Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold
Statutory Text (5 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold
J.
nr. 18-19331
En mand klagede over, at et hospital kun sendte en kopi af en indkaldelse af hans søn til barnets moder.
Hospitalet oplyste, at deres it-system var sat således op, at der ved indkaldelse af børn under 15 år som udgangspunkt blev sendt orientering til begge forældre.
Da det beroede på en fejl, at manden ikke havde modtaget en orientering i det konkrete tilfælde, vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling pga.
køn.
Derfor fik manden ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke modtog information om sin søn fra det indklagede hospital.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det indklagede hospital har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.
Sagsfremstilling
Den 12. februar 2018 sendte det indklagede hospital et brev med indkaldelse af klagers søn.
Brevet var stilet klagers søn, hvis navn og adresse var anført i adressefeltet.
Af brevet fremgår desuden
”[…]
Kopi af dette brev er sendt med digital post til din mor, fordi du er under 15 år.
Der er ikke sendt kopi af brevet, hvis din mor ikke er tilmeldt Digital Post.
Hvis der er vedlagt bilag i dit brev, er de ikke vedlagt i kopien til din mor.
[…]”
Der blev ikke sendt kopi af brevet til klager.
Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 15. februar 2018.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at indklagede alene sendte information om hans søn til sønnens mor.
Dette er diskrimination af klager, som far, i forhold til klagers kone, som mor, og derved en diskrimination af mænd i forhold til kvinder.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke haft til hensigt at undlade at orientere klager på baggrund af køn.
Det beror på en fejl, at sekretærerne ved det indklagede hospital ikke har været orienteret om brug af pop-up dialog i forbindelse med oprettelse af indkaldelsesbreve til patienter under 15 år, som ikke har e-boks.
I det konkrete tilfælde fik sekretærerne mundtligt oplyst patientens mors
cpr.nr., som de skrev ind i systemet, og de brugte dermed ikke pop-up dialogen.
Såfremt pop-up dialogen havde været brugt, havde begge forældre modtaget kopi af indkaldelsesbrevet.
Fremadrettet skal sekretærerne benytte denne pop-up dialog, således at den/de forældre, som er registreret til at have forældremyndigheden i folkeregistreret, vil modtage indkaldelsesbrevet.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over påstået forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingsloven.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle offentlige myndigheder.
Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for forskelsbehandling på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagedes it-system er sat således op, at der ved indkaldelse af børn under 15 år som udgangspunkt tilgår begge forældre orientering om indkaldelsen.
I den konkrete situation anvendte sekretærerne ved en fejl ikke den såkaldte pop-up dialog.
Ved korrekt anvendelse havde begge forældre modtaget orientering om indkaldelsen.
I stedet var det alene moren, der modtog orientering om indkaldelsen, idet indklagede mundtligt havde fået morens cpr.nr.
På den baggrund vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling pga.
køn.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligestillingsloven
<18-19331>
-
§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
-
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
-
§ 1 a om lovens anvendelsesområde
-
§ 2 om forbud mod forskelsbehandling
-
§ 2, stk. 4, om bevisbyrden