Legislator Case Law & Legislation
W20180984625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9846 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2018 9846 Valid

J.nr. 18-27691

I et stillingsopslag til en stilling som studentermedhjælper/deltidsansat var angivet, at timelønnen ville være på 125 kr. En 17-årig mand havde søgt stillingen uden at få svar på sin ansøgning.

Manden klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder og gjorde gældende, at man på grund af den høje timeløn, måtte formode, at kun ansøgere over 18 år kom i betragtning til stillingen.

Nævnet fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at det var mandens alder, der var årsag til, at han ikke kom i betragtning til en stilling.

Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.

KEN#LOKDOK23 2018 9846 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager søgte den 4. september 2017 en opslået stilling som studentermedhjælper/deltidsansat hos indklagede.

Der blev i stillingsopslaget angivet en timeløn på 125 kr. Klager var på ansøgningstidspunktet 17 år.

Af klagers ansøgning fremgår

”Hej [kontaktperson]

Det var mig uklart, om man skulle være over 18 år for at bestride stillingen som studentermedhjælper/deltidsansat, men jeg har et lille håb om, at det er uden betydning (alderen, that is).

Med den betragtning vil jeg gerne præsentere mig: Mit navn er [klager], og jeg er elev på […] (kontoruddannelse).

Jeg kan se på jeres hjemmeside, at I øjeblikket søger nye medarbejdere.

Det er her, at jeg tror, at jeg vil være en fin ansøger, blandt andet på grund af mine erfaringer med mennesker, som for eksempel gennem mit arbejde i [forlystelsespark] og frivillige arbejde.

Min passion for at hjælpe andre, og at det, som jeg gør, giver en positiv, synlig forskel, er en stor personlig genvist.

Min interesse, for at hjælpe andre kunne være til stor nytte hos [indklagede], da min passion og personlighed ville kunne give dem, jeg er i kontakt med, en positiv oplevelse.

Eksempler på det, som jeg håber at kunne give, er at hilse kunder på en høflig og nærværende måde gennem tale og skrift, og anse deres behov for at servicere dem på den bedst mulige måde.

Jeg håber, du vil tage mig i betragtning.

Jeg har vedhæftet mit CV.

/ [Klager]”

Klager modtog ikke et svar på sin ansøgning.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. marts 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager modtog aldrig et svar på sin ansøgning.

Den timeløn, der fremgik af opslaget, var høj (125 kr.), og han formoder derfor, at man skulle være over 18 år for at komme i betragtning til stillingen.

Klager føler sig krænket og ønsker en godtgørelse.

Indklagede oplyser, at de ikke svarer alle dem, der søger om ansættelse.

Sagen har ikke noget med ligebehandling at gøre.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke på grund af alder må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

Der er ikke oplysninger i sagen, der tyder på, at det var klagers alder, der var årsag til, at han ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Klager får allerede af den grund ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-27691>

KEN#LOKDOK23 2018 9846 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2018 9846 Valid

-

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →