Udlændingenævnets afgørelse af 22. maj 2017

Udlændingenævnets afgørelse af 22. maj 2017 – Ophævelse af indrejseforbud

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ophævelse af indrejseforbud til en statsborger fra Bosnien-Hercegovina.

Ansøgeren var i januar 2001 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af § 15 i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien, han var i januar 2002 blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, og han var i november 2004 blevet meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

I september 2011 var ansøgeren blevet idømt seks år og seks måneders fængsel for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, § 124, stk. 1, § 181, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, og han var endvidere blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt.

Ansøgeren var udrejst af Danmark i april 2013, hvorefter han havde overtrådt sit indrejseforbud og derfor i april 2014 var blevet idømt 20 dages fængsel.

Ansøgeren var i juni 2014 blevet idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af sit indrejseforbud i Danmark for anden gang, og han var i september 2014 blevet dømt for overtrædelse af sit indrejseforbud i Danmark for tredje gang.

Ansøgeren havde en herboende kæreste, der var dansk statsborger, og sammen havde parret to mindreårige sønner, der boede i Danmark med deres moder.

Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at ophæve ansøgerens indrejseforbud.

Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen til grund , at ansøgeren var statsborger i Bosnien-Hercegovina, og at han på den baggrund ikke havde dokumenteret, at han var omfattet af EU-reglerne for fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 2, stk. 2.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at ansøgeren ikke var EU-borger, og ej heller kunne anses som medfølgende familie til en EU-borger omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed, hvorfor han ikke var omfattet af persongruppen i udlændingelovens § 32, stk. 8.

Udlændingenævnet bemærkede , at uanset at der eksisterede et beskyttelsesværdigt familieliv mellem ansøgeren og dennes herboende kæreste, som var dansk statsborger, og deres fællesbørn, var der ingen oplysninger i sagen om, at ansøgerens kæreste var eller havde været omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed.