Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige

J.

nr. 2017-6811-59310

En kvinde mente, at Kriminalforsorgen havde lagt urigtige oplysninger til grund i en personundersøgelse af hende.

Dette klagede hun over til Ligebehandlingsnævnet med henvisning til, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at hun derfor ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Kriminalforsorgens udarbejdelse af en personundersøgelse vedrørende klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

En kvinde indbragte den 29. oktober 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Kriminalforsorgen udarbejdede den 5. oktober 2017 en personundersøgelse vedrørende klager.

Det fremgår af konklusionen, at Kriminalforsorgen anbefaler, at der indhentes en mentalundersøgelse.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

I personundersøgelsen har Kriminalforsorgen underkendt udarbejdede lægefaglige vurderinger af hende.

Kriminalforsorgen har henvist til ukorrekte oplysninger om hende og lagt disse oplysninger til grund for anbefalingen om udarbejdelse af en mentalundersøgelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Klager har anført, at der i personundersøgelsen udarbejdet af Kriminalforsorgen den 5. oktober 2017 er lagt urigtige oplysninger til grund for anbefalingen om, at der indhentes mentalundersøgelse.

Der er ikke i klagen af 29. oktober 2017 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med udarbejdelsen af personundersøgelsen har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2017-6811-59310>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde