Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0102

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0102

Forsker får ikke genoptaget sag om FORSKERforums omtale af klimaproblemer

En klimaforsker anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag vedrørende FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem”.

Pressenævnet udtalte i februar 2018 kritik af FORSKERforum for ikke at give klimaforskeren mulighed for at besvare beskyldninger fra en anden klimaforsker i sammenhæng med, at de blev fremsat.

I sin anmodning om genoptagelse bestred klimaforskeren, at han skulle tilhøre et mindretal af klimaforskere.

Han medsendte som dokumentation nye oplysninger.

Pressenævnet fandt, at det ikke havde afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse i februar 2018, om klimaforskeren kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere eller ej.

Pressenævnet fandt, at klimaforskeren hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Nævnet afslog derfor at genoptage sagen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2017-80-0032, [Klager] mod FORSKERforum, som nævnet traf afgørelse i den 6. februar 2018.

Sagen vedrørte FORSKERforums omtale af klimaforandringer.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet kritik af FORSKERforum for manglende forelæggelse af kritiske udsagn.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da han mener, at der er faktuelle fejl i kendelsen, ligesom han mener, at han har nye oplysninger af betydning for sagen.

1 Sagsfremstilling

[Klager] klagede den 9. oktober 2017 til Pressenævnet over FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” bragt den 28. september 2017.

I Pressenævnets kendelse hedder det blandt andet

”[…]

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans

Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” indeholder krænkende og forkerte oplysninger om ham uden at forelægge disse forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det fremgår yderligere, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Derudover skal angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Følgende udsagn fremgik af den påklagede artikel

”Artiklen spurgte til orkaners sammenhæng med de globale klimaforandringer, men klimainteresserede ved, at der indlejret i den problematik ligger spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabt - hvilket 97 pct. af klimaforskerne er enige i - og dermed også, om der kan/skal gøres noget ved det problem.

Det var også centralt i orkan-debatten i USA.

Her påstår klimaskeptikere, at orkaner ikke er et produkt eller er forværret af menneskeskabt global opvarmning.

”

FORSKERforum har under sagens behandling i Pressenævnet anført følgende om [Klager]

”Han studerer klimaet i sol-perspektiv, og hans konklusion er kendt: Der er overdreven fokus på (den menneskeskabte) opvarmning af kloden, for solens naturkraft kan have en dominerende rolle i disse års temperaturstigninger.

”

Derudover har [Klager] henvist Kristeligt Dagblads artikel ” Er klimaforskningen den nye inkvisition?

” bragt den 9. oktober 2017, hvor følgende fremgik

”Endnu en gang blev han miskrediteret som klimaforsker, fordi han ikke ”fulgte partilinjen”, men sagde det, hans egen forskning viser: At de voldsomme orkaner for nylig - og voldsomme orkaner i det hele taget - ikke er et resultat af eller et bevis på de generelle klimaforandringer.

”

På baggrund af ovenstående, og eftersom [Klager] ikke over for Pressenævnet har bestridt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere, lægger Pressenævnet til grund, at oplysningen herom ikke er ukorrekt.

- Udsagnene ”klimaskeptiker” og ”rumforsker”

[Klager] har klaget over udsagnene ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ” og har anført, at han korrekt betegnes som klimaforsker.

Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn, hvor [Klager] betegnes som ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ” klart fremstår som FORSKERforums og kilden [Person A]s vurderinger af [Klager].

Pressenævnet udtaler ikke kritik af FORSKERforum for at bringe vurderingerne uden først at forelægge disse for [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] siden 2013 har været ansat som seniorforsker på Dansk Rumforskningsinstitut (DTU Space), og at Kristeligt Dagblads kommentar om, at [Klager] ikke kunne betegnes som ” klimaskeptiker ”, var medtaget i den påklagede artikel.

Nævnet udtaler således ikke kritik i forhold til udsagnene ” klimaskeptiker ” og ” rumforsker ”.

[Udklip af afsnittet ”[Person A]s udsagn” , hvor Pressenævnet udtalte kritik af manglende forelægge af kritiske udsagn]

- Udsagn vedrørende ”de tre procent klimabenægtere”

[Klager] har anført, at den omstændighed, at den påklagede artikel er bragt i sammenhæng med tidsskriftets forsideartikel og de to artikler om klimaforandringer (på side 16 og 17), betyder, at læseren vil få opfattelse af, at han må tilhøre ”en gennemført uredelig tre procent gruppe af »klimabenægtere« ”, der bedriver ”dårlig, fiflet videnskab, behæftet med fejl og ofte en afspejling af forfatterens (politiske) ideologi” , fordi han er hovedkilde i Kristeligt Dagblads artikel.

Af tidsskriftets forsideartikel ” Konsensus: ’De 97 procent’” fremgik blandt andet

”Ikke overraskende stod der to fronter med klimaforskere på den ene side og klima-benægtere på den anden – og til de sidste hører præsident Trumps stab.

[…]

”Problemet er, at det foregives, at man stiller uenige videnskabsfolk over for hinanden med lige gyldige vurderinger.

Men 95-97 pct. af klimaforskerne mener altså, at en stor del af klimaforandringerne er menneskeskabte.

Og så er det jo helt skævt at give de 3 pct. samme vægtning.

Dermed tror almindelige mennesker, at der er stor uenighed om klimaforskere om spørgsmålet – og dermed at klima-forandringer måske ikke er menneskeskabte…”, siger professor og klimaforsker [Person A].

[…] Og derfor bør forskerverdenen og medierne tage disse 95-97 pct. alvorligt”, siger [Person A] som kommentar til den amerikanske hurricane-debat og til et dansk eksempel på en forvreden historie, som FORSKERforum har forelagt hende.

”

På side 16 fremgik det herefter af artiklen ”KONSENSUS: 97 pct. klimaforskere enige”

”Nu viser et supplerende studie af de tre procent klimabenægtende forskningsartikler tilmed, at de er udtryk for dårlig, fiflet videnskab, behæftet med fejl og ofte en afspejling af forfatterens (politiske) ideologi.

Det konstaterer den amerikanske klimaforsker [Person B]s forskerhold, som har gennemgået 38 skeptiske artikler fra det seneste årti […]”

Af den påklagede artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” (bragt på side 18-19) fremgik indledningsvis følgende

”Det er eksempel på en helt forvreden forsidehistorie, når Kristeligt Dagblad konkluderer, at 'forskere er uenige', ved at sætte vurderinger fra en rumforsker, der er kendt klimaskeptiker, over for en meteorolog, som er ekspert i klima,” siger professor og klimaforsker [Person A].

[Person A] kommenterer Kristeligt Dagblads forsideartikel ”Forskere uenige: Er orkanerne vores egen skyld?

” (12. sept.).

”

Det fremgår af ovenstående, at der hersker uenighed blandt klimaforskere i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej.

I artiklerne bringes der udsagn fra kilder, der er kritiske over for det omtalte mindretal af klimaforskere.

Kilden [Person A] retter derudover kritik mod Kristeligt Dagsblads artikel ”Forskere uenige: Er orkanerne vores egen skyld?

” .

Hendes kritik går især på, at Kristeligt Dagblad ikke gav læseren et retvisende billede af, at uenigheden blandt klimaforskere udgør 97 pro-cent over for 3 procent.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder, at FORSKERforum ikke har tilsidesat de vide rammer for redigering ved at bringe den påklagede artikel i sammenhæng med forsideartiklen og de øvrige artikler om klimaforandringer.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at FORSKERforum har bragt vurderinger fra henholdsvis kilden [Person A] og den amerikanske klimaforsker [Person B]s forskerhold, da det klart fremgår for læseren, hvem kilderne er, og hvad de er citeret for.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at FORSKERforum forelagde kritikken af Kristeligt Dagblads artikel for Kristeligt Dagblad, og at dagbladets kommentarer til kritikken blev bragt i sammenhæng.

Nævnet har også lagt vægt på, at det ikke er bestridt af [Klager], at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

”

2 [Klager]s synspunkter

Den 28. februar 2018 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Af [Klager]s anmodning fremgår blandt andet følgende

”Jeg anmoder hermed Pressenævnet om at genoptage sagsbehandlingen af ovennævnte sag, idet der dels er faktuelle fejl i kendelsen, og dels er fremkommet nye oplysninger i sagen, som efter min mening kan føre til et andet udfald.

Pressenævnet har i sin kendelse kritiseret FORSKERforum for manglende forelæggelse af kritiske udsagn, men har ikke udtalt kritik af omtalen af mig som ”klimaskeptiker”, og det er dette klagepunkt, jeg ønsker genoptaget.

Udtrykket ”klimaskeptiker” har ikke nogen entydig definition og vurderingen af, hvorvidt udtrykket er nedsættende afhænger derfor af den konkrete sammenhæng, og det er her, der er fremkommet nye oplysninger, hvilket uddybes nedenfor.

I min klage af 9. oktober 2017 har jeg argumenteret med, at anvendelsen af udtrykket ”klimaskeptiker” i den påklagede artikels kontekst er krænkende og agtelsesforringende, for eksempel når ”klimaskeptikere” modstilles overfor ”forskere og miljøfaglige journalister”.

Pressenævnet har modsat vurderet, at FORSKERforum ikke har tilsidesat de ret vide rammer for redigering, ligesom nævnet har argumenteret med, at det ”også [har] lagt vægt på, at det ikke er bestridt af [Klager], at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere”.

Den sidste påstand er faktuelt forkert, idet jeg netop i min klageskrivelse udførligt har redegjort for min forskningsmæssige baggrund og flere af mine forskningsresultater (bilag 1 side 4-5), hvoraf det tydeligt fremgår, at min forskning ikke kan betragtes som tilhørende et ”mindretal”.

Under mine forskningsresultater har jeg blandt andet fremhævet, hvordan jeg sammen med en række grupper i udlandet har bidraget med fremtrædende klimamodelleringer til den seneste rapport fra FN’s klimapanel, ligesom jeg sammen med andre udenlandske grupper har bidraget med modelberegninger til den kommende særrapport fra FN’s klimapanel om 1,5 graders global

opvarmning.

Det kræver næppe yderligere argumentation at påpege, at klimamodelleringer, som udgives af FN’s klimapanel ikke udføres af et ”mindretal” af klimaforskere.

Nogle af mine forskningsresultater indgår i øvrigt i en af de nyeste lærebøger i klimamodellering (H.

Goosse, Climate System Dynamics and Modelling, Cambridge University Press, 2015).

Jeg kan i øvrigt også formelt dokumentere, at mine forskningsresultater ikke tilhører et mindretal af klimaforskere.

Den såkaldte 97% konsensus, som citeres udførligt i den påklagede artikel i FORSKERforum, og som nævnet også omtaler i sin kendelse, bygger som nævnt i FORSKERforums artikel på en undersøgelse af 11.944 videnskabelige klimaartikler i perioden 1991-2011 af James Cook og medarbejdere (Eniron.

Res.

Lett., bind 8, 2013).

Undersøgelsen viste, at 66% af artiklerne ikke udtrykker nogen mening om årsagerne til global opvarmning, og af de 34%, som udtrykker en mening, angiver 97% af artiklerne, at menneskelige aktiviteter bidrager til den globale opvarmning.

Dette udgør den såkaldte 97% konsensus.

En meget lille andel, nemlig 2% af disse artikler, kvantificerer det menneskeskabte bidrag og angiver, at det udgør mere end halvdelen af klimaændringerne, mens 95% af artiklerne blot angiver, at mennesket i et eller andet omfang bidrager (“Explicitly endorses but does not quantify or minimize anthropogenic global warming”).

Jeg har undersøgt de af mine faglige artikler, der indgår i opgørelsen, og de er alle kategoriseret som hørende til de 95% af artiklerne, der angiver, at mennesket i en eller anden udstrækning bidrager til den globale opvarmning, men uden at kvantificere dette.

Mine egne forskningsresultater indgår således i den omtalte 97% konsensus.

Jeg må således både med henvisning til dokumentationen i min klage af 9. oktober 2017 samt den ovenfor nævnte videnskabelige undersøgelse af klimaartikler afvise nævnets formodning om, at mine ”forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere”.

I min klage har jeg som nævnt påklaget karakteristikken ”klimaskeptiker” på grundlag af den samlede kontekst, som omtalen af mig indgik i.

FORSKERforum har imidlertid nu i en helt ny omtale af Pressenævnets kendelse […] forklaret deres læsere, hvordan udtrykket i den påklagede artikel skal forstås

”Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3 procent, som har den tilgang”.

Dette er en ny oplysning, hvor FORSKERforum nu selv erkender, at de anvender udtrykket med en nedsættende og krænkende hensigt.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018 i sag nr. 2017-80-0032, [Klager] mod FORSKERforum.

Ved behandlingen af nævnets kendelse af 6. februar 2018 deltog følgende medlemmer: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

[Klager] har anmodet om, at behandlingen af nævnets sag genoptages, da han mener, at der er faktuelle fejl i kendelsen, ligesom han mener, at han har nye oplysninger af betydning for sagen.

Han har bestridt, at hans forskning kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere, og at han kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Han har blandt andet henvist til, at udtrykket ”klimaskeptiker” ikke har nogen entydig definition, hvorfor den sammenhæng udtrykket anvendes i, er afgørende.

Han har i den relation henvist til FORSKERforums efterfølgende forklaring af, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” i den påklagede artikel skal forstås.

På baggrund af [Klager]s klage af 9. oktober 2017 lagde Pressenævnet i kendelse af 6. februar 2018 til grund, at det ikke er ukorrekt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

I forhold til udsagnet ”klimaskeptiker” bemærkes det, at Pressenævnet i kendelsen af 6. februar 2018 ikke tog stilling til, hvad udsagnet konkret dækker over.

Pressenævnet fastslog derimod, at det i den påklagede artikel klart fremstod som FORSKERforum og kilden [Person A]s vurderinger at betegne [Klager] som ”klimaskeptiker”, hvilket nævnet ikke udtalte kritik af.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, om [Klager]s forskningsresultater kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere.

Nævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” konkret skal defineres, herunder hvordan udsagnet bør eller kan anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

[Klager] har i sin anmodning om genoptagelse konkret bestridt, at han tilhører et mindretal af klimaforskere.

Til støtte herfor har han indsendt ”nye oplysninger” vedrørende den videnskabelige ” undersøgelse af 11.944 klimaartikler i perioden 1991-2011 af James Cook og medarbejdere” .

Nævnet bemærker i den henseende, at oplysningerne ikke betragtes som ”nye” i den forstand, at de først er blevet tilgængelige/offentlige efter nævnets kendelse i februar 2018.

Den senere fremkomst af oplysningerne synes ikke at skyldes et for [Klager]s undskyldeligt forhold.

Pressenævnet finder, at det ikke har afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018, om [Klager] ud fra sin beskrivelse af sin forskningsmæssige baggrund og forskningsresultater kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere eller ej.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det blandt andet fremstod klart for læserne, at FORSKERforum bragte citater og vurderinger fra henholdsvis kilden [Person A] og den amerikanske klimaforsker [Person B]s forskerhold.

Da [Klager] hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, afslås anmodningen om genoptagelse.

Behandlingen af sagen genoptages derfor ikke.

Afgjort den 22. maj 2018