Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold
J.nr. 18-31772
En 22-årig mand søgte en opslået stilling som ansvarshavende bartender og angav bl.a. sin alder i ansøgningen.
Af stillingsopslaget fremgik det, at den ansvarshavende bartender minimum skulle være 23 år.
Manden modtog ikke svar på sin ansøgning, selvom det fremgik af stillingsopslaget, at alle ansøgninger ville blive besvaret.
Nævnet vurderede, at stillingsopslaget var i strid med annonceringsbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven.
Derudover var det i strid med forskelsbehandlingsloven, at manden ikke kom i betragtning til stillingen.
Manden fik derfor medhold og en godtgørelse på 12.500 kroner.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som bartender ved indklagede.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med annonceringsbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven, at indklagede i et stillingsopslag blandt andet søgte efter bartendere på minimum 23 år.
Det var desuden i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til stillingen som bartender.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klageren på 12.500 kr. med procesrente fra den 27. april 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Ved et opslag på Facebook af 3. januar 2018 søgte den indklagede natklub en række medarbejdere.
Af stillingsopslaget fremgår
”VI SØGER MEDARBEJDERE!
[Indklagede] er tilbage større og stærkere end nogensinde før.
Større fester kræver selvfølgelig flere medarbejdere, og vi ønsker derfor at forstærke vores fantastiske personalegruppe med flere dygtige medarbejdere.
Vi ønsker ansøgninger til
Udover alderskravende er det vigtigt at du er en festlig, smilende og udadvendt person med et godt netværk og et stærkt service-gen.
Ønsker du at ansøge til en eller flere af overnævnte stillinger, bedes du sende ansøgning og CV til [e-mail adresse].
Alle ansøgninger besvares.
”
Klager, der er født i 1995, sendte ved e-mail af 12. januar 2018 en jobansøgning til indklagede.
Af ansøgningen fremgår
”Ansøgning til stillingen som Ansvarshavende bartender
Kort af relevans om mig selv
Jeg er 22 år og har igennem de seneste par år stiftet kendskab til klub- og servicebranchen.
Jeg har heriblandt arbejdet 2 år som tjener i en restaurant, hvor jeg havde et vis ansvar som restaurantansvarlig i en periode.
Ydermere har jeg været bartender henover sommeren på et diskotek på Rømø.
Jeg synes stillingen som ansvarshavende bartender lyder spændende, og kunne godt tænke mig at høre mere om, hvad stillingen indebære, og se det måske kunne føre til min ansættelse.
”
Klager modtog ikke svar på sin ansøgning.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. april 2018.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Det fremgår af jobopslaget, at indklagede svarede på alle ansøgninger.
Klager har imidlertid ikke modtaget svar på sin ansøgning, hvilket må anses som et afslag på ansættelse fra indklagedes side.
Klager var på tidspunkt for sin ansøgning 22 år.
Der er ikke grundlag for, at indklagede stillede krav til ansøgernes alder i forbindelse med stillingsopslagene.
Klager har relevant erfaring, og ville derfor være ligeså kompetent som en 23-årig ansøger.
Klager søgte en stilling som ansvarshavende bartender.
Der var ikke tale om en ansøgning til varetagelse af en stilling som manager eller inspektør, hvorfor alderspræferencerne for en sådan stilling er sagen uvedkommende.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.
Indklagede søger altid ansvarshavende bartendere, som minimum er 23 år, da de ansvarshavende bartendere skal kunne assistere indklagedes inspektør/manager i opgaver på restaurationen, og da indklagedes alkoholbevilling følger de gamle regler, hvor en inspektør/manager skal være fyldt 23 år.
Dette prioriteres højt, da indklagede ønsker at skabe et trygt og sikkert natteliv på restaurationen, samt tage ansvar overfor gæsterne og det øvrige personale.
Derudover er det nødvendigt, at vedkommende udstråler autoritet.
Hvordan indklagede internt opdeler arbejdsopgaverne må desuden være op til virksomheden og ikke en sag, der angår en person der ansøger om arbejde.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af en bestemt alder.
Indklagede har ved stillingsopslaget angivet, at de søgte managers på minimum 23 år, ansvarshavende bartendere på minimum 23 år, bartendere på minimum 21 år, garderobemedarbejdere på minimum 20 år og runners på minimum 20 år.
Indklagedes opslag på Facebook er således en annoncering efter medarbejdere med en bestemt alder.
Indklagede har derved handlet i strid med annonceringsbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven.
Klager får derfor medhold i denne del af klagen.
Forskelsbehandlingsloven giver ikke mulighed for at tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer af bestemt alder.
En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
I forbindelse med indklagedes jobopslag sendte klager en ansøgning til indklagede til en stilling som ansvarshavende bartender.
Klager angav i ansøgningen, at han på ansøgningstidspunktet var 22 år.
Indklagede havde i jobopslaget angivet, at de søgte ansvarshavende bartendere på minimum 23 år.
Klager modtog ikke svar på sin ansøgning, selvom indklagede i sit opslag på Facebook udtrykkeligt havde anført, at alle ansøgninger ville blive besvaret.
Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder.
Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede har oplyst, at indklagede generelt ved ansættelse af ansvarshavende bartendere fastsatte et alderskrav på minimum 23 år, fordi de ansvarshavende bartendere skulle kunne assistere indklagedes inspektør/manager i opgaver på restaurationen, og da indklagedes alkoholbevilling følger de gamle regler, hvorefter en inspektør/manager skal være fyldt 23 år.
Alkoholbevillingen regulerer ikke alderen for bartendere.
Nævnet finder herefter, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager får derfor også medhold i denne del af klagen.
Nævnet bemærker, at indklagede selv fastsætter sine retningslinjer for, hvilke krav der generelt stilles i forbindelse med ansættelse af medarbejdere, men at retningslinjerne ikke må være i strid med blandt andet diskriminationsreglerne.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 12.500 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Indklagede skal herefter betale 12.500 kr. til klager med procesrente fra den 27. april 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
<18-31772>
-
Ansvarshavende klub managers: Min.
23 år.
Erfaring fra nattelivet eller servicebranchen!
-
Ansvarshavende bartendere: Min.
23. år.
Erfaring fra nattelivet eller servicebranchen!
-
Bartenders: Erfaring ikke et krav men en fordel!
Min.
21 år.
-
Garderobemedarbejdere: Erfaring ikke et krav.
Min.
20 år.
-
Runners: Erfaring ikke et krav.
Min.
20 år.
-
§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
-
§ 6, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 1, om lovens anvendelsesområde
-
§ 2, om forbud mod forskelsbehandling
-
§ 5, om annoncering
-
§ 6a, om undtagelser til forbuddet
-
§ 7, stk. 1, om godtgørelse
-
§ 7a, om delt bevisbyrde