Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt om at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge vold og trusler om vold som følge af ran/kassedyk

Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt om at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge vold og trusler om vold som følge af ran/kassedyk

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden på baggrund af arbejdsulykke, hvor butikken var udsat for ran/kassedyk og en ansat i den forbindelse kom til skade med sin finger.

Vedr.

Høring

Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer fandt at den manglende inddragelse af virksomhedens skriftlige høringssvar i afgørelsen, ikke har betydning for afgørelsens gyldighed.

Flertallet lagde vægt på at de forhold, som virksomheden har anført i høringen, ikke i sig selv er forhold, der hvis de havde været oplyst inden Arbejdstilsynet traf afgørelse, ville have medført et andet resultat.

Vedr.

afgørelse om forebyggelse af vold og trusler om vold

Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer vurderede, at arbejdet på ulykkestidspunktet, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Flertallet lagde herved vægt på, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko for vold og trusler om vold ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at den lukkeansvarlige forsøgte at undgå ran ved at læne sig ind over kassen og lukke kassen, hvorved den lukkeansvarliges fingre kom i klemme i kassen.

Flertallet lægger endelig vægt på, at utilstrækkelig forebyggelse af risikoen for at blive udsat for fysisk og psykisk vold som følge af ran, kan forøge den ansattes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

De ansatte risikerer endvidere at få fysiske helbredsskader, herunder alvorlig legemsbeskadigelse, hvis ran udvikler sig til et voldeligt røveri.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. oktober 2018 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 22. maj 2018 om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri.

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden taget stilling til virksomhedens klage over, at Arbejdstilsynet ikke har inddraget virksomhedens høringssvar i afgørelsen af 22. maj 2018.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at den manglende inddragelse af virksomhedens skriftlige høringssvar i afgørelsen af 22. maj 2018 om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge vold og trusler om vold som følge af røveri, ikke har betydning for afgørelsens gyldighed.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 22. maj 2018 således, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge vold og trusler om vold som følge af ran/kassedyk hos [navn udeladt]

B E G R U N D E L S E R

Om høringen

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer lægger vægt på, at de forhold, som virksomheden har anført i høringen, ikke i sig selv er forhold, der hvis de havde været oplyst, inden Arbejdstilsynet traf afgørelse, ville have medført et andet resultat.

Flertallet lægger til grund, at Arbejdstilsynet den 30. april 2018 har sendt en skriftlig høring om sagens oplysninger til virksomheden.

Flertallet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 9. juli 2018 har oplyst, at Arbejdstilsynet ikke havde modtaget høringssvar fra virksomheden, før de blev sendt i forbindelse med klagen den 18. juni 2018.

Flertallet lægger endvidere til grund, at Arbejdstilsynet i udtalelsen har behandlet og taget stilling til virksomhedens høringsbrev af 8. maj 2018.

Flertallet lægger i forlængelse heraf til grund, at Arbejdstilsynet om bemærkningerne i høringsbrevet har anført, at de ikke kan føre til, at afgørelsen skal ophæves.

Flertallet lægger yderligere til grund, at det fremgår af virksomhedens høringsbrev, at de ansatte allerede før kassedykket var instrueret i retningslinjerne, og at det altid vil være instinktivt, hvordan man reagerer, når man står i en overraskende situation, som det var tilfældet for medarbejderen.

Flertallet lægger endelig til grund, at [navn udeladt] i klagen af 18. juni 2018 har vedhæftet høringsbrevet af 8. maj 2018 til Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 8 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

Om forebyggelse af vold og trusler om vold

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at arbejdet på ulykkestidspunktet den [dato udeladt] hos [navn udeladt], ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Flertallet lægger herved vægt på, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko for vold og trusler om vold ikke var forebygget tilstrækkeligt.

Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 19. april 2018 hos virksomheden fik oplyst, at en af virksomhedens ansatte (den lukkeansvarlige) ikke kontaktede butikschefen straks efter at have observeret på overvågningen i baglokalet, at en kunde forsøgte at åbne kassen med kontanter hver gang, at kassemedarbejderen vendte sig om for at tage cigaretter fra hylden bag kassen efter kundens forespørgsel.

Flertallet lægger desuden vægt på, at da den lukkeansvarlige og kassemedarbejderen begge var bag kassen, åbnede den lukkeansvarlige kassen, hvorefter kunden rakte ind over og tog en stak sedler fra kassen.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at den lukkeansvarlige forsøgte at undgå ran ved at læne sig ind over kassen og lukke kassen, hvorved den lukkeansvarliges fingre kom i klemme i kassen.

Flertallet lægger endelig vægt på, at utilstrækkelig forebyggelse af risikoen for at blive udsat for fysisk og psykisk vold som følge af ran, kan forøge den ansattes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

De ansatte risikerer endvidere at få fysiske helbredsskader, herunder alvorlig legemsbeskadigelse, hvis ran udvikler sig til et voldeligt røveri.

Flertallet lægger Arbejdstilsynets oplysninger fra tilsynsbesøget den 19. april 2018 vedrørende forholdene på ulykkestidspunktet den [dato udeladt], til grund for afgørelsen.

Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 8 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

[Navn udeladt], har i klage af 18. juni 2018 anført, at afgørelsen må ophæves, idet oplysningerne fra høringen ikke er inddraget i Arbejdstilsynets vurderingsgrundlag, og at der - hvis oplysningerne havde været inddraget -ikke findes grundlag for afgørelsen.

[Navn udeladt], har desuden anført, at det ikke er dokumenteret, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler, hverken på tilsynstidspunktet eller forud for tilsynsbesøget.

[Navn udeladt], har endvidere anført, at det forhold, at der er sket et kassedyk, ikke er et forhold, der selvstændigt kan lægges vægt på ved afgørelsen.

[Navn udeladt], har i supplerende bemærkninger af 25. juli 2018 anført, at det ud fra det i afgørelsen oplyste, er tvivlsomt, om hændelsen reelt er et røveri, hvorfor afgørelsens formulering såvel som begrundelse allerede af den grund må medføre en ophævelse.

[Navn udeladt], har i den forbindelse henvist til, at der ikke har været tale om vold eller trusler om vold, hvilket er en betingelse for, at der er tale om et røveri efter straffelovens § 288.

[Navn udeladt], har desuden anført, at virksomheden havde forebygget risikoen for vold og trusler om vold som følge af røveri tilstrækkeligt og i overensstemmelse med de krav, der følger af arbejdsmiljølovens regler.

[Navn udeladt], har endvidere anført, at det er menneskeligt at reagere på de i afgørelsen omtalte forhold, og således er det ofte ikke klart for os, hvordan vi konkret og individuelt vil reagere, når vi bliver udsat for den i afgørelsen omtalte hændelse.

[Navn udeladt], har i den forbindelse anført, at det er virksomhedens forpligtelser efter loven at træffe forebyggende foranstaltninger og instruere de ansatte i, hvordan en sådan hændelse skal håndteres, så de ansatte har de bedste betingelser for at kunne håndtere situationen, og at dette har virksomheden levet op til, og det ses intet sted i sagen dokumenteret, at virksomheden ikke har levet op til sine forpligtelser efter loven.

[Navn udeladt], har i forlængelse heraf anført, at der således er afgivet klare instruktioner, og at hændelsen ikke har medført andet end, at de tidligere afgivne instruktioner på ny er blevet gennemgået, hvorfor der ikke er foretaget ændringer i procedure, instruktioner mv., hvilket understøtter, at der ikke er sket en overtrædelse af reglerne.

Flertallet skal til klagen bemærke, at afgørelsen drejer sig om arbejdets udførelse, herunder forebyggelse i den konkrete situation.

Det er således Arbejdstilsynets oplysninger fra tilsynsbesøget den 19. april 2018 vedrørende forholdene på ulykkestidspunktet den 13. december 2017, som flertallet har lagt til grund for afgørelsen.

Flertallet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet finder, at der på ulykkestidspunktet ikke var forebygget tilstrækkeligt mod risikoen for vold og trusler om vold.

Flertallet skal hertil henvise til ovenstående afsnit om nævnets begrundelse.

Flertallet skal i forlængelse heraf bemærke, at for at forebygge både fysiske og psykiske ulykker i forbindelse med ran eller røveri er det væsentligt, at kunne identificere de ting, der er forbundet med risiko for de ansatte.

Flertallet skal hertil bemærke, at når de ansatte observerer en kunde, der gentagne gange prøver at åbne kassen, foreligger der en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, som der så vidt muligt skal forebygges mod.

Flertallet skal i den forbindelse bemærke, at de ansatte i disse situationer skal beskytte sig selv, og at den ansatte, der så på overvågningskameraet, kunne have alarmeret butikschef eller politiet straks.

Flertallet skal i forlængelse heraf bemærke, at nøglen fortsat sad i kassen, da den lukkeansvarlige kommer ned og hjælper til, og at den lukke-ansvarlige undervejs åbner kassen for at lægge en flaskebon i kassen, mens kunden står foran kassen.

Flertallet skal i forhold til klagers bemærkning om, at der alene er gentaget tidligere instruktioner bemærke, at øget instruktion af de ansattes sikkerhedsrutiner kan forebygge risikoen for at blive udsat for fysisk og psykisk vold.

Flertallet skal dog bemærke, at uanset, at virksomheden har instrueret de ansatte, er det virksomheden, der som arbejdsgiver har ansvaret for at sikre, at instruktionen bliver fulgt, og at arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Flertallet skal i den forbindelse bemærke, at det forhold, at virksomhedens ansatte eventuelt måtte have handlet i strid med virksomhedens instruktion ikke har betydning for, om der kan træffes afgørelse efter arbejdsmiljøloven, men kan have betydning ved en eventuel straffesag.

MINDRETALSUDTALELSE

Et af nævnets medlemmer fandt, at virksomheden har iagttaget forebyggelsesprincipperne efter loven i forbindelse med ran, og at der ikke er grundlag for, at Arbejdstilsynet kan give en afgørelse uden handlepligt.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om partshøring

● § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at afgive påbud

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om forebyggelse af vold og trusler om vold

● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

● §§ 4, og 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 25. juli 2018 fra [navn udeladt], samt brev af 6. august 2018 fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt],

[Adressat udeladt],

[Adressat udeladt],

Regler

Forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

…

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2 .

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3 .

Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

…

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38 .

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4 .

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7 .

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

…