Legislator Case Law & Legislation
W20180990425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9904 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2018 9904 Valid

J.nr. 18-33565

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sagsbehandlingen i en offentlig styrelse.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med sagsbehandlingen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

KEN#LOKDOK23 2018 9904 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sagsbehandlingen i en offentlig styrelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand

Sagsfremstilling

Klager, der er mand, har klaget over sagsbehandlingen i den indklagede offentlige styrelse.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. april 2018.

Ligebehandlingsnævnet har ved breve af 11. juni og 8. august 2018 bedt klager om at uddybe sin klage.

Klager har ikke besvaret nævnets henvendelser.

På det foreliggende grundlag har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager påstår, at man fra den indklagede offentlige styrelses side og navnlig den pågældende sagsbehandler forskelsbehandler og kønsdiskriminerer ham som mand.

Hver gang klager har indgivet en klage til indklagede, har hans sager haft en sagsbehandlingstid på 2-3 måneder, mens hans samlevers tilsvarende sager alene har haft en sagsbehandlingstid på 2-3 dage.

Hans samlevers sager er endvidere hver gang blevet afgjort til hendes fordel, hvilket klager finder dybt kritisabelt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Der er ikke i klagen af 25. april 2018 oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med indklagedes sagsbehandling har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<18-33565>

KEN#LOKDOK23 2018 9904 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2018 9904 Valid

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →