Legislator Case Law & Legislation
W20180918925 DK

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre ansatte mod nedfald af genstande samt at indrette arbejdsstedet således, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9189 Valid

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre ansatte mod nedfald af genstande samt at indrette arbejdsstedet således, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

KEN#LOKDOK23 2018 9189 Valid

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre ansatte mod nedfald af genstande, herunder ophejste stålprofiler af kran.

Hertil også at indrette arbejdsstedet herefter således, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Et enigt nævnt fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at en ansat færdedes i en hal på byggepladsen, og at der over hallen blev hejst stålprofiler af en kran.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der i hallen var ovenlysvinduer.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at området, hvor den ansatte færdedes, ikke var afspærret, hvorved der var risiko for, at den ansatte kunne blive ramt af genstande fra kranløftet.

Nævnet lagde Arbejdstilsynets konstateringer og oplysninger under tilsynsbesøget til grund for afgørelsen.

KEN#LOKDOK23 2018 9189 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. februar 2018 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. december 2016 med strakspåbud om at sikre ansatte mod nedfald af genstande, herunder ophejste stålprofiler af kran.

Hertil også at indrette arbejdsstedet herefter således, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse af 8. december 2016.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 8. december 2016 med strakspåbud om at sikre ansatte mod nedfald af genstande, herunder ophejste stålprofiler af kran.

Hertil også at indrette arbejdsstedet herefter således, at det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på byggepladsen, [adresse udeladt].

B E G R U N D E L S E R

Om virksomheden er rette modtager

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg den 2. december 2016 på byggepladsen, [adresse udeladt], konstaterede, at en ansat fra [navn udeladt] færdedes i en hal, hvor der over hallen blev hejst stålprofiler af en kran.

Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at den ansatte færdedes i hallen uden at være sikret mod nedfald af stålprofiler ved kranarbejdet.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at forpligtelserne ifølge reglerne påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om påbuddet

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at ansatte fra [navn udeladt] ikke kunne færdes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 2. december 2016 på byggepladsen, [adresse udeladt], idet de ansatte ikke var sikret mod nedfald af genstande, herunder ophejste stålprofiler af kran.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at en ansat færdedes i en hal på byggepladsen, og at der over hallen blev hejst stålprofiler af en kran.

Nævnet lægger desuden vægt på, at der i hallen var ovenlysvinduer.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at området, hvor den ansatte færdedes, ikke var afspærret, hvorved der var risiko for, at den ansatte kunne blive ramt af genstande fra kranløftet.

Nævnet lægger Arbejdstilsynets konstateringer og oplysninger under tilsynsbesøget til grund for afgørelsen.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned, skal der træffes effektive foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f.eks. ved afspærring eller afskærmning.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

[Navn udeladt] har i klagen af 15. december 2016 anført, at påbuddet er adresseret til den forkerte virksomhed.

Virksomheden har desuden oplyst, at der under tilsynsbesøget blev observeret, at der løftes ind over et område, hvor der er administrationsbygning med medarbejdere, og at dette er helt imod de instrukser, som der er blevet aftalt mellem sikkerhedskoordinator og [navn udeladt] kranfører.

Virksomheden anfører hertil, at da sikkerhedskoordinatoren ikke er ansat i [navn udeladt], er det [navn udeladt], som er ansvarlig for kranfører/kranløftet, hvorved påbuddet burde være givet til dem, da de har udvist uansvarlighed ved det pågældende arbejde.

Virksomheden fremhæver, at kranen ikke var opstillet, som aftalt, og at sikkerhedskoordinatoren ikke klart nok har kommunikeret med den tilsynsførende hvilken rolle og ansvar, som han har haft i forbindelse med kranløft.

[Navn udeladt] har i uddybende klage af 22. december 2016 oplyst, at der har været mangler i fællesområderne og PSS, og derfor har det ikke været muligt for virksomhedens ansatte at være vidende om den foretagende ændring af kranløftet udført af [navn udeladt], som gik imod den aftalte instruktion.

Virksomheden bemærker desuden, at der kan være en tidsmæssig forskel på billede 1 og billede 2 i påbuddet, således at byrden kan have været væk fra hallen, da virksomhedens ansatte gik derind, og således ikke var i fare.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal indledende bemærke, at arbejdsgiveren har et selvstændigt ansvar over for egne ansattes sikkerhed og sundhed på byggepladserne.

Dette ansvar gælder, hvor arbejdsgiverens ansatte færdes.

Det har derfor ikke betydning for afgørelsen, at det var en anden virksomhed, der udførte kranarbejdet, når virksomhedens egne ansatte udsættes for risiko for nedfald af genstande fra kranløftet.

Nævnet skal desuden henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 4. oktober 2017, hvor Arbejdstilsynet oplyser, at den tilsynsførende observerede, at der blev løftet hen over taget med ovenlysvinduer, og at det skete over den ansatte fra [navn udeladt].

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet lægger Arbejdstilsynets konstateringer og oplysninger under tilsynsbesøget til grund for afgørelsen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om arbejdsgiverens ansvar

● § 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om arbejdsmiljø

● § 4, i bekendtgøre om bygge- og anlægsarbejde, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010.

Om arbejdsstedets indretning

● § 42, stk.1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

● § 41, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Der henvises her særligt til

1. kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2. kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3. kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4. kapitel 8 om stoffer og materialer.

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Kapitel 1

Område og definitioner

…

§ 4.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4.

…

Kapitel 4

Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.

Risiko for sammenstyrtning, nedfald af genstande og materialer

§ 41.

Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned, skal der træffes effektive foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f.eks. ved afspærring eller afskærmning.

Materialer m.v., der oplægges på tage o.l., skal være anbragt, så de ikke kan glide eller rives ned af vinden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →