Legislator Case Law & Legislation
W20181019125 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2018

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 10191 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2018 – Gebyr – Fritagelse for gebyr under styrelsernes sagsbehandling – Gebyr for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse

KEN#LOKDOK23 2018 10191 Valid

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en tyrkisk statsborger senest samtidig med indgivelsen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skulle indbetale et gebyr i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Udlændingenævnet fandt , at Udlændingestyrelsen med rette havde truffet afgørelse om, at ansøgeren senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse skulle indbetale et gebyr i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Udlændingenævnet fandt således , at ansøgeren ikke var fritaget for at indbetale gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgningen efter udlændingelovens § 11, stk. 3, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet.

Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på , at hverken Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsagde, at der ikke skulle indbetales et gebyr i forbindelse med ansøgningens indgivelse.

Udlændingenævnet fandt endvidere , at det forhold, at partsrepræsentanten havde henvist til, at tyrkiske statsborgere er omfattet af stand still reglen i Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet, at gebyrer udgjorde en ny restriktion og således var forbudte, og at der i vurderingen af, hvorvidt ansøgeren var økonomisk aktiv, måtte medtages tidligere og forventet kommende arbejde, ikke kunne føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet lagde i den forbindelse til grund , at ansøgeren selv havde oplyst, at hun ikke var i arbejde på ansøgningstidspunktet, og at hun modtog sygedagpenge.

Udlændingenævnet lagde således vægt på , at ansøgeren ikke var økonomisk aktiv på ansøgningstidspunktet.

Udlændingenævnet fandt desuden , at det anførte om, at ansøgeren siden december 2010 havde været tilknyttet arbejdsmarkedet, og at hun stadig var tilknyttet arbejdsmarkedet som arbejdssøgende gennem a-kassen, ikke kunne føre til en anden vurdering.

Udlændingenævnet gjorde opmærksom på , at det afgørende for vurderingen er, at vedkommende er i beskæftigelse på ansøgningstidspunktet, og at tidligere beskæftigelse eller fremtidig forventet beskæftigelse således ikke kan inddrages i vurderingen.

Udlændingenævnet bemærkede endelig , at det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren ikke modtog sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold, idet ansøgeren inden modtagelsen af sygedagpenge havde modtaget dagpenge og således stod uden for arbejdsmarkedet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →