Legislator Case Law & Legislation
W20180906125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0069

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2018 9061 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0069

KEN#LOKDOK23 2018 9061 Valid

En person havde ikke retlig interesse

En person klagede over DRs udsendelse ”Kontant: De dyre tandlæger”.

Personen, der selv er tandlæge, klagede over det billede, udsendelsen tegner af tandlægernes virksomhed.

Da personen hverken var omtalt eller afbildet i udsendelsen, afviste Pressenævnet at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

KEN#LOKDOK23 2018 9061 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen: ”Kontant: De dyre tandlæger” , som blev bragt den 16. november 2017 af DR, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den påklagede udsendelse ”Kontant: De dyre tandlæger” omhandler de danske tandlægeklinikker og den stigning, der har været i tandlægernes indtjening.

Klager er ikke selv nævnt eller afbildet i udsendelsen.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han selv er tandlæge og mener, at der tegnes et misvisende billede af tandlægernes virksomhed.

Ifølge [Klager] er det forkert, når det af udsendelsen fremgår, at det er tandlægen, der bestemmer, hvilken behandling patienten skal have foretaget.

[Klager] mener, at udsendelsens omtale af tandlægernes virksomhed er injurierende og skadelig for ham og hans kollegers omdømme.

[Klager] klagede den 24. november 2017 til DR over udsendelsen.

Af korrespondancen mellem klager og DR fremgår det, at DR har afvist hans klage.

Af DRs mail af 4. december 2017 fremgår det afslutningsvis, at

”[…]

Jeg beklager, at du ikke er tilfreds med mit svar.

I det tilfælde har du mulighed for at klage til Pressenævnet, forudsat at du har retlig interesse.

Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter modtagelsen af dette svar.

Du kan rette henvendelse til Pressenævnet på denne adresse: Pressenævnet, Strandgade 100 L, stuen, 1410 København K eller på e-mail: sekr@pressenaevnet.dk.

[…]”

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Klagen angår en udsendelse på DR.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i udsendelsen.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt at have interesse i det emne, der er behandlet, heller ikke selv om interessen har sammenhæng med klagerens erhverv.

Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i udsendelsen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han personligt kan anses for klageberettiget.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager].

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 5. februar 2018

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →