Legislator Case Law & Legislation
W20181025325 DK

Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 15-520-07656 og 18-520-00458

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 10253 Valid

Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 15-520-07656 og 18-520-00458

KEN#LOKDOK23 2018 10253 Valid

Ansøger fik den 19-06-2014 under sit arbejde som pædagog på et botilbud for personer med psykiske handicaps kastet en ghettoblaster/radio i nakken af en beboer.

Episoden blev ikke politianmeldt.

Arbejdsgiver oplyste efterfølgende til nævnet, at forholdet ikke var blevet anmeldt, fordi skadevolderen var svært udviklingshæmmet, og hun derfor ikke har forståelse for konsekvenserne af sine handlinger.

Skadevolderen havde endvidere ikke forståelse for, at der findes politi, eller hvad politiets funktion er.

Da der således ikke fra arbejdsgivers side var oplyst om konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolder eller episoden, som skulle tale imod politianmeldelse, fandt nævnet ikke grundlag for at se bort fra, at forholdet ikke var anmeldt til politiet, og nævnet meddelte derfor i medfør af den nu underkendte praksis afslag på erstatning.

Nævnet genoptog i lyset af Højesterets dom behandlingen af sagen.

Nævnet fandt, at sagen efter nævnets ændrede praksis i lyset af Højesterets dom måtte anses for omfattet af offererstatningsloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →