Legislator Case Law & Legislation
W20180996625 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0147

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9966 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0147

KEN#LOKDOK23 2018 9966 Valid

Gråsten Avis får ikke kritik for overskrift

Gråsten Avis bragte i juni 2018 omtale af en politikers engagement i forbindelse med tilblivelsen af et regulativ.

Politikeren klagede blandt andet over, at overskriften er misvisende og mangler dækning samt over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis.

Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at overskriften ikke kan anses for at indebære en krænkelse af politikeren, ligesom den ikke kan anses for at være uden dækning i de faktiske forhold.

KEN#LOKDOK23 2018 9966 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over Gråsten Avis’ overskrift ”Borgmester presser regulativ igennem” , og at artiklen indeholder ukorrekt information.

[Klager] har desuden klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for den påklagede artikel

Gråsten Avis bragte den 26. juni 2018 artiklen ”Regulativ sendt retur” i den trykte udgave af Gråsten Avis, sektion 1, på side 15.

Af artiklen fremgik følgende

1 Side

”Regulativet for arrangementer på offentlige arealer er efter massive protester blevet sendt tilbage til Teknik-og Miljøudvalget efter behandling i Økonomiudvalget.

"Vi vil gerne sikre, at regulativet ikke forhindrer arrangementer.

Men regulativet kommer," slår borgmester [Klager] (S) fast.

"Vi har taget til efterretning, at regulativet ikke løser konflikten i Gråsten.

Derfor skal der nu afsøges muligheder for at lave lokale aftaler, der kan afvige fra regulativet," fortsætter han.

Borgmesteren har inviteret parterne til et dialogmøde på rådhuset.

Inviterede var formanden for Gråsten Handelsstandsforening, [Formand], ejeren af Det Gamle Rådhus, [Person 1], kommunaldirektør [Kommunaldirektør] samt politikerne [Byrådsmedlem 1] (Fælleslisten) og [Byrådsmedlem 2] (SP).

For at sikre, at alle involverede parter er repræsenteret, har [Formand] på eget initiativ inviteret [Person 2], forpagter af Tinsoldaten og [Person 3], repræsentant for de lokale foreninger med til mødet.

Formålet med mødet var at udarbejde en plan for, hvordan en lokal aftale kan udmøntes, så livet på Gråsten Torv bibeholdes.

”

Den påklagede artikel

Gråsten Avis bragte den 19. juni 2018 artiklen ”Borgmester presser regulativ igennem” i den trykte udgave af Gråsten Avis, sektion 1, på side 12, med følgende underrubrik

”Teknik-og Miljøudvalget vedtog forleden ordlyden på det nye regulativ, der skal gælde for samtlige arrangementer på offentlige arealer i hele Sønderborg Kommune.

”

Af artiklens tekst fremgik følgende

”På et formøde forud for sidste uges møde i Teknik-og Miljøudvalget deltog borgmesteren [Klager] (Soc.

Dem), kommunaldirektør [Kommunaldirektør] samt formand [Byrådsmedlem 1] (Fælleslisten) og næstformand [Byrådsmedlem 3] (DF).

Borgmesteren og kommunaldirektøren præsenterede på mødet det nye regulativ, som er udarbejdet pga.

konflikten om torvet i Gråsten.

En konflikt som både borgmesteren og kommunaldirektøren har været involveret i, gennem en længere periode.

Forventningen fra borgmesteren og kommunaldirektøren er, at dette regulativ løser konflikten.

Vetoret

Det nye regulativ vil kræve at arrangører af offentlige arrangementer spørger beværtninger og restauranter beliggende på arealet, om de vil stå for servering af mad-og drikkevarer.

I tilfældet af Gråsten Torv vil dette betyde at Det Gamle Rådhus skal spørges ved samtlige arrangementer på torvet.

"Det er galimatias at lave et regulativ for hele kommunen, for at løse én konflikt.

Især, når det slet ikke løser problemet," siger næstformand [Byrådsmedlem 3] (DF).

Venstres lokale byrådsmedlem [Byrådsmedlem 4] mener heller ikke, at regulativet løser noget.

"At fratage foreninger muligheden for at tjene lidt til klubkassen eller at små virksomheder ikke kan få omsætningen til at dække udgifterne til arrangementer, er ikke en holdbar løsning," siger [Byrådsmedlem 4].

"Ingen skal have fuldstændig vetoret til den plads," siger formand [Byrådsmedlem 1] (Fælleslisten), der stemte for ordlyden i regulativet.

"Jeg synes, at vi kan sende dette i høring.

Men jeg er heller ikke i tvivl om, at vi måske skal rette noget til eller lave noget om," siger [Byrådsmedlem 1].

Høringsfase

Flere medlemmer af Teknik-og Miljøudvalget ser frem til høringsfasen.

"Det er den rigtige proces at inddrage borgerne og andre der har interesse i dette," siger medlem [Byrådsmedlem 5] (SP).

"Vi må afvente høringssvarene fra boldklubben og andre foreninger," siger [Byrådsmedlem 6] (Soc.

Dem.), der er medlem af udvalget.

Rykker ingenting

Næstformand [Byrådsmedlem 3] (DF) har ikke stor tiltro til at høringsfasen rykker noget.

"Det er yderst sjældent at et høringssvar omstøder et eksisterende forslag,"

siger [Byrådsmedlem 3].

[Byrådsmedlem 4] (V) lægger vægt på, at alle berørte foreninger og virksomheder får mulighed for at afgive høringssvar.

"Det er vigtig at udvalget bliver informeret om den store negative indvirkning regulativet vil have på livet på Gråsten Torv," siger Venstremanden.

”

Til artiklen var der indsat et portrætbillede af [Klager] med følgende billedtekst

”Borgmester [Klager] (S) er ophavsmand til et nyt regulativ for Gråsten Torv.

Arkivfoto.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. juni 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Overskriftens dækning, korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at der ikke er dækning for overskriftens påstand om, at han ”presser det omtalte regulativ igennem.

” [Klager] har oplyst, at det er korrekt, når det fremgår af artiklen, at han har deltaget i et formøde til et møde i Sønderborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg sammen med kommunaldirektøren, men at der ikke i artiklen er dækning og dokumentation for, at det omtalte regulativ blev forsøgt presset igennem den politiske behandling, ligesom ”påstanden er faktuel forkert”.

[Klager] har desuden anført, at han ikke er blevet kontaktet af Gråsten Avis i forbindelse med den påklagede artikel, og har således ikke fået mulighed for at besvare påstanden om, at regulativet ”presses igennem”, og at han i henhold til teksten til det bragte billede og tekstens generelle indhold, skulle være ophavsmand til det omtalte regulativ.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at begge påstande er både faktuelt forkerte og krænkende, hvorfor det er en overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik, når han ikke har fået mulighed for at besvare disse.

For så vidt angår artiklen ”Regulativ sendt retur” har [Klager] oplyst, at denne artikel ikke er omfattet af hans klage.

[Klager] har anført, at han korrekt er citeret for, at der kommer et regulativ, men at der vil blive afsøgt muligheder for at justere regulativet og eventuelt give plads til, at der kan indgås lokale aftaler.

Det er således korrekt angivet, at [Klager] mener, at der skal vedtages et regulativ, men at dette ikke er ensbetydende med, at der er dækning for påstanden i den påklagede artikel om, at han presser regulativet igennem.

[Klager] har desuden anført, at det er korrekt, at han har deltaget i et møde om sagen forud for udvalgets behandling, men at det ikke er underbygget i artiklen, at han skulle have forsøgt at presse regulativet igennem eller være ophavsmand til det - der er tale om en tolkning fra mediets side, som ikke er underbygget af fakta i artiklen.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at der er tale om en påstand, han kan afvise, men som han ikke fik muligheden for at kommentere.

Han har ikke forsøgt at presse en særlig løsning igennem, men derimod forsøgt at medvirke til en løsning, og finder at avisens påstande tegner et billede for læserne af, at han egenhændigt forsøger at gennemtvinge sin vilje, selvom sagen behandles i et udvalg.

[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at hans synspunkter i denne sag allerede er beskrevet i avisen.

[Klager] har oplyst, at Gråsten Avis har bragt to artikler om emnet, men at han ikke er blevet kontaktet af avisen i forbindelse med nogen af dem.

Formuleringen ”Forventning fra borgmesteren og kommunaldirektøren er, at dette regulativ løser konflikten” er således ikke en forventning, han har udtryk direkte over for Gråsten Avis.

2.2 Gråsten Avis

God Presseskik

Overskriftens dækning, korrekt information og forelæggelse

Gråsten Avis har anført, at Gråsten Avis over en længere periode i flere artikler har behandlet sagen om et nyt regulativ om udskænkning på Torvet i Gråsten.

Gråsten Avis har afvist, at artiklen skulle være i strid med de vejledende regler om god presseskik, da der hverken i artiklen som helhed eller i rubrikken er indhold, der på nogen måde kan virke agtelsesforringende.

I forlængelse heraf har Gråsten Avis anført, at der ikke er behov for særlig prøvelse af indholdet, der alene i nøgtern form beskriver en mindre delproces, ligesom [Klager]s store aktivitet i sagen er beskrevet med hans egne ord i tidligere artikler.

Der er derfor ikke noget at forelægge [Klager], idet hans synspunkter allerede er beskrevet i avisen.

Gråsten Avis har desuden oplyst, at det af artiklen ”Regulativ sendt retur” fremgår, hvad [Klager]s hensigt i den politiske proces er;

regulativet skal gennemføres, hvilket [Klager] citeres for.

Gråsten Avis har desuden anført, at det klart fremgår af artiklerne, at [Klager] har været særdeles aktiv i sagsbehandlingen, også i Teknik- og Miljøudvalget, hvilket kun kan tolkes således, at borgmesteren har en politisk interesse i at få regulativet gennemført på trods af massive protester fra både politisk hold og Gråsten Handelsstandsforening og de erhvervsdrivende.

Denne tolkning er bekræftet af mange kilder og står uanfægtet.

Gråsten Avis har anført, at [Klager] bekræfter den påstand, der er fremsat i den påklagede artikels rubrik ved selv at betegne det som ”korrekt”, at han, som led i bestræbelserne på at få gennemført regulativet, er gået personligt ind i sagen.

Afslutningsvis har Gråsten Avis anført, at [Klager] udviser stor personlig følsomhed, når han betegner Gråsten Avis’ dækning som ærekrænkende, og har i forlængelse heraf anført, at dette ikke er en sag for Pressenævnet, men for domstolene.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (straffeloven), henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet tager derfor ikke stilling til, hvorvidt der er fremsat injurierende udtalelser om [Klager] i artiklen.

God presseskik

Overskriftens dækning, korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklens overskrift ” Regulativ presses igennem” er misvisende og uden dækning.

[Klager] har desuden klaget over ukorrekte oplysninger, herunder benævnelsen ”ophavsmand” samt manglende forelæggelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel og oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

6.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer, herunder politikere, må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Forud for den påklagede artikel bragte Gråsten Avis artiklen ”Regulativ sendt retur” den 26. juni 2018, hvoraf følgende fremgik

””Vi vil gerne sikre, at regulativet ikke forhindrer arrangementer.

Men regulativet kommer,” slår borgmester [Klager] (S) fast.

”

Og

”Borgmesteren har inviteret parterne til et dialogmøde på rådhuset.

”

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, er ovennævnte oplysninger i Gråsten Avis ikke bestridt, ligesom det er ubestridt, at [Klager] har deltaget i et formøde, hvor han præsenterede det omtalte regulativ på baggrund af en konflikt om torvet i Gråsten, der havde verseret i en periode.

På denne baggrund finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at Gråsten Avis’ brug af betegnelsen ”ophavsmand” ikke kan give tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.

Nævnet finder derudover, at den påklagede artikels overskrift ”Borgmester presser regulativ igennem” i den konkrete sammenhæng må betragtes som mediets vurdering af [Klager]s engagement i forbindelse med regulativet.

Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt artiklens overskrift havde beskrevet [Klager]s rolle i forbindelse med regulativet mere præcist, men da overskriften ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager] – og samtidig ikke kan anses for at være uden dækning i de faktiske forhold, herunder ved udtalelsen ”men regulativet kommer” i artiklen ”Regulativ sendt retur” – udtaler nævnet ikke kritik af overskriftens formulering.

Efter en samlet vurdering finder nævnet endvidere ikke grundlag for at fastslå, at artiklen indeholder krænkende oplysninger om [Klager], og finder således heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af manglende forelæggelse.

Afgjort den 20. november 2018

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →