Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

J.nr. 18-47220

En mand, der var født i 1954, klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han havde fået afslag på sin ansøgning til en stilling som jurist.

Arbejdsgiveren begrundede blandt andet afslaget med, at de havde modtaget ni ansøgninger til stillingen, og at mandens ansøgning fremstod mangelfuld.

Nævnet fandt, at der ikke var noget i arbejdsgiverens afslag eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tydede på, at mandens alder havde indgået i beslutningen om, at han ikke kom i betragtning til stillingen.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning til en stilling som jurist ved indklagede kommune .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Indklagede kommune søgte ved stillingsopslag af 1. juni 2018 en jurist til tidsbegrænset stilling.

Klager, der er født i 1954, søgte den 14. juni 2018 stillingen som jurist ved indklagede kommune.

Ved e-mail af 19. juni 2018 fik klager besked om, at indklagede havde modtaget ni ansøgere til stillingen, og at klager efter gennemgang af ansøgningerne ikke var blandt de kandidater, man havde valgt at indkalde til personlig samtale.

Klager bad den 2. juli 2018 om en uddybende begrundelse for afslaget, hvorefter han den 17. juli 2018 modtog en e-mail fra indklagede kommune.

Af e-mailen fremgår blandt andet

”Først og fremmest tak for din interesse for den tidsbegrænsede stilling som jurist ved [indklagede kommune].

Vi var i ansættelsesudvalget enige om, at du har omfattende og til dels relevant erfaring i forhold til stillingen.

Vi valgte dog ikke at indkalde dig til samtale.

Dette af to primære årsager

1.

Først som fremmest har du tilsyneladende ikke erfaring med behandling af anmodning om aktindsigt, hverken efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Det fremgår som det første punkt i stillingsopslaget, at det er en funktion, den pågældende jurist skal varetage, men det ses ikke - hverken af din ansøgning eller dit CV - at det er en type sagsbehandling, du er bekendt med.

2.

Der er visse mangler i din skriftlige formidling.

Selve ansøgningen indeholder flere slå-, tegnsætnings- og sprogfejl, og jeg synes, at den generelt savner struktur og skarpere layout, eksempelvis en overskrift.

I den pågældende stilling er det helt afgørende, at medarbejderen

formår at formulere sig koncist, korrekt og tydeligt på skrift, og baseret på din ansøgning og CV er din skriftlige kommunikation ikke hensigtsmæssig i forhold til stillingen.

Dette er også set i forhold til de øvrige ansøgere, som har været overordentligt kvalificerede.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. juli 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager søgte en tidsbegrænset stilling ved indklagede kommune, da en tidsbegrænset stilling passede godt i forhold til klager, og da hans kvalifikationer, erfaringer og robusthed, stemte overens med annoncen.

Klager kunne desuden tiltræde stillingen hurtigt.

Klager har meget hurtigt fået at vide, at han ikke var indkaldt til samtale, og at der var ni ansøgere til stillingen.

Det er klagers opfattelse, at han er blevet fravalgt på grund af sin alder.

Indklagedes begrundelse tyder ikke på, at nogen har nået at læse klagers ansøgning og CV.

Klager har rådet, undervist, afgivet og krævet aktindsigt i utrolig mange sager.

Klager startede sin omfattende undervisningserfaring for mange år siden, da man indførte borgeres ret til at se lægejournaler.

Siden har klager undervist adskillige gange i offentlighedsloven, forvaltningsloven, persondataloven, og senest i reglerne om persondataforordningen.

Det sidste emne har klager lavet flere forretningsgangbeskrivelser på efter ordre.

I klagers ansøgning gør han endda tydeligt opmærksom på, at han har erfaring med ændringerne i forvaltningsloven fra 2014.

Aktindsigtsspørgsmål og specielt frister og den udvidede aktindsigt, har været svære at håndtere for myndighederne, og klager har kunnet hjælpe.

Om der er stavefejl i klagers ansøgning eller den er ustruktureret, må være et spørgsmål om holdning eller niveau.

Klager har aldrig, efter de mange undervisningsdage, artikler, vejledninger eller forretningsgangsbeskrivelser, som klager har skrevet, fået kritik for at være uforståelig.

Klager overvejer ikke at bruge overskrifter i en ansøgning, men gør det i afgørelser eller artikler med større afsnit.

Da klager føler sig forbigået alene på grund af alder, ønsker klager, at Ligebehandlingsnævnet skal vurdere sagen.

Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling.

Ved besættelse af ledige stillinger ved indklagede kommune nedsættes der altid et ansættelsesudvalg, hvilket også var tilfældet i forhold til den tidsbegrænsede stilling som jurist.

Ansættelsesudvalget til stillingen bestod af i alt tre medlemmer, hvoraf to deltog ved selve samtalerne.

Indklagede modtog i alt ni ansøgninger til stillingen.

Ansættelsesudvalgets medlemmer havde hver især læst og vurderet de indkomne ansøgninger og havde på den baggrund udvalgt kandidater til samtale.

Der blev indkaldt tre kandidater til samtale, alle med juridisk baggrund, hvoraf en blev ansat i stillingen.

Ved vurderingen af klagers ansøgning har ansættelsesudvalget lagt vægt på, at det ikke tydeligt fremgik af ansøgning eller CV, at klager havde erfaring med behandling af anmodninger om aktindsigt, hverken efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Det fremgik af ansøgningen, at klager havde erfaring med undervisning fra socialområdet generelt, men det fremgik ikke, at han havde direkte erfaring med håndtering og sagsbehandling af anmodninger om aktindsigt.

Derudover har ansættelsesudvalget lagt afgørende vægt på den skriftlige fremstilling af klagers ansøgning og CV.

Alle deltagere i ansættelsesudvalget vurderede, at ansøgers skriftlige formidling var mangelfuld i form af slå-, tegnsætnings- og sprogfejl, og at den sproglige fremstilling generelt manglede struktur.

Ansættelsesudvalget fandt, at dette var uhensigtsmæssigt i forhold til den konkrete stilling.

Det var således på baggrund af en samlet vurdering af klagers

ansøgning, at han ikke blev indkaldt til en samtale i forbindelse med stillingen ved indklagede kommune, og ikke på grund af hans alder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke noget i det skriftlige afslag og den efterfølgende uddybning af afslaget til klager eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tyder på, at klagers alder indgik helt eller delvis i indklagedes beslutning om ikke at indkalde klager til samtale, eller ved vurderingen af, at han ikke kom i betragtning til stillingen.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-47220>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde