virkning i forhold til skadevolder.

Da der således ikke fra arbejdsgiverens side var oplyst om konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolder eller episoden den 27-04-2013, som talte imod politianmeldelse, fandt nævnet ikke grundlag for at se bort fra, at forholdet ikke var anmeldt til politiet, og nævnet meddelte derfor i medfør af den nu underkendte praksis afslag på erstatning.

Nævnet genoptog i lyset af Højesterets dom behandlingen af sagen.

Nævnet fandt, at sagen efter nævnets ændrede praksis i lyset af Højesterets dom måtte anses for omfattet af offererstatningsloven.

Nævnet fandt således ikke, at den omstændighed, at ansøger ikke selv ønskede at politianmelde forholdet kunne sidestilles med, at hun, efter at være blevet opfordret til at indgive politianmeldelse, havde modsat sig dette eller i øvrigt ikke havde villet medvirke til sagens oplysning.