Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0077

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0077

Weekendavisen får kritik for manglende forelæggelse vedr.

familiefond

To personer (mor og søn) klagede over artiklen ”Det bliver ikke i familien” bragt af Weekendavisen.

Artiklen omhandlede især den ene af klagerne, herunder dennes uenigheder med sine søskende om den anden klagers (moderens) formue.

Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse.

I artiklen blev det blandt andet omtalt, at den ene klagers søskende havde klaget til Civilstyrelsen over hans administration af en familiefond, og at de i den forbindelse beskyldte ham for at sammenblande egne og fondens økonomiske forhold.

Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at give den omtalte klager mulighed for at komme med sine bemærkninger til sine søskendes beskyldning mod ham.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Det bliver ikke i familien ” bragt den 29. september 2017 i den trykte udgave af Weekendavisen og den 30. september 2017 på hjemmesiden weekendavisen.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omhandler endvidere mediets afslag på genmæle.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Weekendavisen har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger.

De har også klaget over Weekendavisens forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for den påklagede artikel

[Klager 2] sendte den 27. september 2017 følgende mail til Weekendavisen

”Først skal jeg på min mors vegne udtale en kraftig beklagelse over din opringning til hende i eftermiddag, hvor hun meddelte dig, at hun ikke ville tale med dig idet hun bl.a. konstaterede, at du forsøgte at lægge hende ord i munden vedr.

en intern familiekonflikt.

Hun har bedt mig understrege over for dig, at hun frabeder sig flere opringninger fra dig, som hun anser som manipulerende og intimiderende.

Til orientering om hendes standpunkt, vedhæfter jeg kopi af hendes svarbrev til skifteretten i Lyngby af 25. ds.

Som det fremgår, er det skrevet af hende i hånden og skulle for en kyndig læser umiddelbart være læseligt, selvom det er skrevet med en 92-årig hånd.

Hvis du har problemer med at læse nogle eller enkelte ord, kan du ringe til mig og så vil jeg hjælpe dig igennem teksten.

Du ringede til mig i går eftermiddags og oplyste, at mine 3 søskende ville klage over at jeg ".

.

.

skulle have foreholdt bobestyrer [Bobestyren] oplysninger om et lån stort kr. 500.000.

.

. ".

Som nævnt for dig i telefonen er denne beskyldning, som jeg intet kender til ud over dit referat i telefonen i går, objektivt usandt.

Den 27. september 2017 klokken 18.43 skrev Weekendavisen følgende til [Klager 2]

”Jeg har modtaget din mail og fremsender hermed passager af min planlagte artikel, som jeg skal udbede mig din kommentar til senest i morgen kl 9.

Jeg bemærker, at du allerede ved vores telefonsamtale i går har forholdt dig til dele af substansen, og som jeg har noteret mig.

”

Til mailen var følgende passager fra artiklen medsendt

”Den opsigtsvækkende familiestrid begynder, da den mellemste af brødrene, [Person A], i september 2015 opdager, at der er taget et lån på to millioner kroner i moderens hus på [Adresse 1]

(…)

”[Klager 2] forklarer, at lånet skulle bruges til at indfri et gammelt lån fra vores fars tid.

Det tager dog ikke mange sekunder at konstatere at den forklaring ikke passer, da dette gamle lån ifølge tingbogen blev indfriet i 2010.

At vores mors økonomiske eneadministrator – og min bror – lyver mig direkte op i ansigtet gør mig indigneret og tænder et par alarmlamper.

Jeg skriver derfor en skarp mail, til ham, hvor jeg giver udtryk for at jeg ikke har tillid til ham og hans administration af vores mors værdier.

”

Ifølge [Person A] svarer hans storebror ikke på henvendelsen, men går i stedet til deres dengang 90-årige mor og klager over hans opførsel

(…)

Til de tre søskendes store overraskelse annoncerer hun i et af brevene, at hun nu pludselig vil gennemføre et boskifte, selv om hun siden 1998 har siddet i uskiftet bo.

”Ingen af os fatter, hvad der sker, men det går dog langsomt op for os, at [Klager 2] tilsyneladende har igangsat en proxykrig mod en stor del af sin familie med vores gamle mor som frontsoldat på slagmarken,” siger [Person A], der undervejs finder ud af, at både [Klager 2] og moderens ejendomme – som han har kontrol over – er topbelånte

”Han har stiftet en kolossal gæld i sin egen familie og på sin mors vegne.

Blandt andet opdager jeg, at han har optaget lån i familiens sommerhusgrunde i Blåvand heriblandt specifikke grunde, vi tre søskende skulle arve efter vores mor ifølge nedskrevne familieaftaler.

Alt i alt finder jeg ud af, at vores mors gæld på blot fem år, fra 2011 til 2015, er forøget med 9,7 mio. kr., så hendes samlede gæld i september 2015 lå på omkring 16 mio. kr. Et naturligt spørgsmål er selvfølgelig: hvad bruger han alle disse skattefrie gevinster til og hvor er de forsvundet hen, for vores mors privatforbrug er ganske begrænset.

Vores teori er at han bruger dem til at holde sit advokatfirma kunstigt flydende og til et højt privatforbrug på første klasse.

”

Ifølge de tre søskende ønsker [Klager 2] for alt i verden ikke, at moderen skal få kendskab til de problematiske transaktioner

”Det forklarer, at han indleder en uhyggelig isolationsproces, hvor han til sidst får vores mor til at forstøde alle familiemedlemmer.

Det inkluderer hendes to søskende, hendes tre børn, deres ægtefæller, syv børnebørn og et oldebarn…

(…)

”Han får skiftet låsen i hendes hus og hendes mobilnummer.

”…

(…)

Skifteretten udnævner en ny bobestyrer, advokat [Bobestyren], og beslutter samtidig at imødekomme de tre yngste søskendes krav om, at [Klager 2] skal udlevere moderens kontoudtog gennem de seneste fem år til gennemgang hos en uvildig revisor.

Hovedkonklusionen fra revisoren er, at han i femårsperioden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

Der findes tilsyneladende ingen dokumentation for låneaftaler, men for familien er det ikke det værste

”Ud af de godt fire millioner er der 875.157 kroner, som [Klager 2] har forsøgt at skjule i regnskabet, og som er overført til hans advokatfirma, selv om han var vidende om, at firmaet var i vanskeligheder,” siger [Person A] og fortsætter

”Han belåner altså grunde, som hans søskende skal arve, og udbetaler dele af provenuet til sit nødlidende advokatfirma velvidende, at han nok aldrig vil være i stand til at betale dem tilbage.

I øvrigt kan vi se, at der både før og efter den undersøgte femårsperiode er optaget lån, hvis provenu vi ikke aner, hvor er havnet.

Under alle omstændigheder er pengene nok tabt for evigt.

”

(…)

De tre yngste søskende skriver under, men det gør [Klager 2] og hans mor ikke umiddelbart.

Tværtimod reagerer [Klager 2] ved at anlægge retssag mod [Bobestyren] med påstand om, at regningen fra den uvildige revisor ikke skal være en omkostning for boet, men betales af hans tre søskende selv.

”Det er givetvis et forsøg på at trække boskiftet i langdrag.

Vi er bange for, at [Klager 2] i mellemtiden fortsætter med at dræne boet, og det er derfor, vi har anmodet skifteretten om at fratage ham rådigheden over mors bo, så de værdier, der trods alt er tilbage, ikke forsvinder,”

(…)

”Familieværdier er forsvundet, både i fysisk forstand og i overført betydning, og det er en grum og meget sørgelig tragedie.

Mine søskende og jeg kan ikke samarbejde med [Klager 2], tilliden til ham er helt væk og vi har derfor bedt Advokatnævnet og Skifteretten om at hjælpe os.

Det er ikke normalt at tage sådan et skridt i en familie, men det, vi oplever, er heller ikke normalt.

De menneskelige omkostninger er enorme for alle i familien.

[Klager 2] har som os andre søskende haft et privilegeret udgangspunkt, et godt navn, kulturel kapital, netværk, store arveforskud og milliongaver fra vores forældre.

Nu har han ødelagt sin forretning og er ved at ødelægge vores familienavns renomme.

Han ser åbenbart sig selv som en misforstået frihedshelt, der er udsat for politisk forfølgelse, og han føler en legitim ret til at lade arven efter vores far og farfar finansiere den kamp,” siger [Person B].

”

[Klager 2] skrev ved mail af 27. september 2017 kl.

19.07 følgende til Weekendavisen

”I morgen formiddag vender jeg tilbage til den omgang bræk, men vil allerede nu gøre dig opmærksom på at du skriver en grundlægge central usandhed om den småkaldte "uvildige revisor".

Det er ikke sandt.

Han er antaget af [Person A] (og de to øvrige) og derfor kan du ikke bygge din artikel på denne oplysning, der er forkert, idet han ikke har den status som du tillægger ham.

Han er derimod en partsrepræsentant og en såkaldt registeret revisor.

Altså ikke- uvildig.

I øvrigt var hans rapport på en række punkter faktuel forkert, hvilket fællesboets statsaut.

rev.

[Revisor a] måtte påvise.

Du får materiale herom i morgen og det er muligt at der skal hentes mere hos [Revisor a] (som jeg ikke har) og så må du vente så længe, hvis vi ikke skal en tur i Pressenævnet.

I mellemtiden foreslår jeg, at du undersøger hvad en "uvildig revisor" er.

”

Den 28. september 2017 klokken 11.56 sendte [Klager 2] følgende svar til Weekendavisen

”Jeg har ikke noget nærmere kendskab til den research du har foretaget, men forstår det således, at du er i besiddelse af en del materiale, som jeg ikke kender til.

Jeg går ud fra, at din research (som baserer sig på materiale modtaget fra de tre søskende) også omfatter den boopgørelse, som de har tiltrådt ved deres underskrifter i forbindelse med det afsluttende bomøde d. 13. september 2017, og som jeg i nedenstående refererer til med henvisning til sider og afsnit.

Det er i sig selv i strid med god presseskik, at du tillader dig med mindre end et døgns varsel at anmode om mine genmæler i forhold til diverse løsrevne beskyldninger og klart i strid med redelig journalistik at gøre det til en form for revolverjournalistik.

Pressenævnet har gentagne gange udtalt, at når der i en sag er to stridende private parter, er det journalistiske ansvar skærpet med hensyn til at give en fair og afbalanceret reportage.

Tal er som høns i en hønsegård og du foretager en klart partisk redigering endda med kolportering af løsrevne udokumenterede påstande.

Over for disse har jeg ret til genmæle hvilket herved gives i det følgende, som jeg insisterer på bliver medtaget.

Til yderligere skærpelse af dine forpligtelser til fairness og til påpegning af, at dine tre ”kilder” har bundet dig noget på ærmet, vedhæfter jeg den netop modtagne skrivelse fra statsaut.

revisor [Revisor a].

Vedr.

status for registreret revisor [Revisor b], Køge, vedhæfter jeg kopi af mailskrivelse (uden bilag) fremsendt af de tres daværende advokat [Person D], af søndag d. 20. november 2016, hvoraf det fremgår, at den pågældende revisor er de tres egen revisor og dermed ikke uvildig: ”.

.

samt oplysninger om den af mine klienter og deres revisor udførte gennemgang af kontoudtog og den foreløbige konklusion herpå.

”

Derudover skriver advokat [Person D] i en mail af 23. februar 2017 kl.

18.54 til bobestyreren bl.a. ”.

.

de øvrige arvinger var nødsaget til at rekvirere revisorbistand.

” dette skrives i forbindelse med [Person D]s argumentation for, hvorfor han mener at boet skal betale arvingernes revisorregning.

Jeg henviser også til boets revisor [Revisor a]s bemærkninger herom.

Jeg vedhæfter kopi af skrivelse fra skifteretten af 16. marts d.å.

hvoraf fremgår, at der efter begæring fra advokat [Person D] er truffet bestemmelse om fremlæggelse af udskrifter.

Rekvisitionen fra [Person D] af 23. februar 2016 havde følgende ordlyd

”Med det kendskab mine klienter har til den efterlevende ægtefælles livsførelse, er der ikke nogen umiddelbart antagelig forklaring på den betydelige gældsætning, der i sagens natur er sket på bekostning af boets aktiver.

På denne baggrund skal jeg under henvisning til arveloven § 29, stk. 3. anmode Skifteretten om at pålægge [Klager 1] under fornøden dokumentation i form af bankudtog, at redegøre for, hvorledes låneprovenuerne for optagelse af lån med pant i ejendommene [Adresse 1], [Adresse 2], [Adresse 3] og [Adresse 4] i perioden 2011 til 2015 er anvendt.

”

Redegørelsen blev afgivet i april samme år og blev ved skrivelse af 27. september s.å.

suppleret op med dokumentation af låntagningen i juni s.å.

Sag til opfyldning af beskyldning om misbrug skal ifølge arvelovens § 32, stk. 3. anlægges inden for følgende frister: ”inden et år efter, at arvingen har eller burde have fået kendskab til udbetalingen og senest 5 år efter udbetalingen”

Ingen sag er inden for de angivne frister anlagt.

Du benytter betegnelsen ”opsigtsvækkende familiestrid”, og jeg skal kommentere dette således

Som advokat for sagsøgerne, der er 23 civile irakere, der ifølge retsmedicinske rapporter har været udsat for tortur i forbindelse med den dansk ledede operation Green Desert, påbegynder jeg retssagen mod Forsvarsministeriet i Østre Landsret, der er berammet til mundtlig forhandling fra d. 7. november i år til 18. maj 2018.

Landsretten har afsat 55 retsdage.

Kammeradvokaten har bebudet afhøring af 54 vidner, og på sagsøgersiden skal vi ud over irakerne afhøre officerer, soldater, lokale beboere, diplomater og andre.

Siden sagsanlægget i 2011 har jeg overvundet seks store hindringer for sagen, der nu skal gennemføres som den offentlige retssag.

Jeg oplever i disse måneder en lang række forsøg på at svække og modvirke mit arbejde, og i den pressede situation er jeg ked af, at mine søskende tror, at de kan få gevinst af at lægge sig i kølevandet efter andre.

Mine søskende har til bomødet d. 13. september skrevet under på boopgørelsen som bekræfter, at de tilsammen har modtaget arveforskud med 3.950.000 og samtidig har de tiltrådt, at jeg i fællesboet havde et lån på kr. 2.429.356 (boopgørelsens s.

9, II, anden post).

Som det fremgår af boopgørelsens s.

10 bliver min arvelod udlagt med posten ” Arven udlægges således: Modregnes i gæld kr. 1.358.353,64.

De tre søskende har således accepteret, at der herefter netto (difference mellem de to ovennævnte beløb) består et privatlån mellem [Klager 1] og mig på kr. 1.071.002,36.

Boopgørelsen indeholder en angivelse af samtlige boets aktiver, hvilket traditionelt betegnes ”INDTÆGTER”, der ses i boopgørelsens s.

8 – 10 med en samlet sum på kr. 28.906.770,24.

Dette er den samlede sum af boets aktiver, dvs. boets formue brutto.

Juridisk og enhver anden henseende har de tre underskrivende arvinger accepteret denne post.

Dette står i modsætning til de grove beskyldninger, som er gengivet i den modtagne tekst, som jeg må forestille mig, at du efter at have været præsenteret for de ovennævnte uomgængelige faktuelle talstørrelser, ikke blot kan viderebringe.

Der er simpelthen en åbenlys uoverensstemmelse mellem det, man beskylder mig for, og det man har accepteret ved at underskrive ovenstående liste over boets værdier.

Genmæle til følgende udtalelse fra [Person B]

”Familieværdier er forsvundet, både i fysisk forstand og i overført betydning, og det er en grum og meget sørgelig tragedie.

Mine søskende og jeg kan ikke samarbejde med [Klager 2], tilliden til ham er helt væk og vi har derfor bedt Advokatnavnet og Skifteretten om at hjælpe os.

Det er ikke normalt at tage sådan et skridt i en familie, men det, vi oplever, er heller ikke normalt.

De menneskelige omkostninger er enorme for alle i familien.

[Klager 2] har som os andre søskende haft et privilegeret udgangspunkt, et godt navn, kulturel kapital, netværk, store arveforskud og

milliongaver fra vores forældre.

Nu har han ødelagt sin forretning og er ved at ødelægge vores familienavns renomme.

Han ser åbenbart sig selv som en misforstået frihedshelt, der er udsat for politisk forfølgelse, og han føler en legitim ret til at lade arven efter vores far og farfar finansiere den kamp, ” siger [Person B]”

Mit genmæle er som følger

Oplysningerne er forkerte og præget af hans dårlige samvittighed ved i 2014 at påtvinge mig et tvangssalg af den ejendom vi ejede med halvdelen hver og som vores oldefar havde erhvervet i 1895.

Årsagen var, at teaterdirektør [Person E] (via sin advokat [Person G]), som [Person B] havde udlejet sin lejlighed til, krævede [Person B] måtte betale [Person E] og kunne herefter ikke betale sine terminsydelser.

For at afværge tvangsauktion måtte jeg betale for ham og et salg af hele ejendommen (i 2014 til [Person F]) blev desværre påtvunget mig og familien.

Hans historie er derfor et forsøg på at forklare, at det er postbuddet, der har bidt hunden i buksebenet og derfor både forkert og misvisende.

Reelt er det ham, der har sat ild i familiehuset som den egentlige pyroman.

Parenteserne kan evt.

udelades.

Genmæle til følgende udtalelse

Han belåner altså grunde, som hans søskende skal arve og udbetaler dele af provenuet til sit nødlidende advokatfirma.

”

Dette er faktuelt forkert, jf. ovenstående bemærkninger og dokumentation.

I øvrigt bemærkes, ”Han…” er forkert.

Jeg har ingen fuldmagt.

Min mor råder selv over sine konti og værdier.

Tilsvarende er det faktuelt forkert, at der skrives (som mig) ”… og udbetaler dele af provenuet til sit.

.

”

Noget sådant har ikke fundet sted.

Det er faktuelt forkert, når det anføres, at de pågældende grunde ”skal” arves.

Arveladeren er frit stillet til at disponere inter vivos.

Testamentet er ikke uigenkaldeligt på dette punkt.

Vedrørende at ”[Klager 2] (reagerer) ved at lægge sag an mod [Bobestyren]” foreligger en faktuelt forkert beskrivelse, idet der alene er tale om, at der en indstilling fra bobestyreren i overensstemmelse er rekurreret til den overliggende myndighed, Skifteretten.

De tre nævnte søskende har modtaget et arveforskud på kr. 3.950.000.

Dette beløb fremgår af boopgørelsens oversigt over beholdning, som ses på side 12, som den 7. sidste post.

Sammensætningen af beløbet kan du beregningsmæssigt ud fra de summer, som er anført ved fordelingen af arvebeholdningen på side 14 og 15.

Den individuelle sammensætning herefter som følger: [Person C]: 1,9 mkr., [Person A]: 1,25 mkr., [Person B]: 800 t.kr. I alt 3.950.000 kr.

Som det fremgår af bobestyrer [Bobestyren]s skrivelse af 24. februar d.å.

(som jeg vedlægger uddrag af), har [Person B] modtaget i alt 1,6 mkr.

hvoraf de 800 t.kr. iflg.

bobestyrerens afgørelse placeres som arveforskud og resten som et lån.

Hvis det har interesse hvad de enkelte arvinger ” har faet udbetalt ” er situationen således den, at han i alt har fået udbetalt 1,6 mkr.

og de to andre søskende 1,9 mkr.

og 1,25 mkr., således i alt 4,7 mkr.

Dertil kommer at set ud fra et økonomisk synspunkt har fællesboet også betalt for de

pågældende boafgiften på 15 % over grundbeløbet.

Tilsammen bringer dette ydelsen til de tre op på mere end 5 mkr.

Når du har afhjulpet din skæve research og vinkling ved at læse denne dokumentation, vil jeg foreslå, at du overvejer om denne interne familiehistorie kan bære og hvis du alligevel vil skrive herom, at du fordyber dig i faktum.

Herunder om de 500 t.kr. som jeg skrev om i går samt hele den øvrige underholdning.

”

[Klager 2] sendte kort tid efter kl.

12.23 en supplerende mail vedhæftet fire pdf-filer med titlerne ”Skrivelse fra [Revisor a].

pdf” , ”Skrivelse fra skifteretten.pdf” , ”Email fra adv.

[Person D].

pdf” og ”[Bobestyren] skrivelse.pdf” .

Af mailen fremgik følgende

”PS

Den i min skrivelse nævnte familieejendom, som [Person B]s økonomi til min store ærgrelse tvang os til at sælge i 2014 (der var ikke driftsøkonomi for mig til at eje den alene) er beliggende på Peblinge Dosseringen.

Jeg finder gerne materiale fra 2013 og 2014, der viser, at han direkte insisterede på salg, medens jeg ville beholde dette klenodie i familien.

Inden salget fik [Person A]s og [Person C]s børn uopsigelige lejekontrakter til billige store herskabslejligheder med udsigt over Peblingesøen, men det har dine 3 familiekilder nok ikke fortalt dig.

På første sal med altan i [Person B]s lejlighed havde han fra 2006 til 2013 ulovligt fremlejet til [Person E] til overpris og var nødt til at tilbagebetale, men kunne derfor ikke længere betale sin halvdel af terminsydelserne.

”

Den ene vedhæftede fil ”Skrivelse fra [Revisor a].

pdf” var mail af 28. september 2017 kl.

9.15 fra statsautoriseret revisor [Revisor a] til [Klager 2].

Pressenævnet er ikke bekendt med, om beløbsboksene kunne ses i den fremsendte fil til Weekendavisen.

Af mailen fremgik

”I min egenskab af revisor for din mor [Klager 1], har du bedt mig kommentere specielt de faktuelle forhold vedrørende beløbsangivelser i udkast til artikel, som jeg har modtaget en kopi af.

Jeg har følgende bemærkninger

-1.900.000

8.747.530

I perioden delvist anvendt til

7.325.376

Der er hertil (de nævnte kr. 9,7 mio.) bemærket at der skulle være tale om skattefrie gevinster.

Det er der ikke tale om, mig bekendt er der ikke solgt noget i perioden.

2.429.356

Det er ikke helt klart for mig hvordan præcist de i artiklen nævnte kr. 4.104.519 fremkommer.

Det ligner, at der er taget udgangspunkt i en opgørelse fra registreret revisor [Revisor b], som blev hyret af [Klager 2]s søskende, til at gennemgå tal i min oprindelige opgørelse.

Tallet må være før rettelser i [Revisor b] oprindelige opgørelse, som viste sig at være stærkt fejlbehæftet, og som det også er anerkendt så vidt jeg ved af alle parter.

moderens selskab [Selskabet] ApS til [Klager 2]s advokatfirma, og kan specificeres som følger

875.127

Beløbet fremgår tydeligt af de offentligt tilgængelige regnskaber for [Selskabet] ApS hvert år under aktiver benævnt ”Andre tilgodehavender” som det skal ifølge årsregnskabsloven.

”

Med venlig hilsen

[Revisor a]

Statsautoriseret revisor”

Den påklagede artikel

Weekendavisen bragte den 29. september 2017 artiklen ”Det bliver ikke i familien” i den trykte udgave af avisen.

Artiklen blev også bragt på hjemmesiden weekendavisen.dk den 30. september 2017.

Til artiklen var bragt et nærbillede af [Klager 2], og artiklen havde underrubrikken

”Deroute.

Venstrefløjen har vendt advokat [Klager 2] ryggen, hans firma er nødlidende, og nu forsøger hans søskende at få ham stoppet.

Han svarer ved at kalde en af sine brødre for »pyromanen, der har sat ild i familiehuset«.

I sagen om arv og hemmelige lån optræder også en ivrigt bloggende advokat, en udskiftet lås og en mail, der ved en fejl blev sendt til den forkerte.

”

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”Fortællingen om [Klager 2] er beretningen om en advokats storhed og fald, der vil gå over i historien.

For vist første gang har en advokats egen familie indbragt ham for den kollegiale domstol, Advokatnævnet, med den hensigt at få ham stoppet.

Det skete i sidste uge, og ifølge kilder i Advokatsamfundet er tålmodigheden med [Klager 2] nu opbrugt.

Med den nye sag er han i nærliggende fare for at blive frataget retten til overhovedet at praktisere som advokat.

Han har tidligere fået store bøder på grund af gentagne grove overtrædelser af standens etiske regler.

Selv har [Klager 2] i juli i år som den første advokat nogensinde slæbt Advokatnævnet i retten med påstand om, at nævnet bevidst forfølger ham.

Historien om den omstridte venstrefløjsadvokat er lang.

Han er kendt for sine idealistiske retssager, hvad enten de har drejet sig om Thulebeboernes rettigheder eller irakiske fangers angivelige udlevering til tortur, men han kom for alvor i søgelyset, da venstrefløjens eneste betydende fond - stiftet af den rige enke Lise Munk Plum - gik konkurs.

[Klager 2] var Plum-fondens administrator, men de gode og velmenende formål var der ikke blevet mange penge til.

Venstrefløjskoryfæer, der havde siddet som bestyrelsesmedlemmer, kritiserede ham for hans forvaltning af millionerne, der endte med den totale fallit, mens han selv hævede store honorarer fra fonden.

I iraker-sagen afsatte Østre Landsret ham i juli i år som advokat for irakerne.

Dommerne har mistet tilliden til ham og hans krav om store refusioner for blandt andet kopiering til to kroner per side af knap 70.000 sider dansksprogede bilag til irakere, der ikke kan læse dansk.

Blandt mange andre sager har han fået en alvorlig påtale fra Advokatnævnet for at have fået en ældre velhavende enke til at overdrage ham retten til at bestyre hendes formue, selv om hun var for senildement til at ane, hvad hun foretog sig.

Anno 2017 er omdrejningspunktet atter en rig enke, men denne gang er enken [Klager 2]s egen mor.

Sagen har totalt splittet familien, så moderen, den 92-årige [Klager 1], i dag har afbrudt enhver forbindelse til tre af sine fire børn.

Til gengæld har den ældste af de fire, nemlig [Klager 2], for nylig flyttet sit advokatkontor ind på førstesalen i moderens strandvejsvilla i [Bynavn 1].

Firmaet havde tidligere til huse på en fin adresse i indre København, men [Klager 2]s advokatforretning er økonomisk nødlidende, og i den nyeste årsrapport tager revisorerne forbehold for firmaets fortsatte drift.

[…]

Hans mor har siden sin mands død i 1998 siddet i uskiftet bo, og ifølge hans søskende er det [Klager 2] og hans advokatfirma, der reelt administrerer moderens formue og dermed det uskiftede bo.

Hans søskendes påstand er, at han uden moderens vidende - og deres egen - i årenes løb har optaget store lån i boets ejendomme og ført store beløb over til sig selv og sit firma.

Ifølge dem har han bevidst sat moderen op imod sine tre andre søskende og løjet for dem.

Tidligere i år kom det frem i Jyllands-Posten, at de tre søskende - [Person B], [Person A] og [Person C] - har klaget til Civilstyrelsen over deres bror som administrator af en familiefond.

I mere end tyve år er pengene fra fonden kommet alle familiens yngste medlemmer til gode, men siden sidste år er den 92-årige [Klager 1] pludselig blevet eneste modtager.

Det er imod fondens bestemmelser, hævder de tre, og de beskylder broderen for i strid med reglerne at sammenblande sine egne og fondens økonomiske forhold.

Langt mere alvorlig er dog sagen, som Weekendavisen i dag kan afsløre, for ikke alene har de tre søskende i sidste uge indklaget deres egen bror for Advokatnævnet.

De har også anmodet Skifteretten i Lyngby om at fratage deres mor rådigheden over fællesboet, fordi de frygter, at [Klager 2] totalt vil udhule boets værdier til egen fordel.

Men allerværst er vist den karakteristik af [Klager 2]s personlighed, som ligger bag det hele.

Bortvist

Den opsigtsvækkende familiestrid begynder, da den mellemste af brødrene,

[Person A], i september 2015 opdager, at der er taget et lån på to millioner kroner i moderens hus på [Adresse 1]: »Jeg undrer mig, da der så sent som i 2012 blev taget et lån på 11 millioner.

Jeg spørger derfor min mor, hvad formålet med at optage dette lån er, hvilket hun ikke kan svare på,« fortæller han og fortsætter: »[Klager 2] forklarer, at lånet skulle bruges til at indfri et gammelt lån fra vores fars tid.

Det tager dog ikke mange sekunder at konstatere, at den forklaring ikke passer, da dette gamle lån ifølge tingbogen blev indfriet i 2010.

At vores mors økonomiske eneadministrator - min bror - lyver mig direkte op i ansigtet tænder et par alarmlamper, og jeg skriver derfor en skarp mail til ham.« Ifølge [Person A] svarer hans storebror ikke på henvendelsen, men går i stedet til deres dengang 90-årige mor og klager over hans opførsel: »Hun bliver vred på mig og forlanger, at jeg skal give ham en undskyldning for min opførsel.

[…]

»Ingen af os fatter, hvad der sker, men det går dog langsomt op for os, at

[Klager 2] tilsyneladende har igangsat en stedfortræder-krig mod en stor del af sin familie med vores gamle mor som frontsoldat på slagmarken,« siger [Person A], der undervejs finder ud af, at både [Klager 2]s og moderens ejendomme – som han har kontrol over - er topbelånte: »Han har stiftet en kolossal gæld i sin egen familie og på sin mors vegne.

Blandt andet opdager jeg, at han har optaget lån i familiens sommerhusgrunde i Blåvand heriblandt specifikke grunde, vi tre søskende skulle arve efter vores mor ifølge nedskrevne familieaftaler.

Alt i alt finder jeg ud af, at vores mors gæld på blot fem år, fra 2011 til 2015, er forøget med knap ti millioner kroner, så hendes samlede gæld i september 2015 lå på omkring 16 millioner.

Et naturligt spørgsmål er selvfølgelig: Hvad bruger han alle disse skattefrie gevinster til, og hvor er de forsvundet hen, for vores mors privatforbrug er ganske begrænset.

Vores teori er, at han bruger dem til at holde sit advokatfirma kunstigt flydende og til et højt privatforbrug på første klasse.«

[…]

Hvis [Klager 2] har forestillet sig et hurtigt og nemt boskifte, hvorefter han i fred kunne disponere over den resterende del af familieformuen, bliver han skuffet.

Skifteretten udnævner en ny bobestyrer, advokat [Bobestyren], og beslutter samtidig at imødekomme de tre yngste søskendes krav om, at [Klager 2] skal udlevere moderens kontoudtog for fem år til gennemgang hos en anden revisor end [Klager 2]s sædvanlige.

Ifølge [Klager 2]s oplysninger til den tidligere revisor har han modtaget arveforskud og lån på i alt 1,9 millioner kroner, men den nye revisor finder ved et nærstudium ud af, at [Klager 2] i virkeligheden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

»Det allerværste er, at ud af de godt fire millioner er der 875.157 kroner, som [Klager 2] har forsøgt at skjule i regnskabet, og som er overført til hans advokatfirma, selv om han var vidende om, at firmaet var i økonomiske vanskeligheder,« siger [Person A] og fortsætter: »Han belåner altså grunde, som hans søskende skal arve, og udbetaler dele af provenuet til sit nødlidende advokatfirma velvidende, at han nok aldrig vil være i stand til at betale dem tilbage.

I øvrigt kan vi se, at der både før og efter den undersøgte femårsperiode er optaget lån, hvis provenu vi ikke aner, hvor er havnet.

Det finder vi aldrig ud af, og i øvrigt er alle pengene nok tabt for evigt.« [Klager 2]s kommentar lyder sådan her: »Ifølge arveloven skal sager om påstået misbrug anlægges senest et år efter, at arvingen får viden om udbetalingen, og i alle tilfælde senest fem år efter.

Begge frister er overskredet, så derfor er der ingen sag.«.

»Farvel«

De tre [Klager 2]-søskendes usædvanlige beslutning om at indklage deres egen bror for Advokatnævnet skal ses i lyset af de allerseneste begivenheder.

I denne måned når den nye bobestyrer, [Bobestyren], frem til en ny boopgørelse, som sagen kan afsluttes med, hvis alle parter vil skrive under.

I opgørelsen har hun til en vis grad taget højde for, at [Klager 2] - med eller uden sin mors vidende - allerede har hentet store beløb ud af boet.

De tre yngste søskende skriver under, men det gør [Klager 2] og hans mor ikke umiddelbart.

Tværtimod reagerer [Klager 2] ved at indbringe [Bobestyren]s afgørelse om, at boet bør betale udgiften til den nye revisorgennemgang, for skifteretten.

Han mener, at det er hans tre søskende selv, der må betale.

»Det er givetvis et forsøg på at trække boskiftet i langdrag.

Vi er bange for, at [Klager 2] i mellemtiden fortsætter med at dræne boet.

Derfor har vi anmodet skifteretten om at fratage ham rådigheden over mors bo, så de værdier, der trods alt er tilbage, ikke forsvinder,« siger [Person A].

»Vi har nu oplevet det samme, som mange andre i årenes løb har anklaget

[Klager 2] for, og det er på tide at få stoppet hans ødelæggende fremfærd,« siger han, og hans bror, [Person B], føjer til: »Familieværdier er forsvundet, både i fysisk forstand og i overført betydning, og det er en grum og meget sørgelig tragedie.

Tilliden til [Klager 2] er helt væk, og vi har derfor bedt Advokatnævnet og Skifteretten om at hjælpe os.

Det er ikke normalt at tage sådanne skridt i en familie, men det, vi oplever, er heller ikke normalt.

De menneskelige omkostninger er for alle i familien enorme.

[Klager 2] har som os andre søskende haft et privilegeret udgangspunkt i livet, et godt navn, kulturel kapital, netværk og store arveforskud fra vores forældre.

Nu har han ødelagt sin forretning og splintret sin familie.

Han ser åbenbart sig selv som en misforstået frihedshelt, der er udsat for politisk forfølgelse af landets domstole, advokater og presse, og jeg tror, at han føler en legitim ret til at lade sine nærmeste betale omkostningerne.« Forelagt denne udtalelse fra sin bror forlanger [Klager 2] at få trykt følgende »genmæle«, som han kalder det: »Oplysningerne er forkerte og præget af hans dårlige samvittighed ved i 2014 at påtvinge mig et tvangssalg af den ejendom på Peblinge Dossering, vi ejede med halvdelen hver, og som vores oldefar havde erhvervet i 1895.

Årsagen var, at teaterdirektør [Person E], som [Person B] havde udlejet sin lejlighed til, krævede, at [Person B] skulle tilbagebetale ham seks års ulovlig for høj leje med 350.000 kroner.

[Person B] måtte betale [Person E] og kunne herefter ikke betale sine terminsydelser.

For at afværge tvangsauktion måtte jeg betale for ham, og et salg af hele ejendommen blev desværre påtvunget mig og familien.

Hans historie er derfor et forsøg på at forklare, at det er postbuddet, der har bidt hunden i buksebenet og derfor både forkert og misvisende.

Reelt er det ham, der har sat ild i familiehuset som den egentlige pyroman.« Hans mor, [Klager 1], har til gengæld ingen kommentarer, da vi ringer hende op: »Fra Weekendavisen?

Dig vil jeg overhovedet ikke tale med.

I har jo aldrig skrevet noget pænt om [Klager 2].

Du får intet at vide fra mig.

Farvel.« Senere samme dag mailer [Klager 2] os en kopi af et håndskrevet brev, som moderen har sendt til retten.

Hun skriver, at hun selv bestyrer sin formue, og at det ryster hende, at de tre børn nu vil fratage hende rådigheden over den: »Bortset fra lidt tunghørhed er jeg fuldt ud egnet til at tage vare på mine forhold.

Jeg har for nylig fået fornyet mit kørekort, og jeg møder gerne op i Skifteretten for at forklare mig nærmere.«.

”

Omtale på Facebook

Weekendavisen bragte den 29. september 2017 et opslag på Facebook-siden facebook.com/Weekendavisen med overskriften ”[KLAGER 2], [Navn 1], [Navn 2] OG [Navn 3]” , hvoraf følgende blandt andet fremgik

”I ugens avis tegner vi portrætter af store personligheder – omstridte såvel som elskede.

[Journalisten] skriver om advokaten [Klager 2], som venstrefløjen har vendt ryggen, og som nu er blevet indbragt for Advokatnævnet af sin egen familie.

[.

.

.

]

Alt det og meget, meget mere kan De læse i avisen, der netop er udkommet.

God læsning og god weekend!

”

Facebook-opslaget var blandt andet illustreret med et nærbillede af [Klager 2].

Samme dag bragte Weekendavisen videoklippet ”Det bliver ikke i familien” af 7 sekunders varighed på avisens Facebook-side, hvor journalist [Journalisten] ses foran Københavns Byret.

Journalisten fortæller om den retssag, [Klager 2]s egen familie har anlagt mod ham ([Klager 2]) ved Advokatnævnet, og videoen afsluttes med en henvisning til artiklen ”Det bliver ikke i familien” bragt i Weekendavisen samme dag.

Følgende tekst stod anført i tilknytning til videoklippet

”Venstrefløjen har vendt den kontroversielle advokat [Klager 2] ryggen, hans firma er nødlidende, og nu er han blevet indbragt for Advokatnævnet af sin egen familie.

I sagen om arv og hemmelige lån optræder også en udskiftet lås og en mail, der ved en fejl blev sendt til den forkerte.

Læs [Journalisten]s artikel om advokatens storhed og fald i dagens avis.

”

Samme videoklip blev dagen forinden bragt på journalistens Facebook-side facebook.com/[Journalisten].

Genmæle

Efter offentliggørelsen af den påklagede artikel anmodede [Klager 2] Weekendavisen om at bringe et genmæle.

Den 4. oktober 2017 sendte Weekendavisen en forkortet version af genmælet til gennemsyn til [Klager 2].

[Klager 2] skrev i mail af 4. oktober kl.

18.16 følgende til Weekendavisen

”Kære [Navn]

Jeg kan godt "stå inde for" den forkortede version, idet jeg har skrevet texten og ser frem til at den bliver bragt.

God aften

[Klager 2]”

[Klager 2] havde tidligere samme dag sendt kopi af revisor [Revisor a]s mails af 28. september 2017 og 4. oktober 2017 til Weekendavisen.

Weekendavisen bragte den 6. oktober 2017 et genmæle fra [Klager 2] i den trykte udgave af Weekendavisen på side 13 i sektion 1.

Det bragte genmæle havde samme indhold, som det [Klager 2] bekræftede at kunne ”stå inde for” i ovennævnte mail.

Genmælet havde følgende ordlyd

” Genmæle

[Klager 2]

Advokat

Weekendavisens artikel af 29. september om blandt andet nogle beskyldninger fra mine søskende, giver mig anledning til følgende: Det er faktuelt forkert, at jeg er blevet fjernet fra Irak tortursagen.

At sagen er verserende med mig som advokat på sagsøgersiden fremgår af retsbogen fra 2. oktober 2017, som jeg i en anonymiseret version har sendt til Weekendavisen.

Jeg repræsenterer samtlige de 23 irakiske torturofre og ser frem til at påbegynde den mundtlige hovedforhandling af sagen i Østre Landsret fra d. 7. november.

Avisens fejlagtige og negative redigering over for sagen og mit arbejde er symptomatisk for det, som mine klienter og jeg oplever, som om man nu har opgivet at gå efter bolden, men i stedet går efter manden.

Forsøgsvis miskreditering, navnlig med journalist [Journalisten] i spidsen, er ikke nyt for mig, og har oplevet det igennem mere end 15 år.

Negativ omtale har jeg oplevet ved de sager jeg har ført til endelig afgørelse ved Højesteret.

Uanset nedgørende ord fra [Journalisten] og andre indgår domsresultaterne i de juridiske lærebøger, som har måttet skrives om, og i den seneste juridiske doktordisputats (dr.jur.), der blev antaget og forsvaret under ros i maj måned i år under titlen ”Det offentlige som Procespart” kan jeg konstatere, at min indsats er anerkendt med ikke mindre end 24 referencer.

Jeg møder voldsom forsøgsmæssig miskreditering på forskellig vis kort tid før den mundtlige behandling af sagen om Irak tortur, som er det eneste retsopgør om den katastrofale krig, og det er et led i systematiske bestræbelser fra statsmagtens side med [Journalisten] som hjælper.

Imidlertid er det uendeligt trist, at systemets (og Weekendavisens) kampagne mod mig også indebærer en fristelse for private fjender at se deres snit til nedgørelse og at Weekendavisen i nævnte artikel gør sig til redskab herfor: Havde journalisten udført normal journalistisk kildekritik og anvendt materiale der med få timers varsel blev stillet til rådighed fra min side, såsom en rapport fra min mors statsaut.

revisor, ville læserne have kunnet hæfte sig ved følgende objektive sandheder

De tre arvinger, der siger at de ikke forstår, hvor ca. kr. 6 mio. er blevet anvendt, har selv som arveforskud og lån modtaget kr. 4,8 mio. Undertegnede har et lån, der nu er på knap kr. 1.358.353 mio. Samtlige disse tal kan ikke alene læses af statsaut.

revisor, men er tal, som de tre arvinger selv har bekræftet ved deres underskrivelse af boopgørelse pr. skæringsdag d. 15. august 2017 i forbindelse med et bomøde d. 13. september 2017.

Artiklen ”glemte” i øvrigt at oplyse, at samme tre arvinger via deres daværende advokat i februar 2016 over for Skifteretten har gjort gældende, at vores mor ”havde begået misbrug” af det uskiftedes bos midler, og på dette grundlag opnåede indsigt i samtlige hendes konti i en periode på 5½ år, uden at en sag herom inden for de givne fristregler har kunnet anlægges.

Elementært journalistisk håndværk ville herefter have kunnet reducere miséren til et spørgsmål til de tre arvinger om, hvad der dog er sket af ”misbrug” i tidsrummet fra d. 13. september og dagene herefter, hvor de har været i kontakt med [Journalisten].

Dette ville ikke være rocket science, men blot almindelig journalistisk håndværk, som midlertidig ville have haft den konsekvens, at der ikke kunne skrives den sensationelle historie.

Ikke mærkeligt, at befolkningens respekt for medier og journalister er i styrtdyk.

[Journalisten] svarer

Østre Landsret fratog den 28. juni [Klager 2] jobbet som beskikket advokat for 21 irakere

»Advokaten har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at han ikke kan varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde.

Beskikkelsen til at udføre denne sag tilbagekaldes derfor,« lyder dommernes afgørelse ordret.

I udskriften fra retsbogen d. 2. oktober, som [Klager 2] nu selv har fremsendt, bekræftes dette, idet det fremgår, at [Klager 2] kun er repræsentant »for så vidt angår den del af sagen, hvori der ikke er dækning under den meddelte fri proces«, dvs. to irakere, som han ikke er beskikket advokat for.

At [Klager 2]s tre søskende for at få afsluttet boskiftet har underskrevet en boopgørelse, ændrer ikke ved, at de mener, at han som advokat har misbrugt boet til egen fordel og derfor har indklaget ham for Advokatnævnet.

At de ikke har anlagt sag ved retten inden for arvelovens tidsfrister fremgår eksplicit af artiklen, endda med et citat af [Klager 2] selv.

Weekendavisen fastholder derfor oplysningerne i sidste uges avis .

”

Den 6. oktober 2017 anmodende [Klager 1] og [Klager 2] Weekendavisen om at bringe yderligere et genmæle.

Den fremsendte skrivelse til Weekendavisen var 22 sider lang og havde overskriften ”Vedr.

Genmæle ang.

grove brud på god presseskik, jf. Medieansvarslov.

kap.

6.

” .

Skrivelsen blev indledt med følgende

Vi skal herved anmode om genmæle over for artikel d. 29. september 2017 ”Det

bliver ikke i familien”, hvori der forekommer en række oplysninger, der er

- faktisk forkerte, der anvendes som

- falske konstruktioner for stærkt krænkende omtale af os begge.

Det er skærpende for ansvaret, at der er skrevet og redigeret mod bedre vidende,

bl.a. under anvendelse af metoden af udvalgt delvis forelæggelse af alvorlige beskyldninger med få dagtimers svarfrist og under bortredigering af hurtigt tilvejebragt dokumentationsmateriale, herunder fra statsaut.

rev.

[Revisor a], der d. 28. september 2017 afgav oplysninger og beregninger (det hele ignoreret af Weekendavisen) og som den 4. oktober om dette har afgivet en sammenfattende redegørelse, hvori blandt andet følgende resumeres

[Revisor [Revisor a]s mail af 4. oktober 2017 indsat]

Ond tro og hensynsløshed baseret på løsrevet fremstillinger fra den ene side i en

privat konflikt er kendetegnende for artiklen, hvorom vi begærer genmæle

vedrørende følgende hovedemner

A) Beskyldning om misbrug af familiefond

Usandt.

Fondsmyndigheden, civilstyrelsen har ved skrivelse af 21. december

2016 netop ikke givet medhold i klagen fra de 3.

B) Misbrug af låntagning og tilegnelse af [Klager 1]s midler

Som det fremgår af dokumentationen nedenfor, er beskyldningerne grundløse.

Der foreligger ingen dokumentation, men derimod et tilrettelagt talmagisk

show, der blandt andet totalt uomtalt forbigår, at de tre personer selv har

modtaget i alt kr. 4.750.000 i arveforskud og lån.

C) Diverse [KLAGER 2]-nedgørelser i andre sager

Der er under grove former sket en voldsom nedgørelse af [KLAGER 2] i strid med elementære

presseetiske regler om korrekthed i omgang ed fakta.

”

Herefter var der i genmæleanmodningen indsat et skema med to kolonner.

I venstre kolonne under overskriften: ”BESKYLDNING/FAKTUELT FORKERTE OPLYSNINGER” var der indsat 14 nummererede udklip fra Weekendavisens artikel af 29. september 2017.

I skemaets højre kolonne under overskriften ”KORREKTION/GENMÆLE” var [Klager 1] og [Klager 2]s kommentarer til hvert udklip indsat.

Klagernes kommentarer i højre kolonne af skemaet indeholdt blandt andet henvisninger til ”fondsmyndigheden”, skrivelser fra Civilstyrelsen bl.a. af 4. februar 2011 og 21. december 2016, klagernes ønske om modspørgsmål til [Klager 2]s tre søskende, henvisning til og udklip fra revisor [Revisor a]s redegørelse ved mail af 28. september 2017, henvisning til og udklip fra Sø- og Handelsrettens skifterets kurators undersøgelser, samt henvisning til og lange udklip fra to sagkyndiges udtalelser ”i verserende retssager (bl.a. Københavns Byrets sag nr. [Sagsnummer])”.

Afslutningsvist der i genmæleanmodningen oplistet flere journalistiske spilleregler, som Weekendavisen ved sin behandling af sagen ifølge klagerne havde overtrådt.

Til sidst var der henvist til følgende vedhæftede materiale

”- Mail-korrespondance 27.

/28. september med [Journalisten]

- Statsaut.

rev.

[Revisor a]s mail af 28. september kl.

11.15

- Skifterettens skrivelse af 16. marts 2016

- Advokat [Person D]s mail af 20. november 2016 kl.

15.06

- Bobestyrer, advokat [Bobestyren]s skrivelse af 24. februar 2017

- [Klager 1]s skrivelse til Skifteretten af 25. september 2017

- Boopgørelse tiltrådt af de tre arvinger d. 13. september 2017

- Statsaut.

rev.

[Revisor a]s erklæring af 4. oktober 2017

- Skrivelse af 30. juni 2017 til Østre Landsret

- Retsbog af 2. oktober 2017

[…]”

Weekendavisen afslog den 11. oktober 2017 at bringe genmælet blandt andet med henvisning til, at Weekendavisen allerede have bragt et genmæle godkendt af [Klager 2].

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. januar 2018.

Klagens indhold og opbygning er med enkelte ændringer identisk med klagernes genmæleanmodning af 6. oktober 2017 til Weekendavisen.

Yderligere oplysninger

Af boopgørelse af 13. september 2017 for boet efter [Person H] og længstlevende ægtefælle [Klager 1] opgjort med skæringsdato den 15. august 2017 fremgår blandt andet følgende

” Tilgodehavender

Tilgodehavende hos [Selskabet] ApS.

Udtages af [Klager 1] til kurs 100: 150.040,00.

Tilgodehavende hos [Klager 2].

Udtages af [Klager 1] til kurs 100: 2.429.356,00.

Tilgodehavender hos [Klager 2] og [Person B].

Udtages af [Klager 1] til kurs 100: 25.000,0o.

I alt 2.604.396,00

[…]

Ejendommene

Nykredit – pant i [Adresse 1].

Overtages af [Klager 1]: 11.000.000,00

Totalkredit – pant i [Adresse 1].

Overtages af [Klager 1]: 2.000.000,00

Totalkredit – pant i [Adresse 1].

Overtages af [Klager 1]

1.244.000,00

Nordea Bank – prioritet – pant i [Adresse 3].

Overtages af [Klager 1]

920.000,00

Indefrosne ejendomsskatter – [Adresse 1].

Overtages af [Klager 1]

1.383.160,00

I alt: 16.547.160,00

[…]

BEHOLDNING

Når indtægterne : 28.906.770,00,24

Fratrækkes udgifterne : - 17.139.195,38

og tillægges arveforskud ydet af

længstlevende [Klager 1]: 3.950.000,00

og tillægges arveforskud , som

afregnes i arven efter førstafdøde: 800.000,00

fremkommer boets beholdning : 16.517.574,86

Arvebeholdningen 16.517.574,86 fordeles således

[…]

[Klager 2]

Arvelov 1/12: 1.376.464,57

Med fradrag af andel af boafgift: -18.110,94

1.358.353,64

Arven udlægges således: 1.358.353,64

Modregnes i gæld 1.358.353,64

[…]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Omtale på Facebook

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over et videoklip bragt den 28. september 2017 på journalist [Journalisten]s Facebook-side: https://www.facebook.com/[Journalisten]/videos/vb.

657356276/10154733124216277/?

type=2&video_source=user_video_tab

De har yderligere klaget over, at videoklippet også blev bragt på Weekendavisens Facebook-side den 29. september 2017.

God presseskik

Klagerne har anført, at Weekendavisens behandling af denne sag indebærer grove overtrædelser af følgende journalistiske spilleregler

”

Korrekt information og forelæggelse

[Klager 2] har bestridt følgende udsagn om ham, som han mener er usande og manipulerende.

Han har endvidere klaget over manglende forelæggelse af udsagnene.

- Plum-fonden

Der er klaget over udsagnet

”Han kom for alvor i søgelyset, da venstrefløjens eneste betydende fond – stiftet af den rige enke Lise Munk Plum – gik konkurs.

[Klager 2] var Plum-fondens administrator, men de gode og velmenende formål var der ikke blevet mange penge til.

Venstrefløjskoryfæer, der havde siddet som bestyrelsesmedlemmer, kritiserede ham for hans forvaltning af millionerne, der endte med den totale fallit, mens han selv hævede store honorarer fra fonden”

[Klager 2] har anført, at faktum er, at Civilstyrelsen den 21. december 2010 konkluderede, at der hverken forelå overtrædelser eller andet at bebrejde med følgende konklusion: ”Civilstyrelsen finder ikke grundlag for at kritisere fondens uddelingspolitik vedrørende økologiske formål i perioden 2003-2007.

”

Vedrørende Plum-fondens forbrug af administrationsomkostninger (honorar til bestyrelsen, direktør, rejser, husleje m.v.) har han henvist Civilstyrelsens skrivelse af 4. februar 2011, hvor styrelsen konkluderede, at der ikke var grundlag for at foretage yderligere i relation til fondens administrationsomkostninger m.v. i årene 2003-2007.

Af styrelsens konklusion fremgik følgende: ”Civilstyrelsen har lagt vægt på de ovenstående oplysninger og finder herefter ikke grundlag for at foretage sig yderligere i relation til fondens administrationsomkostninger m.v. i årene 2003-2007.

”

[Klager 2] har derudover henvist til, at Advokatrådet ved breve af 15. og 30. december 2009 besluttede at afslutte den undersøgelse, som blev indledt med Advokatrådets brev af 20. august 2009.

I Advokatrådets konklusion stod blandt andet følgende: ”at du ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler.

”

Han har derudover henvist til Sø- og Handelsrettens Skifterets kurators redegørelse af 25. oktober 2010, hvori det blandt andet blev konkluderet: ”at der ikke på nærværende tidspunkt er konstateret strafbare eller omstødelig forhold.

”

Endelig fremgik det blandt andet af kuratorerklæringen fra advokat [Person I] af 2. september 2011: ”ikke på det deri anførte grundlag rejses krav mod advokat [Klager 2].

”

[Klager 2] har i den forbindelse anført, at kurator således ikke har fremsat krav mod ham, men derimod anerkendt, at han har et tilgodehavende på 102.468,59 kroner i konkursboet.

- Iraker-sagen

[Klager 2] har anført, at udsagnet

”I iraker-sagen afsatte Østre Landsret ham i juli i år som advokat for irakerne.

Dommerne har mistet tilliden til ham og hans krav om store refusioner for blandt andet kopiering til to kroner per side af knap 70.000 sider dansksprogede bilag til irakere, der ikke kan læse dansk.

”

er usandt.

Han har anført, at den korrekte gengivelse er

”[Klager 2] er advokat for samtlige 23 irakere, hvis sags hovedforhandling mod Forsvarsministeriet begynder d. 7. november 2017.

D.

26. november 2015 meddelte landsrettens 24. afdeling med retsformand [Person J] i spidsen godkendelse af forbrug af indrapporterede og opgjort forbrug af 70.000 sider kopier til en takst a kr. 2,00 pr. stk. (Kammeradvokaten kr. 2,50 pr. stk.).

Ved retsbog af 28. juni 2017 bestemte 3 andre

dommere med retsformand [Person K] i spidsen, at dette var forkert, hvorfor at [KLAGER 2] ikke burde have anmodet om betaling af disse kopier af sagsakter til klienterne i deres respektive 23 sager vedrørende tidsrummet fra 2004 – 2015 (11 år).

Den såkaldte ”afbeskikkelse” angår kun den del af sagen, hvor der er fri proces, hvilket gælder for 21 af de 23 for så vidt angår tortkrav mellem kr. 0 – 60.001.

Krav på tort samt påstand 2 (undersøgelsespligten) ligger således uden for fri proces og dermed udenfor

afbeskikkelsen, hvorfor [KLAGER 2] er advokat for samtlige de 11 i disse yderligere anliggender samt i fuldt omfang de 2, der er uden fri proces.

”

Han har som dokumentation vedlagt kopi brev af 30. juni 2017 fra [Klager 2] til Østre Landsret, 24. afdeling, hvoraf følgende blandt andet fremgår

”Under henvisning til landsrettens retsbog af 28. ds., skal jeg meddele, at den

trufne afgørelse [vedrørende ”afbeskikkelse”, Pressenævnet ], vil blive søgt indbragt for Højesteret.

D.d. vil der forinden, til landsretten, blive fremsendt en begæring om genoptagelse af afgørelsen.

”

Han har yderligere vedlagt udskrift af Østre Landsrets retsbog af 2. oktober 2017, hvoraf det fremgår, at [Klager 2] er advokat for sagsøgerne (23 irakere) 2 til 15 og 17 til 23 for så vidt angår den del af sagen, hvori der ikke er dækning under den meddelte fri proces.

- Forvaltning af ældre enkes formue

[Klager 2] har endelig klaget over udsagnet

”Blandt mange andre sager har han fået en alvorlig påtale fra Advokatnævnet for at have fået en ældre velhavende enke til at overdrage ham retten til at bestyre hendes formue, selv om hun var for senildement til at ane, hvad hun foretog sig.

”

Han har henvist til, at han under verserende retssager ved Københavns Byret (bl.a. Københavns Byrets sag nr. BS 45C-2646/2014) har bestridt, at den ældre hørehæmmede klient var dement.

Han har henvist til, at hun var blevet undersøgt en enkelt gang, hvor hun samtidig fik antidepressiv medicin.

Han har i den relation henvist til to sagkyndige udtalelser.

Den ene professor [Professor A] fra Universitetshospitalet i Linkøbing har blandt andet udtalt følgende

”Sammanfattningsvis är min samlede bedömning att den medicinska handläggningen och den diagnostiska processen för fastställande eller uteslutande av demenssjukdom inte skett enligt den praxis som är bruklig […].

”

Og

”Utifrän dokumentationen som presenteras kan man inte säkert såga att [Den ældre enke] har en permanent nedsättning av sina kognitiva funktioner som gör att hon under 2012 inte kan bevaka sin rätt eller fatta förnuftiga, rationella beslut […].

Og

”I ett brev daterat 24 augusti samt ett mail 30 september 2014 beskriver Riedlin att han inte utfört testet mod nödvändig noggrannhet och att han inte vill att testet utgör ett underlag i bedömningen av [Den ældre enkes navn] […]”

Samt

[…] Men Riedlin beskriver med egna ord att han uppfattar henne som adekvat och att hon inte kan ha en demenssjukdom.

[…]”

Derudover stiller professor [Professor A] spørgsmål ved læge [Læge 1]s habilitet.

[Klager 2] har derudover henvist til overlæge, speciallæge i psykiatri, subspecial ældrepsykiatri, [Læge 2]s lægeerklæring af 30. april 2016 vedrørende den omtalte ældre enke.

Af konklusionen fremgår blandt andet følgende

”[[Læge 1]s] lægeerklæring har væsentlige mangler, og lever efter undertegnedes mening ikke op til de på tidspunktet gældende Nationale Retningslinjer for Demensudredning.

[…] Det er endvidere klart, at [den ældre enke]s mentale tilstand var særdeles svingende med stor forskel fra dag til dag (”gode og dårlige dage”).

[…] Heraf følger, at [den ældre enke] har kunnet koncentrere sig de første 5-10 minutter i en samtale, afhængigt af om det var en ”god eller dårlig dag”.

- De tre arvingers klage til Advokatnævnet

[Klager 2] har også anført, at udsagnet

”Langt mere alvorlig er dog sagen, som Weekendavisen i dag kan afsløre, for ikke alene har de tre søskende i sidste uge indklaget deres egen bror for Advokatnævnet”

ikke er dokumenteret.

Han har ikke kendskab til en sådan klage til Advokatnævnet og har, trods anmodning herom til Weekendavisen, ikke modtaget kopi af en sådan klage.

Udsagn om misbrug af familiefonden og fællesboet

- Familiefonden

[Klager 2] har anført, at udsagnet

”Det er imod fondens bestemmelser, hævder de tre, og de beskylder broderen for i strid med reglerne at sammenblande sine egne og fondens økonomiske forhold.

”

er usandt.

Han har henvist til, at sagen har været forelagt for fondsmyndigheden, samt at Civilstyrelsen den 21. december 2016 ikke gav de tre arvinger medhold.

- [Person A]s udsagn

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Weekendavisen først forelagde ham beskyldningerne om misbrug og tilegnelse af [Klager 1]s midler onsdag den 27. september kl.

18.00 og gav en alt for kort svarfrist allerede dagen efter kl.

9.00.

Han har anført, at der ikke var noget akut, der nødvendigjorde, at artiklen partout skulle udsendes i henhold til deadline torsdag.

Weekendavisen modtog [Klager 2]s svar ved mail af 28. september kl.

11.56 med tilhørende udtalelse fra statsautoriseret revisor [Revisor a].

[Klager 1] og [Klager 2] har i relation hertil anført, at Weekendavisens til trods herfor ignorerede [Klager 2]s oplysninger sendt ved mails af 27. og 28. september 2017 til Weekendavisen, herunder oplysninger og beregninger fra statsautoriseret revisor [Revisor a].

De betragter omtalen som et ensidigt og ubalanceret angreb og har henvist til, at der i det fremsendte materiale til Weekendavisen var økonomisk dokumentation.

Weekendavisen medtog dog kun en oplysning om salget af en ejendom i 2014, som ikke var ejet af [Klager 1].

Der er i den forbindelse henvist til mail af 4. oktober 2017 fra statsautoriseret revisor [Revisor a] til [Klager 1], hvori revisoren sendte sine kommentarer til den påklagede artikel.

Af mailen fremgår blandt andet

”[…]

Det kan siges ret kort.

Tallene i artiklen vedrørende familiestridighederne er faktuelt forkerte.

Hvad værre er, at journalisten tilsyneladende mod bedre vidende har gengivet de forkerte tal, idet han, som jeg er orienteret, har modtaget kopi af min email af 28. september 2017 kl.

11:15 til [Klager 2] (vedlagt denne email til reference), hvor jeg redegør for de korrekte tal i forhold til journalistens udkast til artiklen.

Herunder at der skulle være forsøgt at skjule et lån på kr. 875.157, hvilket ikke er tilfældet, og også afvist i min nævnte email.

Det ligner altså, at journalisten slet ikke har taget hensyn til de fakta jeg har oplistet i forhold til de fejlagtige beløb i udkastet til artiklen, men blot videreført fejlene til den endelige artikel.

Yderligere skal jeg bemærke, at det støder mig voldsomt, at journalisten tilsyneladende sætter spørgsmålstegn ved mit arbejde og integritet som din mangeårige statsautoriserede revisor, med den indsigt jeg derfor har i dine forhold, og herunder ved det arbejde jeg i sin tid blev bedt om at assistere skifteretten med, nemlig oversigten over din formueudvikling fra 2011-2015, som bl.a. er anvendt til boopgørelsen.

Journalisten antyder, at jeg skulle være kommet frem til at [Klager 2] i perioden skulle have modtaget arveforskud og lån på i alt 1,9 mio.kr., men at ”den nye revisor finder ved et nærstudium ud af, at [Klager 2] i virkeligheden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

Fakta er, at den oprindelige opgørelse registreret revisor [Revisor b] kom frem til var stærkt fejlbehæftet.

Efter møde med mig måtte han rette fejl og mangler på næsten 1,4 mio.kr. i sin opgørelse, mens jeg måtte ændre kr. 15.376.

Det er mig helt uforståeligt at det kan blive fremstillet så ukritisk i artiklen, mod bedre vidende slynger beløb ud som faktuelt er forkerte,

[…]”

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over nedenstående udsagn og beskyldninger nummereret efter den rækkefølge, de nævnes i den påklagede artikel.

- Udsagn 1

Klagerne har henvist til at følgende udsagn ikke er korrekte

”Jeg undrer mig, da der så sent som i 2012 blev taget et lån på 11 millioner.

Jeg

spørger derfor min mor, hvad formålet med at optage dette lån er, hvilket hun ikke kan svare på,” fortæller han og fortsætter: ”[Klager 2] forklarer, at lånet skulle bruges til at indfri et gammelt lån fra vores fars tid.

Det tager dog ikke mange sekunder at konstatere, at den forklaring ikke passer, da dette gamle lån ifølge tingbogen blev indfriet i 2010.

”

Klagerne har i den forbindelse anført, at lånets afregning til indfrielse af ældre lån fremgår af den kontoindsigt, som de tre arvingers advokat begærede ved skrivelse af 23. februar 2016, og som er opfyldt ved [Klager 1]s fremsendelse den 27. september 2016 af kontoudskrifter for hele perioden 2011-2015 og frem til ovennævnte dato den 27. september 2016.

Det er således faktuelt urigtigt, at lånet fra [Klager 2]s fars tid blev indfriet i 2010, hvis det præsenteres som sket i den sammenhæng, at der ikke blev anvendt midler fra ny lånoptagelse til netop at indfri de gamle.

De har henvist til, at ingen af ovenstående oplysninger har ført til et sagsanlæg, og at påberåbelse af misbrug skal resultere i sagsanlæg senest et år efter modtagelsen af disse oplysninger, jf. arvelovens § 32, hvoraf det fremgår, at en sag ”skal anlægges inden et år efter, at livsarvingerne har eller burde havde fået kendskab…”

Klagerne finder, at Weekendavisen burde have stillet følgende kritiske spørgsmål til de tre arvinger: ” Hvorfor har I ikke anlagt sag, hvis I mener, at [Klager 2] har modtaget noget som er misbrug?

”

Spørgsmålet synes desto mere relevant, når det tages i betragtning, at de samme tre arvinger i forbindelse med det afsluttende bomøde den 13. september 2017 har accepteret og underskrevet en boopgørelse med skæringsdag den 15. august 2017 uden forbehold.

Klagerne har anført, at [Klager 1]s revisor [Revisor a] har udarbejdet status og rapport vedrørende hendes forbrug for den omhandlede periode.

Det fremgår heraf, at hun som andre ældre personer igennem de cirka 20 år hun har været enke stort set har levet af ”mursten”, hvilket har muliggjort opretholdelsen af en sædvanlig levestandard, ydelse af arveforskud og lån til de tre arvinger af en størrelse på 3.950.000 kroner samt et lån til den ene arving på kr. 800.000 kroner.

Klagerne har i den relation henvist til [Klager 1]s revisor [Revisor a]s redegørelse ved mail af 28. september 2017.

- Udsagn 2

Klagerne har også bestridt udsagnet

”som han har kontrol over er topbelånte: Han har stiftet en kolossal gæld i sin egen familie og på sin mors vegne.

Blandt andet opdager jeg, at han har optaget lån i familiens sommerhusgrunde i […]”

[Klager 2] har afvist at skulle have stiftet ”en kolossal gæld” og har i anført, at [Klager 1] har taget lån for at have midler at leve for samt for at skulle udbetale arveforskud.

Klagerne har dertil anført, at [Klager 2] ikke har haft eller er i besiddelse af fuldmagt til at disponere over fællesbo midler.

Der er i den forbindelse henvist til [Klager 1]s håndskrevne brev af 25. september 2017 til Skifteretten i Lyngby, hvori hun blandt andet skriver

”[…] der er absolut ikke tale om at jeg vil handle til skade for fællesboet, som jeg den 17. november 2015 begærede skiftet, og hvor der nu foreligger en boopgørelse, som de har godkendt.

[…]

Bortset fra lidt tunghørhed er jeg fuldt ud egnet til at tage vare på mine forhold.

Jeg har for nylig fået fornyet mit kørekort, og jeg møder gerne op i skifteretten for at forklare mig nærmere.

Jeg disponerer selv over min formue, og det er en urigtig oplysning, at denne ret skulle være overdraget til min ældste søn [Klager 2], der har samme rolle, som han har haft i de næsten 20 år, jeg har været enke og som han i de foregående ca. 15 år havde for min mand og mig: at yde den fagkyndige hjælp som han på så fremragende vis har givet til os alle i alle årene.

Som følge af helt urimelige beskyldninger vedrørende min forvaltning af vores formue anmodede jeg for snart 2 år siden om skifte.

[…]”

Derudover har klagerne anført, at Weekendavisens henvisning til Skifteretten i Lyngbys kendelse af 3. november 2017 ikke bør tillægges betydning, eftersom kendelsen er afsagt efter den påklagede artikels offentliggørelse, samt fordi den byggede på forkerte oplysninger, der førte til, at skifteretten genoptog sin behandling af sagen.

- Udsagn 3

Derudover er der klaget over udsagnet

”Det allerværste er, at ud af de godt fire millioner er der 875.157 kroner, som [Klager 2] har forsøgt at skjule i regnskabet, og som er overført til hans advokatfirma, selv om han var vidende om, at firmaet var i økonomiske vanskeligheder,« siger [Person A] og fortsætter:”

Klagerne har henvist til punkt 4 i statsautoriseret revisor [Revisor a]s mail af 28. september 2017.

- Udsagn 4 og 5

Klagerne har anført, at [Person A]s udsagn

”Han belåner altså grunde, som hans søskende skal arve, og udbetaler dele af provenuet til sit nødlidende advokatfirma velvidende, at han nok aldrig vil være i stand til at betale dem tilbage.

”

Og

”I øvrigt kan vi se, at der både før og efter den undersøgte femårsperiode er optaget lån, hvis provenu vi ikke aner, hvor er havnet.

Det finder vi aldrig ud af, og i øvrigt er alle pengene nok tabt for evigt.

”

er usande.

De har henvist til, at [Klager 1] har seks sommerhusgrunde som en reserve i sin økonomi, og at hun anvender en del af friværdien til igennem cirka 20 år at dække sine likviditetsbehov.

[Klager 1]s likviditetsbehov er at betale ejendomsskatter på sommerhusgrundene, at betale udgifter til hendes private økonomi (hun har ikke andre indtægter end almindelig folkepension) samt yde arveforskud (på i alt 3.950.000 til de tre andre arvinger), lån (til broren [Person B] på 800.000 kroner) og give gaver til sine børn og børnebørn.

Det er i den forbindelse understreget, at en arveret kun er en rettighed, der kan gøres gældende ved skiftet og ikke som ventende arv.

Bliver arvelader meget gammel, må en arving selvfølgende finde sig i, at aktivet eventuelt ikke længere findes i sin oprindelige form, men muligt som en værdigenstand enten er indgået i andre aktiver eller er forbrugt.

- Udsagn 6

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over [Person A]s udsagn

”Vi er bange for, at [Klager 2] i mellemtiden fortsætter med at dræne boet.

Derfor har vi anmodet skifteretten om at fratage ham rådigheden over mors bo, så de værdier, der trods alt er tilbage, ikke forsvinder.

”

Klagerne har anført, at beskyldningen er udokumenteret, og at der er tale om en alvorlig personlig og erhvervsmæssig anklage.

Der er henvist til de tre arvingers accept af boopgørelsen.

- Weekendavisens udsagn

Klagerne betragter artiklen som karaktermord på den angrebne parts ”personlighed”, og har anført, at Weekendavisen burde have hørt begge parter i sagen og ikke kun modparterne, således at han havde fået mulighed for at forsvare sig.

Der er i den forbindelse henvist til udsagnet ”Men allerværst er vist den karakteristik af [Klager 2]s personlighed, som ligger bag det hele”

- Udsagn A

Klagerne har anført, at Weekendavisens udsagn

”men den nye revisor finder ved et nærstudium ud af, at [Klager 2] i virkeligheden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

”

er forkert og misvisende.

Der i den forbindelse henvist til, at revisor [Revisor b] er arvingernes part-revisor og dermed ikke kan betragtes som uvildig, idet hans materiale var baseret på, hvad de tre arvinger har udleveret til ham.

Dertil er betegnelsen ”den nye revisor” vildledende, idet fællesboets revisor [Revisor a] ikke er udskiftet.

[Revisor b] fremhæves som en ny revisor med nye saglige og neutrale øje.

Klagerne har i den anledning anført, at det lån, som [Klager 2] havde modtaget, knyttede sig til følgende forhold: Lånedokumenterne fra 2012 til 2013 var med signatur tiltrådt af [Person B], der derfor ikke kunne være ubekendt hermed, lånene var nedbragt til godt 3 millioner kroner samt forrentet i overensstemmelse med deres indhold, ligesom de ydelser som [Klager 2] havde modtaget fra [Klager 1] alene var lån og ikke arveforskud i modsætning til de tre andre arvinger, der samlet set havde modtaget flere millioner kroner i arveforskud.

Klagerne har henvist til punkt 1 til 3 i mail af 28. september 2017 kl.

9.15 fra statsautoriseret revisor [Revisor a] til [Klager 2].

- Udsagn B

[Klager 1] og [Klager 2] har ydereligere bestridt Weekendavisens udsagn

”I opgørelsen har hun til en vis grad taget højde for, at [Klager 2] – med eller uden sin mors vidende – allerede har hentet store beløb ud af boet.

”

De har anført, at [Klager 2] ikke har foretaget sig noget på egen hånd, og at de tre andre arvinger lod fristen for sagsanlæg, jf. arvelovens § 32, passere, ligesom de den 13. september 2017 underskrev boopgørelsen pr. 15. august 2017 og dermed har anerkendt retmæssigheden af de dispositioner, som er grundlaget for opgørelserne.

De har således accepteret, at han har et resterende lån/”gæld” i boet på 1.358.353 kroner, hvilket dog skal ses i forhold til, at de tre arvinger tilsammen har modtaget 4.750.000 kroner.

Udsagnet om, at han skulle have ”fjernet millioner” er altså usandt.

Genmæle

Klagerne har anmodet om genmæle i forhold til de ifølge klagerne ubegrundede beskyldningerne om misbrug af familiefond og har henvist til, at fondsmyndigheden, Civilstyrelsen, ved skrivelse af 21. december 2016 ikke gav de tre søskende medhold.

Der er dertil anmodet om genmæle i forhold til de ifølge klagerne ukorrekte oplysninger og ubegrundede beskyldninger om [Klager 2]s misbrug af lånoptagelse og tilegnelse af [Klager 1]s midler.

Klagerne har henvist til, at der ikke foreligger dokumentation for beskyldningerne, ligesom omtalen forbigår, at de tre personer selv har modtaget i alt kroner 4.750.000 i arveforskud og lån.

Der er endelig anmodet om genmæle i forhold til diverse udsagn om [Klager 2] i andre sager.

2.2 Weekendavisens synspunkter

Omtale på Facebook

Weekendavisen har ikke kommenteret klagen over journalist [Journalisten]s Facebook-side eller Weekendavisens Facebook-side.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

Weekendavisen har afvist at god presseskik er tilsidesat og har anført, at oplysningerne i artiklen blev forelagt på tilstrækkelig vis.

Derudover har Weekendavisen bemærket, at nærværende klage til Pressenævnet er indgivet af både [Klager 2] og hans mor, [Klager 1].

For så vidt angår sidstnævnte fremgår det af artiklen eksplicit, at Weekendavisen kontaktede hende for at give hende lejlighed til at forholde sig til artiklens oplysninger.

Hun havde dog ingen kommentarer ud over denne, som blev citeret i artiklen: ”Fra Weekendavisen?

Dig vil jeg overhovedet ikke tale med.

I har jo aldrig skrevet noget pænt om [Klager 2].

Du får intet at vide fra mig.

Farvel.

”

- Plum-fonden

I forhold til det påklagede udsagn om Plum-fonden har Weekendavisen henvist til, at Pressenævnet i kendelse af 23. april 2010 (i sagerne 2009-6-0896, 2009-6-0932,02010-6-0942 og 2010-6-0964) tog stilling til en klage, som [Klager 2] havde indgivet mod Berlingske Tidende.

Af en artikel i Berlingske Tidende fremgik det, at [Klager 2] i fondens sidste aktive år var blevet den suverænt største enkeltmodtager af fondens penge.

Berlingske Tidende dokumenterede blandt andet, at [Klager 2] og hans advokatkontor i perioden fra 2005 til og med 2008 modtog i alt 4,5 mio. kroner inklusiv moms for sit arbejde i og på vegne af fonden.

Ingen andre enkeltmodtagere kom i nærheden af at få samme beløb.

Af Pressenævnets kendelse fremgik blandt andet følgende

”Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere avisen for beskrivelsen af [Klager 2]s honorarer og vederlaget mv. til advokatfirmaet, herunder bl.a. udsagnene ”hævet”, ”beløbsmodtager” og ”fondens skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer,”.

Weekendavisen har yderligere henvist til, at det er et faktum, at [Klager 2] er blevet kritiseret af tidligere bestyrelsesmedlemmer i Plum-fonden for sin forvaltning.

Det fremgår af utallige avisartikler i perioden.

- Iraker-sagen

I forhold til det påklagede udsagn om iraker-sagen har Weekendavisen anført, at Østre Landsret den 28. juni 2017 fratog [Klager 2] jobbet som beskikket advokat for 21 irakere med følgende begrundelse: ”Advokaten har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at han ikke kan varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde.

Beskikkelsen til at udføre denne sag tilbagekaldes derfor.

” I udskriften fra retsbogen d. 2. oktober 2017 bekræftes dette, idet det fremgår, at [Klager 2] kun er repræsentant »for så vidt angår den del af sagen, hvori der ikke er dækning under den meddelte fri proces« , dvs. to irakere, som han ikke er beskikket advokat for.

- Forvaltning af ældre enkes formue

I forhold til udsagnet

”Blandt mange andre sager har han fået en alvorlig påtale fra Advokatnævnet for at have fået en ældre velhavende enke til at overdrage ham retten til at bestyre hendes formue, selv om hun var for senildement til at ane, hvad hun foretog sig.

”

har Weekendavisen anført, at Advokatnævnet i en kendelse i maj 2014 fastslog, at [Klager 2] havde misbrugt notarialvæsenet til at skaffe sig rådighed over en nu afdød ældre dames formue.

Klagen var indbragt af byretspræsidenterne fra både København og Frederiksberg, og i sin klage anførte [Person L] fra Frederiksberg Ret, at advokaten »særdeles groft« havde forbrudt sig mod de advokatetiske regler ved sin ”notarialshopping,”, som præsidenten beskrev det, og ved at holde det skjult for en ung notar på Frederiksberg, at en anden notar i København ni dage før havde vurderet, at [Den ældre enke] var ude af stand til at forstå, hvad hun skrev under på.

Advokatnævnet gav byretspræsidenten medhold og gik faktisk videre endnu.

For det var ikke kun notarshoppingen, som førte til den hårde dom over [Klager 2], men hele forløbet.

Fra han i 2012 kom i kontakt med [Den ældre enke], havde han været sammen med hende adskillige gange og ikke kun kortvarigt, og i Advokatnævnets kendelse hed det: ”Nævnet finder på den baggrund, at advokat [Klager 2] allerede fra sine egne iagttagelser må have forstået, at [Den ældre enke] ikke på fornuftsmæssig måde kunne disponere over sin formue og ejendele,” .

- De tre arvingers klage til Advokatnævnet

I forhold til udsagnet

”Langt mere alvorlig er dog sagen, som Weekendavisen i dag kan afsløre, for ikke alene har de tre søskende i sidste uge indklaget deres egen bror for Advokatnævnet.

”

har Weekendavisen anført, at det ikke kan være en betingelse, at en person skal oplyse at have modtaget en klage, før en avis har lov til at skrive om den.

Afgørende må være, om den anklagede, som det er tilfældet i Weekendavisens artikel, har fået lejlighed til at svare på de konkrete punkter og udtalelser, som avisen viderebringer.

I øvrigt refereres der i Weekendavisens artikel kun i mindre grad til den konkrete klage til Advokatnævnet.

Artiklen bygger i høj grad på udsagn/citater til Weekendavisen fra [Klager 2]s søskende.

Også disse udsagn har [Klager 2] fået forelagt til udtalelse med en rimelig tidsfrist.

Weekendavisen har henvist til, at det kan dokumenteres ved mailkorrespondance mellem [Klager 2] og journalisten, at journalisten kontaktede [Klager 2] første gang en tirsdag eftermiddag og forklarede, at han forberedte en artikel til samme uges avis om en klage til Advokatnævnet, som hans tre søskende havde indgivet.

Det blev også nævnt overordnet, hvad klagen går ud på.

Dagen efter, onsdag, klagede [Klager 2] i en mail til journalisten over, at Weekendavisen havde kontaktet hans mor.

Han kommenterede samtidig nogle af de punkter, der blev talt om i telefonen dagen før.

Senere samme dag modtog [Klager 2] de færdigformulerede udsagn i artiklen, som han fik lejlighed til at svare på.

Han fik at vide, at fristen var den følgende dag klokken 9.00, og han bekræftede en halv time senere, at han havde modtaget denne mail.

Det gjorde han i form af en mail, der begyndte med formuleringen: ”I morgen formiddag vender jeg tilbage til den omgang bræk.

.

.

”

Weekendavisen modtog, trods fristen klokken 9.00, først hans svar torsdag kl.

11.55, altså kort før deadline.

Trods det sene svar blev hans begrundelse for, hvorfor der efter hans mening ikke er noget juridisk at komme efter, samt hans opfattelse af broderens bevæggrunde for at kritisere ham, medtaget i artiklen.

Udsagn om misbrug af familiefond og fællesboet

- Familiefonden

Weekendavisen har anført, at det tydeligt fremgår af formuleringen, at det er [Klager 2]s søskendes synspunkt, der her præsenteres i det påklagede afsnit

”Det er imod fondens bestemmelser, hævder de tre, og de beskylder broderen for i strid med reglerne at sammenblande sine egne og fondens økonomiske forhold.

”

Weekendavisen har tilføjet, at en del af klagen fra de tre søskende gik på, at [Klager 2] havde fået for meget i salærer/administrationsomkostninger.

Civilstyrelsen har i en afgørelse af 16. januar 2018 fastholdt sin tidligere afgørelse om, at bestyrelsen for fonden skal tilbagebetale 75.000 kroner til fonden.

Samlet blev der udbetalt 100.000 kroner i administrations- og bestyrelseshonorarer, hvoraf de fleste penge er gået til [Klager 2] som administrator for fonden.

Civilstyrelsen fandt, at beløbet er for højt, fordi [Klager 2] samtidig har været bestyrelsesmedlem.

Styrelsens afgørelse er blandt andet omtalt i Jyllands-Posten den 19. januar 2018.

- [Person A]s udsagn

- Udsagn 1

Weekendavisen har anført, at udsagnene

”Jeg undrer mig, da der så sent som i 2012 blev taget et lån på 11 millioner.

Jeg spørger derfor min mor, hvad formålet med at optage dette lån er, hvilket hun ikke kan svare på,” fortæller han og fortsætter: ”[Klager 2] forklarer, at lånet skulle bruges til at indfri et gammelt lån fra vores fars tid.

Det tager dog ikke mange sekunder at konstatere, at den forklaring ikke passer, da dette gamle lån ifølge tingbogen blev indfriet i 2010.

”

er citater fra [Person A] og dermed en gengivelse af hans opfattelse.

Validiteten af udsagnene bestyrkes ved papirer, som Weekendavisen har set, og som viser, at

der ifølge tingbøgerne ikke figurer gamle lån fra før 2010 på senere lånedokumenter i forbindelse med låneoptagelser i 2012 og 2015.

Lånet fra ”fars tid” blev indfriet i 2010.

Faren døde i 1998.

At [Klager 2]s søskende har valgt ikke (eller ikke nået) at anlægge en retssag inden for tidsfristen, er Weekendavisen uvedkommende og gør i øvrigt ikke i sig selv de i citaterne hævdede oplysninger og beskrevne forløb forkerte.

Derudover blev [Klager 2] jo i artiklen fyldigt citeret for sit synspunkt om, at der efter hans mening ikke er noget at komme efter, fordi der ikke er anlagt en retssag inden for tidsfristen.

- Udsagn 2

I forhold til udsagnet

”som han har kontrol over – er topbelånte: ”Han har stiftet en kolossal gæld i sin egen familie og på sin mors vegne”

har Weekendavisens henvist til kendelse afsagt den 3. oktober 2017 af Skifteretten i Lyngby, hvoraf følgende fremgår: ” nødvendigt at fratage [Klager 1] rådigheden over fællesejet, idet der er nærliggende risiko for, at hun ved fuldmagtshaver [Klager 2] på utilbørlig måde vil disponere til skade for boet og hermed risiko for at påføre boet et tab.

”

Skifteretten fratager samtidig moderen rådigheden over et tilgodehavende på 2,5 millioner kroner, som anses for udlånt til [Klager 2].

Af kendelsen fremgår det eksplicit, at [Klager 2] har været ”fuldmagtshaver” og kan udhule boets værdier, hvilket til fulde underbygger udtrykket i artiklen: ”kontrol over”.

- Udsagn 3

” Weekendavisen har anført, at udsagnet

”Det allerværste er, at ud af de godt fire millioner er der 875.157 kroner, som [Klager 2] har forsøgt at skjule i regnskabet, og som er overført til hans advokatfirma, selv om han var vidende om, at firmaet var i økonomiske vanskeligheder,” siger [Person A] og fortsætter:”

er et citat af [Person A] og dermed en gengivelse af hans opfattelse.

Synspunktet om, at beløbet er forsøgt skjult, er over for Weekendavisen begrundet med, at det ikke i revisor [Revisor a]s formueopgørelse, som skulle ligge til grund for bodelingen, fremgår, at det reelt er [Klager 2], der har lånt beløbet.

Det kunne således ikke ses af hverken andre arvinger, skifteretten eller bobestyrer.

I regnskabet for moderens firma, [Selskabet], står beløbet opført som et tilgodehavende, men det fremgår ikke, at det er [Klager 2]s firma, som har lånt beløbet.

- Udsagn 4

I forhold til udsagnet

”Han belåner altså grunde, som hans søskende skal arve, og udbetaler dele af provenuet til sit nødlidende advokatfirma velvidende, at han nok aldrig vil være i stand til at betale dem tilbage.

”

har Weekendavisen anført, at der er tale om et citat af [Person A] og dermed en gengivelse af hans opfattelse.

Avisen har derudover henvist til skifterettens kendelse af 3. oktober 2017, hvoraf det fremgår, at det reelt er [Klager 2], der bestyrer moderens formue som ”fuldmagtshaver”.

Weekendavisen anser derfor [Person A]s udlægning i citatet som begrundet.

At det var meningen, at [Klager 2]s søskende skulle arve grundene, fremgår både af skriftlige familieaftaler – det fremgik endda, at aftalen om grundene skulle være uigenkaldelig – og af moderens testamente på daværende tidspunkt.

- Udsagn 5

I forhold til udsagnet

”I øvrigt kan vi se, at der både før og efter den undersøgte femårsperiode er optaget lån, hvis provenu vi ikke aner, hvor er havnet.

Det finder vi aldrig ud af, og i øvrigt er alle pengene nok tabt for evigt.

”

har Weekendavisen anført, at der er tale om et citat af [Person A] og dermed en gengivelse af hans opfattelse.

Avisen har tillige anført, at den undersøgte femårsperiode går fra 2011 til 2015.

Det seneste lån, de tre søskende er bekendte med, er optaget i juli 2016, og dermed er de faktuelle oplysninger i citatet korrekte.

- Udsagn 6

I forhold til udsagnet

”Vi er bange for, at [Klager 2] i mellemtiden fortsætter med at dræne boet.

Derfor har vi anmodet skifteretten om at fratage ham rådigheden over mors bo, så de værdier, der trods alt er tilbage, ikke forsvinder.

”

har Weekendavisen henvist til, at der er tale om et citat af [Person A] og dermed en gengivelse af hans opfattelse.

Weekendavisen har i øvrigt henvist til skifterettens kendelse af 3. oktober 2017.

- Weekendavisens udsagn

Weekendavisen har anført, at Weekendavisen ikke udfører karaktermord, men at journalisten gennem to årtier har skrevet talrige artikler om [Klager 2], der hver gang er blevet forelagt ham til udtalelse inden trykning.

Også når det gælder spørgsmålet om ”personlighed”- som [Klager 2] jo også i den indklagede artikel fik lejlighed til at forholde sig til.

Således citeres han blandt andet vedrørende broderens udsagn

”Oplysningerne er forkerte og præget af hans dårlige samvittighed ved i 2014 at påtvinge mig et tvangssalg af den ejendom på Peblinge Dossering, vi ejede med halvdelen hver, og som vores oldefar havde erhvervet i 1895.

Årsagen var, at teaterdirektør [Person E], som [Person B] havde udlejet sin lejlighed til, krævede, at [Person B] skulle tilbagebetale ham seks års ulovlig for høj leje med 350.000 kroner.

[Person B] måtte betale [Person E] og kunne herefter ikke betale sine terminsydelser.

For at afværge tvangsauktion måtte jeg betale for ham, og et salg af hele ejendommen blev desværre påtvunget mig og familien.

Hans historie er derfor et forsøg på at forklare, at det er postbuddet, der har bidt hunden i buksebenet og derfor både forkert og misvisende.

Reelt er det ham, der har sat ild i familiehuset som den egentlige pyroman.

”

- Udsagn A

I forhold til udsagnet

”men den nye revisor finder ved et nærstudium ud af, at [Klager 2] i virkeligheden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

”

har Weekendavisen anført, at det oplyste tal fra den eksterne revisor [Revisor b] fremkommer, når man sammenlægger tre beløb: 1) arveforskud på 800.000 kroner 2) lån fra moderen på 2.429.362 kroner og 3) lån på 875.127 kroner til [Klager 2]s firma.

Beløbenes fremkomst og sammentælling fremgår af vedlagte revisorrapport ” [Klager 1] – analyse af formueforskydning 2011-2015” af 11. november 2016 fra registreret revisor [Revisor b] fra SR Revision A/S.

Af revisorrapporten fremgår blandt andet følgende

”Efter mit opklarende møde med [Revisor a] den 20/12 2016 kommenteres i det følgende de enkelte afsnit skrevet med kursiv.

Vi er som revisorer blevet bedt om at gennemgå samtlige posteringer på bankkonti, der tilhører [Klager 1] for perioden 1/1 2011- 31/12 2015, samt gennemgå væsentlige aktiver tilhørende [Klager 1] herunder selskabet [Selskabet] ApS.

Vi har ved vores analyse af formueudviklingen sammenholdt vores opgørelse af formuen ultimo for årene 2011-2015 med den opgørelse som revisor [Revisor a] har udarbejdet, og kommenteret de væsentlige afvigelser der er fundet.

I forbindelse med vores gennemgang af ovennævnte ønsker vi at få udleveret specifikationshæftet for [Selskabet] ApS for årene 2011-2015, samt beregning af ejendomsavancen kr. 504.000 vedrørende [Adresse 3], [Bynavn 2], som er afsat som en passivpost i formueopgørelsen pr. 31/12 2015.

Kommentarer af 23/12 2016.

Vi har modtaget specifikationshæfterne for [Selskabet] ApS og fået oplyst, at posten ”Andre tilgodehavender” kr. 875.157 i årsregnskabet for 2015 vedrører et udlån til [Klager 2]s selskab.

Dette udlån er reelt et tilgodehavende som boet har imod [Klager 2], som skal medtages ved opgørelsen af boets mellemværende med arvingerne.

[…]

Kommentarer af 4/1 2017.

Forholdet vedrørende arveforskud udbetalt til [Klager 2] og [Person B] i 2015 er drøftet intenst med [Revisor a], men der er ikke opnået enighed om, hvor meget de to brødre hver især har modtaget i arveforskud i 2015.

Uenigheden skyldes, at [Revisor a] mener, at den underskrevne arveforskudsaftale hvor [Klager 2] modtager kr. 800.000 ikke længere er gældende.

Da vi ikke har modtaget dokumentation for, at den underskrevne arveforskudsaftale mellem boet og [Klager 2] skulle være annulleret, har vi forudsat at aftalen fortsat er gældende.

Oversigt over mellemværende mellem [Klager 1] og arvinger [Klager 2], [Person C], [Person A] og [Person B] pr. den 31/12 2015.

Oversigten tager udgangspunkt i primo tallene udarbejdet af [Revisor a] i ”Oversigt anslået formueudvikling 2011-2015”.

Opstillingen er pr. den 4/1 2017 korrigeret i forhold til de ændringer, som er anført ovenfor under kommentarer til de enkelte punkter.

[Klager 2]

Pr. den 31/12 2015 har [Klager 1] udbetalt i arveforskud/udlånt i alt kr. 4.104.489,-.

Beløbet som er medtaget i formueopgørelsen pr. 31/12 2015 udarbejdet af revisor [Revisor a] udviser en saldo på kr. 1.912.567,-.

Forskellen udgør kr. 2.191.922,-

Forskellen kan specificeres således

Udlån fra [Selskabet] ApS kr. 875.127,-.

Arveforskud udbetalt til [Klager 2] i 2015 kr. 800.000,-.

Yderligere udlån til [Klager 2] kr. 500.000,-.

Diverse rettelser kr. 16.795,-.

Kommentarer af 23/12 2016.

[Revisor a] har til formueopgørelsen efterposteret kr. 500.000 og har således opgjort tilgodehavendet mod [Klager 2] til kr. 2.412.573 og slutteligt korrigeret dette til kr. 2.429.362.

Jeg har efter min gennemgang af de fremlagte kontoudtog mv. opgjort boets tilgodehavende mod [Klager 2] til kr. 4.104.489, hvilket er kr. 1675.127 højere end [Revisor a]s korrigeret opgørelse.

Denne afvigelse vedrører arveforskud til [Klager 2], hvor jeg ikke er enig i [Revisor a]s opfattelse.

Endvidere er der som omtalt ovenfor foretaget et udlån fra [Selskabet] ApS den 31/12 2015 lydende på kr. 875.127 til [Klager 2]s selskab, der ligeledes opfattes som et tilgodehavende boet har mod [Klager 2].

[Person C]

Pr. den 31/12 2015 har [Klager 1] udbetalt i arveforskud i alt kr. 1.900.000,-.

[Person A]

Pr. den 31/12 2015 har [Klager 1] udbetalt i arveforskud i alt kr. 1.250.000,-.

[Person B]

Pr. den 31/12 2015 har [Klager 1] udbetalt i arveforskud i alt kr. 735.000,-

SR Revision A/S

Køge den 11. november 2016

[[Revisor b]s underskrift]

[Revisor b]

Registreret revisor, medlem af FSR – danske revisorer”

Weekendavisen har yderligere henvist til ovennævnte kendelse fra Skifteretten i Lyngby, hvoraf det fremgår, at [Klager 2] de facto råder over moderens midler, og det er derfor ikke forkert, når Weekendavisen anvender udtrykket ”har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

”

Weekendavisen har i den forbindelse bemærket, at udtalelsen fra revisor [Revisor a] fra den 28. september 2017, som [Klager 2] i sin klage til Pressenævnet påberåber sig, og som han fremsendte til Weekendavisen umiddelbart før deadline, er refereret af [Klager 2] selv i det genmæle/indlæg, han efterfølgende fik optaget i avisen den 6. oktober 2017.

Det bemærkes yderligere, at revisor [Revisor a] ikke selv har indgivet klage til hverken Weekendavisen eller Pressenævnet før udløbet af tidsfristen.

- Udsagn B

I forhold til udsagnet

”I opgørelsen har hun til en vis grad taget højde for, at [Klager 2] – med eller uden sin mors vidende – allerede har hentet store beløb ud af boet.

”

har Weekendavisen anført, at [Klager 2], ifølge oplysningerne i skifterettens kendelse af 3. oktober 2017, reelt bestyrer moderens bo som ”fuldmagtshaver”.

Derudover har Weekendavisen igen henvist til, at det faktum, at [Klager 2]s søskende har valgt ikke (eller ikke nået) at anlægge en retssag, er Weekendavisen uvedkommende og på ingen måde gør det faktuelt forkert, at [Klager 2] og hans firma har fået overført store beløb fra moderen.

Dette har den nye bobestyrer netop taget højde for i den nye boopgørelse.

Genmæle

Weekendavisen har anført, at [Klager 2] efterfølgende den 6. oktober 2017 fik optaget et genmæle/indlæg i avisen, som i redigeret form var godkendt af ham selv efter aftale med Weekendavisens debatredaktør.

Weekendavisen har afvist at bringe endnu et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Rette medlemmer indsættes.

Hanne Schmidt, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over et videoklip bragt på journalist [Journalisten]s Facebook-side facebook.com/[Journalisten] den 28. september 2017 og på Weekendavisens Facebook-side facebook.com/Weekendavisen den 29. september 2017.

Hjemmesider, herunder Facebook-sider, skal anmeldes til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og af Pressenævnets kompetence.

Da Facebook-siderne ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om hjemmesider omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over Facebook-siderne facebook.com/[Journalisten] og facebook.com/Weekendavisen hører således ikke under nævnets område og kan ikke behandles af nævnet.

Denne del af klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om de af klagerne nævnte journalistiske spilleregler er overholdt.

Pressenævnet tager stilling til, om de vejledende regler for god presseskik er overholdt.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager 2] har bestridt flere af Weekendavisens udsagn om ham og har klaget over manglende forelæggelse af udsagnene.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det fremgår yderligere, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Derudover skal angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

- Plum-fonden

Der er klaget over Weekendavisens oplysninger om [Klager 2]s forvaltning af Plum-fonden.

Der er blandt andet henvist til skrivelser fra Civilstyrelsen fra 21. december 2010 og 4. februar 2011 og breve fra Advokatrådet i december 2009, hvor der ikke blev fundet anledning til at foretage yderligere, ligesom det er anført, at kurator ikke fremsatte krav mod [Klager 2], men derimod anerkendte, at han har et tilgodehavende på 102.468,59 kroner i konkursboet.

Weekendavisen har henvist til Pressenævnets kendelse i sagerne 2009-6-0896, 2009-6-0932,02010-6-0942 og 2010-6-0964, hvor nævnet tog stilling til en klage, som [Klager 2] havde indgivet mod Berlingske Tidende.

Weekendavisen har anført, at Berlingske Tidende blandt andet dokumenterede, at [Klager 2] og hans advokatkontor i perioden fra 2005 til og med 2008 modtog i alt 4,5 mio. kroner inklusiv moms for arbejde i og på vegne af fonden.

Weekendavisen har derudover anført, at det er et faktum, som var omtalt i flere medier, at [Klager 2] blev kritiseret af tidligere bestyrelsesmedlemmer i Plum-fonden for sin forvaltning.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at et forhold er omtalt i et andet medie, ændrer således ikke Weekendavisens ansvar for at overholde god presseskik.

Weekendavisen skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det fremgår af artiklen, at Plum-fonden gik konkurs, at [Klager 2] var Plum-fondens administrator, og at bestyrelsesmedlemmer ”kritiserede ham for hans forvaltning af millionerne, der endte med den totale fallit, mens han selv hævede store honorarer fra fonden”.

[Klager 2] har ikke bestridt de faktiske oplysninger om, at Plum-fonden gik konkurs, at han var administrator for fonden, samt at han var blevet kritiseret af de omtalte bestyrelsesmedlemmer.

På denne baggrund og sammenholdt med Weekendavisens oplysninger finder Pressenævnet, at de bragte oplysninger om Plum-fonden ikke kan betragtes som ukorrekte.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af Weekendavisen for omtalen vedrørende Plum-fonden uden forinden at have forelagt oplysningerne for [Klager 2].

- Iraker-sagen

[Klager 2] har klaget over, at artiklen giver et forkert indtryk af Østre Landsrets ”afbeskikkelse” i juni 2017.

Han har anført, at han på tidspunktet for artiklens offentliggørelse fortsat var advokat for de irakiske sagsøgere for så vidt angår den del af sagen, hvori der ikke er dækning under den meddelte fri proces.

Af den påklagede artikel fremgår følgende

”I iraker-sagen afsatte Østre Landsret ham i juli i år som advokat for irakerne.

Dommerne har mistet tilliden til ham og hans krav om store refusioner for blandt andet kopiering til to kroner per side af knap 70.000 sider dansksprogede bilag til irakere, der ikke kan læse dansk.

”

Pressenævnet er ikke i besiddelse Østre Landsrets retsbog af 28. juni 2017, der refereres i ovenstående udklip fra den påklagede artikel.

Weekendavisen referer i forlængelse af [Klager 2]s genmæle den 6. oktober 2017 følgende fra retsbogen

”»Advokaten har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at han ikke kan varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde.

Beskikkelsen til at udføre denne sag tilbagekaldes derfor,«”

Ifølge [Klager 2] fremgår det af endvidere af Østre Landsrets retsbog af 28. juni 2017, at hans indrapporterede og opgjorte forbrug af 70.000 sider kopier til en takst a 2,00 kroner pr. stk. var forkert.

Dertil fremgår det af Østre Landsrets retsbog af 2. oktober 2017, at [Klager 2] forsat var advokat for sagsøgerne (23 irakere) 2 til 15 og 17 til 23 for så vidt angår den del af sagen, hvori der ikke var dækning under den meddelte fri proces.

Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at Weekendavisens gengivelse af Østre Landsrets afgørelse ikke er ukorrekt for så vidt angår begrundelsen for landsrettens afbeskikkelse.

Weekendavisens ordvalg ”afsatte … ham … som advokat” kan dog give indtryk af, at [Klager 2] slet ikke længere var advokat for nogle af de irakiske sagsøgere, hvilket ikke er korrekt, idet han fortsat repræsenterede nogle af sagsøgerne uden for den meddelte fri proces.

Ud fra en samlet vurdering finder nævnet imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Weekendavisens unøjagtige gengivelse af Østre Landsret beslutning af 28. juni 2017 om at afsætte [Klager 2] som beskikket advokat i sagen.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [Klager 2] fik bragt et genmæle vedrørende forholdet i den trykte udgave af avisen den 6. oktober 2017.

- Forvaltning af ældre enkes formue

Der er klaget over nedenstående udsagn, og [Klager 2] har henvist til, at han under verserende retssager ved Københavns Byret har bestridt, at den omtalte enke var dement.

Han har som dokumentation henvist til en udtalelse fra professor [Professor A] fra Universitetshospitalet i Linkøbing samt overlæge, speciallæge i psykiatri, subspecial ældrepsykiatri, [Læge 2]s lægeerklæring af 30. april 2016.

Det påklagede udsagn lyder

”Blandt mange andre sager har han fået en alvorlig påtale fra Advokatnævnet for at have fået en ældre velhavende enke til at overdrage ham retten til at bestyre hendes formue, selv om hun var for senildement til at ane, hvad hun foretog sig.

”

Weekendavisen har henvist til en kendelse fra Advokatnævnet fra maj 2014, hvoraf det blandt andet fremgår

”Nævnet [Advokatnævnet] finder på den baggrund, at advokat [Klager 2] allerede fra sine egne iagttagelser må have forstået, at [Den ældre enke] ikke på fornuftsmæssig måde kunne disponere over sin formue og ejendele,”

Pressenævnet er ikke i besiddelse af en kopi af den omtalte kendelse fra Advokatnævnet, ligesom Pressenævnet ikke er nærmere bekendt med de sager ved Københavns Byret, som [Klager 2] henviser til.

[Klager 2] har ikke over for Pressenævnet bestridt, at Advokatnævnet har afsagt den i artiklen refererede kendelse fra maj 2014, og som sagen er oplyst for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om udsagnet er bragt i strid med de vejledende regler om god presseskik vedrørende retsreportage, samt om udsagnet burde have været forelagt for [Klager 2].

- De tre arvingers klage til Advokatnævnet

Der er klaget over, at nedenstående udsagn ikke er dokumenteret.

[Klager 2] har anført, at han ikke har kendskab til en sådan klage til Advokatnævnet.

Det påklagede udsagn er

”Langt mere alvorlig er dog sagen, som Weekendavisen i dag kan afsløre, for ikke alene har de tre søskende i sidste uge indklaget deres egen bror for Advokatnævnet”

På baggrund af sagens oplysninger, herunder [Klager 2]s kommentar om ”en temerær klage til Advokatnævnet” i sin mail af 27. september 2017 til Weekendavisen, lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 2] fik forelagt oplysningerne om sine søskendes klage til Advokatnævnet i telefonsamtalen med Weekendavisens journalist den 26. september 2017.

Pressenævnet er ikke bekendt med, hvad der konkret blev sagt mellem parterne i telefonsamtalen, og har – som sagen er forelagt for nævnet – ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt det er korrekt, at de tre søskende har indgivet en klage over [Klager 2] til Advokatnævnet.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Weekendavisen.

Udsagn om misbrug af familiefond og fællesboet

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over Weekendavisens gengivelse af de tre søskendes beskyldninger om, at [Klager 2] skulle have misbrugt en familiefond.

Der er også klaget over flere af [Person A]s udsagn og beskyldninger mod [Klager 2] samt over Weekendavisens udsagn om [Klager 2].

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

- Familiefonden

[Klager 2] har bestridt udsagnet

”Det er imod fondens bestemmelser, hævder de tre, og de beskylder broderen for i strid med reglerne at sammenblande sine egne og fondens økonomiske forhold.

”

[Klager 2] har henvist til, at sagen har været forelagt for fondsmyndigheden, samt at Civilstyrelsen den 21. december 2016 ikke gav de tre arvinger medhold.

Weekendavisen har henvist til omtale i Jyllands-Posten i januar 2018 og har anført, at Civilstyrelsen ved afgørelse af 16. januar 2018 fastholdt sin tidligere afgørelse om, at bestyrelsen for fonden skal tilbagebetale 75.000 kroner til fonden, og at der samlet blev udbetalt 100.000 kroner i administrations- og bestyrelseshonorarer, hvoraf de fleste penge er gået til [Klager 2] som administrator for fonden.

Civilstyrelsen fandt, ifølge Weekendavisen, at beløbet var for højt, fordi [Klager 2] samtidig havde været bestyrelsesmedlem.

Parterne har givet modstridende oplysninger om sagen, og Pressenævnet er ikke i besiddelse af de omtalte skrivelser/afgørelser fra Civilstyrelsen og fondsmyndigheden.

Det fremgår af artiklen, at de tre søskende, [Person B], [Person A] og [Person C] har klaget til Civilstyrelsen over deres bror [Klager 2]s administration af en familiefond.

Det står således klart for læseren, at de tre søskende og [Klager 2] var modparter i en sag vedrørende en familiefond.

Derefter gengiver Weekendavisen, hvad de tre søskende har beskyldt [Klager 2] for.

Det fremgår ikke af den påklagede artikel, hvad sagens udfald blev.

[Klager 2] har ved sine oplysninger til nævnet bekræftet, at der har verseret en sag hos Civilstyrelsen, og har ikke bestridt oplysningerne om, hvad de tre søskende har beskyldt ham for.

Nævnet lægger derfor til grund, at oplysningerne ikke er ukorrekte.

Pressenævnet finder imidlertid, at udsagnet kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 2].

Udsagnet burde derfor have været forelagt, således at [Klager 2] havde mulighed for at komme med sine bemærkninger til beskyldningen mod ham.

Udsagnet er ikke blandt de dele af artiklen, som Weekendavisen forelagde for [Klager 2] ved mail af 27. september 2017 kl.

18.43.

Pressenævnet kender ikke det nærmere indhold af samtalen mellem Weekendavisen og [Klager 2] den 26. september 2017, men som sagen er oplyst for nævnet, lægger nævnet til grund, at forholdet vedrørende familiefonden ikke blev drøftet under samtalen.

Da udsagnet ikke ses at være forelagt, udtaler nævnet kritik af Weekendavisen.

Nævnet har herved også lagt vægt på, at den påklagede artikels læsere ikke kan forventes at være bekendt med sagens omstændigheder og afslutning.

- [Person A]s udsagn

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at omtalen er et ensidigt og ubalanceret angreb med flere udsagn og beskyldninger fra [Person A] (udsagn 1, 2, 4-6 og 8).

Klagerne finder, at Weekendavisen burde have stillet følgende kritiske spørgsmål til de tre arvinger: ” Hvorfor har I ikke anlagt sag, hvis I mener, at [Klager 2] har modtaget noget som er misbrug?

”

Der er også klaget over for kort svarfrist ved Weekendavisens forelæggelse, samt at Weekendavisen ikke har medtaget klagers kommentarer i tilstrækkeligt omfang.

Følgende af [Person A]s udsagn er påklaget

”»Jeg undrer mig, da der så sent som i 2012 blev taget et lån på 11 millioner.

Jeg spørger derfor min mor, hvad formålet med at optage dette lån er, hvilket hun ikke kan svare på,« fortæller han og fortsætter: »[Klager 2] forklarer, at lånet skulle bruges til at indfri et gammelt lån fra vores fars tid.

Det tager dog ikke mange sekunder at konstatere, at den forklaring ikke passer, da dette gamle lån ifølge tingbogen blev indfriet i 2010.

” (Udsagn 1)

Og

”siger [Person A], der undervejs finder ud af, at både [Klager 2]s og moderens ejendomme – som han har kontrol over - er topbelånte: »Han har stiftet en kolossal gæld i sin egen familie og på sin mors vegne.

Blandt andet opdager jeg, at han har optaget lån i familiens sommerhusgrunde” (Udsagn 2)

Og

”»Det allerværste er, at ud af de godt fire millioner er der 875.157 kroner, som [Klager 2] har forsøgt at skjule i regnskabet, og som er overført til hans advokatfirma, selv om han var vidende om, at firmaet var i økonomiske vanskeligheder,« siger [Person A] og fortsætter: »Han belåner altså grunde, som hans søskende skal arve, og udbetaler dele af provenuet til sit nødlidende advokatfirma velvidende, at han nok aldrig vil være i stand til at betale dem tilbage.

I øvrigt kan vi se, at der både før og efter den undersøgte femårsperiode er optaget lån, hvis provenu vi ikke aner, hvor er havnet.

Det finder vi aldrig ud af, og i øvrigt er alle pengene nok tabt for evigt.«” (Udsagn 3-5)

Samt

”Vi er bange for, at [Klager 2] i mellemtiden fortsætter med at dræne boet.

Derfor har vi anmodet skifteretten om at fratage ham rådigheden over mors bo, så de værdier, der trods alt er tilbage, ikke forsvinder,« siger [Person A].

(Udsagn 6)

Dagen før den trykte artikels udgivelse den 29. september 2017 og to dage før den elektroniske udgave fremsendte [Klager 2] blandt andet følgende bemærkninger til Weekendavisen

[…]

Mine søskende har til bomødet d. 13. september skrevet under boopgørelsen som bekræfter, at de tilsammen har modtaget arveforskud med 3.950.000 og samtidig har de tiltrådt, at jeg i fællesboet havde et lån på kr. 2.429.356 (boopgørelsens s.

9, II, anden post).

Som det fremgår af boopgørelsens s.

10 bliver min arvelod udlagt med posten ” Arven udlægges således: Modregnes i gæld kr. 1.358.353,64.

De tre søskende har således accepteret, at der herefter netto (difference mellem de to ovennævnte beløb) består et privatlån mellem [Klager 1] og mig på kr. 1.071.002,36.

[…]

Juridisk og enhver anden henseende har de tre underskrivende arvinger accepteret denne post.

Dette står i modsætning til de grove beskyldninger, som er gengivet i den modtagne tekst, som jeg må forestille mig, at du efter at have været præsenteret for de ovennævnte uomgængelige faktuelle talstørrelser, ikke blot kan viderebringe.

Der er simpelthen en åbenlys uoverensstemmelse mellem det, man beskylder mig for, og det man har accepteret ved at underskrive ovenstående liste over boets værdier.

[…]

I øvrigt bemærkes, ”Han…” er forkert.

Jeg har ingen fuldmagt.

Min mor råder selv over sine konti og værdier.

Tilsvarende er det faktuelt forkert, at der skrives (som mig) ”… og udbetaler dele af provenuet til sit .

.

”

Noget sådant har ikke fundet sted.

”

[Klager 2] sendte samtidig mail af 28. september 2017 fra revisor [Revisor a], hvoraf det fremgik, at de nævnte 875.157 kroner var et udlån fra [Klager 1]s selskab [Selskabet] til [Klager 2]s advokatfirma, og at beløbet fremgik af de offentligt tilgængelige regnskaber for [Selskabet] under aktiver benævnt ”Andre tilgodehavender”, som det skal ifølge årsregnskabsloven.

Af den påklagede artikel fremgår følgende om [Klager 1] og [Klager 2]s kommentarer til [Person A]s udsagn

”[Klager 2]s kommentar lyder sådan her: »Ifølge arveloven skal sager om påstået misbrug anlægges senest et år efter, at arvingen får viden om udbetalingen, og i alle tilfælde senest fem år efter.

Begge frister er overskredet, så derfor er der ingen sag.«.

”

Og

”Hans mor, [Klager 1], har til gengæld ingen kommentarer, da vi ringer hende op: »Fra Weekendavisen?

Dig vil jeg overhovedet ikke tale med.

I har jo aldrig skrevet noget pænt om [Klager 2].

Du får intet at vide fra mig.

Farvel.« Senere samme dag mailer [Klager 2] os en kopi af et håndskrevet brev, som moderen har sendt til retten.

Hun skriver, at hun selv bestyrer sin formue, og at det ryster hende, at de tre børn nu vil fratage hende rådigheden over den: »Bortset fra lidt tunghørhed er jeg fuldt ud egnet til at tage vare på mine forhold.

Jeg har for nylig fået fornyet mit kørekort, og jeg møder gerne op i Skifteretten for at forklare mig nærmere.«.

”

Det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt [Person A]s udsagn og beskyldninger mod [Klager 2] har støtte i de faktiske forhold.

Nævnet tager derfor ikke stilling til udsagnenes korrekthed.

Pressenævnet finder, at Weekendavisen på tilstrækkelig vis har gjort klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at de påklagede udsagn fremstår som [Person A] subjektive vurderinger og beskyldninger mod broren [Klager 2].

Pressenævnet finder, at udsagnene kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 2].

Udsagnene skulle derfor forelægges forud for artiklens offentliggørelse den 29. september 2017, således at [Klager 2] fik mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Det gælder særligt i en situation, hvor kilden kan være farvet af personlige interesser.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 2] under telefonsamtalen med Weekendavisen den 26. september og mailen af 27. september 2017 kl.

18.43 blev gjort bekendt med artiklens kritiske vinkel.

I mailen af 27. september 2017 kl.

18.43 forelagde Weekendavisen blandt andet [Person A]s udsagn 2, 4-6 og 8 i deres fulde længde samt sidste halvdel af udsagn 1.

Weekendavisen bad [Klager 2] om at sende sine bemærkninger inden klokken 9.00 næste morgen.

Pressenævnet finder som udgangspunkt, at Weekendavisens svarfrist i mail af 27. september 2017 var for kort i forhold til sagens omfang og kompleksitet.

Pressenævnet lægger også vægt på, at der ikke var tale om en artikel af hastende karakter.

[Klager 2] kvitterede imidlertid for Weekendavisens mail af 27. september 2017 samme aften, hvor han, uden at bede om forlængelse af svarfristen, bekræftede, at han ville vende tilbage med svar næste formiddag.

Han sendte sine skriftlige bemærkninger ved 12 tiden næste formiddag (den 28. september 2017) inden artiklens offentliggørelse den 29. september 2017.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Weekendavisens korte svarfrist.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret ikke at medtage [Klager 2]s bemærkninger om, at han hverken har haft fuldmagt til fællesboet eller har udbetalt provenu til sin advokatvirksomhed.

Nævnet har herved lagt vægt på, at [Klager 1]s oplysning om, at hun selv bestyrer sin formue, er medtaget i den påklagede artikel.

Nævnet finder dertil, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret ikke at stille de af klagerne ønskede spørgsmål til de tre søskende: ” Hvorfor har I ikke anlagt sag, hvis I mener, at [Klager 2] har modtaget noget som er misbrug?

” .

Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager 2]s egen kommentar herom er medtaget i artiklen.

Pressenævnet finder imidlertid, at Weekendavisen for at give et retvisende billede burde have medtaget [Klager 2]s kommentarer om, at hans tre søskende den 13. september 2017 underskrev boopgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at de tilsammen har modtaget arveforskud med 3.950.000 og samtidig har tiltrådt, at [Klager 2] efter boopgørelsen har et privatlån hos [Klager 1] på cirka 1.070.000 kroner.

Det samme gør sig gældende i forhold til revisor [Revisor a]s kommentar til de nævnte 875.157 kroner, som [Klager 2] beskyldes for at skulle have forsøgt at skjule.

Nævnet udtaler derfor kritik af Weekendavisen for de manglende oplysninger.

Da Weekendavisen den 6. oktober 2017 efter forudgående godkendelse af [Klager 2] bragte hans genmæle, hvori de relevante beløb fra boopgørelsen var medtaget, finder nævnet imidlertid, at der ikke er grundlag for at pålægge Weekendavisen at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt, jf. medieansvarsloven § 49.

Det samme gør sig gældende i forhold til kritikken vedrørende de nævnte 875.157 kroner, som [Klager 2] beskyldes for at skulle have forsøgt at skjule.

Nævnet har herved lagt vægt på, at [Klager 2] ved sin godkendelse af Weekendavisens forkortede genmæletekst i mail af 4. oktober 2017 accepterede, at revisor [Revisor a]s kommentarer i mail af 28. september og 4. oktober 2017 ikke kom med i genmælet.

- Weekendavisens udsagn

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at nedenstående udsagn fremsat af Weekendavisen er ukorrekte og misvisende (udsagn 3 og 7), ligesom betegnelsen ”den nye revisor” er vildledende, idet revisor [Revisor a] ikke er udskiftet.

De har anført, at de tre arvinger havde modtaget arveforskud, mens [Klager 2] ikke har fået arveforskud, men derimod har lånt penge, som han i vidt omfang har afdraget og forrentet.

Endvidere har de afvist, at [Klager 2] har kunnet handle på egen hånd.

De finder, at artiklen må betragtes som karaktermord på den angrebne parts ”personlighed”, og at Weekendavisen burde have givet [Klager 2] mulighed for at forsvare sig.

Følgende af Weekendavisens udsagn er påklaget

”Men allerværst er vist den karakteristik af [Klager 2]s personlighed, som ligger bag det hele”

Og

”men den nye revisor finder ved et nærstudium ud af, at [Klager 2] i virkeligheden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

” (Udsagn A)

Og

”I opgørelsen har hun [bobestyreren] til en vis grad taget højde for, at [Klager 2] – med eller uden sin mors vidende – allerede har hentet store beløb ud af boet.

” (Udsagn B)

I den påklagede artikel fremstår udsagn A og B i følgende sammenhæng

Ifølge [Klager 2]s oplysninger til den tidligere revisor har han modtaget arveforskud og lån på i alt 1,9 millioner kroner, men den nye revisor finder ved et nærstudium ud af, at [Klager 2] i virkeligheden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

Og

I denne måned når den nye bobestyrer, [Bobestyren], frem til en ny boopgørelse, som sagen kan afsluttes med, hvis alle parter vil skrive under.

I opgørelsen har hun til en vis grad taget højde for, at [Klager 2] - med eller uden sin mors vidende - allerede har hentet store beløb ud af boet.

De tre yngste søskende skriver under, men det gør [Klager 2] og hans mor ikke umiddelbart.

Pressenævnet finder, at udsagnet med beløbet på 4.104.519 kroner fremstår som en faktisk oplysning, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 2].

Udsagnet skulle derfor forelægges, således at [Klager 2] havde mulighed for at komme med sine bemærkninger til udsagnet.

Weekendavisen forelagde udsagnet: ” Hovedkonklusionen fra revisoren er, at han i femårsperioden har overført i alt 4.104.519 kroner til sig selv og sit advokatfirma.

” for [Klager 2], hvilket i den konkrete situation må anses for at være tilstrækkeligt.

De to andre udsagn ses ikke forelagt for [Klager 2].

Nævnet finder, at udsagnene må betragtes som Weekendavisens vurderinger, og at [Klager 2] fik forelagt de væsentlige dele af kritikken mod ham.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Weekendavisens forelæggelse i forhold til ovennævnte tre udsagn.

[Klager 2] kommenterede i sine mails af 28. september 2017 til Weekendavisen ikke konkret beløbet 4.104.519 kroner, men henviste til og vedhæftede mail af 28. september 2017 fra revisor [Revisor a], der bestred beløbet.

Revisor [Revisor a] anførte i sin mail, at Weekendavisen ikke havde taget højde for det, der allerede var tilbagebetalt, og at de tre søskendes revisor [Revisor b]s revisorrapport var ”stærkt fejlbehæftet”.

Derudover fremgik det af [Klager 2]s mails, at hans søskende ved bomødet den 13. september 2017 havde underskrevet boopgørelsen og derved accepteret, at han havde et lån på 2.429.356 kroner, hvori hans arvelod på 1.358.353,64 blev modregnet, således at der består et privatlån mellem [Klager 1] og [Klager 2] på 1.071.002,36 kroner.

Weekendavisen har henvist til revisorrapport ” [Klager 1] – analyse af formueforskydning 2011-2015” af 11. november 2016 fra registreret revisor [Revisor b] fra SR Revision A/S og til Skifteretten i Lyngbys kendelse af 3. oktober 2017, hvori [Klager 2] bliver betegnet ”fuldmagtshaver”.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, om og i hvilket omfang [Klager 2] har haft fuldmagt fra [Klager 1], har modtaget arveforskud og har optaget lån i fællesboet.

Nævnet tager derfor ikke stilling hertil.

Pressenævnet finder imidlertid, at der er væsentlig forskel på, om [Klager 2] har modtaget arveforskud og lån for cirka 4.1 millioner kroner, eller om han skylder [Klager 1] cirka 1.1 millioner kroner.

Selv om Weekendavisen forud for det påklagede udsagn oplyser ” Ifølge [Klager 2]s oplysninger til den tidligere revisor har han modtaget arveforskud og lån på i alt 1,9 millioner kroner” , finder nævnet, at det i artiklen fremstilles som et faktum, at [Klager 2] har modtaget arveforskud og lån på cirka 4,1 millioner, hvilket er bestridt af klagerne både før og efter artiklens offentliggørelse.

Nævnet finder derfor, at Weekendavisen for at give et retvisende billede burde have medtaget [Klager 2]s kommentarer om, at hans tre søskende den 13. september 2017 underskrev boopgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at de tilsammen har modtaget arveforskud med 3.950.000 og samtidig har tiltrådt, at [Klager 2] efter boopgørelsen har et lån hos [Klager 1] på cirka 1.070.000 kroner.

Nævnet har herved også lagt vægt på, at det af [Revisor b]s revisorrapport fremgår, at han og revisor [Revisor a] ikke er enige om et eventuelt arveforskud til [Klager 2] på 800.000 kroner, ligesom revisor [Revisor a] i sin mail er kritisk over for [Revisor b]s revisorrapport.

Weekendavisen må derfor have været bevidst om, at der herskede uenighed om [Klager 2] arveforskud og lån, hvilket burde have fremgået mere klart af artiklen.

Nævnet udtaler derfor kritik af Weekendavisen for den manglende oplysning.

Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at pålægge Weekendavisen at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt, jf. medieansvarsloven § 49.

Nævnet har som ovenfor herved lagt vægt på, at Weekendavisen den 6. oktober 2017 efter forudgående godkendelse af [Klager 2] bragte hans genmæle, hvori de relevante beløb fra boopgørelsen var medtaget.

Selvom nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt at gøre læserne opmærksomme på, at de to revisorer var uenige om opgørelsen vedrørende [Klager 2], finder nævnet, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret ikke at medtage oplysningerne.

I forhold til begreberne ”tidligere revisor” og ”nye revisor”, der kan virke vildledende, da revisor [Revisor a] fortsat er revisor for [Klager 1], finder Pressenævnet, at oplysningerne ikke er af en sådan karakter, at det kan give anledning til kritik.

Vedrørende et eventuelt fuldmagtsforhold finder nævnet, at det fremgår tilstrækkelig klart til sidst i artiklen, at [Klager 1]s selv har oplyst til Weekendavisen, at hun selv bestyrer sin formue.

Dertil har Weekendavisen undladt at tage konkret stilling til fuldmagtsforholdet ved brug af sætningen ”med eller uden sin mors vidende” .

Genmæle

Weekendavisen bragte den 6. oktober 2017 et genmæle fra [Klager 2] i den trykte udgave af Weekendavisen på side 13 i sektion 1, der forinden var accepteret af [Klager 2].

[Klager 1] og [Klager 2] anmodede den 6. oktober 2017 Weekendavisen om at bringe endnu et genmæle.

Genmæleanmodningen var en skrivelse på 22 sider med 10 vedhæftede bilag.

Genmæleanmodningen havde en form og et indhold, der lignede klagen til Pressenævnet af 3. januar 2018.

Weekendavisen afviste at bringe et yderligere genmæle den 11. oktober 2017.

Det følger af medieansvarsloven, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for op-lysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Et genmæle skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, jf. lovens § 36, stk. 1, og § 38, stk. 1.

Pressenævnet finder, at klagernes skrivelse af 6. oktober 2017, hvori de anmoder om genmæle, har en form og et indhold, der indeholder henvisninger, citater, kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1.

Allerede på denne baggrund finder Pressenævnet, at Weekendavisen var berettiget til at afvise anmodningen om genmæle.

Denne del af klagen afvises uden nærmere behandling.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Weekendavisen og weekendavisen.dk at offentliggøre nævnets kendelse med følgende tekst til en illustration af nævnets logo

“[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Weekendavisen

[Underrubrik]

Nævnet kritiserer Weekendavisen for at bringe krænkende beskyldninger mod [Klager 2] uden, at han fik mulighed for at udtale sig.

[tekst]

Weekendavisen bragte i september 2017 artiklen ” Det bliver ikke i familien ”, hvori det blandt andet blev omtalt, at [Klager 2]s tre søskende havde klaget til Civilstyrelsen over hans administration af en familiefond.

[Klager 2] klagede til Pressenævnet blandt andet over følgende udsagn i Weekendavisens omtale: ”Det er imod fondens bestemmelser, hævder de tre, og de beskylder broderen for i strid med reglerne at sammenblande sine egne og fondens økonomiske forhold.

” , som han mener er usandt.

Pressenævnet kritiserer Weekendavisen for ikke at give [Klager 2] mulighed for at komme med sine bemærkninger til beskyldningen mod ham.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk”

For så vidt angår weekendavisen.dk skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

¬ Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

¬ Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

For så vidt angår Weekendavisens arkiv på weekendavisen.dk skal det således sikres, at nye læsere af den påklagede artikel bliver gjort opmærksom på Pressenævnets kritik, hvis det fortsat er muligt at købe adgang på hjemmesiden.

For så vidt angår den trykte udgave af Weekendavisen skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (Weekendavisen har anført: ”På fremtrædende plads i den sektion, hvor artiklen har stået.

”).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 4. september 2018

1.

Optaget lån i 2015 i din mors hus i [Bynavn 1] kr. 2.000.000, dette beløb er anvendt som følger

2.

Stigning i gæld i perioden 2011-2015 beskrevet som 9,7 mio.kr., er forkert, ændringen kan ses af følgende

3.

Hovedkonklusion fra uvildig revisor om at ”han” (jeg går ud fra det er [Klager 2] der menes) i perioden har overført i alt kr. 4.104.519 til sig selv og sit advokatfirma.

Revisorens konklusion er faktuelt forkert, bl.a. idet der slet ikke er taget højde for det der samtidig er tilbagebetalt i perioden.

Beløbet kan i afrundede tal specificeres som følger, som det burde have været opgjort

4

Beløb nævnt i artikel kr. 875.157 som påstås forsøgt skjult.

At beløbet skulle være forsøgt skjult er jeg helt uforstående overfor.

Der er tale om et udlån fra

1.

Et medie har pligt til at anvende en afbalanceret reportage og redigering.

2.

Et medie må ikke indskibe sig med den ene part og blot fungere som ”mikrofonholder” endsige propagandaredskab for den pågældende, ensidige kilde eller part.

3.

Forpligtelserne, jf. pkt. 2 er så meget desto mere skærpet, når der er tale om to stridende private parter.

4.

Forpligtelserne indebærer, at der skal foretages uafhængig selvstændige research.

Et medie kan ikke basere sig på ensidige beskrivelser fra den ene side, og kan ikke anvende den metode at frasortere modstridende fakta.

5.

Når en eller flere privatpersoner angribes, skal der gives mulighed for - effektivt - at kunne forsvare sig.

Dette indebærer bl.a. følgende forpligtelser

a.

Afhængig af sagens kompleksitet skal der gives passende tid for den angribende [angrebne?

) part til at forsvare sig.

Der kan ikke spekuleres i at de angrebne ikke for mulighed for at forsvare sig.

a.

Fremkommer der materiale, skal journalistens arbejde tage hensyn hertil.

Navnlig materiale, hvorved en person forsvarer sig, kan ikke ignoreres, hvis det kan have betydning for fremstillingen.

a.

Der skal foretages en saglig afvejning, hvori hensynet til begge parter i en konflikt tilgodeses.

a.

Forpligtelserne er selvsagt yderligere skærpet, når det drejer sig om forhold der ikke er undergivet nogen særlig akut nødvendighed.

a.

Der må ikke af mediet eller dets journalist efterfølgende fremtures i andre medier i god tro.

”