Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race – uddannelse – ej medhold

J.nr. 18-22725

En mand, som stammer fra et land i Østeuropa, påbegyndte uddannelse som fængselsbetjent.

I forbindelse med uddannelsen skulle han gennemgå 2½ måneds skoleophold, hvor han skulle tilegne sig grundlæggende viden og basale færdigheder, der var nødvendige for at starte den første praktikperiode.

I forbindelse med skoleopholdet blev manden vurderet uegnet til at fortsætte på uddannelsen, da hans danskkundskaber ikke levede op til det forventede niveau.

Nævnet vurderede, at sprogkravet var sagligt begrundet.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en elev under uddannelse til fængselsbetjent blev afskediget .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, som stammer fra et land i Østeuropa, blev med virkning fra den 1. august 2017 ansat som fængselsbetjent på prøve.

Inden ansættelsen blev klager kompetencevurderet hos VUC ved bl.a. en 24 timers skriftlig prøve.

Uddannelsen til fængselsbetjent indledes med et 2½ måneds skoleophold på indklagedes uddannelsescenter, hvor eleverne skal tilegne sig grundlæggende viden og basale færdigheder, der er nødvendige for at starte første praktik i et uddannelsesfængsel.

I forbindelse med skoleopholdet, meldte klager sig til et specialundervisningsforløb i dansk, således at hans danskkundskaber kunne forbedres.

I egnethedsvurdering af 21. september 2017 blev klager vurderet som ikke egnet til videre ansættelse som fængselsbetjent på prøve

”[Klager] blev ansat pr. 1. august 2017, hvor han startede på 1. skolemodul.

Igennem den indeværende skoleperiode, har [uddannelsescentret] gentagne gange erfaret, at [klager]s danskkundskaber på nuværende ikke lever op til det forventede niveau, han taler dansk med betydelige fejl og skriver meget dårligt og det er [uddannelsescentret]s vurdering, at [klager] ikke vil kunne tilegne sig et tilstrækkeligt niveau indenfor uddannelsesperioden.

[Klager] er på skolen og i forbindelse med sin ansættelse gjort opmærksom på, hans måde at agere på.

Han

opleves som meget ivrig i sin tale og kan dermed være svær at forstå og kan ligeledes komme til at virke

overrumplende.

[Uddannelsescentret] udtaler at [klager] har arbejde med dette på skolen, men det opleves stadig, at han falder tilbage til gammel adfærd og det er [uddannelsescentret]s vurdering, at deres kognitive arbejde med [klager], i de 12 uger han er på [uddannelsescentret], ikke alene vil kunne gøre en ændring, men at denne adfærd også vil være nødvendig at træne i praktikken, hvilket kan blive meget vanskeligt.

På baggrund af ovenstående, findes [klager] ikke egnet til videre ansættelse som fængselsbetjent på prøve.

”

Den 26. september 2017 deltog klager i en samtale, hvor bedømmelsen blev gennemgået.

Det blev afslutningsvis oplyst, at der ville blive indledt en afskedigelsessag, men at klager selv kunne sige op.

Samme dag opsagde klager sit uddannelsesforløb.

Efterfølgende rettede klager henvendelse til en række personer hos indklagede, herunder indklagedes koncernchef.

Indklagede genoptog efterfølgende sagen om klagers egnethed.

Den 6. november 2017 deltog klager i en tjenstlig samtale.

Det fremgår blandt andet af referatet fra samtalen, at klager blev oplyst om, at lærerne taler sammen om eleverne for at få den bedste faglighed.

Klager gav udtryk for, at det virkede for ham, som om en lærer havde haft særligt fokus på ham og været efter ham.

Indklagede gav eksempler på det sproglige fra en e-mail, to rapporter og en sprogtest.

Herefter vurderede indklagede ifølge referatet

”Den danskfaglige vurdering fra uddannelsescenteret er, at [klager] ikke kan komme op på det nødvendige niveau med danskundervisning ved siden af uddannelsen.

Der er elever med f.eks. ordblindhed eller andre vanskeligheder, der tager ekstra timer ved siden af.

Det er uddannelsescenterets indtryk, at [klager] mangler grundlæggende forståelse for sprogets opbygning, bøjning af almindelige ord og har mange stavefejl.

Dette giver en meget stor risiko for misforståelse.

Det er uddannelsescenterets vurdering, at der kræves fuldtids sprogundervisning, og det lader sig vanskeligt gøre ved specialundervisning ved siden af uddannelsen.

… [HR-partner] forklarede, at det både med elever, der har problemer med ordblindhed, og med elever fra f.eks. de nordiske lande, er afgørende, hvor grundlæggende sprogproblemet er.

Kan de klare det med få timers specialundervisning ved siden af uddannelsen, så er det ikke et problem, men er der behov for en grundlæggende sprogundervisning, kan det ikke lade sig gøre ved siden af undervisningen og praktikken.

Lærerne har vurderet, at [klager] har behov for grundlæggende undervisning i bl.a. sprogets struktur.

[Kompetenceudviklingschef] tilføjede, at det ikke er et spørgsmål om initiativ og engagement, som han bestemt kan se hos [klager], men der er for langt op til det faglige niveau, der skal være, og både skriftlig, verbal og nonverbal kommunikation er en meget vigtig del af det at være fængselsbetjent- både i forhold til sikkerhed og arbejdet med de indsatte.

”

Ved brev af 9. februar 2018 2018 blev klager varslet om afsked

”Som anført har bedømmelsesudvalget ikke fundet dig egnet til videre ansættelse.

Der er herved lagt vægt på, at dine danskkundskaber ikke lever op til det forventede niveau, og at det er Uddannelsescentrets vurdering, at du ikke vil kunne tilegne dig et tilstrækkeligt niveau inden for uddannelsesperioden.

Der er herudover henvist til din måde at agere på, idet du kan være svær at forstå og kan komme til at virke overrumplende.

Uddannelsescentret har vurderet, at det kognitive arbejde i de 12 uger, du er på [uddannelsescentret] ikke vil kunne give en tilstrækkelig ændring, og at træning i praktikken vil blive meget vanskeligt.

”

Ved brev af 2. marts 2018 blev klager afskediget med henvisning til brevet af 9. februar 2018.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. marts 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager blev kompetenceafklaret af VUC uden anmærkninger, og havde tidligere kun modtaget ros for sine præstationer.

Han bestod alle screeninger op til optagelsen på uddannelsen, hvilket han ikke havde gjort, hvis hans danskkundskaber havde været utilstrækkelige og krævet fuldtidsundervisning.

Klager deltog i et frivilligt danskundervisningsforløb sideløbende med undervisningen, da han var meget målrettet og ønskede at klare sig så godt som muligt.

Indledningsvist fik klager og de andre elever at vide, at underviseren havde tavshedspligt.

Hurtigt efter undervisningsforløbets start fik klager dog at vide, at hans danskkundskaber var så dårlige, at underviseren overvejede at indberette klager.

Såfremt klager ikke havde tilmeldt sig det frivillige undervisningsforløb i dansk, havde indklagede ikke opdaget hans sproglige niveau, og han havde stadig været tilmeldt den pågældende uddannelse på uddannelsescenteret.

Det er urimeligt, at et frivilligt undervisningsforløb kan påvirke elevens uddannelse i en sådan grad, at der kan ske afskedigelse fra uddannelsesstillingen.

Klager blev på intet tidspunkt advaret om, at det frivillige forløb var adgangsgivende for hans videre uddannelsesforløb.

Mange andre studerende – både af anden etnisk oprindelse og ordblinde – valgte ikke at tilmelde sig dette undervisningsforløb.

Såfremt specialundervisningen i dansk kan tillægges betydning og føre til en afskedigelse, bør den være obligatorisk for alle.

Efter at have afleveret sin første rapport blev klager indkaldt til samtale den 26. september 2017, hvor han blev rådet til at opsige selv, ellers ville han blive opsagt.

Klager opsagde selv sin stilling i håbet om at forbedre sig og eventuelt søge ind senere.

Han fik ikke en chance for at bevise, at han kunne forbedre sig sprogligt.

Klager fik andre til at læse den pågældende rapport igennem, og de er alle uenige med indklagede om, at rapporten var uforståelig.

Klager ringede til sit ansættelsessted, hvor afdelingslederen udtalte: ”Havde det været op til mig, var du aldrig blevet ansat, du ligner og taler jo ligesom ’dem’ - de indsatte, der er født i Danmark, men som ikke taler dansk som danskere” .

Det blev hurtigt klart under samtalen i november 2017, at afgørelsen omkring klagers egnethed forblev den samme.

Klager har aldrig tidligere fået at vide, at hans sproglige egenskaber er dårlige.

Han har tidligere varetaget diverse stillinger.

Han har gennemgået en lederuddannelse, og han er uddannet buschauffør.

Han har boet i Danmark siden 1999 og er gift med en dansk kvinde, som han har børn med.

I hjemmet taler de dansk.

Uddannelsescenteret gør meget for at støtte de ordblinde studerende, men tilsyneladende ønsker de ikke at støtte op om studerende med anden etnisk oprindelse.

Klager havde én elevsamtale på uddannelsescenteret og blev ud fra denne samtale erklæret uegnet til videre ansættelse.

Han havde dermed kun én chance for at vise, hvem han er.

Han blev ikke givet en chance for at vise, at han kan forbedre sig.

Klager blev ikke gjort opmærksom på sin tilsyneladende graverende adfærd, der endte med at sætte en stopper for hans uddannelsesforløb.

Indklagede er ikke kommet med konkrete eksempler, som de baserer deres postulater på.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Kort tid inde i uddannelsesforløbet viste der sig problemer i forhold til klagers egnethed.

Der var tale om sproglige problemer af både mundtlig og skriftlig karakter samt problemer med hensyn til adfærd over for kollegaer.

Indklagede vurderede derfor, at der også ville kunne opstå problemer med klagers adfærd i forhold til indsatte.

Klager havde en elevsamtale med sin klasselærer.

Det fremgår af klasselærens notat, at klager kunne opleves som meget bombastisk og overrumplende i forhold til sin fremtoning, og at undervisningskonsulenterne havde oplyst, at klager brød talerækken i klassen og kunne være lidt svær at forstå, når han blev for ivrig og talte hurtigt.

Andre fokuspunkter under denne samtale var, hvornår man skal tilkendegive sin mening, og hvornår man skal holde denne tilbage, samt at klager skal være mere rolig i samtale med andre.

Det danske sprog er ikke klagers modersmål og han kan virke bombastisk og fremturende i sin adfærd.

Slutteligt talte de til elevsamtalen om klagers skriftlige dansk.

Det var her klasselærens indtryk, at klager ønskede at arbejde med det, og det blev aftalt, at han skulle deltage i specialundervisning på uddannelsescenteret.

Da indklagede efterfølgende ikke så nogen forbedring i de omtalte forhold, foretog indklagede en egnethedsvurdering af klager, hvoraf udfaldet blev, at klager blev erklæret uegnet til videre ansættelse.

Der var tale om en samlet vurdering af en gennemført VUC test, arbejdet i danskundervisningen, det generelle skriftlige arbejde og klagers måde at agere på, der kunne give anledning til konflikter over for indsatte og kolleager.

Det blev afslutningsvis oplyst, at der ville blive indledt en afskedssag, men at klager selv kunne sige op.

Indklagede foretager under den treårige uddannelse løbende evaluering af alle elever, og vejledere og lærere er i dialog med eleverne for at støtte og gøre opmærksom på eventuelle fokuspunkter.

Den frivillige test er alene en del af det materiale, der indgik i bedømmelsen, og det forhold, at klager deltog i specialundervisningen stillede ham ikke dårligere end de øvrige elever.

Der var tale om et tilbud, idet uddannelsescenteret skønnede, at klager havde behov for ekstra sproglig understøttelse.

Uddannelsescenterets samtaler med klager undervejs i forløbet havde til hensigt at støtte klager og vejlede ham.

De havde ikke til hensigt at sætte ham i dårligt lys eller forfølge ham.

Det er indklagedes vurdering, at klagers danskkundskaber ikke levede op til det forventede niveau.

Det er ligeledes indklagedes vurdering, at klager ikke ville kunne tilegne sig et tilstrækkeligt niveau inden for uddannelsesperioden.

Klagers sproglige mangler kan ende i misforståelser.

Den type fejl, som klager laver, kan betyde, at forståelsen af det beskrevne risikerer at være markant anderledes end det faktisk oplevede/skete.

Når de studerende kommer ud i praktik, skal de i løbet af kort tid kunne fungere ret selvstændigt.

I den forbindelse ville klagers sproglige mangler kunne forhindre ham i at fungere selvstændigt.

Indklagede kunne bestemt se klagers initiativ og engagement, men der var for langt op til det faglige niveau, der skal være.

Både skriftlig, verbal og nonverbal kommunikation er en meget vigtig del af at være fængselsbetjent – både i forhold til sikkerhed og arbejdet med de indsatte.

Ved at stille krav om sproglige kompetencer på et bestemt niveau udsatte indklagede ikke klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der er tale om krav, der er ens for alle elever.

Alle bliver under uddannelsen stillet over for de samme krav i forhold til de forskellige læringsmål, herunder opnåelse af sproglige færdigheder, der gør betjentene i stand til at varetage deres arbejde.

Det afgørende for elever med ordblindhed og elever fra eksempelvis de nordiske lande er, hvor grundlæggende sprogproblemet er.

Kan eleverne klare sig med få timers specialundervisning ved siden af uddannelsen, er det ikke et problem.

Er der derimod behov for grundlæggende undervisning, kan det ikke lade sig gøre ved siden af undervisningen og praktikken.

Klager har manglede grundlæggende forståelse for sprogets opbygning, bøjning af almindelige ord og havde mange stavefejl.

Disse forhold kan medføre stor risiko for misforståelser.

Uddannelsescenterets danskfaglige vurdering var, at klager ikke kunne komme op på det nødvendige niveau med danskundervisning ved siden af uddannelsen.

Det var derfor uddannelsescenterets vurdering, at klager havde behov for sprogundervisning på fuld tid.

Det er vanskeligt at have specialundervisning ved siden af uddannelsen.

Baggrunden for kravet om beherskelse af dansk skriftligt og mundtligt er begrundet i flere hensyn.

De sproglige færdigheder har betydning for graden af sikkerhed i Kriminalforsorgens institutioner, ligesom det er afgørende for både indsatte og medarbejderes retssikkerhed, at der foreligger korrekt gengivelse af magtanvendelsesepisoder og disciplinære sager mod indsatte.

Tilsvarende vigtigt er det for betjentenes arbejde, at de sprogligt og adfærdsmæssigt kan indgå i relationsarbejdet med de indsatte.

Det er derfor indklagedes opfattelse, at der er tale om sagligt begrundet krav.

Enhedschefen, som ifølge klager omtalte klager krænkende, deltog ikke i vurderingen af klager under elevperioden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev afskediget fra sit uddannelsesforløb blandt andet med henvisning til sine danskkundskaber.

Klager blev således ikke afskediget på grund af sin etniske oprindelse.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling.

Klager har derimod påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for indirekte forskelsbehandling.

Det er i forarbejderne til forskelsbehandlingsloven anført, at der kan foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige kvalifikationer, og at det beror på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det er rimeligt at stille krav om, at den pågældende lønmodtager taler flydende og fejlfrit dansk.

Under hensyn til de arbejdsopgaver, en fængselsbetjent skal varetage, vurderer nævnet, at de sprogkrav, som indklagede stiller, er sagligt begrundet.

Kravet til elevernes sproglige kompetencer er begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn i Kriminalforsorgens institutioner.

Ligeledes er de begrundet i, at det er afgørende for indsatte og medarbejderes retssikkerhed, at der foreligger korrekt gengivelse af magtanvendelsesepisoder og disciplinære sager mod indsatte.

Indklagede forsøger efter det oplyste at afhjælpe sproglige vanskeligheder med specialundervisning, i det omfang det er vurderingen, at få timers specialundervisning ved siden af uddannelsen er tilstrækkeligt til at opnå det relevante sproglige niveau.

Det er således nævnets vurdering, at kravet om sprogkundskaber som et blandt flere momenter i bedømmelsen af, om klager kunne forsætte i sit uddannelsesforløb, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-22725>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om bevisbyrde