Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt

Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden på baggrund af en ulykke og traf i den forbindelse afgørelse uden handlepligt da virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler vedrørende sikkerhedsmæssig fuld forsvarligt arbejde på betondæk.

Vedrørende rette modtager

Et enigt nævn fandt at virksomheden var rette modtager af afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget hos virksomheden på arbejdsstedet fik oplyst, at 6 af virksomhedens ansatte på tidspunktet for en arbejdsulykke samme dag udførte arbejde på et betondæk i 4 meters højde.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte ved dette arbejde ikke var tilstrækkeligt sikret mod ulykkesfare i forbindelse arbejdet.

Selve påbuddet om at sikre de ansatte mod ulykkesfare

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og vurderede, at de ansatte ved arbejdet på et betondæk i 4 meters højde ikke var tilstrækkeligt sikret mod ulykkesfare.

Nævnet fandt herved, at det arbejde på betondæk, som de ansatte udførte på tidspunktet for arbejdsulykken, ikke blev udført sikkerheds - og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. september 2018 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. maj 2018, hvorefter virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler vedrørende sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejde på betondæk.

[Navn udeladt] har i klagen anført, at [navn udeladt] ikke er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse, hvorfor nævnet indledende har behandlet dette spørgsmål.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

[Navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse af 16. maj 2018.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. maj 2018, hvorefter virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler vedrørende sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejde på betondæk.

Da [navn udeladt] har bragt forholdene i orden, behøver virksomheden ikke at foretage sig yderligere.

B E G R U N D E L S E R

Vedrørende rette modtager

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 14. maj 2018 hos [navn udeladt] på arbejdsstedet [adresse udeladt] fik oplyst, at 6 af virksomhedens ansatte på tidspunktet for en arbejdsulykke samme dag udførte arbejde på et betondæk i 4 meters højde.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at de ansatte ved dette arbejde ikke var tilstrækkeligt sikret mod ulykkesfare i forbindelse arbejdet.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

[Navn udeladt] har således et selvstændigt ansvar for egne ansatte, uanset hvem, der bærer skylden for, at forholdene ikke er ansvarlige.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Selve påbuddet om at sikre de ansatte mod ulykkesfare

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt]´ ansatte ved arbejdet på et betondæk i 4 meters højde på arbejdsstedet [adresse udeladt], ikke var tilstrækkeligt sikret mod ulykkesfare.

Nævnet finder herved, at det arbejde på betondæk, som de ansatte hos [navn udeladt] udførte på tidspunktet for arbejdsulykken, ikke blev udført sikkerheds - og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at det ved udførelsen af arbejdet skal sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning og lignende.

Det følger endvidere af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at forpligtelserne påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler.

Det følger endvidere af disse regler, at arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede mod den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, som følger af et bygningsværks tilstand eller midlertidige ustabilitet.

Det kan f.eks. være afstivning eller afspærring af det pågældende område ved sammenstyrtnings- eller nedstyrtningsfare.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

I klagen er det anført, at ansatte var i gang med udstøbning af beton på et betonelement, da den underliggende stålkonstruktion kollapsede.

[Navn udeladt] havde ikke ansvaret for at opsætte hverken stålkonstruktion eller det overliggende betonelement, hvorfor det ikke er [navn udeladt], der har overtrådt lovgivningen.

Virksomheden hverken vidste eller burde vide, at stålkonstruktionen ikke kunne bære betonelementerne, idet der var tale om fejlberegninger foretaget af en anden virksomhed og dermed ikke synbare fejl.

Det er alene den ansvarlige virksomhed der kan drages til ansvar for hændelsen, således at virksomheden ikke kan straffes i medfør af §§ 83 og 86.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 19. juni 2018, hvori det udtales, at som det også fremgår af § 77, stk. 1, så er betingelsen for, at Arbejdstilsynet kan afgive afgørelse herunder afgørelse uden handlepligt, at der er sket en overtrædelse af Arbejdsmiljølovgivningen.

Det er også den eneste betingelse.

I den aktuelle sag udførte virksomhedens ansatte arbejde stående på et

betondæk, der ikke var forsvarligt at færdes eller arbejde på, idet den

underliggende stålkonstruktion var underdimensioneret med den følge, at betondækket styrtede ned og de seks ansatte kom til skade.

Det har alle været enige om ikke er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Og der er faktuelt ingen uenighed mellem klager og Arbejdstilsynet, der er enigt i, at manglen ved betondækket ikke på forhånd kunne opdages af klager uden gennemgang af beregninger og tegninger.

Noget andet er, hvem der har ”ansvaret” - hvem Arbejdstilsynet som følge heraf kan rette deres påbud til og i sidste instans, hvem der efterfølgende kan straffes.

Her er det nødvendigt at skelne mellem ansvaret efter arbejdsmiljøloven og det eventuelle strafferetlige ansvar.

På en arbejdsplads i Danmark er det arbejdsgiver, der har det fulde ansvar for, at det arbejde der laves er planlagt, tilrettelagt og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, uanset hvem der bærer ”skylden” for, at forholdene ikke er forsvarlige, jf. også § 15 i arbejdsmiljøloven.

Således også, når der udføres arbejde på et betondæk, der på grund af

underdimensionering kollapser.

Så selv om klager ikke er ansvarlig for

bygningsdelen og dens understøtning, så er han som arbejdsgiver ansvarlig for, at egne ansatte arbejder under fuldt forsvarlige forhold.

Der er intet alternativ til disse betragtninger.

Dette ville betyde, at

Arbejdstilsynet i en sag, hvor der blev konstateret uforsvarlige forhold, forinden afgivelse af reaktion skal finde ud af, hvem der er hovedansvarlig for situationen, hvis det ikke er arbejdsgiver.

I mellemtiden kan ulykken ske.

Situationen er at sammenligne med den situation, hvor arbejdsgiver udfører arbejde på uforsvarlig adgangsvej, som en anden entreprenør har ansvaret for at vedligeholde.

Forskellen i begge situationer er, at man alene som arbejdsgiver vil blive gjort strafferetlig ansvarlig, hvis man i arbejdssituationen kunne se eller burde kunne se, at arbejdsforholdene var i strid med arbejdsmiljølovgivningen.

Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om arbejdets udførelse

● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017.

Om risiko for sammenstyrtning

● § 40, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Om rette modtager/arbejdsgiverens ansvar

● § 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

● § 40, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Der henvises her særlig til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 4 .

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4.

Kapitel 4

Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.

Risiko for sammenstyrtning, nedfald af genstande og materialer

§ 40.

Arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede mod den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, som følger af et bygningsværks tilstand eller midlertidige ustabilitet.

Det kan f.eks. være afstivning eller afspærring af det pågældende område ved sammenstyrtnings- eller nedstyrtningsfare.