Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 29. november 2017 til et byråd)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, er valgbar
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 29. november 2017 til et byråd)
Ved e-post af 29. november 2017 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. september 2017, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N.
N.
har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at pågældende den …… som registreret ejer (bruger) af en personbil har været ansvarlig for, at køretøjet blev ført med en hastighed på mindst 47 km/t, selv om det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke må overstige 40 km/t.
Forseelsen er straffet med en bøde på 1.000 kroner.
I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.