Offererstatningslovens § 7

Offererstatningslovens § 7 – dækning fra anden side, nævnets j.nr. 15-520-08650 og 16-520-08710

Forurettede afgik ved døden i forbindelse med et færdselsuheld.

Skadevolder blev dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 241 og § 249.

Ansøgerne var afdødes forældre, og de søgte om blandt andet svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste samt efterladtegodtgørelse.

Nævnet meddelte afslag på ansøgningerne og henviste til bilens ansvarsforsikring jf. offererstatningslovens § 7.

Ansøgernes advokat vendte herefter tilbage over for nævnet, idet bilens lovpligtige ansvarsforsikring erkendte erstatningspligten, men selskabet mente ikke, at ansøgerne kunne betragtes som skadelidte i erstatningsansvarslovens forstand.

Forsikringsselskabet afslog derfor at dække ansøgernes krav om blandt andet godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Forsikringsselskabet havde samtidigt kulancemæssigt tilbudt hver af ansøgerne efterladtegodtgørelse med 50.000 kr.

Efter en fornyet gennemgang af ansøgningerne meddelte nævnet igen afslag på ansøgningerne med henvisning til offererstatningslovens § 7.

Nævnet lagde ved afgørelserne vægt på, at forsikringsselskabet havde anerkendt erstatningspligten, og at erstatningspligtens omfang herefter måtte betragtes som et mellemværende mellem ansøgerne og forsikringsselskabet.