Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0100

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0100

En persons anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken.

Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, da personen mente, at nævnet ikke havde taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet.

Spørgsmålet gik på, om et dokument, der omtales i kronikken, kan klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden”.

Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2018-80-0094, [Klager] mod Jyllands-Posten, som nævnets formand traf afgørelse i den 15. februar 2018.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig” .

Pressenævnets formand afviste at behandle klagen som åbenbart grundløs, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen, da han mener, at nævnet ikke har taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet.

Spørgsmålet går på, om et dokument, han omtaler i sin kronik, kan klassificeres blandt ” informationer af væsentlig betydning for offentligheden ”.

I Pressenævnets kendelse af 15. februar 2018 hedder det blandt andet

” [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved den 11. december 2017 at afvise at bringe hans kronik vedrørende Danmarks krigsførelse de sidste seksten år.

Han har fremsendt kronikken til flere aviser, uden at den er blevet publiceret.

[Klager] har henvist til de ” Grundlæggende synspunkter ” i indledningen til de vejledende regler for god presseskik, hvoraf det fremgår

”Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse

af informationer af væsentlig betydning for offentligheden […]”

Af [Klager]s kronik fremgår blandt andet

”Danmark har været i krig i seksten år.

Men det juridiske grundlag for starten på

disse krige har aldrig været diskuteret.

En af grundene hertil kan have været, at den

afgørende efterretningsrapport stadig er klassificeret – troede vi.

Men tilsyneladende har den været offentligt tilgængelig i ni år.

[…]

Imidlertid deklassificerede USA's udenrigsministerium d. 19. maj, 2008, det direktiv, der i 2001 udgik til alle USA's ambassader og repræsentationer vedr.

terrorangrebet d. 11. september.

Det hedder: "SEPTEMBER 11: WORKING TOGETHER TO FIGHT THE PLAGUE

OF GLOBAL TERRORISM AND THE CASE AGAINST AL-QA'IDA".

Teksten er frit

tilgængelig på denne adresse: http://intelfiles.egoplex.com/2001-10-02-DOS-Qaeda-Overview.pdf

[…]

Konklusionen er uomgængelig: Dette dokument er simpelthen manuskriptet, ikke

blot til Frank Taylors orientering af Det Nordatlantiske råd, men også til de ”brie2

fings”, de nationale regeringer modtog d. 3. oktober fra de respektive, amerikanske

ambassadører!

[…]”

P ressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten ikke har optaget hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig” , der ifølge ham indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at Jyllands-Posten har påtaget sig en forpligtelse til at bringe kronikken.

Redaktøren måtte herefter anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe [Klager]s kronik.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1, uanset at indholdet måtte indeholde væsentlige oplysninger for offentligheden.

”

[Klager] har den 19. februar 2018 anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Af anmodningen om genoptagelse fremgår blandt andet følgende

”Pressenævnets formand kan derfor ikke kalde min klage ”åbenbart grundløs”, før

hun har taget stilling til klagens substans.

Nævnet blev IKKE bedt om at tage stilling til afvisning af min kronik per se.

Nævnet blev alene og eksplicit bedt om at tage stilling til dette spørgsmål

Bør det centrale dokument i det juridiske grundlag for Danmarks krigsførelse

de sidste seksten år klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for

offentligheden”?

Det har Nævnet ikke svaret på, og dette afgørende punkt er IKKE medtaget i

kendelsens opsummering af min klage.

”

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0094: [Klager] mod Jyllands-Posten.

Nævnets kendelse af 15. februar 2018 er afsagt af nævnets formand, Hanne Schmidt.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnets formand træffer derfor også afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

[Klager] har anmodet om, at behandlingen af Pressenævnets sag genoptages, da han ikke mener, at nævnet har taget stilling til følgende spørgsmål

”Bør det centrale dokument i det juridiske grundlag for Danmarks krigsførelse de sidste seksten år klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden” ?

”

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det bemærkes yderligere, at det af de ” Grundlæggende synspunkter ” i indledningen til de vejledende regler for god presseskik fremgår, at under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling.

Det følger videre af det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Pressenævnet afviste ved kendelse af 15. februar 2018 i sag nr. 2018-70-0094 klagen, ” uanset at indholdet måtte indeholde væsentlige oplysninger for offentligheden ”.

Pressenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at Jyllands-Posten i det konkrete tilfælde ved at undlade at offentliggøre [Klager]s indlæg, hvori han omtaler ” det direktiv, der i 2001 udgik til alle USA's ambassader og repræsentationer vedr.

terrorangrebet d. 11. september ”, har hindret en offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning.

Henset hertil finder Pressenævnet, at [Klager] hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse.

Anmodningen om genoptagelse afslås derfor.

Behandlingen af sagen genoptages ikke.

Afgjort den 9. april 2018