Legislator Case Law & Legislation
W20180909225 DK

SU - tilbagebetaling - anden offentlig støtte - afsoning af fængselsstraf

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9092 Valid

SU - tilbagebetaling - anden offentlig støtte - afsoning af fængselsstraf

KEN#LOKDOK23 2018 9092 Valid

Resumé

Det er en betingelse for tildeling af SU, at den studerende ikke modtager anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne.

Afsoning af fængselsstraf betragtes som anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostninger.

KEN#LOKDOK23 2018 9092 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1515, af 13. december 2017.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte traf den 5. december 2016 afgørelse om, at den studerende skal tilbagebetale den modtagne SU for perioden august til december 2016, fordi han i perioden har modtaget anden offentlig støtte.

Den studerende anførte i klagen, at det forhold, at han havde beholdt sin bolig under afsoningen medførte, at han ikke skulle betragtes som havende modtaget anden offentlig støtte.

Styrelsen fastholdt afgørelsen, og bemærkede, at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at den studerende havde bibeholdt sin bolig under afsoningen.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale den SU, som han havde modtaget for de måneder, hvor han var indsat til afsoning af fængselsstraf.

Afsoning af fængselsstraf var anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostninger, og som derfor udelukker tildeling af SU.

Ankenævnet stadfæstede derfor styrelsens afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du ikke havde ret til SU i perioden august til december 2016, og at du derfor skal tilbagebetale den SU, som du har modtaget i perioden.

Vi har lagt vægt på, at du i perioden var indsat i Statsfængslet (udeladt), og at afsoning af fængselsstraf betragtes som anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne.

Efter reglerne kan man ikke modtage SU, hvis man modtager anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne.

Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Bemærkninger til klagen

Du har oplyst, at du har beholdt din bolig under din afsoning.

Vi bemærker, at det ikke kan føre til en ændret vurdering af, at du, som indsat til afsoning, modtager anden offentlig støtte, som udelukker SU.

Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen.

KEN#LOKDOK23 2018 9092 Valid

•

§ 2, stk. 1, nr. 3, om betingelsen for tildeling af SU, om at den studerende ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

•

§ 29, stk.3, om, at foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den studerende ikke opfylder betingelserne i § 2, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

KEN#LOKDOK23 2018 9092 Valid

•

§ 53, stk. 1, nr. 4, om standsning af udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i SU, hvis den studerende i støtteperioden får anden offentlig støtte, der udelukker SU.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →