Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.

nr. 2017-6811-58156

En mand klagede over forskelsbehandling pga.

køn i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til en restauration.

Ifølge manden oplyste dørmanden på stedet, at der ikke ville blive lukket flere gæster ind, medmindre de pågældende havde bestilt bord, var på gæstelisten eller var piger.

Restaurationen bestred dette hændelsesforløb.

En afgørelse af, om manden havde været udsat for forskelsbehandling pga.

køn, krævede derfor bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.

Klagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til en restauration.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

En afgørelse af sagen kræver mundtlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har den 22. oktober 2017 indbragt en klage for Ligebehandlingsnævnet, idet han mener, at han den 21. oktober 2017 omkring kl.

01.30 blev nægtet adgang til en restauration på grund af køn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i strid med ligestillingsloven.

Klager ønskede at mødes med sin bror og dennes ven på den indklagede restauration.

Han blev ved ankomsten til restaurationen afvist af vagten med henvisning til, at vagtens chef havde oplyst, at der ikke måtte tillades adgang for flere gæster, da der allerede var ”proppet” af gæster.

Klagers bror kom ud fra restaurationen.

På hans forespørgsel til vagten om, hvorfor klager ikke kunne få adgang til restaurationen, svarede vagten, at der ikke kunne tillades adgang for flere gæster, medmindre de ankomne gæster havde bestilt bord, var på gæstelisten eller var piger.

Vagten svarede derudover, at hans chef havde oplyst, at han skulle prioritere at tillade piger adgang til restaurationen.

Klager så, at vagten tillod andre gæster adgang til restaurationen.

Klager har 900 Facebook-venner.

Han havde ikke kendskab til, at en af dem havde indbragt en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klager tror, at årsagen til, at han blev afvist ved døren skyldtes hans hudfarve.

Da vagten imidlertid selv oplyste, at indklagede prioriterede at tillade piger adgang til restaurationen, gør klager gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede gør gældende, at de ikke har forskelsbehandlet klager.

Indklagede er uforstående over for klagen.

Indklagede forskelsbehandler ikke deres gæster på grund af hverken køn eller etnisk oprindelse.

Hvis en vagt har valgt at afviste gæster ved indgangen, er dette begrundet i, at der allerede var mange gæster på restaurationen.

Det har således været af hensyn til gæsternes sikkerhed.

I en sådan situation har vagten ikke valgt at tillade adgang til kvindelige gæster frem for mandlige gæster, idet alle gæster i dette tilfælde er blevet afvist.

Der har for nylig været indbragt tre lignede klager til Ligebehandlingsloven over indklagede.

I disse tre sager var der ikke klaget over forskelsbehandling på grund af køn.

Der var i stedet klaget over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Klager er Facebook-ven med en af de tre personer, der havde indbragt en klage.

Indklagede henviser til journalnumrene 2017-6811-04790, 2017-6811-04788 og 2017-6811-04789.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det er udtryk for direkte forskelsbehandling at nægte en person adgang til en restauration på grund af vedkommendes køn.

Det gælder også, hvis personen bliver afvist med en anden begrundelse, mens årsagen til afvisningen i virkeligheden er den pågældendes køn.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Klager har oplyst, at han ikke fik adgang til indklagede restauration med den begrundelse bl.a., at man skulle være pige for at komme ind.

Indklagede har bestridt dette hændelsesforløb.

Under disse omstændigheder finder nævnet, at der kræves en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer for at afgøre, om klager har været udsat for forskelsbehandling.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, afviser nævnet at behandle sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2017-6811-58156>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling