Legislator Case Law & Legislation
W20180998625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9986 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro – sagsbehandling – kompetence – ej medhold

KEN#LOKDOK23 2018 9986 Valid

J.nr. 18-47942

En person klagede sammen med 22 andre over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med sagsbehandlingen i en offentlig styrelse.

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for arbejdsmarkedet.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

KEN#LOKDOK23 2018 9986 Valid

Klagen angår forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med sagsbehandlingen i en offentlig styrelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager og 22 andre personer har klaget til Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med indklagedes sagsbehandling af underretninger mod klager og de øvrige personer.

Indklagede er en offentlig styrelse.

Klager har til brug for sagens behandling i nævnet fremsendt dokumentlister fra indklagede samt kopi af mailkorrespondance vedrørende sagerne.

Klagen er modtaget i nævnet den 20. juli 2018.

Klagers bemærkninger

Klager har gjort gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin religiøse overbevisning.

Klager og 22 andre personer blev kontaktet af indklagede om underretninger mod klager og de øvrige personer.

Klager har ved aktindsigt konstateret, at sagerne hos indklagede behandles under en arbejdstitel, der indeholder en henvisning til klagernes tidligere tilknytning til en nu ophævet menighed.

Det er på den baggrund klagers opfattelse, at indklagede alene behandler de pågældende sager ud fra en oplysning om, at klager tidligere har været medlem af den nævnte menighed, og at der således er tale om forskelsbehandling på grund af religiøs overbevisning.

Det er klagers opfattelse, at de pågældende registreringer ligeledes er i strid med GDPR.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løb- og arbejdsvilkår.

Klagen angår efter det oplyste spørgsmål om forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Forskelsbehandlingsloven beskytter alene mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro inden for arbejdsmarkedet.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om reglerne i persondataforordningen er overholdt.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-47942>

KEN#LOKDOK23 2018 9986 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

-

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2018 9986 Valid

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →