Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – årsagssammenhæng og påregnelighed, nævnets j.nr. 16-520-10611

Ansøger var en 14-årig pige, der søgte om erstatning for udgifter til psykolog.

Hun befandt sig sammen med to drenge, der var henholdsvis 14 år og 15 år.

Parterne afgav modstridende forklaringer om det passerede.

Ansøgeren forklarede, at hun blev voldtaget, imens de to drenge forklarede, at hændelsen skete frivilligt for alle parter.

Nævnet vurderede, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren havde været udsat for voldtægt, idet der forelå modstridende forklaringer herom, samt at det ikke kunne lægges til grund, at hændelsen ikke havde været frivillig for ansøgeren.

Nævnet vurderede, at straffelovens § 222, jf. § 225 var overtrådt, idet ansøgeren var mindreårig på tidspunktet for hændelsen.

Nævnet endte med at meddele afslag på ansøgningen, idet det ikke kunne lægges til grund, at ansøger havde været udsat for voldtægt, og idet der ikke var årsagssammenhæng mellem erstatningskravet og overtrædelsen af straffelovens § 222, jf. § 225.