Fastholdelse af strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige, tilstrækkelig partshøring af virksomheden, grundlag for Arbejdstilsynets reaktionsvalg samt nævnets kompetence

Fastholdelse af strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige, tilstrækkelig partshøring af virksomheden, grundlag for Arbejdstilsynets reaktionsvalg samt nævnets kompetence

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige.

Vedr.

partshøring

Et enigt nævn vurderede, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet havde foretaget en tilstrækkelig partshøring.

Om nedstyrtning fra tag

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og vurderede at arbejdet på ulykkestidspunktet ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige.

Om reaktionsvalg

Et enigt nævn vurderede, at der er grundlag for Arbejdstilsynets reaktion i form af et påbud, som skal efterkommes straks.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg samme dag, som ulykken var sket.

Om anmeldelse til politi og bødepålæg

Et enigt nævn fandt, at nævnet efter reglerne i arbejdsmiljøloven ikke havde kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrørte Arbejdstilsynets grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. august 2018 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. marts 2018 med strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet har foretaget en tilstrækkelig høring af [navn udeladt] forud for afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 21. marts 2018 med strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige på [adresse udeladt].

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der er grundlag for Arbejdstilsynets reaktion i form af et påbud, der skal efterkommes med det samme (strakspåbud).

Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klage over Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

B E G R U N D E L S E R

Vedr.

partshøring

[Navn udeladt] anfører i klagen, at det fremgår af besøgsrapporten, at virksomheden vil få et brev med en beskrivelse af de forhold, som Arbejdstilsynet så/fik oplyst af virksomheden, men at virksomheden ikke har modtaget sådant et brev eller haft mulighed for at komme bemærkninger til sagen, inden Arbejdstilsynet traf afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet den 15. februar 2018 ved [adresse udeladt] har foretaget en tilstrækkelig partshøring af [navn udeladt].

Nævnet lægger vægt på, at ejeren af virksomheden, [navn udeladt], var til stede under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 15. februar 2018 og fremkom med oplysningerne, og at oplysningerne, der ligger til grund for Arbejdstilsynets strakspåbud, er af overskuelig og enkel karakter.

Nævnet lægger desuden vægt på, at [navn udeladt] efterfølgende har fået en fuldstændig beskrivelse af de faktiske forhold og en begrundelse for Arbejdstilsynets påbud i Arbejdstilsynets skriftlige afgørelse af 21. marts 2018, og at virksomheden således har haft mulighed for at kontrollere de faktiske oplysninger i påbuddet.

Det fremgår af forvaltningsloven, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det gælder ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn, der taler imod en sådan udsættelse.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om nedstyrtning fra tag

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet på ulykkestidspunktet den [dato udeladt] ved [adresse udeladt] ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra tag ved overgang til stige.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at der på ulykkestidspunktet blev anvendt en ikke godkendt stige, der ikke var fastgjort eller på anden måde sikret mod udskridning.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at der var 2,7 meter fra tagkant til jord, og at der var hårdt underlag på jorden i form af flisebelægning samt kantsten hævet op over fliseniveau.

Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at en ansat fra [navn udeladt] var i gang med skorstensfejning, da den ansatte faldt ned fra stigen ved overgang fra tag til stige, idet stigen knækkede sammen/skred.

Nævnet lægger desuden til grund, at der var andre stiger til rådighed i firmabilen, og at den ansatte var instrueret i det konkrete arbejdes udførelse.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om reaktionsvalg

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der er grundlag for Arbejdstilsynets reaktion i form af et påbud, som skal efterkommes straks.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg samme dag, som ulykken var sket.

Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 24. april 2018 har oplyst, at Arbejdstilsynet intet har fået oplyst om efterkommelsen under tilsynet, hvorfor der er fremsendt strakspåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om anmeldelse til politi og bødepålæg

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at nævnet efter reglerne i arbejdsmiljøloven ikke har kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrører Arbejdstilsynets grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af påbuddet, ikke er en afgørelse efter arbejdsmiljøloven.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynets anmeldelse eller beslutning om bødepålæg ikke fastslår, hvad der er ret i en given situation i forhold til arbejdsmiljøloven.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

En klage over Arbejdstilsynets eventuelle beslutning om at anmelde virksomheden til politiet, kan rettes til direktøren for Arbejdstilsynet og herefter til Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

[Navn udeladt] har i klagen af 9. april 2018 anført, at virksomheden først modtager den skriftlige afgørelse 5 uger efter, hvorfor virksomheden finder, at den lange sagsbehandling må medføre en ophævelse, idet det er i strid med Arbejdstilsynets kvalitetsprocedure G-201, hvoraf fremgår, at den skriftlige afgørelse skal udarbejdes og sendes til virksomheden inden 7 dage.

Virksomheden anfører desuden, at det fremgår af besøgsrapporten, at virksomheden vil få et brev med en beskrivelse af de forhold, som Arbejdstilsynet så/fik oplyst af virksomheden, som virksomheden endnu ikke har haft mulighed for at komme bemærkninger til.

Virksomheden bemærker i den forbindelse, af det fremgår af besøgsrapporten, at Arbejdstilsynet vil vurdere virksomhedens bemærkninger, inden Arbejdstilsynet træffer afgørelsen, men at virksomheden ikke har fået et brev fra Arbejdstilsynet om virksomhedens eventuelle bemærkninger, som det oplyses i besøgsrapporten.

Virksomheden er desuden ikke enig i Arbejdstilsynets begrundelse for strakspåbuddet, idet der på den pågældende opgave var truffet de nødvendige forholdsregler, som medarbejderne havde pligt til at følge iht.

virksomhedens indarbejdede sikkerhedsforskrifter.

Virksomheden anfører i den forbindelse, at det var medarbejderen, der desværre ikke fulgte instruktionen.

Virksomheden anfører endvidere, at problemet var løst inden Arbejdstilsynet ankom, idet virksomheden straks efter skaden gentog og skærpede instruktionen over for de ansatte i virksomheden, hvorfor virksomheden ikke finder, at der kan træffes afgørelse i form af et strakspåbud om noget, som virksomheden allerede har løst på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet ankommer til ulykkesstedet.

Virksomheden anfører endelig, at det er misvisende, at der 3 steder i samme skrivelse oplyses om, at Arbejdstilsynet nu vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde.

Skadelidte har i supplerende bemærkninger af 7. maj 2018 oplyst, at skadelidte støtter virksomhedens klage.

Skadelidte finder, at skadelidtes handling i den aktuelle situation, som [navn udeladt] ikke havde nogen indflydelse på, ikke burde give anledning til eventuel retslig tiltale eller bøde, idet skadelidte handlede imod instruktioner.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal indledende henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 24. april 2018, hvori Arbejdstilsynet oplyser, at Arbejdstilsynet desværre er uden forklaring på den lange tid, der er gået fra besøg til fremsendelse, og at Arbejdstilsynet naturligvis skal beklage overfor klager, men at det ikke kan føre til afgørelsens ugyldighed, hvilket nævnet er enig i.

Nævnet skal i forhold til klagers bemærkninger vedrørende besøgsrapporten henvise til Arbejdstilsynets forklaring i udtalelsen.

Nævnet skal desuden bemærke, at uanset, at virksomheden har instrueret de ansatte, er det virksomheden, der som arbejdsgiver har ansvaret for at føre tilsyn med, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet skal endvidere bemærke, at det forhold, at den ansatte eventuelt måtte have handlet i strid med virksomhedens instruktion ikke har betydning for, om der kan træffes afgørelse efter arbejdsmiljøloven, men kan have betydning ved en eventuel straffesag.

Nævnet skal i forhold til klagers bemærkninger om, at problemet allerede var løst inden Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, bemærke, at nævnet lægger Arbejdstilsynets oplysning om, at den tilsynsførende intet om efterkommelsen fik oplyst under tilsynet, til grund.

Nævnet skal i den forbindelse desuden henvise til Arbejdstilsynets oplysning i udtalelsen om, at en afgørelse uden handlepligt har samme retsvirkning som et strakspåbud.

Nævnet skal endelig bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrører Arbejdstilsynets grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelse

● § 77, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om arbejdets udførelse

● § 38, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø

● § 13 stk. 1, nr. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev af 7. maj 2018 fra skadelidte.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

…

Særlige krav

§ 13.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

…

1.

at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,

2.

…

3.

…

4.

…

5.

…