Legislator Case Law & Legislation
W20180962025 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0149

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9620 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0149

KEN#LOKDOK23 2018 9620 Valid

Klage afvist på grund af manglende anmeldelse

En person klagede over en artikel bragt i årsberetning 2016/17 for Sankt Petri Skole, der blev offentliggjort på skolens hjemmeside sanktpetriskole.dk.

Da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.

KEN#LOKDOK23 2018 9620 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Skolens historie skrives, igen” bragt i årsberetning 2016/17 for Sankt Petri Skole, offentliggjort på Sankt Petri Skoles hjemmeside sanktpetriskole.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at skolen i sin årsberetning 2016/17 på side 6 har fremført faktuelt forkerte påstande, der har en skadelig effekt på hendes fars omdømme.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Da hjemmesiden sanktpetriskole.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over sanktpetriskole.dk hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Afgjort den 30. juli 2018

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →