Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0103

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0103

FORSKERforum får kritik for misvisende gengivelse af nævnets kendelse

FORSKERforum gengav i artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klimaforsker] vs FORSKERforum” nævnets kendelse af 6. februar 2018 i sag nr. 2017-80-0032.

FORSKERforum skrev blandt andet, at en navngiven klimaforsker ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater tilhører et mindretal af klimaforskere, og at Pressenævnet i kendelsen vurderede, at betegnelsen ”klimaskeptiker” er faktuel korrekt, hvorfor FORSKERforum kunne betegne klimaforskeren således.

FORSKERforums gengivelse af nævnets kendelse er ikke korrekt.

Klimaforskeren havde ikke på tidspunktet for nævnets kendelse bestridt, at hans forskningsresultater hører til et mindretal af klimaforskere, men bestred det efterfølgende.

Nævnet tog i kendelse af 6. februar 2018 heller ikke stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” defineres, eller hvad udsagnet konkret dækker over og i den forbindelse, om forskeren med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Nævnet udtalte derfor kritik af FORSKERforum.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” og ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” bragt den 22. februar 2018 i FORSKERforum nr. 312, marts 2018, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder krænkende og ukorrekte oplysninger om ham, og at oplysningerne ikke blev forelagt ham inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

[Klager] klagede den 9. oktober 2017 til Pressenævnet over FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” bragt den 28. september 2017.

Pressenævnet tog stilling til klagen i Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018 i sag nr. 2017-80-0032.

Nævnet udtalte kritik af manglende forelæggelse og pålagde FORSKERforum at bringe et resumé af nævnets kendelse, hvilket FORSKERforum bragte den 22. februar 2018 i FORSKERforum nr. 312, marts 2018.

I samme udgave af FORSKERforum bragte FORSKERforum på side 4 de påklagede artikler ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” , der omhandler Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0037: FORSKERforum mod Kristeligt Dagblad og ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” , der omhandler Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0032: [Klager] mod FORSKERforum.

I Pressenævnets begrundelse i kendelse af 6. februar 2018 hedder det blandt andet

”[…]

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse 2

[Klager] har klaget over, at artiklen ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” indeholder krænkende og forkerte oplysninger om ham uden at forelægge disse forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det fremgår yderligere, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Derudover skal angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Følgende udsagn fremgik af den påklagede artikel

”Artiklen spurgte til orkaners sammenhæng med de globale klimaforandringer, men klimainteresserede ved, at der indlejret i den problematik ligger spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabt - hvilket 97 pct. af klimaforskerne er enige i - og dermed også, om der kan/skal gøres noget ved det problem.

Det var også centralt i orkandebatten i USA.

Her påstår klimaskeptikere, at orkaner ikke er et produkt eller er forværret af menneskeskabt global opvarmning.

”

FORSKERforum har under sagens behandling i Pressenævnet anført følgende om [Klager]

”Han studerer klimaet i solperspektiv, og hans konklusion er kendt: Der er overdreven fokus på (den menneskeskabte) opvarmning af kloden, for solens naturkraft kan have en dominerende rolle i disse års temperaturstigninger.

”

Derudover har [Klager] henvist Kristeligt Dagblads artikel ” Er klimaforskningen den nye inkvisition?

” bragt den 9. oktober 2017, hvor følgende fremgik

”Endnu en gang blev han miskrediteret som klimaforsker, fordi han ikke ”fulgte partilinjen”, men sagde det, hans egen forskning viser: At de voldsomme orkaner for nylig - og voldsomme orkaner i det hele taget - ikke er et resultat af eller et bevis på de generelle klimaforandringer.

”

På baggrund af ovenstående, og eftersom [Klager] ikke over for Pressenævnet har bestridt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere, lægger Pressenævnet til grund, at oplysningen herom ikke er ukorrekt.

- Udsagnene ”klimaskeptiker” og ”rumforsker” 3

[Klager] har klaget over udsagnene ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ” og har anført, at han korrekt betegnes som klimaforsker.

Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn, hvor [Klager] betegnes som ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ” klart fremstår som FORSKERforums og kilden [Forsker A]s vurderinger af [Klager].

Pressenævnet udtaler ikke kritik af FORSKERforum for at bringe vurderingerne uden først at forelægge disse for [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] siden 2013 har været ansat som seniorforsker på Dansk Rumforskningsinstitut (DTU Space), og at Kristeligt Dagblads kommentar om, at [Klager] ikke kunne betegnes som ” klimaskeptiker ”, var medtaget i den påklagede artikel.

Nævnet udtaler således ikke kritik i forhold til udsagnene ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ”.

[Udklip af afsnittet ”[Forsker A]s udsagn” , hvor Pressenævnet udtalte kritik af manglende forelæggelse af kritiske udsagn]

- Udsagn vedrørende ”de tre procent klimabenægtere”

[Klager] har anført, at den omstændighed, at den påklagede artikel er bragt i sammenhæng med tidsskriftets forsideartikel og de to artikler om klimaforandringer (på side 16 og 17), betyder, at læseren vil få opfattelse af, at han må tilhøre ”en gennemført uredelig tre procent gruppe af »klimabenægtere« ”, der bedriver ”dårlig, fiflet videnskab, behæftet med fejl og ofte en afspejling af forfatterens (politiske) ideoogi” , fordi han er hovedkilde i Kristeligt Dagblads artikel.

Af tidsskriftets forsideartikel ” Konsensus: ’De 97 procent’” fremgik blandt andet

”Ikke overraskende stod der to fronter med klimaforskere på den ene side og klimabenægtere på den anden – og til de sidste hører præsident Trumps stab.

[…]

”Problemet er, at det foregives, at man stiller uenige videnskabsfolk over for hinanden med lige gyldige vurderinger.

Men 95-97 pct. af klimaforskerne mener altså, at en stor del af klimaforandringerne er menneskeskabte.

Og så er det jo helt skævt at give de 3 pct. samme vægtning.

Dermed tror almindelige mennesker, at der er stor uenighed om klimaforskere om spørgsmålet – og dermed at klimaforandringer måske ikke er menneskeskabte…”, siger professor og klimaforsker [Forsker A].

[…] Og derfor bør forskerverdenen og medierne tage disse 95-97 pct. alvorligt”, siger [Forsker A] som kommentar til den amerikanske hurricanedebat og til et dansk eksempel på en forvreden historie, som FORSKERforum har forelagt hende.

”

På side 16 fremgik det herefter af artiklen ”KONSENSUS: 97 pct. klimaforskere enige” : 4

”Nu viser et supplerende studie af de tre procent klimabenægtende forskningsartikler tilmed, at de er udtryk for dårlig, fiflet videnskab, behæftet med fejl og ofte en afspejling af forfatterens (politiske) ideologi.

Det konstaterer den amerikanske klimaforsker [Forsker B]s forskerhold, som har gen-nemgået 38 skeptiske artikler fra det seneste årti […]”

Af den påklagede artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” (bragt på side 18-19) fremgik indledningsvis følgende

”Det er eksempel på en helt forvreden forsidehistorie, når Kristeligt Dagblad konkluderer, at 'forskere er uenige', ved at sætte vurderinger fra en rumforsker, der er kendt klimaskeptiker, over for en meteorolog, som er ekspert i klima,” siger professor og klimaforsker [Forsker A].

[Forsker A] kommenterer Kristeligt Dagblads forsideartikel ”Forskere uenige: Er orkanerne vores egen skyld?

” (12. sept.).

”

Det fremgår af ovenstående, at der hersker uenighed blandt klimaforskere i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej.

I artiklerne bringes der udsagn fra kilder, der er kritiske over for det omtalte mindretal af klimaforskere.

Kilden [Forsker A] retter derudover kritik mod Kristeligt Dagsblads artikel ”Forskere uenige: Er orkanerne vores egen skyld?

” .

Hendes kritik går især på, at Kristeligt Dagblad ikke gav læseren et retvisende billede af, at uenigheden blandt klimaforskere udgør 97 procent over for tre procent.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte informa-tion iagttages.

Pressenævnet finder, at FORSKERforum ikke har tilsidesat de vide rammer for redigering ved at bringe den påklagede artikel i sammenhæng med forsideartiklen og de øvrige artikler om klimaforandringer.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at FORSKERforum har bragt vurderinger fra henholdsvis kilden [Forsker A] og den amerikanske klimaforsker [Forsker B]s forskerhold, da det klart fremgår for læseren, hvem kilderne er, og hvad de er citeret for.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at FORSKERforum forelagde kritikken af Kristeligt Dagblads artikel for Kristeligt Dagblad, og at dagbladets kommentarer til kritikken blev bragt i sammenhæng.

Nævnet har også lagt vægt på, at det ikke er bestridt af [Klager], at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

” 5

De påklagede artikler

FORSKERforum bragte den 22. februar 2018 på side 4 i tidsskriftet FORSKERforum nr. 312, marts 2018 artiklerne ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” og ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” , der vedrørte to kendelser begge afsagt af Pressenævnet den 6. februar 2018.

Af artiklen ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” fremgik blandt andet følgende

”I en forsideartikel lød overskriften i Kristeligt Dagblad: ”Forskere uenige: Er orkaner vores egen skyld” (12.sept.).

Uenigheden byggede på udsagn fra solforsker [Klager], som tilhører de 3 pct. klimaskeptikere der ikke mener, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

[…]”

Af artiklen ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” fremgik blandt andet følgende

”FORSKERforum må godt kalde kontroversiel forsker for ”klimaskeptiker”.

FORSKERforum citerede i oktobernummeret (308) den fremtrædende klimaforsker [Forsker A] for, at DTU-seniorforsker [Klager] udtaler sig ud fra ”snæver fageksper-tise” som sol-og rumforsker.

Han bedømte derfor orkaners opståen uden at inddrage klimaforskningens helhed: drivhusgasser, solen, skylag, islag, havstrømme, havplanter osv.

FORSKERforum forelagde ikke dette udsagn for [Klager], for FORSKERforum gik ud fra, at [Forsker A]s karakteristik er almindeligt anerkendt blandt klimaforskere, hvor han er kendt som netop sol-og rumekspert.

Men så lige ud ad landevejen er det ikke, mener PRESSENÆVNET, så karakteristikken burde have været forelagt for [Klager].

Uden at efterprøve gyldigheden anerkender nævnet [Klager]s karakteristik af sig selv som havende bred faglig ekspertise i ”jordens biogeokemiske kredsløb”.

Pressenævnet gav påtale for, at den manglende høring af [Klager] var i strid med god presseskik, og FORSKERforum er pålagt at offentliggøre nævnets afgørelse (s.

s.

30).

Klage 2 afvist: [Klager] er ”klimaskeptiker”

[Klager]s klage kan ses som en del af disse års uenigheder mellem klimaforskere.

Og FORSKERforum kom i skudfeltet med afdækning af striden mellem de 97 og de 3 pct. klimaforskere.

Den fik [Klager] på banen med et krav om, at omtale af ham skulle være mere tonløs og dermed 'normalisere' hans position.

[Klager] mente, at FORSKERforum ikke måtte kalde ham ”klimaskeptiker”.

Men FORSKERforum blev frikendt for at bruge karakteristikken ”klimaskeptiker” og ”rumforsker” om [Klager].

Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3 procent, som har den tilgang.

Men han ville ikke have den karakteristik på sig.

6

Men da [Klager] ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater kan betragtes som hørende til et mindretal (de 3 pct.) af klimaforskerne, og da BERLINGSKE fx har brugt betegnelsen ”klimaskeptiker”, vurderede Pressenævnet, at betegnelsen er korrekt faktuel, hvorfor FORSKERforum godt må bruge den om [Klager].

Klage 3 afvist: [Klager] kan ikke redigere

[Klager] havde også klaget over, at artiklen med omtale af [Klager] indgik i en temasammenhæng, som belyste problematikken om de 97/3 pct., fordi han (underforstået) ikke ville rubriceres som en af de 3 pct. Men [Klager] kan ikke blande sig i redigeringen af FORSKERforum, for det er redaktionens ret.

Og det fremgår i øvrigt klart af FORSKERforums artikel, hvem kilderne er, og hvad de er citeret for, siger Pressenævnet.

Og her har nævnet i øvrigt igen lagt vægt på, at ”det ikke er bestridt af [Klager], at hans forskningsresultater kan betragtes som at tilhøre et mindretal af klimaforskere”.

”

[Klager]s klage over artiklerne er modtaget i Pressenævnet henholdsvis den 1. og 2. marts 2018.

[Klager] havde forinden den 28. februar 2018 anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sag nr. 2017-80-0032 (nævnets kendelse af 6. februar 2018, der delvist gengivet ovenfor).

Pressenævnet traf afgørelse i genoptagelsessagen ved kendelse af 22. maj 2018, hvoraf det blandt andet hedder

” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[…]

På baggrund af [Klager]s klage af 9. oktober 2017 lagde Pressenævnet i kendelse af 6. februar 2018 til grund, at det ikke er ukorrekt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

I forhold til udsagnet ”klimaskeptiker” bemærkes det, at Pressenævnet i kendelsen af 6. februar 2018 ikke tog stilling til, hvad udsagnet konkret dækker over.

Pressenævnet fastslog derimod, at det i den påklagede artikel klart fremstod som FORSKERforum og kilden [Forsker A]s vurderinger at betegne [Klager] som ”klimaskeptiker”, hvilket nævnet ikke udtalte kritik af.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, om [Klager]s forskningsresultater kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere.

Nævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” konkret skal defineres, herunder hvordan udsagnet bør eller kan anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

7

[Klager] har i sin anmodning om genoptagelse konkret bestridt, at han tilhører et mindretal af klimaforskere.

Til støtte herfor har han indsendt ”nye oplysninger” vedrørende den videnskabelige ” undersøgelse af 11.944 klimaartikler i perioden 1991-2011 af [Forsker C] og medarbejdere” .

Nævnet bemærker i den henseende, at oplysningerne ikke betragtes som ”nye” i den forstand, at de først er blevet tilgængelige/offentlige efter nævnets kendelse i februar 2018.

Den senere fremkomst af oplysningerne synes ikke at skyldes et for [Klager]s undskyldeligt forhold.

Pressenævnet finder, at det ikke har afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018, om [Klager] ud fra sin beskrivelse af sin forskningsmæssige baggrund og forskningsresultater kan betragtes som tilhørende et mindre-tal af klimaforskere eller ej.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det blandt andet fremstod klart for læserne, at FORSKERforum bragte citater og vurderinger fra henholdsvis kilden [Forsker A] og den amerikanske klimaforsker [Forsker B]s forskerhold.

Da [Klager] hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, afslås anmodningen om genoptagelse.

Behandlingen af sagen genoptages derfor ikke.

”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

- Udsagn vedrørende ”de tre procent klimaskeptikere”

[Klager] har bestridt udsagnet i artiklen ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad”

”Uenigheden byggede på udsagn fra solforsker [Klager], som

tilhører de 3 pct. klimaskeptikere der ikke mener, at den globale opvarmning er

menneskeskabt”.

Og udsagnet i artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum”

”Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at

klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3

procent, som har den tilgang”.

[Klager] har anført, at det er faktuelt ukorrekt og dermed krænkende, at FORSKERforum i begge de påklagede artikler påstår, at han hører til de tre procent klimaskeptikere, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabte.

8

Han har anført, at udsagnene er udokumenterede og uberettigede, og da det samtidig er krænkende og ikke har været forelagt for ham, anser han god presseskik for tilsidesat, jf. punkt A.

3 i de vejledende regler for god presseskik.

Han har derudover anført, at det ikke fremgår klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, hvorfor punkt A.

5 i de vejledende regler for god presseskik ligeledes er tilsidesat.

[Klager] mener, at udsagnet ”klimaskeptiker” ikke har nogen entydig definition, og vurderingen af, om udtrykket er krænkende, afhænger derfor af den konkrete sammenhæng.

Han har i den forbindelse bemærket, at FORSKERforums egen oversættelse af et tysk Wikipedia-opslag om begrebet ”klimaskeptiker” ikke er en reference, der ville blive godkendt på universite-tet.

I artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” henviser FORSKERforum til, at

Berlingske tidligere har brugt betegnelsen ”klimaskeptiker” i et interview med [Person 1] og [Klager], som blev bragt i Berlingske den 13. oktober 2013 under overskriften » Klimaskeptikeren« møder »klimaalarmisten« (citationstegnene er avisens egne).

I interviewet med Berlingske om anvendelsen af udtrykket ”klimaskeptiker”, udtaler den anden interviewperson, professor [Person 1] således

”Og selvfølgelig er jeg også skeptiker, for det hører med til al forskning at være

vedvarende kritisk og stille spørgsmål.

”

Berlingskes anvendelse af udtrykket ”klimaskeptiker” i artiklen af 13. oktober 2013 understreger således i modsætning til FORSKERforum, at skepsis er en nødvendig og integreret del af al forskning, men derudover uddyber Berlingske ikke betegnelsen yderligere.

[Klager] har anført, at FORSKERforums gengivelse og fortolkning af Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018 ikke er korrekt.

I kendelsen har Pressenævnet alene kommenteret betegnelsen i den påklagede artikel fra oktober 2017.

Pressenævnet har således ikke udtalt, at udtrykket ”klimaskeptiker” kan anvendes generelt, men alene kommenteret på anvendelse af betegnelsen i den påklagede artikel fra oktober 2017, hvor der – i modsætning til den aktuelle artikel - ikke redegøres for, hvad FORSKERforum mener med udtrykket.

I artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” fremstår betegnelsen ”klimaskeptiker” imidlertid ikke længere som FORSKERforums eller kilden [Forsker A]s vurderinger, men som en faktisk oplysning, ligesom Kristeligt Dagblads udtalelse om, at betegnelsen ikke er korrekt, ikke er medtaget.

FORSKERforum har altså ikke underbygget påstanden med for eksempel en henvisning til citater eller udtalelser.

[Klager] har i den forbindelse anført, at påstanden om hans tilhørsforhold til en særlig tre-procents gruppe imidlertid kun er fremført tidligere af den selvsamme journalist i FORSKERforums oktober-udgave, som netop var genstand for den forrige klagesag.

9

[Klager] har endelig anført, at den såkaldte 97 procent konsensus, som citeres udførligt i FORSKERforums artikel fra oktober 2017, bygger som nævnt i FORSKERforums oktober-artikel på en undersøgelse af 11.944 videnskabelige klimaartikler i perioden 1991-2011 udført af [Forsker C] og medarbejdere fra University of Queensland og offentliggjort i En-viron.

Res.

Lett., bind 8, 2013.

Undersøgelsen viste, at 66 procent af artiklerne ikke udtrykker nogen mening om årsagerne til global opvarmning, og af de 34 procent, som udtrykker en mening, angiver 97 procent af artiklerne, at menneskelige aktiviteter bidrager til den globale opvarmning, mens tre procent af artiklerne angiver, at der ikke er et menneskeskabt bidrag til opvarmningen.

De 97 procent af artiklerne, der angiver, at menneskete bidrager til opvarmningen, er sammensat af et lille antal artikler på 2 procent, der kvantificerer det menneskeskabte bidrag og angiver, at det udgør mere end halvdelen af klimaændringerne, mens de resterende 95 procent af artiklerne blot angiver, at mennesket i et eller andet omfang bidrager (“Explicitly endorses but does not quantify or minimize anthropogenic global warming”).

[Klager] har i den anledning anført, at de af hans faglige artikler, der indgår i opgørelsen, alle er kategoriseret som hørende til de 95 procent af artiklerne, der angiver, at mennesket i en eller anden udstrækning bidrager til den globale opvarmning, men uden at kvantificere dette.

Der er således videnskabelig dokumentation for, at hans forskningsresultater indgår i den omtalte 97 procent konsensus.

De videnskabelige optællinger af forskningsartikler modbeviser således FORSKERforums påstand om, at han ”tilhører de 3 pct. klimaskeptikere der ikke mener, at den globale opvarmning er menneskeskabt”.

Eftersom FORSKERforum er bekendt med opgørelsen og eftersom redaktionen udelukkende består af universitetsforskere, har redaktionen særligt gode forudsætninger for at kontrollere, om deres oplysninger er korrekte.

Dermed har FORSKERforum også tilsidesat punkt A.

1 i de vejledende regler for god presseskik, idet tidsskriftet ikke har bragt korrekt information og heller ikke har kontrolleret, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

2.2 FORSKERforums synspunkter

God presseskik

- Udsagn vedrørende ”de tre procent klimaskeptikere”

FORSKERforum har anført, at Pressenævnet i sin afgørelse af 6. februar 2018 ikke påtalte, at FORSKERforum karakteriserede [Klager] som ”klimaskeptiker”, idet det blev lagt til grund, at oplysningen herom ikke er ukorrekt, fordi [Klager] ikke over for Pressenævnet havde bestridt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

FORSKERforum finder, at klagen burde afvises med henvisning til, at den er en genfremsæt-telse af [Klager]s klage i Pressenævnets sag nr. 2017-80-0032, der også vedrørte, at han ikke vil betegnes som ”klimaskeptiker”.

10

Det skal tilføjes, at når der i den aktuelle klimadebat tales om ”klimaskeptikere”, tales der underforstået om de tre procent.

FORSKERforum har i den forbindelse henvist til tysk Wikipe-dias definition af begrebet ”Klimaskepsis” (oversat af FORSKERforum)

”(faktisk: skepsis om klimaændringer) henviser til en afvisende eller tvivlende holdning til konstateret menneskeskabt global opvarmning.

Fra skepsis er der en flydende overgang til en eksplicit benægtelse af global opvarmning: ”klimaskeptikere” kan være åbne for rationelle videnskabelige argumenter, mens ”klimabenægtere” afviser sådanne.

Der kan også sondres mellem "naiv benægtelse" hos lægfolk, som er uvidende om den videnskabelige litteratur, og så "motiveret benægtelse” af personer og organisationer, der har adgang til de relevante oplysninger…”

FORSKERforum har derudover blandt andet henvist til FORSKERforums tidligere omtale om klimaproblematikken, og at [Klager] konkret er refereret for, at orkaner ikke hører til det menneskeskabte – hvorved han netop kvalificerer sig til at høre til de tre procent klimaforskere – samt for

”Meget af det, vi alle sammen tror vi ved om klimaet, er forkert, siger klimafysiker ved DTU, [Klager].

Der er ikke flere tropiske storme end tidligere – der er færre.

Den oversvømmelse der truer visse øer skyldes ikke temperaturstigning men naturlige vindvariationer.

Og mens flertallet af forskere udelukkende løber efter CO2, mangler vi i ekstrem grad at forstå klodens egne klimaregulerende mekanismer”.

(FORSKER-forum har henvist til, at udsagnet er hentet fra Podcast af 17. november 2017 fra Radio 24syv)

FORSKERforum har yderligere henvist til, at der er mange eksempler på [Klager]s klimaskepsis og modsigelse af de 97 procent.

Eksemplet fra Berlingskes artikel » Klimaskeptikeren« møder »klimaalarmisten« bragt den 13. oktober 2013 illustrerer ganske godt hans videnskabelige-politiske position: Han fremfører/forsvarer 4-5 udsagn, som taler klimakritikken ned, nemlig befolkningseksplosionen, isdækket i Arktis, en passiv sol, at der er skruet for meget op for CO2-effekten, samt at islamisme er et større problem end klimaet.

(3-4 af disse ”benægtelsesformer” er med blandt 42 typiske klimaskeptiske påstande identificeret af [Forsker C] m.fl.)

FORSKERforum har i den forbindelse anført, at der er international konsensus om klimaforandringer.

[Forsker C] m.fl. konstaterer dog også, at det uenige mindretal i årtier har søgt at underminere konsensussen ved grundlæggende at hævde, at der ikke er konsensus om kon-sensus.

Der er i den forbindelse blandt andet henvist til [Forsker C] m.fl.: ”The Consensus Handbook” .

FORSKERforum har på baggrund heraf anført, at det er en faktuel oplysning, at [Klager] er ”klimaskeptiker” og tilhørende de ”3 procent”, uden at disse karakteristikker behøver at fore-lægges for [Klager].

11

Opsamlende skal endelig bemærkes, at når [Klager] klager over FORSKERforums kritiske journalistik, kan det ses som [Klager]s forsøg på at inddrage Pressenævnet i en aktuel ”science war” med faglige og politiske undertoner.

For historiens skyld kan det i øvrigt nævnes, at klimaskeptikeres bestræbelser på at få deres videnskabelige position normaliseret som en del af de 97 procent klimaforskere kan ses i sammenhæng med, at betegnelsen ”klimaskeptiker” var en hædersbetegnelse for nogle i starten af klimadebatten (herhjemme f.eks. legitimeret af Folketingets formand [Person 2], der langede ud efter kritiske klimaforskere omkring klimatopmødet i september 2009).

I dag er forståelsen en anden.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

- Udsagn vedrørende ”de tre procent klimaskeptikere”

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, udokumenteret og krænkende, at FORSKERforum mod bedre vidende i begge de påklagede artikler påstår, at han hører til de tre procent klimaskeptikere, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabt.

Han har anført, at den videnskabelige ” undersøgelse af 11.944 klimaartikler i perioden 1991-2011 af [Forsker C] og medarbejdere” netop dokumenterer, at hans forskningsresultater hører til i den omtalte 97 konsensus, der angiver, at mennesket i en eller anden udstrækning bidrager til den globale opvarmning, men uden at kvantificere dette.

Han har også klaget over manglende forelæggelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det fremgår yderligere, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1, A.

3, og A.

5.

Af artiklen ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” fremgik følgende

”Uenigheden byggede på udsagn fra solforsker [Klager], som

tilhører de 3 pct. klimaskeptikere der ikke mener, at den globale opvarmning er

menneskeskabt”.

Og af artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” fremgik følgende

”Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at 12

klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3

procent, som har den tilgang”.

[…]

Men da [Klager] ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater kan betragtes som hørende til et mindretal (de 3 pct.) af klimaforskerne, og da BERLINGSKE fx har brugt betegnelsen ”klimaskeptiker”, vurderede Pressenævnet, at betegnelsen er korrekt faktuel, hvorfor FORSKERforum godt må bruge den om [Klager].

[…]”

I de påklagede artikler gengiver FORSKERforum Pressenævnets kendelser af 6. februar 2018 (Pressenævnets sagsnr.

2017-80-0032 og 2017-80-0037).

Det fremgår klart af artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” , at [Klager] hverken er enig i, at han kan betegnes som ”klimaskeptiker”, eller at hans forskningsresultater hører til de omtalte tre procent, der har den tilgang, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte.

I forhold til udsagnet ”klimaskeptiker” udtalte Pressenævnet i kendelse af 6. februar 2018, at det i den påklagede artikel klart fremstod som FORSKERforum og kilden [Forsker A]s vurderinger at betegne [Klager] som ”klimaskeptiker”, hvilket nævnet ikke udtalte kritik af, da omtalen også indeholdt et andet medies kommentar om, at [Klager] ikke kunne betegnes således.

Pressenævnet bemærker i lighed med nævnets kendelse af 22. maj 2018, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” defineres, eller hvad udsagnet konkret dækker over, herunder hvordan udsagnet bør eller kan anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Af nævnets kendelse af 6. februar 2018 fremgik det derudover, at nævnet bl.a. på baggrund af en tidligere udtalelse fra [Klager] om, at ”han ikke ”fulgte partilinjen”” , og eftersom [Klager] ikke over for Pressenævnet havde bestridt, at hans forskningsresultater kunne betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere, lagde til grund, at oplysningen herom ikke var ukorrekt.

Pressenævnet har som anført i nævnets kendelse af 22. maj 2018 ikke mulighed for at tage stilling til, om [Klager]s forskningsresultater kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere.

Det samme gør sig gældende i forhold til de omtalte tre procent af klimaforskere.

FORSKERforums udlægning af nævnets kendelse anses derfor for misvisende, hvilket nævnet udtaler kritik af.

Nævnet finder, at oplysningerne i de påklagede artikler om, at [Klager] tilhører de ”3 pct. klimaskeptikere” i sammenhængen kan betragtes som skadelige, krænkende eller kan virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne burde derfor som udgangspunkt have været forelagt for ham, således at han kunne forsvare sig i sammenhængen.

[Klager]s afstandtagen til 13

betegnelsen af ham fremgår imidlertid klart af omtalen, hvormed oplysningerne fremstår som FORSKERforums vurdering af ham, frem for oplysninger af faktuel karakter.

Dette gælder for begge de påklagede artikler, eftersom de er bragt på samme side og derved fremstår sammenhængende.

På baggrund af en samlet vurdering, herunder at de påklagede artikler er en gengivelse af Pressenævnets kendelser af 6. februar 2018, finder nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af FORSKERforum for den manglende forelæggelse.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af FORSKERforum at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

[underrubrik]

Pressenævnet kritiserer FORSKERforum for misvisende gengivelse af nævnets kendelse.

[tekst]

Pressenævnet tog i kendelse af 6. februar 2018 stilling til klimaforsker [Klager]s klage over FORSKERforum og udtalte kritik af FORSKERforums forelæggelse.

FORSKERforum offentliggjorde et resumé af nævnets kendelse i FORSKERforum for marts 2018.

I samme udgave gengav FORSKERforum en del af nævnets kendelse, der ikke førte til kritik, således

”Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3 procent, som har den tilgang.

Men han ville ikke have den karakteristik på sig.

Men da [Klager] ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater kan betragtes som hørende til et mindretal (de 3 pct.) af klimaforskerne, og da BERLINGSKE fx har brugt betegnelsen ”klimaskeptiker”, vurderede Pressenævnet, at betegnelsen er korrekt faktuel, hvorfor FORSKERforum godt må bruge den om [Klager].

”

[Klager] klagede over omtalen til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at ovennævnte gengivelse af nævnets kendelse af 6. februar 2018 er misvisende.

Af nævnets kendelse af 6. februar 2018 fremgik det blandt andet, at nævnet bl.a. på baggrund af en tidligere udtalelse fra [Klager] om, at ”han ikke ”fulgte partilinjen”” , og eftersom [Klager] ikke over for Pressenævnet havde bestridt, at hans forskningsresultater kunne betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere, lagde til grund, at oplysningen herom ikke var ukorrekt.

[Klager] har efter nævnets kendelse af 6. februar 2018 konkret bestridt, at hans forskningsresultater hører til de tre procent af klimaforskere, der ikke mener, at klimaforandringer er 14

menneskeskabte.

Han har anført, at hans forskningsresultater tværtimod hører til de 97 procent af klimaforskere, der angiver, at mennesket i en eller anden udstrækning bidrager til den globale opvarmning, men uden at kvantificere dette.

I forhold til udsagnet ”klimaskeptiker” fremgik følgende af Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018

”Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn, hvor [Klager] betegnes som ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ” klart fremstår som FORSKERforums og kilden [Forsker A]s vurderinger af [Klager].

Pressenævnet udtaler ikke kritik af FORSKERforum for at bringe vurderingerne uden først at forelægge disse for [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] siden 2013 har været ansat som seniorforsker på Dansk Rumforskningsinstitut (DTU Space), og at Kristeligt Dagblads kommentar om, at [Klager] ikke kunne betegnes som ” klimaskeptiker ”, var medtaget i den påklagede artikel.

”

Pressenævnet tog således ikke tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” defineres, eller hvad udsagnet konkret dækker over, herunder hvordan udsagnet bør eller kan anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel med tilsvarende placering som den påklagede artikel (side 4), og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 25. september 2018