Fastholdelse af strakspåbud om at sikre den ansatte tilstrækkelig mod nedstyrtning fra altan

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre den ansatte tilstrækkelig mod nedstyrtning fra altan

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre den ansatte tilstrækkeligt mod nedstyrtning fra altan.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at den ansatte arbejdede knæliggende tæt ved altankanten i 4 meters højde.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det anvendte faldsikringsudstyr ikke sikrede den ansatte mod risikoen for at styrte ned og ramme terræn.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at den samlede længde på linen og falddæmperen var ca. 4,5 meter, og var dermed længere end frihøjden fra altankanten til terræn.

Med den faktiske frihøjde på 4 meter ville der således have været stor risiko for, at den falddæmpende anmodning ikke blev aktiveret.

Nævnet lagde endelig vægt på, at laststroppen var en 2 tons laststrop, der var defekt, idet denne var flosset i siderne.

Laststroppen var surret omkring en UNP-bjælke med skarpe kanter.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. februar 2018 [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2017 med strakspåbud til virksomheden om at sikre den ansatte tilstrækkeligt mod nedstyrtning fra altan.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2017 med strakspåbud til virksomheden om at sikre den ansatte tilstrækkeligt mod nedstyrtning fra altan.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet på altanen på byggepladsen [adresse udeladt] ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 11. juli 2017 ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, da der var fare for, at en af virksomhedens ansatte kunne falde ned og ramme terræn, inden faldsikringsudstyret var effektivt.

Nævnet lægger vægt på, at den ansatte arbejdede knæliggende tæt ved altankanten i 4 meters højde.

Der var ikke etableret rækværk ved arbejdsstedet eller andre tilsvarende kollektive foranstaltninger, der effektivt kunne sikre mod risikoen for nedstyrtning.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at det anvendte faldsikringsudstyr ikke sikrede den ansatte mod risikoen for at styrte ned og ramme terræn.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at den samlede længde på linen og falddæmperen var ca. 4,5 meter, og var dermed længere end frihøjden fra altankanten til terræn.

Med den faktiske frihøjde på 4 meter ville der således have været stor risiko for, at den falddæmpende anmodning ikke blev aktiveret.

Nævnet lægger endelig vægt på, at laststroppen var en 2 tons laststrop, der var defekt, idet denne var flosset i siderne.

Laststroppen var surret omkring en UNP-bjælke med skarpe kanter.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at ved arbejde og færdsel i og på bygninger skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet udføres.

Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Endelig følger det af reglerne om personlige værnemidler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener, og er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet.

Det følger endvidere af reglerne om personlige værnemidler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, som skal udformes på dansk, medmindre sikkerhedshensyn ved anvendelsen tilsiger et andet sprog.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

I klagen anføres det, at der er faktuelle fejl i strakspåbuddet, idet der dels henvises til ”skarpe kanter”, som ifølge klager ikke var skarpe, dels er der lavet en forkert udregning af frihøjdekrav på faldsikringsudstyret, idet linen kun er 4 m lang og således aldrig kan udstrækkes til 7 m.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 13. september 2017, hvori det oplyses, at det ved tilsynsbesøget blev konstateret, at faldsikringsudstyrets line var trukket ca. 3 m ud, og at der mellem linen og selen, som den ansatte anvendte, var fastgjort en falddæmper med en længde på 1,5 m.

Den samlede længde på linen og falddæmperen var således ca. 4,5 m og dermed længere end frihøjden fra altankanten til terræn på 4 m.

Der var derfor stor risiko for, at den ansatte i tilfælde af nedstyrtning ville have ramt det underliggende terræn.

I det konkrete tilfælde skulle der have været en frihøjde på ca. 4,5 m, før den falddæmpende anordning ville have været aktiveret.

Med den faktiske frihøjde på 4 m ville der således have været stor risiko for, at denne ikke blev aktiveret.

En udvidelse af falddæmperen ved en evt.

aktivering ved et styrt samt personstandardmålet har i den konkrete sag ikke haft betydning for risikoen for, at den ansatte kunne være kommet alvorligt til skade.

Linen og falddæmperen på i alt ca. 4,5 m ville under alle omstændigheder ikke have sikret den ansatte mod risikoen for at komme alvorligt til skade ved et styrt på de 4 m.

Endvidere bemærker Arbejdstilsynet, at faldsikringsudstyret med en laststrop var surret omkring en UNP bjælke.

Laststroppen var opflosset i siderne, og UNP bjælken havde skarpe kanter.

Laststroppen var defekt, og dette udgjorde, sammen med fastsurring af stroppen omkring bjælken, en risiko for, at denne ville blive skåret over af bjælkens skarpe kanter ved et evt.

personstyrt fra altanen.

I det konkrete tilfælde ville dette forhold formentlig ikke have haft betydning for risikoen for, at komme alvorligt til skade, da linen og falddæmperen på i alt ca. 4,5 m i sig selv ikke havde sikret den ansatte ved et styrt på de 4 m.

[Navn udeladt] anfører, at den ansatte arbejdede knæliggende ude ved kanten af altanen.

Han havde faldsikringsudstyr på med en sikkerhedsline, hvorpå der var monteret en bremse, så den ansatte løbende kunne sikre sig, at linen ikke var så lang, at han kunne komme udover kanten.

Klager vedlagde et foto.

Altandybden var 2980 mm og monteret i en højde af 4213 mm, og den ansatte ville med en line på 3 m ikke kunne komme ud over kanten.

Selv hvis dette var tilfældet ville falddæmperen på 1,5 m med tillæg af per-sonstandardmål på 1,75 m ikke bevirke, at den ansatte ved styrt ville ramme terrænet.

Bjælken, som faldlinen var fastgjort til, havde ikke skarpe kanter, som ville kunne overskære en 2 tons laststrop.

Stroppen var ikke monteret på de vinkelrette hjørner, da bjælken på oversiden var belagt med hårdtræsbrædder med affalsede kanter.

Stroppen var ikke opflosset i et omfang, som svækkede styrken i en grad, så den vil kunne briste ved fald af en person på 80-100 kg, idet trækket vil blive fordelt over tre kanter.

Arbejdstilsynet anfører hertil, at bremsen isoleret set, og hvis den anvendes rigtigt, kan hindre den ansatte i at komme ud over kanten, men det forudsætter, at arbejdet foregår i den korteste afstand fra stroppens ankerpunkt og dermed i det konkrete tilfælde i en ret vinkel i forhold til tagkanten og ankerpunktet.

Arbejdet foregik skråt ud fra ankerpunktet.

Arbejdstilsynet konstaterede, at linen var trukket skråt ud fra ankerpunktet i UNP-bjælken, mens den ansatte arbejdede tæt ved altankanten.

Bremsen har således ikke i den skrå arbejdsstilling i forhold til linens ankerpunkt sikret den ansatte mod risikoen for at falde udover kanten.

Arbejdstilsynet berigtiger, at faldsikringsudstyret skulle have en frihøjde på ca. 6 m og ikke på ca. 7,75 m, som angivet i påbuddet.

Arbejdstilsynet har herefter redegjort for, hvordan de 6 m fremkommer.

Arbejdstilsynet henviser endvidere til vejledning om faldsikring, hvoraf det fremgår, at udstyret skal være helt og funktionsdygtigt, hvilket indebærer, at det skal ses efter for bl.a. trådbrud og, at der ved fejl på udstyret skal tages aktion på dette.

Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren ansvaret for, at dette sker.

Arbejdstilsynet henviser til foto i påbuddet, og fastholder, at kanten på UNP-bjælken var for skarp til at udgøre et sikkert forankringspunkt.

Der til kom, at den flossede strop har svækket forankringen yderligere.

[Navn udeladt] har sendt oplysninger fra leverandøren af faldsikringsudstyret, hvorefter dette er godkendt under EN 353-2, og at den maksimale udstrækning af linen ved belastning er 1 m.

Linen var ikke trukket 3 m skråt ud fra ankerpunktet.

Der var en afstand af 4 strøer fra ankerpunktet og afstanden mellem strøerne var 50 cm, hvorfor linen kun var trukket 2 m ud fra ankerpunktet.

Fald ud over altankanten ville blive max 60 cm, længden af faldsikringsudstyret 1 m, hvilket med personstandardmål bliver 6,35 m.

Altanbredden var 2,98 m og højde til terrænet 4,213 m lig med i alt 7,193 m, hvorfor den ansatte ikke ville falde ned i terrænet.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at faldsikringsudstyret er certificeret efter EN 353-2, der suppleres med bl.a. EN 355.

Falddæmperen havde en længde på 1,5 m.

Dertil kom, at den efter EN 355 udvides til det dobbelte ved evt.

fald.

For at kunne modstå et pludselig stop.

Linen var trukket ca. 4,2 m skråt ud.

Beregningen bygger på, at den ansatte befandt sig tæt ved altankanten og vinkelret ud for et punkt målt 3 m langs med bygningen fra det sted, hvor lasttroppen er fastgjort til UNP-bjælken.

Ved opmålingen af tremeterpunktet har Arbejdstilsynet lagt til grund, at afstanden mellem UNP-bjælkerne er 60 cm.

Den ansatte var placeret umiddelbart ovenover den 5. bjælke – målt fra den UNP-bjælke, hvor lasttroppen var fastgjort.

Arbejdstilsynet bemærker, at billede 2 var optaget efter der var etableret kontakt mellem Arbejdstilsynet og den ansatte, som havde rejst sig fra sit arbejde.

Arbejdstilsynet vurderede, at den ansattes position, som vist på billede 1 har været i en endnu længere afstand fra laststroppens ankerpunkt, og at linen formentlig har været trukket endnu længere ud, end det der er lagt til grund for strakspåbuddet.

Hvis klagers oplysninger, om at afstanden mellem bjælkerne var 50 cm lægges til grund ville en udtrukken line på 3,9 m, plus falddæmperens længde i helt udtrukket stand på 3 m, og personstandardmål på 1,75 m give 8, 65 m.

Fratrukket altanens dybde på ca. 3 m vil der være behov for en frihøjde på min.

5,65 m.

Frihøjden var kun ca. 4 m.

Klager sendte herefter svar fra leverandøren, samt billeder af selen.

Hertil bemærker Arbejdstilsynet, at leverandøren oplyser, at faldabsorberen er 1 m, hvortil skal lægges en personhøjde på 2 m plus en sikkerhedsmargin på 1 m.

Frihøjden skal således være min.

4 m.

Hvis denne beregning lægges til grund, skal den udtrukne line på 4,2 m også lægges til.

Det giver en samlet linelængde på ca. 8,2 m, hvorfra altanens dybde på ca. 3 m skal fratrækkes.

Så selv hvis denne beregning lægges til grund, vil der med den måde udstyret blev anvendt have været behov for en frihøjde på 5,2 m.

Af korrespondancen med leverandøren fremgik det, at produktet skal kasseres, hvis der er ”broken threads” eller det er heavily worn” (stærkt slidt).

Dette understøtter Arbejdstilsynets bemærkninger, herunder vurdering af den flossede laststrop, og at dette i sig selv har betydet, at arbejdet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om arbejdets udførelse

● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om sikring mod nedstyrtning

● § 37, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Om personlige værnemidler

● § 5, stk. 1, og 2 nr. 1 og 4) og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve af 2. oktober, 15. november og 11. december 2017 fra [navn udeladt], samt breve af 30. oktober 2017, 5. december 2017 og 2. januar 2018 fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning

§ 37.

Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.

Stk. 2.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet udføres.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.

Stk. 3.

Rækværk, skærme og net m.v. skal være tilstrækkeligt høje, have fornøden styrke og være forsvarligt udført.

Rækværk skal mindst bestå af en håndliste, en knæliste og en fodliste.

Overdækninger over huller m.v. skal være forsvarligt udført, have tilstrækkelig styrke og være sikret mod forskydning.

Stk. 4.

Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler

§ 5.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Stk. 2.

Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid

1) yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener,

2) ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse,

3) passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning,

4) er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og

5) vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred.

§ 7.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, som skal udformes på dansk, medmindre sikkerhedshensyn ved anvendelsen tilsiger et andet sprog.