Legislator Case Law & Legislation
W20180923025 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0113

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9230 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0113

KEN#LOKDOK23 2018 9230 Valid

TV3 er uden for Pressenævnets kompetence

Pressenævnet har afvist at behandle en klage over TV3, da tv-kanalen ikke har dansk sendetilladelse.

Tv-kanalen er derved ikke underlagt Pressenævnets kompetence, men sandsynligvis den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom).

KEN#LOKDOK23 2018 9230 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse i programserien ” Børnelokkerne ” bragt den 13. februar 2018 på TV3, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at TV3 krænker privatlivets fred ved ikke at have sløret ham og hans kæreste i tilstrækkeligt omfang, da de stadig var genkendelige i udsendelsen, som han var blevet lokket til at deltage i.

Derudover har [Klager] henvist til, at TV3 ikke som aftalt ved optagelsen afventede afgørelse i hans straffesag, samt at TV3 uden hans tilladelse har bragt billeder fra hans hjemmeside.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har klaget over en udsendelse offentliggjort på tv-kanalen TV3.

Pressenævnet bemærker, at tv-kanaler skal være under dansk sendetilladelse for at være omfattet af medieansvarsloven og dermed af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 1, nr. 2.

Ifølge Pressenævnets oplysninger sender TV3 med en licens fra den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom).

Da TV3 ikke har dansk sendetilladelse, er kanalen ikke omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 2, og Pressenævnet har ikke kompetence til at behandle klagen over udsendelsen på TV3.

Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 9. april 2018

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →