Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

J.

nr. 2017-6810-17950

En skole måtte afskedige et antal medarbejdere på grund af fald i elevtallet.

En lærer, der var født i 1956, var blandt de afskedigede, og hun klagede til nævnet over forskelsbehandling på grund af alder.

Der var 8 lærere, der blev påtænkt afskediget, og 5 af dem endte med at blive afskediget.

De tilhørte alle den ældste eller næstældste aldersgruppe.

Ingen medarbejdere fra aldersgruppen 40-49 år, der var størst både samlet set og i klagers afdeling, eller nogen af de øvrige yngre lærere blev udvalgt til afskedigelse.

Der var dermed skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder.

Skolen kunne ikke bevise, at alder var uden betydning for afskedigelsen.

Klager fik medhold og en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse af en overlærer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som overlærer i indklagede kommune.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 390.000 kr. med procesrente fra den 27. marts 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1956, blev ansat som overlærer på en skole i indklagede kommune i marts 2001.

Klager har linjefag i dansk og billedkunst og grunduddannelsesfag i matematik, kristendom, håndarbejde og samfundsfag.

I et notat om de overordnede principper og udvælgelseskriterier for at omplacere og afskedige medarbejdere i kommunen, der er vedtaget af HovedMED i 2010, fremgår blandt andet

”Beslutningen om hvem der skal omplaceres/afskediges vil bero på et samlet skøn, hvor der indgår en vurdering af, hvilke medarbejdere der enten har arbejdsopgaver , hvori der kan ske bortfald eller reduktion eller har arbejdsopgaver, der kan flyttes for at sikre en mere effektiv og hensigtsmæssig opgaveløsning.

Samtidig vil der blive lagt vægt på den enkelte medarbejders faglige kompetencer i forhold til de opgaver, der skal løses nu og fremover.

Heri vil indgå en personlig vurdering i forhold til personalepolitikken i bred forstand.

”

I indklagedes personalepolitik er det beskrevet, at indklagede vil være en arbejdsplads, hvor seniorer har lyst til at blive, og hvor indklagede får ekstra glæde af, at de bliver længere.

På skolen, hvor klager arbejdede, var der udover normal undervisning blandt andet en afdeling med specialklasser for elever med særlige behov og et sprogcenter med modtagerklasser for elever med dansk som andetsprog.

Klager var en af 18 lærere, der i skoleåret 2016/17 var beskæftiget i sprogcenteret.

Klager havde også andre undervisningsopgaver, herunder i matematik og billedkunst.

Hun var herudover kontaktlærer i forhold til Skolepatruljen.

Som led i en ny organisering af to-sprogsområdet, der blev bestemt af byrådet i sommeren 2016, skulle skolen udfase sine eksisterende modtagerklasser i sprogcenteret i løbet af skoleåret 2016/17.

Denne afvikling af modtagerklasserne - og et samtidigt fald i elevtallet i specialklasser - betød, at skolen måtte reducere sin medarbejderstab.

Den 5. januar 2017 fik 8 lærere, herunder klager, meddelelse om påtænkt afskedigelse.

6 af lærerne var beskæftiget i sprogcenteret, mens 2 af lærerne var beskæftiget med specialklasseundervisning.

Lærerne var alle mellem 53 og 61 år.

Af partshøringsbrevet til klager fremgår

”…

På baggrund af de udvælgelseskriterier for omplacering/uansøgt afsked, der er vedtaget i HovedMED, er det dig, der er valgt som den, der indstilles til afskedigelse.

I vurderingen har vi lagt vægt på faglige kompetencer i forhold til den fremtidige opgaveløsning i organisationen samt opgaver, hvori der kan ske bortfald.

[Indklagedes] foreløbige vurdering af sagen

Det er [indklagedes] foreløbige vurdering af sagen, at vi desværre ikke længere kan tilbyde dig ansættelse som overlærer ved [.

.

.

]skolen på grund af arbejdsmangel.

…”

Klagers forbund skrev den 6. januar 2017 til klager og meddelte, at de ville undersøge, om der skulle rejses en sag om aldersdiskrimination.

Klagers forbund afgav den 17. januar 2017 et høringssvar på vegne af de 8 lærere.

I høringssvaret gjorde forbundet gældende, at udvælgelsen af de pågældende medarbejdere var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Forbundet bad om nærmere dokumentation for, at alder ikke havde været et kriterium for udvælgelsen.

Klager skrev samme dag en e-mail til forbundet, hvori hun oplyste, at det nok ikke ville nytte at komme med en indsigelse over afskedigelsen.

Hun skrev om sine beregninger i forhold til overrepræsentationen af ældre blandt de 6 påtænkte afskedigede i sprogcenteret.

I et brev af 26. januar 2017 oplyste indklagede, at alder på intet tidspunkt havde været drøftet, og at skolens ledelse først var blevet opmærksom på denne vinkel, efter at der var sket varsling af de pågældende medarbejdere.

I brevet blev der redegjort nærmere for valget af de enkelte medarbejdere.

I forhold til klager blev der anført følgende

”[Klagers] hovedopgaver har i flere år været DSA (Dansk Som Andetsprog).

Disse opgaver bortfalder i stor grad på skolen.

Der vil derfor ikke være brug for så mange ansatte som nu.

Som ovenfor beskrevet, har skolen derfor måtte vægte hvilke medarbejdere der bedst kan indfri skolens fremtidige behov for kompetencer.

På baggrund af tidligere drøftelser i forbindelse med fagfordelingen på skolen, har det været svært at finde opgaver der matchede [klager].

Hun har takket nej til at starte danskklasser og være klasselærer, da [klager] ikke havde erfaring med dette.

Hun har dog modvilligt påtaget sig opgaven med at være kontaktlærer.

Kollegaer synes derfor det er svært at være teammakker med [klager].

Det vil derfor fremadrettet ikke være muligt at sammensætte en opgavefordeling, der primært skal baseres på DSA-kompetencen og hendes andet linjefag billedkunst.

”

Indklagede har fremlagt et vurderingsskema om lærerne i sprogcenteret.

Skemaet er udateret, men i bilagsfortegnelsen fremgår datoen ”februar 2017” ud for det pågældende bilag.

Det fremgår af skemaet, at de 18 lærere, der var beskæftiget i sprogcenteret, blev bedømt på 6 parametre med en score fra 1 til 3

A: Opgaver, der falder bort

B: Faglige kompetencer i forhold til den fremtidige opgaveløsning

C: Fleksibilitet og villighed til forandring

D: Samarbejde og relationer

E: Initiativ og produktivitet

F: Stabilitet.

Klager scorede samlet 14 point.

Som bemærkning til ”C” fremgår, at klager var delt klasselærer i 6. klasse, hvilket var en opgave, hun modvilligt havde påtaget sig, og at hun var udfordret ved klasserumsledelse og som klasselærer.

De øvrige 17 medarbejderes samlede score fordelte sig således (antal medarbejdere i parentes)

11 point (1)

13 point (1)

14 point (2)

17 point (2)¬18 point (11)

De 5 medarbejdere, der havde scoret mellem 11 og 14 point, er alle markeret med rødt.

En af de to medarbejdere, der havde scoret 17 point, er også markeret med rødt.

De medarbejdere, der er markeret med rødt, stemmer overens med de 6 medarbejdere fra sprogcenteret, der blev påtænkt afskediget.

Den 24. februar 2017 holdt klagers forbund og indklagede en forhandling, hvor de påtænkte afskedigelser blev drøftet.

Indklagede fastholdt, at der alene var anvendt saglige kriterier.

Forbundet fastholdt, at der kunne være tale om brud på forskelsbehandlingsloven.

Forhandlingen mundede ud i følgende forlig

”Aftale

Resultatet blev, at tre af de udsendte afskedsvarsler ikke gennemføres, og de pågældende fortsat vil være ansat ved [indklagede], med tjeneste ind til videre ved [.

.

]skolen.

Parterne har drøftet spørgsmålet om forskelsbehandling pga.

alder i forbindelse med fratrædelserne af de resterende fem og er enige om, at der herefter ikke udestår et krav i den forbindelse.

Forliget er til fuld og endelig afgørelse af sagen og har ikke præjudicerende virkning for andre lignende sager.

Parterne er i den forbindelse enige om, at der herefter ikke udestår yderligere krav, med relation til ansættelsen, herunder hverken efter overenskomsten, diskriminationslovgivning og/eller i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser.

Parterne er enige om, at sagen ikke videreføres i det fagretlige system, ved de civile domstole, administrative nævn el.lign.

”

Klager blev afskediget den 28. februar 2017 til fratræden med udgangen af august 2017.

Begrundelsen var den samme som i den påtænkte afskedigelse.

Indklagede har oplyst, at skolen på afskedigelsestidspunktet havde 60 medarbejdere ansat med følgende aldersfordeling

I afdelingen Dansk som Andetsprog (sprogcenteret), hvor skolen afskedigede 3 lærere på henholdsvis 56, 60 og 61 år, var aldersfordelingen således

I specialafdelingen, hvor skolen afskedigede 2 lærere på henholdsvis 54 og 58 år, var aldersfordelingen således

De tre, der ikke fik gennemført deres afskedigelser, tilhørte således alle sprogcenteret.

Klagers forbund orienterede den 13. marts 2017 klager om, at forholdet om aldersdiskrimination ikke var aftalestof omfattet af arbejdsretslovens § 9, og at kravet efter forbundets opfattelse kunne videreføres af hende selv, hvis hun måtte ønske det.

Klager gjorde den 14. marts 2017 indklagede opmærksom på, at hun ikke kunne tiltræde det forlig, der var indgået, og at hun agtede at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Skolelederen skrev den 15. marts 2017 en udtalelse om klager.

Af udtalelsen fremgår blandt andet, at klager havde varetaget arbejdet som kontaktlærer i forhold til Skolepatruljen med omhyggelighed og ansvarlighed.

Skolelederen medgav de bedste anbefalinger.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. marts 2017.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker at få undersøgt, om der er sket aldersdiskrimination og ønsker i så fald godtgørelse.

Klager mener, at der – uanset at der blev indgået forlig, der betød, at tre af de påtænkte afskedigelser ikke blev gennemført – er grundlag for en sag i Ligebehandlingsnævnet.

Klager og hendes 7 kolleger blev varslet i starten af januar 2017 og henvendte sig herefter til forbundet.

De skrev alle under på, at forbundet kunne gå videre med sagen.

Efter at sagen var overgivet til forbundet, hørte de intet, før sagen var forligt.

Klager tvivler meget stærkt på, at nogen af de involverede ville have accepteret forliget, hvis de var blevet spurgt.

Forbundet har også over for klager oplyst, at det var muligt for hende at rejse sagen over for nævnet.

Klager har handlet i god tro og i tillid til, at muligheden for at rejse en sag i nævnet var til stede.

Klager står uforstående over for det, der fremgår i forliget om, at der ikke udestår et krav vedførende forskelsbehandling på grund af alder.

Der er stadig en overrepræsentation af ældre lærere blandt de 5, der blev afskediget.

Mange af ansatte lærere i aldersgruppen 50-59 år og aldersgruppen 60-65 år er blevet afskediget.

Ingen på 49 år eller derunder er afskediget.

I skemaet om afdelingen Dansk som Andetsprog (sprogcenteret) er der noteret fire lærere i aldersgruppen 60-70, hvoraf to – svarende til 50 procent - er afskediget.

Afskedigelsen skyldtes ifølge indklagede en omorganisering af to-sprogsområdet.

Klager har dog både haft almen undervisning og to-sprogsundervisning.

Indklagede har anført, at klagers hovedopgave skulle være i sprogcenteret.

Klager har undersøgt sin undervisning for de seneste tre år og har fremlagt et skema til sagen.

Skemaet viser, at klager i alle tre skoleår har haft lidt mere end halvdelen af sine lektioner i den ordinære skole.

Klager har yngre kolleger, som frem til sommerferien 2017 har haft betydeligt flere undervisningslektioner på to-sprogsområdet end hende.

Klager har aldrig modtaget klager over sin undervisning eller sine faglige kompetencer i de 16 år, hun har været ansat på skolen.

Klager har – udover sine linjefag dansk og billedkunst – undervist i matematik, engelsk og natur/teknik.

I 2015/16 modtog skolen rigtig mange to-sprogede elever, hvilket betød, at der blev ansat en del yngre lærere, der skulle varetage denne undervisning.

7 af disse lærere er stadig ansat på skolen.

Klager føler sig ”overhalet indenom” af disse yngre kolleger, som langt fra har samme erfaring med almen undervisning som hende.

Klager fravalgte at give et individuelt høringssvar.

Hun havde kontakt til sit forbund i høringsperioden, men forbundet mente, at et høringssvar ikke ville hjælpe ret meget.

Som led i en beslutning om, at flere lærere skal undervise i deres linjefag, var klager i foråret 2016 tilmeldt en uddannelse i linjefag i matematik.

Desværre blev hun syg og måtte opereres og var efterfølgende sygemeldt i 14 dage.

Efter sin sygemelding udtrykte klager over for skolelederen sin bekymring over ikke at have linjefag i matematik.

Det var således planlagt, at klager skulle videreuddannes i matematik, men på grund af sygdom mistede hun chancen og blev senere afskediget på grund af manglende kompetencer.

Indklagede lever ikke op til deres egne idealer om kompetenceudvikling.

Udtalelserne og vurderingsskemaet om klager bærer tydeligt præg af at være udarbejdet efterfølgende, og i indklagedes bilagsfortegnelse er der da også noteret ”februar 2017”.

De er ikke anvendt før beslutningen om de aktuelle afskedigelser.

Oplysningerne er sandsynligvis foranlediget af, at klagers forbund bad om nogle specifikke kriterier for fyringerne.

Det er tydeligt, at de medarbejdere, der blev påtænkt afskediget, blev nedgjort i vurderingsskemaet, mens de yngre lærere, skolen ønskede at beholde, blev fremhævet.

Der er faktiske fejl i skemaet.

Blandt andet har en lærer, der har været sygemeldt i tæt på halvdelen af skoleåret, scoret 2 i stabilitet.

Klager har aldrig takket nej til at starte danskklasser.

I en MUS-samtale i 2015 sagde hendes leder, at hun kunne prøve at undervise i dansk i en 7. klasse.

Da klager i alle år på skolen har arbejdet i indskolingen og på mellemtrinnet, meddelte hun, at hun gerne ville fortsætte sådan.

Klager har været dansklærer for flere modtagerklasser gennem årene og har været fleksibel i forbindelse med omlægning af lektioner.

Klager forstår ikke synspunktet om, at klager modvilligt har påtaget sig opgaven med at være kontaktlærer.

Man bliver automatisk kontaktlærer til halvdelen af den klasse, man deler med en teammakker, hvilket aftales mellem de to teammakkere.

Ledelsen er ikke en del af denne procedure.

I de tre år, hvor kontaktlærerordningen har eksisteret, har klager deltaget i arbejdet på lige fod med sine to teammakkere.

Klager har konfronteret sine to teammakkere med indklagedes påstande.

Ingen af dem har ytret noget ufordelagtigt om klager.

Det har ikke været muligt at få udtalelserne på skrift.

Klager er ikke udfordret ved klasseledelse.

I 2016 påtog klager sig beredvilligt opgaven som matematiklærer for en 6. klasse, der var urolig og bar præg af skiftende vikarer.

En af hendes teammakkere har givet udtryk for, at hun var glad for at have fået klager som teammakker, og at der i det år, hvor klager havde klassen, var kommet mere struktur i klassen og mere styr på eleverne.

Eleverne oplevede også fremskridt fagligt.

Skoleledelsen har ikke overværet klagers undervisning på noget tidspunkt.

Klager er meget uforstående over for de fremkomne udtalelser.

Klager er omtalt i rosende vendinger i udtalelsen af 15. marts 2017.

Skolen har – efter at modtagerklasserne er nedlagt – oprettet to nye klasser for to-sprogede og kaldt dem ”Basishold”.

Klager er den på skolen, der har længst anciennitet på to-sprogsområdet og kunne derfor fint være blevet brugt fremadrettet.

Skolen må have været i en presset situation, og deres udtalelser er derfor ikke helt troværdige.

Skolen har tydeligvis villet have nyt blod og af med klager, som er løntung.

Et behov for ”basishold”, der skulle igangsættes fra skoleåret 2017, må være opdaget længe før juni 2017.

Klager forestiller sig, at disse midlertidige klasser bliver en permanent ordning.

Indklagede har allerede gjort indrømmelser ved at reducere de oprindelige otte fyringer til fem, da kommunen blev mødt med, at der var en overvægt af seniorer.

Klager kender ikke til nogen kolleger, der måtte have udtrykt betænkelighed ved at indgå i team med hende, og hun er på intet tidspunkt blevet konfronteret med de mangler, der nu er påstået.

Der står heller intet herom i klagers personalepapirer.

Det er korrekt, at klager fik ”tilbud” om at starte en 1. klasse.

Skolelederen havde nævnt både for klager og andre lærere, at klassen var ledig i forhold til flere fag.

Klager erindrer, at hun spurgte, om det var muligt at blive matematiklærer i klassen.

Det kunne ikke lade sig gøre, da der allerede var en lærer til dette fag.

Klager beklagede og sagde, at hun gerne måtte give en anden lærer opgaven.

Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet skal afvise sagen.

Klagers afskedigelsessag har været forhandlet med hendes forhandlingsberettigede organisation.

Organisationen har ikke opgivet at forfølge sagen, men har derimod anerkendt, at der ikke var grundlag for at bestride lovligheden af afskedigelsen.

Klager har afgivet forhandlings- og aftaleretten til sin organisation, hvilket også illustreres ved, at hun ikke har afgivet et individuelt høringssvar forud for afskedigelsen.

Klager er dermed bundet af den aftale, organisationen har indgået på hendes vegne og dermed afskåret fra at få sin sag prøvet ved nævnet.

Det er af væsentlig betydning for det kollektive forhandlingssystem, at begge parter kan støtte ret på og handle i tillid til resultatet af en forhandling.

Det er helt afgørende for forhandlingssystemets validitet, at en aftale, der indgås på et forhandlingsmøde, står ved magt som bindende og endelig i overensstemmelse med aftalens ordlyd og parternes tilkendegivelser.

Arbejdsretslovens § 34 om fuldbyrdelse af forligsmæssige resultater af blandt andet organisationsmøder er netop udtryk for, at sådanne aftaler er endelige og bindende for organisationernes medlemmer, uanset om medlemmerne konkret er enige i udfaldet.

Klagers opfattelse af, hvordan forbundet har varetaget hendes interesser i sagen, er et anliggende mellem de to parter og uden betydning for vurderingen af denne dag.

Indklagede gør også gældende, at kommunen ikke har udøvet forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for forskelsbehandling.

De statiske oplysninger om de opsagtes alder er i denne sag ikke tilstrækkeligt signifikante og skaber derfor ikke i sig selv en formodning for forskelsbehandling, jævnfør principperne i U2016.

1168H.

Det bemærkes i den forbindelse for det første, at der var flere kolleger, som var jævnaldrende med eller ældre end klager og de øvrige afskedigede lærere, som ikke blev afskediget.

For det andet bemærkes, at der ikke - udover de afskedigedes alder - er noget som helst i sagen, der indikerer, at overvejelser om alder indgik i ledelsens beslutning om, hvem der skulle afskediges.

Det er indklagedes opfattelse, at vurderingen af alderssammensætningen blandt de afskedigede medarbejdere skal foretages for skolen som helhed, idet alle tilbageværende lærere fremadrettet indgik i den almindelige undervisning på skolen og derfor måtte kompetencevurderes i forhold til hinanden.

Som det ses af de skemaer, der er fremlagt til sagen, er der fortsat mange lærere ansat ved skolen, som har samme alder eller er ældre end klager.

Det følger af ledelsesretten, som er et bærende princip i dansk arbejdsret, at ledelsen ved nødvendige personalereduktioner har ret til at foretage et skøn over, hvilke medarbejdere, der bedst kan undværes, når blot der ikke lægges vægt på ulovlige kriterier.

Indklagede har udøvet et sådant, lovligt skøn og har ikke udøvet aldersdiskrimination i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Der er tale om et meget begrænset statistisk grundlag;

antallet af afskedigelser er lavt, og der må derfor udvises betydelig tilbageholdenhed med hensyn til at tillægge de statiske oplysninger betydning.

Der foreligger ikke tilstrækkeligt tydelige statiske oplysninger til, at disse i sig selv kan skabe formodning for forskelsbehandling.

Alderssammensætningen blandt det tilbageværende personale viser, at indklagede ikke udøver ulovlig forskelsbehandling på grund af medarbejdernes alder.

Såfremt nævnet måtte finde, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, og at det derfor påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, gøres det gældende, at denne bevisbyrde er løftet.

Det fremgår klart af de fremlagte oplysninger, at udvælgelsen af klager til afsked skete på baggrund af saglige kriterier, som især angik klagers kompetencer set i forhold til de fremtidige arbejdsopgaver.

Klager blev således udvalgt til afsked på baggrund af de af HovedMed fastsatte kriterier samt det udarbejdede kompetenceskema.

Det var på denne baggrund ledelsens vurdering, at klager ikke besad særlige, uundværlige kompetencer, at hun var mindre omstillingsparat og samarbejdsvillig, og at hun derfor var en af de lærere, som skolen bedst kunne undvære.

Klagers alder indgik på ingen måde ved udvælgelsen af hende til afskedigelse.

Dette understreges af, at klagers egen organisation har anerkendt, at der ikke var grundlag for at rejse sag om aldersdiskrimination.

Afskedigelsen af klager har ikke været begrundet i en kritik af hendes arbejdsindsats.

Overvejelserne om skolens fremtidige kompetencebehov var gået i gang allerede i efteråret 2016.

Vurderingsskemaet er udtryk for en formaliseret fremstilling af de overvejelser, indklagede havde gjort sig og måtte gøre brug af, da det i december 2016 stod endegyldigt klart, at der skulle ske afskedigelser.

Indklagede fastholder, at indholdet af skemaet er fuldt ud korrekt.

Skemaet var et internt arbejdsdokument, der blev brugt til at systematisere de overvejelser, ledelsen gjorde sig på dette tidspunkt.

I foråret 2016 tilbød skolelederen klager at starte en 1. klasse med dansk i det følgende skoleår.

Dette afslog klager blandt andet under henvisning til, at hun ikke befandt sig godt med opgaven som kontaktlærer.

Skolelederen er blevet kontaktet af medarbejdere, som har udtrykt betænkelighed ved at indgå i et team med klager, da de oplevede at skulle løfte størstedelen af den fælles opgave.

Disse oplysninger blev forelagt for klagers forbund i januar 2017, uden at oplysningerne blev bestridt.

I juni 2017 viste det sig, at enkelte elever på skolen fortsat havde et stort behov for intensiv undervisning i dansk som andetsprog.

Sko­

len oprettede derfor to midlertidige basishold, som kan undervises op til 20 timer om ugen, og som eleverne forlader, så snart de er klar til at følge sædvanlig klasseundervisning.

Basisholdene nedlægges, hvis der ikke længere er behov for dem.

Disse basishold svarer hverken i timetal, form, indhold eller formål til de nedlagte modtagerklasser.

Undervisningen kan varetages af det personale, som i forvejen er tilknyttet skolen.

Som følge af at skolen ikke havde et selvstændigt ønske om at afskedige klager, har skolelederen naturligvis – og efter helt sædvanlig praksis – udformet en positiv anbefaling af klager til brug for hendes fremtidige jobsøgning.

Klager kan ikke støtte ret på denne anbefaling.

Uanset om klager ønskede at følge et kursus i matematik som linjefag, ændrer dette ikke på kompetencevurderingen af hende i forhold til skolens fremtidige behov, idet denne skulle foretages på opsigelsestidspunktet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingslovens regler om godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af alder kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren.

På vegne af de 8 lærere, der blev varslet afskediget, indgik klagers forbund den 24. februar 2017 et forlig med indklagede til fuld og endelig afgørelse af sagen, hvor spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder blev drøftet.

Aftalen, der alene var til gunst for de tre af klagers kolleger, der ikke fik gennemført de varslede afskedigelser, var dog utvivlsomt til ugunst for klager, der ikke ved aftalen blev tillagt kompensation for en eventuel forskelsbehandling på grund af alder.

Klager gjorde da også kort tid efter opmærksom på, at hun ikke kunne tiltræde forliget, og at hun agtede at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Under disse omstændigheder har klager ikke fortabt retten til at gøre et krav gældende efter forskelsbehandlingsloven i anledning af afskedigelsen.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse på grund af alder.

Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede ved beslutningen om at afskedige hende har lagt vægt på hendes alder.

En ny organisering af to-sprogsområdet og et fald i elevtallet i skolens specialklasser betød, at indklagede i starten af 2017 måtte afskedige et antal medarbejdere.

De medarbejdere, der blev afskediget, tilhørte enten afdelingen for specialklasser eller to-sprogsområdet.

Skolen havde på afskedigelsestidspunktet 60 lærere ansat.

Heraf var 6 mellem 18 og 29 år, 10 mellem 30 og 39 år, 18 mellem 40 og 49 år, 13 mellem 50 og 59 år og 13 mellem 60 og 70 år.

Den største gruppe var således aldersgruppen 40-49 år, mens aldersgrupperne 50-59 år og 60-70 år var de næststørste.

På to-sprogsområdet, som klager var en del af, var aldersfordelingen blandt de 18 lærere stort set den samme som i den samlede medarbejdergruppe.

De 8 lærere, der i januar 2017 fik meddelelse om, at de var påtænkt afskediget, og de 5 lærere, der blev afskediget i februar 2017, tilhørte alle den ældste eller næstældste aldersgruppe.

Ud af i alt 18 lærere fra klages afdeling blev 6 påtænkt afskediget, og 3 af dem, heriblandt klager, endte med at blive afskediget.

Hverken medarbejdere fra aldersgruppen 40-49 år, der var størst både samlet set og i klagers afdeling, eller nogen af de øvrige yngre lærere blev således udvalgt til afskedigelse.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at klagers alder ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige hende.

I begrundelsen for at varsle klager er der henvist til generelle kriterier.

Det er ikke i denne begrundelse eller i de øvrige oplysninger, der ligger forud for varslingen den 5. januar 2017, nærmere oplyst, hvorfor netop klager var en af de medarbejdere, der ud fra disse generelle kriterier bedst kunne undværes.

Indklagede har fremlagt et internt vurderingsskema, som efter det, indklagede har oplyst, er en formaliseret fremstilling af de overvejelser, skolen gjorde sig, da det stod klart, at der skulle ske afskedigelser.

Klager var ifølge vurderingsskemaet en af de medarbejdere med den laveste score.

Der fremgår blandt andet bemærkninger om, at klager modvilligt havde påtaget sig en opgave som kontaktlærer, og at hun var udfordret ved klasserumsledelse.

Skemaet fremgår i indklagedes bilagsfortegnelse med tidsangivelsen ”februar 2017”;

det vil sige efter tidspunktet for beslutningen om at udvælge klager til afskedigelse, og efter at forbundet i sit høringssvar af 17. januar 2017 havde rejst et spørgsmål om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Det må derfor lægges til grund, at der ikke forud for varslingen af klager har foreligget skriftligt materiale, der på fyldestgørende måde godtgør, at klager var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes.

Indklagede oplyste i et svar til forbundet af 26. januar 2017, at alder på intet tidspunkt havde været drøftet.

I svaret redegjorde indklagede nærmere for valget af de enkelte medarbejdere.

I forhold til klager fremgår, at det var svært at finde opgaver, der matchede hende, at hun modvilligt havde påtaget sig en opgave som kontaktlærer, og at kolleger syntes, det var svært at indgå i et team med hende.

De synspunkter, indklagede har fremført i relation til klagers fleksibilitet og samarbejde med kolleger, er i det væsentlige bestridt af klager og er ikke nærmere underbygget af de øvrige oplysninger i sagen.

Det er desuden ubestridt, at klager ikke igennem sin mangeårige ansættelse har modtaget klager over sin undervisning eller faglige kompetencer.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har bevist, at klagers alder har været uden betydning for beslutningen om at afskedige hende.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 390.000 kr. svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 390.000 kr. til klager med procesrente fra den 27. marts 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2017-6810-17950>

Alder

18-29

30-39

40-49

50-59

60-70

I alt

Antal

6

10

18

13

13

60

Procent

10 %

16 %

30 %

22 %

22 %

100 %

Alder

18-29

30-39

40-49

50-59

60-70

I alt

Antal

2

3

5

4

4

18

Procent

11 %

17 %

28 %

22 %

22 %

100 %

Alder

18-29

30-39

40-49

50-59

I alt

Antal

1

3

1

4

9

Procent

11 %

33 %

11 %

45 %

100 %

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 5 b om aftaler

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7a om delt bevisbyrde