Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0107

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0107

Kritik af Medicinsk Tidsskrift for kritisk kommentar om professor

Medicinsk Tidsskrift bragte i marts måned en kommentar, som indeholdt kritik af en professors lederskab af et forskningscenter.

I kommentaren rettede Medicinsk Tidsskrift specifik kritik mod professoren for afholdelsen af et seminar.

Professoren klagede til Pressenævnet over artiklen.

Pressenævnet fandt, at omtalen af seminaret indeholdt ukorrekte oplysninger, som var skadelige og krænkende for professoren.

Da oplysningerne ikke var blevet forelagt professoren, så han fik mulighed for at kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne, udtalte nævnet kritik af Medicinsk Tidsskrift.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Folketinget må tage sig sammen: [Klager] fortjener ikke sin bevilling” , som blev bragt på medicinsktidsskrift.dk den 7. marts 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2018-80-0101, [Klager] mod Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Medicinsk Tidsskrift og Sundhedspolitisk Tidsskrift udgives af samme medievirksomhed og har samme chefredaktører.

1 Sagsfremstilling

Den 7. marts 2018 offentligjorde Sundhedspolitisk Tidsskrift artiklen ”Nu må Folketinget tage sig sammen: [Klager] fortjener ikke sin bevilling” .

Samme dag blev artiklen gjort utilgængelig på sundhedspolitisktidsskrift.dk, hvorefter en identisk artikel under overskriften ”Folketinget må tage sig sammen: [Klager] fortjener ikke sin bevilling” blev offentliggjort af Medicinsk Tidsskrift.

Artiklen, som er tilføjet manchetten ”[Chefredaktøren]s meninger” , har følgende underrubrik

”Når Dansk Psykiatrisk Selskab i slutningen af næste uge holder sit årsmøde på Nyborg Strand, så har [Klager], direktør for [Forskningscenteret], betalt og indlogeret sig i et tilstødende lokale, og der tilbyder han psykiatriske patienter kurser i seponering af psykiatriske lægemidler, altså hvordan disse vanskelige patienter kan udtrappe deres medicin.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Der er al mulig grund til at tro, at de lejede lokaler bliver fyldte.

Mange psykiatriske patienter er i tvivl om deres behandling, og virkelig mange af dem har også dårlige erfaringer med psykiatriske lægemidler, og det er da også korrekt, at ganske mange af netop de lægemidler kun virker for visse patienter og ikke alle.

Netop derfor har patienterne brug for al den psykiatriske ekspertise, de kan få.

[Klager] er intern mediciner.

Det fremgår af autorisationsregisteret for læger.

Han blev læge for 33 år siden, og siden blev han i 1995 speciallæge i intern medicin.

Han har ingen papirer på nogen som helst psykiatrisk indsigt.

Siden 1995 har han ifølge de officielle kanaler heller ikke kliniske erfaringer med patienter og slet ikke lægemidler, hverken på det somatiske eller det psykiatriske område.

Ved sin side på kurset på Nyborg Strand har han en psykolog, [Psykologen], som er ph.d. studerende ved [Klager]s center.

Han blev psykolog for et par år siden, og han har altså med garanti heller ingen klinisk erfaring med psykofarmaka.

Ikke desto mindre har de to, [Klager] og [Psykologen], professoren og ph.d.-studenten, en tyrkertro på, at netop de ved mere om afmedicinering af komplicerede patienter end psykiaterne med en langt højere uddannelse på området og års erfaring med sådanne patienter – og de holder altså deres årsmøde på samme hotel i netop de dage.

Det kan næsten ikke blive mere provokerende for forsamlingen i de større og tilstødende lokaler.

Men det er jo en del af [Klager] konfrontatoriske stil – han ved bedre end alle andre læger, og det gælder da særligt inden for psykiatrien.

Dér har han gang på gang beskyldt førende læger for at være i ledtog med industrien.

De går industriens ærinde.

Det er i sig selv provokerende.

Men det bliver stærkere, når [Klager] går skridtet videre, nemlig at lægerne gør det for egen vindings skyld.

I Nyborg sætter han trumf på.

Netop budskabet om psykofarmakas elendigheder og psykiaternes sammenspisthed med industrien rejser [Klager] verden rundt for at missionere, og hans tid betales altså af en bevilling, som Folketinget har udstyret ham med.

Han lever bl.a. af det, af sin kritik, og han har skabt sig en profil med sit budskab.

Det er også forklaringen på, at han sælger rigtig mange bøger, og de markedsføres i øvrigt på [Forskningscenteret]s hjemmeside uagtet at alle indtægter fra salg af bøgerne går til [Klager] selv.

Også kurset i afmedicinering af psykiatriske patienter er infiltreret af centeret.

Det er således via en adresse på [Forskningscenteret], at patienter skal tilmelde sig.

Også den del er finansieret af pengene fra Folketinget via en finanslovsbevilling.

Hans kursus-partner er også tilknyttet [Forskningscenteret].

[Klager] har i det hele taget kastet sig med fuld kraft ind i kampen for afmedicinering, at han er også gået aktivt ind i en international bevægelse, The International Institute for Psychiatric Drug Withdrawal (IIPDW), som netop beskæftiger sig med det.

Også hans aktiviteter dér finansieres af Folketingets penge.

Men her er [Klager] på direkte kollisionskurs med sin respekterede internationale bagland, [Forskningscenteret].

Tilbage i 2015 fik han nemlig en gevaldig næse af sit opland, og det førte til en erklæring, et statement, hvor [Forskningscenteret] organisationen lagde afstand til deres danske direktør, og dette statement bringer [Forskningscenteret] stadig

“[Forskningscenteret] wishes to state unequivocally that the views Professor [Klager] has expressed on the benefits and harms of psychiatric drugs are not those of the organization.

As primarily a research organization [Forskningscenteret] does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue.

”

Det forandrer bare ikke, at [Klager] og hans protege stiller op med al den tyngde, det giver, at være tilsluttet den meget respekterede internationale [Forskningscenteret] Organisation, som hører hjemme i London.

Hverken [Klager] eller [Psykologen] nævner, at [Forskningscenteret] organisationen vender sig imod [Klager] holdninger til psykofarmaka.

Til gengæld fremhæver de, at de har deres rødder i [Forskningscenteret]-miljøet.

Det hjælper også på deres troværdighed, at Folketinget har valgt at finansiere centreret – dermed har det danske samfund kvalitetsstemplet foretagendet.

[Klager] og hans forskellige aktiviteter er sanktioneret af det danske folkestyre.

Men sådan behøver det ikke være.

Ja, sådan må det ikke være.

[Forskningscenteret] er på mange måder en glimrende institution, men dens direktør er ikke værd at støtte.

Den sammenblanding af hans privatøkonomi og centerets økonomi er betænkelig – eller det der er værre.

Men det er trods alt bare penge.

Så er det straks værre, at [Klager] anvender sin position på afmedicinering af patienter.

Det kan faktisk være livsfarligt, i bogstavelig forstand.

Man kan kun krydse fingre for, at Folketinget, in casu sundhedsudvalget, vågner op og er sit ansvar bevidst.

[Klager] bør fjernes fra sit direktørjob.

Han er en belastning for sit center.

Alternativt må Folketinget droppe sin bevilling til centeret.

Det kan ikke være meningen, at skatteydernes penge anvendes til [Klager] vanvidsprojekter.

På afmedicinering af psykiatriske patienter og på at tale brystkræftscreeninger ned.

Vågn op, derinde på Christiansborg.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. marts 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at Medicinsk Tidsskrift i den påklagede artikel mod bedre vidende fremkommer med misvisende, usande og ærekrænkende påstande om hans embedsførelse, og at omtalen har karakter af bagvaskelse og forsøg på karaktermord.

Medicinsk Tidsskrifts chefredaktør [Chefredaktøren] har ikke lagt skjul på, at hans erklærede mål er at få [Klager] fyret og helst at få [Forskningscenteret] nedlagt.

Dette skaber utryghed blandt [Forskningscenteret]s medarbejdere, så denne samt lignende artikler og kommentarer bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift er også skadelige for dem.

Medicinsk Tidsskrift har ikke udvist fornøden kildekritik i forbindelse med artiklen, ligesom [Klager] ikke er blevet kontaktet for eventuelle kommentarer til det påklagede indlæg, hvis budskab er, at [Klager] ikke fortjener sin finanslovsbevilling.

I den forbindelse har [Klager] anført, at der ikke er dækning for indlæggets sensationsprægede rubrik.

Tværtimod er der omfattende dokumentation for, at [Forskningscenteret]s finanslovsbevilling har været og stadig er yderst gavnlig for patienterne og for nationaløkonomien.

[Klager] har herefter anført, at det ikke er korrekt, at han ved Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde tilbød psykiatriske patienter kurser i seponering af psykiatriske lægemidler.

Som dokumentation herfor har [Klager] henvist til en annonce, han har sat i Ugeskrift for Læger, som Pressenævnet har modtaget i kopi i forbindelse med sagen.

Af annoncen fremgår blandt andet

” Seminar om udtrapning af psykofarmaka

[…]

Flere psykiatere har opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka samtidig med Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde.

Psykiater [Psykiateren] indsendte et forslag om et to-timers symposium til årsmødet om udtrapning af benzodiazepiner, hvor [Klager] fra [Forskningscenteret] skulle fortælle om udtrapning af psykofarmaka.

Da der ikke var plads i årets program, holder vi selv et seminar […]

[Klager] afholdt udtrapningskursus i København i 2017 og underviste psykiatere på et sådant kursus i Göteborg i 2017.

Medstifter af International Institute for Psychiatric Drug Withdrawal i 2017.

[Psykologen] forsker i udtrapning i [Forskningscenteret]og laver [Forskningscenteret] review om dette.

Han har hjulpet mange patienter med udtrapning, også mange, der har prøvet flere gange uden at lykkes pga.

abstinenser

[…]”

[Klager] har hertil bemærket, at annoncen rettede sig til psykiatere, og at det fremgik af annoncen, at en psykiater havde anmeldt et sådant seminar til årsmødet, hvor [Klager] skulle undervise.

Det fremgik videre, at der ikke var plads i programmet, hvorfor [Klager] besluttede at holde seminaret selv, fordi der var et stort behov for det, og fordi flere psykiatere havde opfordret ham til det.

For det andet er det ikke muligt at afholde et kursus for patienter om udtrapning på 2 timer.

En udtrapning varer mange måneder, i nogle tilfælde år.

På et 2-timers seminar var sigtet kun, at [Klager] og hans kollega ville fortælle om videnskaben og også drøfte de praktiske erfaringer, folk har opnået rundt omkring i verden.

[Klager] har videre anført, at det ikke er korrekt, som ellers anført i det påklagede indlæg, at han ikke har psykiatrisk indsigt, eller at han ikke har kliniske erfaringer med patienter eller lægemidler.

Kommentarens påstand herom er ærekrænkende og skadelig for klagers virksomhed.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at han har publiceret en række forskningsartikler om psykofarmaka og psykoterapi.

Endvidere har [Klager] vejledt to ph.d.-studerende, som har forsvaret deres afhandlinger om psykofarmaka, ligesom han for tiden vejleder fem sådanne ph.d.-studerende.

Endelig har [Klager] skrevet en evidensbaseret bog om psykiatri, [Bog-titel], som er udkommet på ni sprog, og hvor hovedindholdet netop er psykofarmaka.

[Klager] har også erfaring med patienter, idet han eksempelvis er protektor for [Patientorganisationen] i Danmark og får mange mails fra patienter.

Hertil har [Klager] bemærket, at man ikke behøver at have klinisk erfaring for at vide noget om udtrapning, da man kan læse sig til det ud fra, hvad psykiatere og andre har skrevet om det.

[Klager] har også anført, at det ikke er korrekt, at den ph.d.-studerende psykolog, der deltog i seminaret om udtrapning, ikke har klinisk erfaring med psykofarmaka.

[Klager] har herefter anført, at Medicinsk Tidsskrift ikke har belæg for det følgende udsagn i artiklen

”Ikke desto mindre har de to, [Klager] og [Psykologen], professoren og ph.d. studenten, en tyrkertro på, at netop de ved mere om afmedicinering af komplicerede patienter end psykiaterne med en langt højere uddannelse på området og års erfaring med sådanne patienter – og de holder altså deres årsmøde på samme hotel i netop de dage”.

Hertil har [Klager] bemærket, at mediets påstand er irrelevant, og at psykiaterne nok ikke var mødt op, hvis de vidste mere om emnet, end han gør.

Både [Klager] og [Psykologen] ved meget om udtrapning, som de aktivt forsker i.

Det fremgår også af den omtalte annonce, at [Forskningscenteret] er i gang med et [Forskningscenteret] review om udtrapning af antidepressiva.

Hertil har [Klager] bemærket, at chefredaktør [Chefredaktøren]s synspunkt om, at man skal overlade det til psykiatere at hjælpe patienter med at trappe ud af psykofarmaka, passer dårligt med, at alle læger – inklusive [Klager] – har lov til at ordinere psykofarmaka, og at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at det er op til de praktiserende læger selv at trappe patienterne ud af de psykofarmaka, lægerne selv har startet.

[Klager] har herefter henvist til følgende udsagn i indlægget

”Det kan næsten ikke blive mere provokerende for forsamlingen i de større og tilstødende lokaler.

Men det er jo en del af [Klager] konfrontatoriske stil – han ved bedre end alle andre læger, og det gælder da særligt inden for psykiatrien.

Dér har han gang på gang beskyldt førende læger for at være i ledtog med industrien.

De går industriens ærinde.

”

Med henvisning til baggrunden for det omtalte seminar har [Klager] anført, at han har svært ved at se, at undervisningen i udtrapning skulle være provokerende for psykiatere.

[Klager] har henvist til, at flere psykiatere har opfordret [Forskningscenteret] til at holde kursus om udtrapning samtidig med Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde, og at psykiateren, der foreslog et symposium om udtrapning på årsmødet, fik følgende svar fra bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab: ”Bestyrelsen i DPS takker for det indsendte forslag.

Der har været mange indkomne forslag, som vi desværre ikke kan få plads til, og dit symposium blev ikke antaget.

Bestyrelsen vil meget gerne opfordre til at du søger igen til årsmødet 2019”.

Når selskabets bestyrelse er så positiv over for et udtrapningsseminar, kan det ikke være provokerende, at [Klager], som var udset til at være én af underviserne, afholder et sådant seminar.

Hertil har [Klager] bemærket, at chefredaktør [Chefredaktøren] konsekvent stiller større og anderledes krav til ham, end hvad der gælder for alle andre læger, hvilket ikke er hæderlig journalistik, men som er led i hans bagvaskelseskampagne mod [Klager].

[Klager] har herefter afvist indlæggets påstand om, at hans privatøkonomi blandes sammen med [Forskningscenteret]s finanslovsbevilling

”Netop budskabet om psykofarmakas elendigheder og psykiaternes sammenspisthed med industrien rejser [Klager] verden rundt for at missionere, og hans tid betales altså af en bevilling, som Folketinget har udstyret ham med.

Han lever bl.a. af det, af sin kritik, og han har skabt sig en profil med sit budskab.

Det er også forklaringen på, at han sælger rigtig mange bøger, og de markedsføres i øvrigt på [Forskningscenteret]s hjemmeside uagtet at alle indtægter fra salg af bøgerne går til [Klager] selv.

”

Rigshospitalet har for længst bekræftet over for chefredaktør [Chefredaktøren], at hans påstand ikke er korrekt.

[Klager] har endvidere afvist, at hans bøger markedsføres på [Forskningscenteret]s hjemmeside.

De er blot nævnt på siden, ligesom meget andet af centerets videnskabelige produktion.

Bøgerne nævnes under opslaget ”Books and chapters that build on our research” .

Hvis det havde drejet sig om markedsføring af bøgerne, skulle der have været oplysninger om, hvad de koster, og links til eksempelvis Amazon og Saxo, hvor man kan købe dem.

[Klager] har herefter afvist, at han, som anført i det påklagede indlæg, skulle have været på kollisionskurs med sit bagland, det internationale [Forskningscenteret]-samarbejde.

I forbindelse med den i kommentaren omtalte erklæring fra 2015 lagde organisationen således ikke afstand til [Klager] men gjorde opmærksom på, at [Klager]s udtalelser i en avisartikel var hans egne og ikke var udtryk for en officiel holdning fra [Forskningscenteret]-samarbejdets side.

Hertil har [Klager] bemærket, at det ikke er korrekt, at han har ”tilsluttet” sig [Forskningscenteret]-samarbejdet, da han i 1993 var med til at grundlægge det, ligesom han grundlagde [Forskningscenteret] samme år.

Disse oplysninger er i øvrigt tilgængelige på [Forskningscenteret]s hjemmeside.

[Klager] har herefter henvist til følgende udsagn i det påklagede indlæg

”[Klager] og hans forskellige aktiviteter er sanktioneret af det danske folkestyre.

Men sådan behøver det ikke være.

Ja, sådan må det ikke være.

[Forskningscenteret] er på mange måder en glimrende institution, men dens direktør er ikke værd at støtte.

Den sammenblanding af hans privatøkonomi og centerets økonomi er betænkelig – eller det der er værre.

”

[Klager] har anført, at udsagnet er injurierende og fremført mod bedrevidende.

Således er det dokumenteret over for Medicinsk Tidsskrift i den mængde af bilag, som mediet har fået aktindsigt i, samt i udmeldingerne fra Rigshospitalet, at påstanden ikke er korrekt.

For så vidt angår udsagnet

”Men det er trods alt bare penge.

Så er det straks værre, at [Klager] anvender sin position på afmedicinering af patienter.

Det kan faktisk være livsfarligt, i bogstavelig forstand.

”

har [Klager] anført, at det ikke er korrekt, at han anvender sin position på afmedicinering af patienter.

Patienterne henvender sig til [Klager], når de gerne vil trappes ud, men ikke kan få hjælp til det nogen steder, fordi de ved, at [Klager] har forstand på psykofarmaka.

[Klager] henviser patienterne til en liste over personer i adskillige lande, der gerne vil hjælpe med en udtrapning.

Patienterne henvender sig ikke, fordi [Klager] er direktør for [Forskningscenteret].

Hertil har [Klager] bemærket, at det er interessant, at chefredaktøren har frakendt [Klager] enhver forstand på psykofarmaka og samtidig tillægger sig selv en indsigt i dette område, som han, [Klager] bekendt, aldrig har beskæftiget sig videnskabeligt med.

Afslutningsvist har [Klager] anført, at bemærkningen om ”[Klager]s vanvidsprojekter” er injurierende og stærkt misvisende og tjener ikke til andet formål end bagvaskelse.

[Forskningscenteret]-centeret står meget stærkt i sin forskning, hvilket man umuligt kan kalde vanvidsprojekter.

[Forskningscenteret]-centeret har gennem alle de 25 år, det har eksisteret, lagt meget vægt på at gavne patienterne, hvilket også er samarbejdets formål.

Medicinsk Tidsskrift går ikke patienternes ærinde, men medicinalindustriens ærinde.

Dette er, ifølge [Klager], måske ikke så mærkeligt, da [Chefredaktøren]s tidsskrifter har yderst få abonnenter og givetvis kun kan overleve, fordi langt de fleste indtægter kommer fra medicinalindustrien.

2.2 Medicinsk Tidsskrifts synspunkter

Medicinsk Tidsskrift og Sundhedspolitisk Tidsskrift har i forbindelse med Pressenævnssagerne fremsendt en samlet besvarelse af [Klager]s klager i nærværende sag og i sag nr. 2018-80-0101.

Medicinsk Tidsskrift har i den forbindelse slået fast, at mediet har foretaget en dybdegående research i forbindelse med de påklagede artikler.

Der er opnået aktindsigt i tusinder af dokumenter, og der er foretaget selvstændig research af al kritik.

Efter Medicinsk Tidsskrifts opfattelse har mediet således efterprøvet oplysningerne i tilstrækkelig grad.

Det har imidlertid ikke været muligt at efterprøve kritikken ved at forelægge den for [Klager], da han ikke har ønsket at medvirke.

Hertil har Medicinsk Tidsskrift bemærket, at mediet har givet [Klager] rimelig tid til at svare.

Efter Medicinsk Tidsskrifts opfattelse fremgår det tilstrækkelig klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer i omtalen af [Klager], idet det oplyses særskilt i mediets artikler, når der er tale om en kommentar eller en leder.

I kommentarer eller ledere er der tale om synspunkter og meninger, ikke objektiv oplysning, og slet ikke injurier.

Medicinsk Tidsskrift har herefter anført, at der intet odiøst er i mediets, efter egen opfattelse, helt legitime synspunkt, at [Klager] er en belastning for [Forskningscenteret] og for hele [Forskningscenteret]-samfundets omdømme i Danmark.

Hertil har mediet bemærket, at [Klager] er en medievant person, og at han ofte optræder i medierne, ofte med meget stærke synspunkter, især om lægers habilitet.

Medicinsk Tidsskrift har videre bemærket, at chefredaktør [Chefredaktøren] ikke har respekt for [Klager]s synspunkter om afmedicinering af psykiatriske patienter.

Efter chefredaktørens mening er der tale om et usympatisk projekt, fordi disse patienter er svage og nemme at lokke til at tvivle på den behandling, deres psykiater har anbefalet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen

Pressenævnets kompetence mv.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om injurier og bagvaskelse er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Klagen over, at den påklagede artikel indeholder ærekrænkende udsagn, behandles derfor ikke.

Nævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker herefter, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv.

Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til ham.

Det bemærkes endelig, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til lægefaglige og forskningsfaglige spørgsmål.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Medicinsk Tidsskrift har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke er blevet forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

6.

Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar eller en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog.

Hertil kommer, at politikere og andre offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre.

Pressenævnet finder, at den påklagede artikel kan fremstå som en subjektiv kommentar.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklen er skrevet af Medicinsk Tidsskrifts chefredaktør og er ledsaget af manchetten ”[Chefredaktøren]s meninger” , samt på artiklens formuleringer i øvrigt.

Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Påklagede udsagn

- Udsagn vedrørende ”Seminar om udtrapning af psykofarmaka”

[Klager] har klaget over artiklens udsagn vedrørende hans ”Seminar om udtrapning af psykofarmaka”

”Når Dansk Psykiatrisk Selskab i slutningen af næste uge holder sit årsmøde på Nyborg Strand, så har [Klager], direktør for [Forskningscenteret], betalt og indlogeret sig i et tilstødende lokale, og der tilbyder han psykiatriske patienter kurser i seponering af psykiatriske lægemidler, altså hvordan disse vanskelige patienter kan udtrappe deres medicin.

[…]

Han [[Klager], Pressenævnet ] har ingen papirer på nogen som helst psykiatrisk indsigt.

Siden 1995 har han ifølge de officielle kanaler heller ikke kliniske erfaringer med patienter og slet ikke lægemidler, hverken på det somatiske eller det psykiatriske område.

[…]

Ikke desto mindre har de to, [Klager] og [Psykologen], professoren og ph.d. studenten, en tyrkertro på, at netop de ved mere om afmedicinering af komplicerede patienter end psykiaterne med en langt højere uddannelse på området og års erfaring med sådanne patienter – og de holder altså deres årsmøde på samme hotel i netop de dage.

Det kan næsten ikke blive mere provokerende for forsamlingen i de større og tilstødende lokaler.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at det omtalte seminar henvendte sig til psykiatere og ikke til psykiatriske patienter.

Oplysningen herom, som fremgår af artiklens underrubrik, er således ikke korrekt.

Pressenævnet finder, at de derpå følgende udsagn fremstår som chefredaktør [Chefredaktøren]s subjektive vurderinger af [Klager]s forudsætninger for at afholde et seminar vedrørende seponering af psykofarmaka.

De subjektive vurderinger er imidlertid baseret på en ukorrekt præmis, nemlig at det pågældende seminar henvendte sig til psykiatriske patienter.

På den baggrund finder Pressenævnet, at de påklagede udsagn er krænkende, skadelige og kan virke agtelsesforringende for [Klager].

Udsagnene burde derfor have været forelagt forud for artiklens offentliggørelse den 7. marts 2018, således at [Klager] havde mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

[Klager] har i forbindelse med Pressenævnssagen oplyst, at han ikke er blevet forelagt oplysningerne i det påklagede indlæg.

Heroverfor har Medicinsk Tidsskrift i en samlet besvarelse af [Klager]s klager i nærværende sag og i sag nr. 2018-80-0101, [Klager] mod Sundhedspolitisk Tidsskrift, oplyst, at medierne forud for offentliggørelse forsøgte at forelægge de påklagede indlæg, kommentarer og artikler for [Klager], men at han ikke ønskede at medvirke.

Medicinsk Tidsskrift har imidlertid ikke bestridt [Klager]s konkrete oplysning om, at han ikke fik forelagt oplysningerne i denne påklagede artikel.

På den baggrund finder Pressenævnet, at Medicinsk Tidsskrift ikke har godtgjort, at [Klager] fik forelagt oplysningerne i den påklagede artikel forud for offentliggørelsen.

Nævnet udtaler derfor kritik af Medicinsk Tidsskrift for ikke at have forelagt [Klager] de krænkende udsagn inden offentliggørelsen.

- Udsagn vedrørende [Klager]s ledelse af [Forskningscenteret]

[Klager] har klaget over, at Medicinsk Tidsskrift har bragt krænkende og ukorrekte udsagn, herunder i indlæggets rubrik ”Folketinget må tage sig sammen: [Klager] fortjener ikke sin bevilling” , om hans ledelse af [Forskningscenteret]

”Netop budskabet om psykofarmakas elendigheder og psykiaternes sammenspisthed med industrien rejser [Klager] verden rundt for at missionere, og hans tid betales altså af en bevilling, som Folketinget har udstyret ham med.

Han lever bl.a. af det, af sin kritik, og han har skabt sig en profil med sit budskab.

Det er også forklaringen på, at han sælger rigtig mange bøger, og de markedsføres i øvrigt på [Forskningscenteret]s hjemmeside uagtet at alle indtægter fra salg af bøgerne går til [Klager] selv .

[…]

Men her er [Klager] på direkte kollisionskurs med sin respekterede internationale bagland, [Forskningscenteret].

Tilbage i 2015 fik han nemlig en gevaldig næse af sit opland, og det førte til en erklæring, et statement, hvor [Forskningscenteret] organisationen lagde afstand til deres danske direktør, og dette statement bringer [Forskningscenteret] stadig

’ [Forskningscenteret] wishes to state unequivocally that the views Professor [Klager] has expressed on the benefits and harms of psychiatric drugs are not those of the organization.

As primarily a research organization [Forskningscenteret] does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue.

’”

[…]

Det forandrer bare ikke, at [Klager] og hans protege stiller op med al den tyngde, det giver, at være tilsluttet den meget respekterede internationale [Forskningscenteret] Organisation, som hører hjemme i London.

[…]

[Klager] og hans forskellige aktiviteter er sanktioneret af det danske folkestyre.

Men sådan behøver det ikke være.

Ja, sådan må det ikke være.

[Forskningscenteret] er på mange måder en glimrende institution, men dens direktør er ikke værd at støtte.

Den sammenblanding af hans privatøkonomi og centerets økonomi er betænkelig – eller det der er værre.

[…]

Så er det straks værre, at [Klager] anvender sin position på afmedicinering af patienter.

Det kan faktisk være livsfarligt, i bogstavelig forstand.

[…]

Man kan kun krydse fingre for, at Folketinget, in casu sundhedsudvalget, vågner op og er sit ansvar bevidst.

[Klager] bør fjernes fra sit direktørjob.

Han er en belastning for sit center.

Alternativt må Folketinget droppe sin bevilling til centeret.

Det kan ikke være meningen, at skatteydernes penge anvendes til [Klager] vanvidsprojekter.

[…]”

Pressenævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse at omtale kritik af lederen af et forskningscenter, der modtager offentlig støtte i form af egen bevilling på finansloven.

Nævnet finder videre, at de påklagede udsagn, herunder i indlæggets rubrik, klart fremstår som chefredaktør [Chefredaktøren]s subjektive vurderinger og ikke som faktiske oplysninger.

På den baggrund, og fordi [Klager] som offentlig person må tåle en mere nærgående omtale end andre, finder Pressenævnet trods indlæggets kontante sprogbrug ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i debatindlæg for overskredet i de påklagede udsagn.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Medicinsk Tidsskrift at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Medicinsk Tidsskrift.

[underrubrik]

Medicinsk Tidsskrift får kritik for ikke at give [Klager] mulighed for at kommentere krænkende udsagn, der har vist sig ukorrekte.

[tekst]

Medicinsk Tidsskrift bragte i marts måned en artikel om et seminar afholdt af [Klager] i forbindelse med Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde.

Artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om baggrunden for seminaret.

[Klager] har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet kritiserer Medicinsk Tidsskrift for at bringe ukorrekte og krænkende oplysninger om [Klager] uden forud at forelægge oplysningerne, således at [Klager] kunne kommentere og korrigere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 23. oktober 2018