Legislator Case Law & Legislation
W20180994025 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0211

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9940 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0211

KEN#LOKDOK23 2018 9940 Valid

Klage afvist på grund af manglende anmeldelse

En forening klagede over en artikel bragt på CHECK-IN.dk.

Da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.

KEN#LOKDOK23 2018 9940 Valid

[Klager] har ved advokat Karen-Margrethe Schebye klaget til Pressenævnet over artiklen ” Pilotformand: Nye fly kan også falde ned ” bragt på CHECK-IN.dk den 1. november 2018, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at mediet viderebringer ukorrekt information, idet der angives en forkert baggrund for det tweet, som artiklen omhandler.

Endvidere henviser [Klager] til, at navngivne kilder er citeret forkert, og at indholdet af artiklen har en begrænset nyhedsværdi.

[Klager] har endvidere oplyst, at CHECK-IN.dk ikke har besvaret foreningens anmodning om at bringe en beklagelse.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Da hjemmesiden CHECK-IN.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over CHECK-IN.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og klagen afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 12. november 2018

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →