Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold

J.

nr. 2017-6811-40671

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en sag om tildeling af støtte i medfør af den sociale lovgivning.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en sag om tildeling af støtte i medfør af den sociale lovgivning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager modtager førtidspension.

Klager ansøgte den 21. februar 2017 kommunen om økonomisk hjælp i perioden april-juni 2017 i henhold til § 81 i Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), fordi klagers terminsydelse ville stige.

I fortsættelse heraf ansøgte klager den 5. marts 2017 kommunen om økonomisk hjælp til fysioterapibehandlinger i henhold til aktivlovens § 82.

Kommunen traf den 9. marts 2017 afgørelse om, at klager ikke var berettiget til den ansøgte støtte i medfør af aktivlovens §§ 81 og 82.

Efter klage over afgørelsen den 10. marts 2017 genoptog kommunen sagen den 10. april 2017 og traf afgørelse om, at klager fortsat ikke var berettiget til den ansøgte støtte.

Indklagede stadfæstede den 12. juli 2017 afgørelsen fra kommunen med den begrundelse, at klager dels ikke var berettiget til økonomisk støtte i medfør af aktivlovens § 81, fordi hun ikke havde været udsat for udefrakommende ændringer i sine forhold og dels ikke var berettiget til økonomisk hjælp til fysioterapibehandlinger i henhold til aktivlovens § 82, da hun efter indklagedes skøn selv havde økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. juli 2017.

Klager har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med henvisning til princippet om ikke- diskrimination i FN’s handicapkonvention og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Klager gør gældende, at indklagede i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention er forpligtet til automatisk at tildele borgere på førtidspension ydelser i henhold til lov om aktiv socialpolitik, og at indklagede efter klagers opfattelse diskriminerer personer med psykiske handicap i sager om tildeling af hjælpemidler efter lov om social service sammenlignet med personer med fysiske handicap.

Klager har yderligere gjort gældende, at indklagede i sin sagsbehandling generelt ikke holder sig inden for principperne i FN’s handicapkonvention, og at indklagede generelt forskelsbehandler personer med psykiske og kognitive handicap sammenlignet med personer med fysiske handicap.

Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Klagen angår spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes behandling af klagers sag om ret til enkeltydelser og sygebehandling i henhold til §§ 81 og 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Klagen angår derudover spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af handicap, idet indklagede efter klagers opfattelse ikke tildeler ydelser i henhold til lov om aktiv socialpolitik og lov om social service til førtidspensionister og psykisk handicappede i samme omfang, som det sker til personer med fysiske handicap.

Forskelsbehandlingsloven beskytter alene mod forskelsbehandling på grund af handicap inden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan bl.a. henvise til afgørelserne af 19. marts 2014 (sag nr. 2013-6811- 12021) og 9. februar 2018 (sag nr. 17-29496), hvor nævnet i begge sager vurderede, at klage over beregning af pension ikke angår forhold inden for arbejdsmarkedet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2017-6811-40671>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

-

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3 om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling