Rente af SU-gæld - i uddannelsesperioden - efter uddannelsesperioden - tidligere uddannelsesperiode
Statutory Text (5 Articles)
Rente af SU-gæld - i uddannelsesperioden - efter uddannelsesperioden - tidligere uddannelsesperiode
Resumé
Efter reglerne forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt i uddannelsesperioden.
Ankenævnet fandt, at dette også gælder for gæld optaget i en tidligere uddannelsesperiode.
Den studerende havde optaget studielån under en uddannelse, som blev afsluttet i 2015.
Hun påbegyndte ny uddannelse i februar 2017.
Ankenævnet fandt herefter, at den studerendes gæld fra den tidligere uddannelse skulle forrentes med 4 pct. årligt fra den 1. februar 2017.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om Statens Uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017
Sagsfremstilling
Den studerendes gæld blev i perioden fra afslutning af uddannelse i 2015 til januar 2017 forrentet med 1 pct. Da hun påbegynder ny uddannelse den 1. februar 2017 ændres renten til 4 pct.
Den studerende anførte, at bestemmelsen om, at renten er 4 pct. i uddannelsesperioden, henviser til den specifikke uddannelse.
Den studerende anførte i den forbindelse, at da hun har afsluttet uddannelse i 2015, skal renten fra gæld optaget under denne uddannelse, fastsættes efter bestemmelsen om renter efter uddannelsesperioden.
Ankenævnet fandt, at bestemmelsen om, at renten er 4 pct. i uddannelsesperioden, også gælder for gæld optaget i en tidligere uddannelsesperiode.
Afgørelse
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerendes SU-gæld skulle forrentes med 4 pct. fra februar 2017.
Begrundelse for afgørelsen
Vi har lagt vægt på, at du i februar 2017 på ny er påbegyndt uddannelse.
Vi er opmærksomme på, at der er tale om en ny uddannelse.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter reglerne er den til enhver tid værende gæld, der forrentes med 4 pct. Det betyder, at også gæld optaget i en tidligere uddannelsesperiode forrentes med 4 pct.
•
§ 33, stk. 2, om, at den til enhver tid værende gæld i uddannelsesperioden forrentes med 4 pct. årligt.
•
§ 33, stk. 3, om, at den til enhver tid værende gæld efter uddannelsesperioden forrentes med en årlig rente, svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag.