Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0071

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0071

Jysk Fynske Medier får ikke kritik for at omtale en person ”stråmand”

En politiassistent klagede over, at Jysk Fynske Medier i september 2017 i relation til omtale om konkursrytteri betegnede ham som ”stråmand” for sin brors virksomhed.

Broren var på tidspunktet for omtalen blandt andet tiltalt i en straffesag for forhold i en forretningsmodel, som broren havde anvendt til at drive forretning på at overtage nødlidende virksomheder, der efterfølgende gik konkurs.

Politiassistenten klagede blandt andet over, at omtalen krænkede hans privatliv.

Han anmodede derudover blandt andet om at få fjernet de private oplysninger.

På baggrund af politiassistentens funktion i sin brors virksomhed, fandt Pressenævnet, at omtalen ikke krænkede hans privatliv.

Selv om oplysningerne i artiklen var til skade for politiassistenten, fandt nævnet heller ikke grundlag for at kritisere Jysk Fynske Mediers afvisning af at fjerne oplysninger fra artiklen.

[Klagers bror] har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over artiklen ” Konkurskongens topstråmand er politiassistent” bragt den 21. september 2017 i Jysk Fynske Mediers elektroniske medier og den 22. september 2017 i Jysk Fynske Mediers 13 dagblade, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen vedrører også Jysk Fynske Mediers afslag på genmæle.

Sagen er behandlet sammen med sagerne 2017-80-0066: [Klagers bror] mod Jysk Fynske Medier og 2018-80-0119: [Klagers bror] mod Horsens Posten.

[Klager] har klaget over, at artiklen krænker hans privatliv, samt at overskriften er misvisende.

1 Sagsfremstilling

Forud for den påklagede artikel

Jysk Fynske Medier bragte den 18. september 2017 artiklen ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” med samme eller ensartet indhold på hjemmesiderne fyens.dk, viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), dagbladet-holstebro-struer.dk, folkebladetlemvig.dk, stiften.dk (Århus Stiftstidende), hsfo.dk (Horsens Folkeblad), dagbladetringskjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern), amtsavisen.dk (Randers Amtsavis), frdb.dk (Fredericia dagblad), vejleamtsfolkeblad.dk og jv.dk (Abonnementsområde).

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”[…]

[Klagers bror] ejer ikke lokalet.

Han ejer faktisk slet ikke [Firma B].

Han er ikke engang registeret som leder af [Firma B].

Men det er alt sammen blot et slør over de virkelige forhold.

Det er mine børn, der ejer firmaet.

Og det er min bror, der er direktør.

[…]

Hvem er reelt direktør?

- Selskabet er ledet af mig.

Jeg står ikke som direktør, men jeg har fuldmagt.

Den model har jeg valgt af hensyn til konkurskarantænerne.

Hvis jeg bliver dømt i landsretten også, skal jeg ud af alle selskaber, og det har jeg forberedt mig på.

- Din bror er altså stråmand?

- Det er familie.

Det er stadig navnet [Klagers efternavn], det handler ikke om at skjule sig ([Klagers bror]s bror hedder [Klager], red.).

Han har i realiteten ikke noget med mine firmaer at gøre.

Han skriver bare under på regnskaberne.

[…]”

Den påklagede artikel

Jysk Fynske Medier bragte den 21. september 2017 artiklen ”Konkurskongens topstråmand er politiassistent” med samme eller ensartet indhold på følgende 11 hjemmesider: fyens.dk, folkebladetlemvig.dk, viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), amtsavisen.dk (Randers Amtsavis), dagbladet-holstebro-struer.dk, stiften.dk (Århus Stiftstidende), frdb.dk (Fredericia dagblad), hsfo.dk (Horsens Folkeblad) vejleamtsfolkeblad.dk, jv.dk (Abonnementsområde) og dagbladetringskjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern).

I artiklen er et nærbillede af [Klagers bror] og [Klager] med hav og blå himmel som baggrund.

Billedet har følgende billedtekst

”[Klagers bror] (til venstre) er manden, der står bag flest konkurser i Danmark.

[Klager] (til højre) er politiassistent ved Fyns Politi og stråmandsdirektør i det holdingselskab, som [Klagers bror] driver sin konkursforretning fra.

Foto fra Facebook.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Danmarks konkurskonge nummer et, [Klagers bror], får hjælp af sin bror til at omgå reglerne.

Til hverdag er broren ansat som politiassistent.

Danmarks konkurskonge nummer et, [Klagers bror], kan indtil videre frit fortsætte med at drive forretning på at overtage nødlidende virksomheder og lade SKAT erklære dem konkurs.

Det kan han, fordi han indsætter stråmænd som direktører.

I et interview med avisen Danmark i serien ”Det store tag-selv-bord” har han udtalt, at han har 1000 stråmænd klar, der gerne vil tage imod et honorar på 5000 kroner for at lade sig registrere som direktør uden at foretage noget egentlig arbejde.

[Klagers bror] har i 12 tilfælde fået frakendt retten til selv at sidde i en virksomhedsledelse ved Sø-og Handelsretten og Skifteretten i Næstved.

Men i toppen af kransekagen er firmaet [Firma B], som [Klagers bror] driver sine forretninger igennem.

Firmaet er ejet er hans børn på ni og 11 år, og direktøren er [Klagers bror]s bror, [Klager].

Dermed er [Klager] en nøglefigur i forhold til at holde [Klagers bror]s model i gang.

Samtidig med at [Klager] er stråmand for sin bror, er han ansat som politiassistent ved Fyns Politi.

-Han har i realiteten ikke noget med mine firmaer at gøre.

Han skriver bare under på regnskaber.

Selskabet er ledet af mig, har [Klagers bror] sagt om sin bror.

Politiassistenten overtræder ikke lovgivningen.

Ifølge professor i selskabsret ved Copenhagen Business School Søren Friis Hansen er der ingen regler for, hvad indholdet i en direktørpost skal være.

Fyns Politi: Potentiel personalesag

Avisen har forsøgt at få ledelsen i Fyns Politi til at svare på, om det er foreneligt at være politiassistent og at være stråmandsdirektør, så en virksomhedsleder kan omgå konkurskarantæner udstedt i det civilretlige system.

Og om tjenestemandslovens paragraf 10 er overholdt.

Her står, at en tjenestemand skal ”såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

”Vi undersøger sagen, men da der kan være tale om en personalesag, har vi ikke yderligere kommentarer,” skriver kommunikationsrådgiver [Person A] fra Fyns Politi.

Avisen Danmark har også været i kontakt med [Klager] selv, der ikke ønsker at udtale sig til avisen.

[Klager] skriver dog i en sms til avisen Danmark: ”Det har ikke noget med stråmandsvirksomhed at gøre, at vi fordeler vores roller.

Jeg er jo ikke indsat som direktør i de nødlidende virksomheder.

Det kæmpe arbejde håndterer [Klagers bror] og hans konsulenter/afviklingsdirektører.

Det blander jeg mig ikke i”.

[Klagers bror] bruger selv udtrykket ”afviklingsdirektør” i stedet for stråmand.

Advokat: ikke i god tro

Advokat og fast kurator ved Skifteretten i Viborg Karsten Cronwald har både stor erfaring med [Klagers bror]s konkurssager og med at sidde over for stråmandsdirektører.

-[Klager] kan ikke være i god tro.

Han er udmærket klar over, at han ikke opfylder de krav, man normalt ville stille til en direktør.

Det er ikke strafbart at være stråmand, men man anvender typisk stråmænd for at dække over noget.

-Her handler det om, at [Klagers bror] kan fortsætte sit arbejde, selv om han har konkurskarantæne, siger advokaten.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men siger generelt: -Politibetjente skal altid i særlig grad være opmærksomme på, at de skal fremstå som forbilleder for os andre.

I artiklen er indsat to faktabokse med følgende indhold

”VÆRDIGHED

Lov om tjenestemænd paragraf 10: ”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

”

Og

”KONKURSKONGEN SPILLEDE MED PÅ POLITIETS HOLD

Konkurskongen [Klagers bror]s bror, [Klager], blev i sin tid som angriber på førsteholdet i Assens Fodbold Club beskrevet som ”en giftig ræv”.

Som fodboldspiller har han også brugt sine evner på et hold med spillere fra Fyns Politi, som årligt har deltaget i en international turnering på Mallorca.

Målmanden på holdet var [Klagers bror], og spillerne løb på banen med trøjer, hvor der var trykt ”[Firma A]” på brystet.

Trøjerne var betalt af [Klagers bror], og [Firma A] er navnet på det firma, [Klagers bror] på det tidspunkt brugte til at drive sin virksomhed med at lade selskaber gå konkurs.

Selskabet har siden 2014 været under likvidation, men opererer stadig med en hjemmeside, hvor [Klagers bror] reklamerer for sine ydelser.

[…]”

Dagen efter blev artiklen bragt i sektion 4 (Danmark), side 4 i den trykte udgave af følgende 13 lokalaviser: Viborg Stifts Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fyns Amts Avis, Randers Amtsavis, Fredericia Dagblad, JydskeVestkysten, Folkebladet Lemvig, Fyens Stiftstidende, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro og Århus Stiftstidende.

Den trykte artikel havde enslydende indhold.

Til artiklen var bragt et udklip af billedet med [Klagers bror] og [Klager], således at kun et nærbillede af [Klager] var anvendt som illustration.

Billedet havde følgende billedtekst

”[Klager], bror til konkurskongen [Klagers bror], er politiassistent ved Fyns politi og stråmandsdirektør i det holdingselskab, som [Klagers bror] driver sin konkursforretning fra.

privatfoto fra Facebook”

I mail af 26. september 2017 anmodede [Klagers bror] på vegne af [Klager] Jysk Fynske Medier om at få bragt et genmæle i forhold til følgende forhold

” […] Privat Facebook foto og Topstråmand.

Sammenfattende er det vores konklusion at forsidebilledet af [Klager] og [Klagers bror] er et ulovligt bragt foto som ejes af 3. mand samt overskriften

Konkurskongens Topstråmand er en så usædvanlig og groft overskridelse af god pressetik og skriftlig æreskrænkelse, at Avisen Danmark bør beklage forholdet

offentligt.

”

Jysk Fynske Medier afviste i mail af 27. september 2017, at god presseskik var tilsidesat.

Efterfølgende omtale

Jysk Fynske Medier bragte den 3. januar 2018 den opfølgende artikel ”Her er dommen over konkurskongen [Klagers bror]” på hjemmesiden fyens.dk.

Af artiklen fremgik følgende

”Konkurser: Københavns Byret straffer forretningsmanden [Klagers bror], som har flere end 600 konkurser bag sig, med betinget fængsel i otte måneder.

Manden var tiltalt for en stribe systematiske overtrædelser af bogføringsloven i forbindelse med sit virke som konkurskonge.

Avisen Danmark har i artikelserien Det store tag-selv-bord afdækket, hvordan smarte bagmænd og tilfældige stråmænd hvert år slipper afsted med at snyde statskassen for millioner af kroner, og at der på toppen af en systematisk udnyttelse af konkurssystemet sidder en mand, der på syv år har stået bag flere end 600 konkurser og tvangsopløsninger af firmaer, hvor især SKAT har stået tilbage og ikke haft mulighed for at inddrive gælden og oven i købet også bliver nødt til at betale omkostningerne i sagerne.

Manden bag de mange konkurser er den nu dømte [Klagers bror], der driver forretning på at lukke virksomheder.

I forbindelse med den nu afsluttede straffesag har anklagemyndigheden forsøgt at påvise, at der er der tale om en mand, der ikke ”bare” har forbrudt sig mod loven i et par tilfælde, men at han systematisk overtræder loven som en del af sin forretningsmodel.

Ud over fængselsstraffen frakendes [Klagers bror] retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i to år.

”

Yderligere oplysninger

Af hjemmesiden sproget.dk ved opslag på ” stråmand ” fremgår følgende

”Stråmand

- Oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister

Ved opslag i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) den 17. april 2018 fremgår det ved søgning på ” [Klager] ”, at han på tidspunktet for artiklens offentliggørelse den 21. september 2017 var direktør og reel ejer med en ejerandel på 50 procent i selskabet [Firma B] [Firma Bs CVR nr.].

[Klagers bror] ejer den anden halvdel af selskabet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har anført, at Jysk Fynske Medier har tilsidesat god presseskik ved at krænke hans privatliv samt bringe en vildledende overskrift.

Offentliggørelse af private oplysninger

[Klager] har anført, at artiklen har krænket hans privatliv ved at indeholde personoplysninger om hans daglige beskæftigelse samt et privat portrætbillede.

Han gjorde ved Jysk Fynske Mediers henvendelse den 13. september 2017 opmærksom på, at han ikke ønskede at medvirke i et interview.

[Klager] har henvist til, at han tager arbejdet som politiassistent meget alvorligt, hvorfor det er krænkende, at Jysk Fynske Medier bevidst har bragt en meget manipulerende artikel, herunder at Jysk Fynske Medier tog kontakt til hans arbejdsplads Fyns Politi.

Krænkelsen har haft indflydelse på hans arbejdsliv og privatliv.

Det anvendte private portrætbillede tilhører ham, jf. § 1 i lov nr. 1144 om ophavsret af 23. oktober 2014 (ophavsretsloven), og der er ikke givet samtykke til Jysk Fynske Mediers brug heraf.

Billedet er personligt og er taget i forbindelse med en særlig betydningsfuld begivenhed i familiemæssig sammenhæng.

Billedet er hentet fra hans Facebookprofil, der er en lukket profil (begrænset tilgængelighed).

Det er ikke [Klager]s opfattelse, at den samfundsmæssige interesse i hans private familieportrætbillede var så stor, at den oversteg hensynet til hans privatliv.

Overskriften

[Klager] har anført, at overskriften ” Konkurskongens topstråmand er politiassistent ” er misvisende og bevidst manipulerende, idet det fremgår af artiklen, at en professor har udtalt, at han ikke overtræder lovgivningen.

Sletning (punkt B.

8)

[Klager] har anmodet om at de offentliggjorte følsomme og private oplysninger om ham bliver fjernet.

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle.

2.2 Jysk Fynske Mediers synspunkter

Jysk Fynske Medier har afvist, at god presseskik er tilsidesat.

Offentliggørelse af private oplysninger

Jysk Fynske Medier har anført, at [Klager] besidder posten som direktør i sin bror, [Klagers bror]s, virksomhed, der blandt andet afvikler konkurstruede virksomheder.

Ifølge den almindelige opfattelse af direktør-titlen er [Klager] dermed den daglige leder af firmaet og altså firmaets ansigt udadtil.

Det er derfor helt rimeligt at se på, hvem denne direktør er, når man kigger nærmere på det firma, der står bag tæt på 600 konkurser.

Jysk Fynske Medier finder derfor, at det må være af almen interesse, at [Klager] sideløbende med sit direktørjob kan bestride jobbet som politiassistent i Odense, hvor han ifølge tjenestemandslovens paragraf 10 ikke bare skal holde sig inden for loven, men også optræde ” værdigt ”.

I forhold til at bruge billedet af de to brødre, så er fotografiet hentet fra en åben Facebook-side og er derfor, ifølge Pressenævnets tidligere kendelser, at betragte som offentligt tilgængeligt.

Billedet kan på ingen måde siges at være krænkende eller bragt i en krænkende sammenhæng, og Jysk Fynske Medier afviser derfor, at god presseskik er tilsidesat.

Jysk Fynske Medier finder samlet set, at historien om brødrene [Klagers efternavn]s systematisering af at lade virksomheder gå konkurs har væsentlig almen interesse.

På syv år er mere end 600 firmaer gået konkurs med hjælp fra det firma som brødrene henholdsvis leder og er direktør for.

[Klager] har sat sig i spidsen for firmaet, hvis metoder kritiseres fra flere sider, og han må derfor forvente en vis offentlig interesse.

Overskriften

Jysk Fynske Medier har anført, at [Klager], ifølge broderen [Klagers bror], ” i realiteten ikke [har] noget med firmaet at gøre.

Han skriver bare under på regnskaberne ”.

Den konstruktion er kommet i stand, blandt andet fordi [Klagers bror] er ramt af konkurskarantæne.

Der er med andre ord fuld dækning for rubrikken, der på ingen måde antyder noget ulovligt, men kun at [Klagers bror] bruger sin bror som stråmand – eller mellemmand – i sin forretning.

Sletning af navn (punkt B.

8)

Jysk Fynske Medier har ikke kommenteret klagepunktet.

Genmæle

Jysk Fynske Medier har afvist at bringe et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af ophavsretsloven, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at artiklen krænker hans privatliv, og at overskriften ” Konkurskongens topstråmand er politiassistent” er misvisende.

Offentliggørelse af private oplysninger ¬[Klager] har klaget over, at artiklen har krænket hans privatliv ved at indeholde personoplysninger om hans daglige beskæftigelse samt bringe et privat portrætbillede hentet fra hans Facebook-profil, der er en lukket profil med begrænset tilgængelighed.

Jysk Fynske Medier finder, at omtalen af [Klager] er af almen interesse, fordi han er direktør i sin bror, [Klagers bror]s, virksomhed, der blandt andet har afviklet konkurstruede virksomheder.

Jysk Fynske Medier har yderligere anført, at [Klager]s Facebook-profil er en åben profil, hvorfor det ikke er i strid med god presseskik at bringe billedet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig påtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Af artiklen fremgår følgende

”Men i toppen af kransekagen er firmaet [Firma B]s, som [Klagers bror] driver sine forretninger igennem.

Firmaet er ejet er hans børn på ni og 11 år, og direktøren er [Klagers bror], [Klager].

Dermed er [Klager] en nøglefigur i forhold til at holde [Klagers bror]s model i gang.

Samtidig med at [Klager] er stråmand for sin bror, er han ansat som politiassistent ved Fyns Politi.

-Han har i realiteten ikke noget med mine firmaer at gøre.

Han skriver bare under på regnskaber.

Selskabet er ledet af mig, har [Klagers bror] sagt om sin bror.

”

Pressenævnet finder, at omtale af virksomhed, der driver forretning på at overtage nødlidende virksomheder, der efterfølgende ender med at gå konkurs, har offentlig interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle såsom direktør i en sådan virksomhed.

På baggrund af [Klagers bror]s udsagn om sin bror [Klager]s funktion i [Firma B], som ikke er bestridt af [Klager], samt oplysningerne fra CVR-registret, hvoraf det fremgår, at [Klager] er direktør i firmaet [Firma B], finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at [Klager]s privatliv skulle være krænket ved, at Jysk Fynske Medier nævner ham ved navns nævnelse, og i den forbindelse omtaler hans hovederhverv som politiassistent.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger, der kan hentes fra en ” åben ” Facebook-profil, er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen.

Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.

Ifølge Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. november 2011 kan materiale på profiler med begrænset adgang i nogle tilfælde sidestilles med offentligt tilgængeligt materiale, hvis profilen har et meget stort antal ” venner ” tilknyttet, uden profilindehaveren har et personligt kendskab hertil.

Parterne er ikke enige om, hvorvidt [Klager]s Facebook-profil var ” åben ” eller ” lukket ” (med begrænset adgang) på tidspunktet for Jysk Fynske Medier indhentelse af billedet af [Klager] og [Klagers bror].

Pressenævnet finder, at billedets indhold ikke kan betragtes som krænkende for [Klager], da billedet alene er et portrætbillede af de to brødre med en blå himmel som baggrund.

Uanset opsætningen af [Klager]s Facebook-profil finder nævnet, at omtalen som anført ovenfor er af offentlig interesse.

Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at Jysk Fynske Medier har krænket [Klager]s privatliv ved at bringe billedet.

Nævnet udtaler således ikke kritik.

Overskriften

[Klager] har klaget over, at overskriften ” Konkurskongens topstråmand er politiassistent ” er misvisende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Af hjemmesiden sproget.dk fremgår følgende definition på begrebet ” stråmand ”: ” person som en anden bruger som mellemhandler el.

mellemmand, ofte til et ulovligt el.

moralsk tvivlsomt forehavende”

Af CVR-registret og artiklen fremgår det, at [Klager] er direktør i virksomheden [Firma B] Pressenævnet lægger til grund, at det var fra denne virksomhed, at [Klagers bror] på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse drev sin forretning.

[Klagers bror]s og [Klager]s kommentarer om [Klager]s rolle i virksomheden fremgår i artiklen, hvor [Klagers bror] udtaler således

”-Han har i realiteten ikke noget med mine firmaer at gøre.

Han skriver bare under på regnskaber.

Selskabet er ledet af mig, har [Klagers bror] sagt om sin bror.

”

Pressenævnet finder på denne baggrund, at overskriften, herunder udsagnet ” topstråmand ”, ikke er misvisende, og at overskriften har dækning i artiklen.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af overskriften, som ikke er uden faktisk grundlag.

Sletning (punkt B.

8)

[Klager] har anmodet om, at de offentliggjorte følsomme og private oplysninger om ham fjernes.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymi-sering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysnin-ger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Pressenævnets finder, at omtalen af [Klager]s rolle i sin bror [Klagers bror]s virksomhed, der har drevet forretning på at overtage nødlidende virksomheder, hvorefter disse er gået konkurs, må anses for særligt belastende for [Klager].

Dette skal særligt ses i lyset af [Klager]s hverv som politiassistent og den omstændighed, at [Klagers bror] den 3. januar 2018 blev kendt skyldig i overtrædelse af blandt andet bogføringsloven af Københavns Byret.

Det fremgår af Jysk Fynske Mediers omtale, hvordan [Klager] er tilknyttet sin brors virksomhed, ligesom både [Klagers bror] og [Klager]s bemærkninger til omtalen fremgår af artiklen.

Under hensyn til, at nævnet ikke udtaler kritik af indholdet i artiklen, finder nævnet heller ikke, at Jysk Fynske Medier skulle have imødekommet anmodningen om at slette artiklen eller fjerne oplysninger fra denne.

Nævnet udtaler derfor heller ikke kritik på dette punkt.

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til følgende forhold

” […] Privat Facebook foto og Topstråmand.

Sammenfattende er det vores konklusion at forsidebilledet af [Klager] og [Klagers bror] er et ulovligt bragt foto som ejes af 3. mand samt overskriften

Konkurskongens Topstråmand er en så usædvanlig og groft overskridelse af god pressetik og skriftlig æreskrænkelse, at Avisen Danmark bør beklage forholdet

offentligt.

”

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at den indsendte genmæleanmodning ikke vedrører oplysninger af faktisk karakter.

Jysk Fynske Mediers brug af udsagnet ”Konkurskongens topstråmand” må i den konkrete sammenhæng betragtes som en vurdering, som ikke er uden belæg i de faktiske omstændigheder.

[Klager] er således ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 15. maj 2018

1.

person som en anden bruger som mellemhandler el.

mellemmand, ofte til et ulovligt el.

moralsk tvivlsomt forehavende”