Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej medhold

J.nr. 18-50778

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Med ansøgningsfrist den 8. august 2018 annoncerede indklagede efter en IT-supportelev.

Klager søgte stillingen og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at han ønskede at søge med fortrinsadgang for handicappede.

Klager deltog herefter i en ansættelsessamtale den 14. august 2018.

Den 14. august 2018 sendte indklagede en redegørelse til jobcentret i klagers bopælskommune

”Jeg henvender mig som medarbejder i [indklagede]s IT-afdeling, da jeg i medfør af bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v., § 6, stk. 3, skal fremsende en redegørelse til jobcentret.

[Klager] har søgt en stilling som it-supporterelev og har på baggrund heraf været til jobsamtale i [indklagede]s IT-afdeling den 14/8-18.

Jobopslaget vedlægges.

Til samtalen deltog undertegnede samt 2 medarbejdere.

Der var indkaldt 7 ansøgere til 2 elev-stillinger.

På baggrund af de afholdte samtaler ønsker vi ikke at tilbyde [klager] en stilling som it-supporterelev, da vi ikke finder, at [klager] er blandt de bedst kvalificerede til stillingen.

Vi har i vores vurdering lagt væk på kvalifikationer og relevant erfaring samt ønsker til fremtidigt jobindhold og om pågældende vil være et godt match til afdelingen.

Jeg afventer hermed jobcentrets tilbagevenden i forhold til en forhandling af sagen.

”

Ved mail af 20. august 2018 fik klager afslag på ansættelse med følgende begrundelse

”Som jeg har orienteret dig om telefonisk har vi valgt en anden ansøger til den ledige elev-plads.

Til din orientering kan jeg oplyse dig, at [indklagede] har modtaget 69 ansøgninger til stillingen, og der var 7 indkaldt til 1. samtale.

”

Klager har til brug for nævnets behandling af sagen fremlagt en psykiatrisk speciallægeerklæring.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. august 2018.

Sagen er i nævnet behandlet sammen med to andre sager fra klager, jf. sagerne 18-47455 og 18-46726.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for diskrimination på grund af sit handicap.

Han ønsker en erstatning og en godtgørelse.

Klager søgte elevstillingen og deltog i en jobsamtale.

Han fik både mundligt og skriftligt afslag.

Efter indklagedes vurdering var klager ikke kvalificeret til elevstillingen, selvom han opfyldte de formelle krav til stillingen.

Klager oplyste om sit handicap og sin funktionsnedsættelse, og indklagede forhandlede med jobcentret i hans bopælskommune.

Indklagede havde alle dokumenterne, men klager fik alligevel afslag.

Indklagede tog ikke hensyn til klagers situation og ville ikke satse på ham, fordi det ville være en stor belastning for arbejdspladsen.

Indklagede afviser at have udtalt, at ansættelse af klager ville være for stor en belastning for indklagede.

Det må skulle læses som klagers egen konklusion på situationen.

Klager opfyldte de formelle uddannelseskrav og deltog derfor i en samtale i indklagedes IT-afdeling.

Efter samtalerne vurderede ansættelsesudvalget de syv kandidater på baggrund af ansøgningerne og samtalerne.

Konklusionen var, at der var to kandidater, som var bedre kvalificerede til stillingerne end klager.

Der blev foretaget en konkret vurdering af de syv kandidater.

I vurderingen indgik blandt andet faglige kvalifikationer, relevant erfaring, ønsker til fremtidigt jobindhold, og om pågældende ville være et godt match til afdelingen.

De to ansøgere, som indklagede fandt bedst kvalificerede, har for den enes vedkommende betydelig relevant erhvervserfaring, og begge viste til samtalen rigtig gode evner for support samt stor interesse for supportområdet.

Efter samtalerne sendte den ansættende leder en redegørelse til jobcentret, hvoraf det bl.a. fremgår, at indklagede på baggrund af de afholdte samtaler ikke ønskede at tilbyde klager en stilling som IT-supportelev, da indklagede ikke fandt, at klager var blandt de bedst kvalificerede til stillingen.

Efter tilbagemeldingen fra jobcentret om, at indklagedes valg ikke var i strid med kompensationsloven, fortsatte indklagede rekrutteringsprocessen.

Klager fremlagde under samtalen ønske om at arbejde med programmering.

Den ansættende leder oplyste under samtalen klager om, at programmering ikke indgik i stillingsindholdet.

Klager blev således ikke vurderet på baggrund af sine kompetencer til at indgå i en stilling med programmering.

Der var tale om en stilling som IT-supportelev.

Speciallægeerklæringen vedlagt klagen har ikke tidligere været præsenteret for indklagede.

Klager oplyste i sin ansøgning, at han er ordblind.

Det fremgår af jobcentrets udtalelse, at klager har en psykisk funktionsnedsættelse.

Til samtalen blev behovet for et kursus i tifinger-systemet samt behovet for en mentor drøftet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-50778>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde