Rette modtager (rettemodtager)
Statutory Text (3 Articles)
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger er kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Virksomheden har i klagen anført, at virksomheden ikke er rette modtager af arbejdstilsynets afgørelse.
Et enigt nævn hjemviste spørgsmålet om hvorvidt virksomheden var rette modtager af arbejdstilsynets afgørelse, og vurderede at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kunne tage stilling til, hvorvidt virksomheden var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse, da det er uklart, hvorvidt virksomheden har påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte, som udførte svejsearbejde ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.
Nævnet lagde vægt på, at det i klagen er anført, at virksomheden ikke har påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte fra underentreprenøren på byggepladsen, og at denne bærer den direkte risiko for arbejdsresultatet, hvorfor det alene er over for underentreprenøren, at den ansatte havde pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. maj 2017 med strakspåbud til [navn udeladt] om at sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
[Navn udeladt] har i klagen anført, at [navn udeladt] ikke er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse, hvorfor nævnet indledende har behandlet dette spørgsmål.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E R
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser spørgsmålet om, hvorvidt [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse af 11. maj 2017.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 11. maj 2017 med strakspåbud om at sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter på byggepladsen [adresse udeladt].
Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny.
[Navn udeladt] vil høre fra Arbejdstilsynet.
B E G R U N D E L S E R
Rette modtager
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan tage stilling til, hvorvidt [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse, da det er uklart, hvorvidt [navn udeladt] har påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte, som udførte svejsearbejde ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 4. maj 2017 på byggepladsen [adresse udeladt].
Nævnet lægger vægt på, at [navn udeladt] i klagen har oplyst, at [navn udeladt] ikke har påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte fra [navn udeladt], der er underentreprenør på byggepladsen, og som bærer den direkte risiko for arbejdsresultatet, hvorfor det alene er over [navn udeladt], at den ansatte havde pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed.
Nævnet lægger desuden vægt på, at [navn udeladt] har oplyst, at [navn udeladt]s opgave som totalentreprenør udelukkende består i at koordinere arbejdet.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at [navn udeladt] har oplyst, at [navn udeladt] alene har beskrevet over for den ansatte, hvad opgaven bestod i, men ikke konkret givet instruktion i, hvordan arbejdet skulle udføres eller om nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Nævnet lægger videre vægt på, at [navn udeladt] har oplyst, at [navn udeladt] heller ikke har ført tilsyn med arbejdet eller stillet materialer til rådighed for den ansatte, og at [navn udeladt] er uforstående over for, at [navn udeladt] udokumenteret har oplyst, at den ansatte var udlejet til [navn udeladt].
Nævnet lægger heroverfor vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst af [navn udeladt] og byggelederen fra [navn udeladt], at den ansatte var udlejet til [navn udeladt].
Nævnet lægger endelig vægt på, at der ikke er oplysninger på sagen om, hvem der planlægger, tilrettelægger og faktisk lader arbejdet udføre på byggepladsen med deraf pligt til at give instruktion og føre tilsyn med arbejdet, idet det alene af Arbejdstilsynets oplysninger fremgår, at den ansatte fra [navn udeladt] blev sat i gang af byggelederen fra [navn udeladt].
Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at en virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
Påbud om faldsikringsudstyr
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt [navn udeladt] straks skal sikre, at faldsikringsudstyr udelukkende vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, fx rækværk, skærme og net ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Nævnet lægger vægt på, at det er uklart, om [navn udeladt] havde påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den ansatte fra [navn udeladt], som udførte svejsearbejde ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 4. maj 2017 på byggepladsen [adresse udeladt].
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at faldsikringsudstyr kun kan vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Om ansvar for udlejet arbejdskraft
● § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
● § 21, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 7. juni 2004 om arbejdets udførelse
Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud
● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
Om faldsikringsudstyr
● § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
● § 37, stk. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde
Reglerne kan læses på de følgende sider.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, og brev af 17. august 2017 fra [navn udeladt], [adresse udeladt], samt brev af 19. september 2017 fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[Navn udeladt]
[Stilling udeladt]
Kopi til
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
Regler
Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde
…
Kapitel 4
Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.
…
Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning
§ 37.
…
Stk. 2.
Sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet udføres.
Sikkerhedsforanstaltningerne skal desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.
Stk. 3.
…
Stk. 4.
Faldsikringsudstyr kan kun vælges til arbejdsopgaver, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse, f.eks. rækværk, skærme og net, ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter.
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 7. juni 2004 om arbejdets udførelse
…
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
…
§ 21.
En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
…