Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0003

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0003

Afgørelse vedrørende journalisters inhabilitet

Dagbladet Holstebro-Struer omtalte koncerten ”Struer Går Live”.

Den journalist, der dækkede koncerten, var selv medarrangør af en anden koncert samme dag.

Arrangøren af ”Struer Går Live” klagede.

Pressenævnet finder, at journalisten, der også arrangerede koncerter, kunne have en interesse i, hvordan klager og arrangementet ”Struer Går Live” blev omtalt.

Under hensyn til oplysningerne i sagen var der dog ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at journalisten var inhabil.

På den baggrund og da Pressenævnets behandling af klagen ikke gav anledning til kritik, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at journalistens interesse var afgørende for indholdet af artiklen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har ved advokat Karsten Hjort Larsen klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Dagbladet Holstebro-Struer henholdsvis den 11. og 13. maj 2017 samt over, at en debat på avisens Facebook-side ikke blev modereret.

[Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere Dagbladet Holstebro-Struers afslag på genmæle.

[Klager] var arrangør af ”Struer Går Live” og har klaget over, at det i den ene artikel fremstår som om, at han var ansvarlig for en booking af sangeren [Sangerinden] .

I den anden artikel har han klaget over, at det fremstår som om, at han personligt var gået konkurs, selvom det var hans selskab ”Selskabet af [Dato] ApS”.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Dagbladet Holstebro-Struer bragte den 11. maj 2017 (Dette er et resumé) på forsiden af avisen et billede af sangeren [Sangerinden] under overskriften ” [Sangerinden] havde ingen anelse om, at hun var ventet i Struer ”.

Under overskriften var der indsat følgende tekst

”[Sangerinden] skulle have været på scenen til Struer Går Live torsdag den 4. maj. Men hun havde aldrig hørt om en koncert i Struer.

– Og hvem er [Klager]?

, lød et af hendes første spørgsmål, da hun forsøgte at finde en forklaring på, hvad der gik galt.

”

Inde i avisen på side 4 var der bragt artiklen ” [Sangerinden] havde ingen anelse om, at hun var på plakaten i Struer” .

Artiklen havde følgende underrubrik

”KULTUR Publikum forventede i torsdags en koncert med [Sangerinden] til Struer Går Live.

Der var kun ét stort problem: [Sangerinden] er flyttet til USA, og hun havde aldrig modtaget en kontrakt eller hørt noget om, at hun var ventet på scenen i Struer.

”

Af artiklens tekst fremgik følgende

STRUER: Da det store stampublikum i torsdags mødte op til Struer Går Live på Struer Statsgymnasium forventede de, at det skulle være med [Sangerinden] på scenen.

Men [Sangerinden] havde ingen anelse om, at hun var ventet i Struer.

Hun befinder sig i øjeblikket i USA, og hun har aldrig hørt noget om en kontrakt med [Klager] og Struer Går Live i Struer.

- Jeg havde ikke den fjerneste idé om det.

Har aldrig fået hverken kontrakt eller bekræftelse fra noget booking-firma.

Så det kom i dén grad bag på mig, skriver hun til Dagbladet.

[Sangerinden] blev først opmærksom på, at hun havde været ventet i Struer, da fotografen [Person A] henvendte sig til hende på Facebook, da han hørte, at koncerten på Struer Statsgymnasium var blevet aflyst.

[Klager] modtog sit publikum til Struer Går Live med en meddelelse om, at koncerten med [Sangerinden] var aflyst på grund af sygdom, og da [Person A] fik svar fra [Sangerinden], lagde han det ud på Facebook for at dele det med både sine venner og alle andre, der måtte se det.

[Sangerinden] kunne således konstatere, at hun aldrig har hørt om en [Klager] fra Struer.

- Den koncert har jeg aldrig hørt om!

.

.

.

Jeg bor i USA.

Gad vide, hvem der har arrangeret den uden at informere mig, lød svaret fra [Sangerinden].

Måtte jo være syg

[Klager] bekræfter, at han ikke selv har været i kontakt med [Sangerinden].

- Jeg overtog en kontrakt, som [Person B] fra Lemvig havde med [Person C] fra MCB Music i Havndal, og det var [Person C] fra MCB Music, der kontaktede mig ved 16-tiden torsdag eftermiddag for at fortælle, at [Sangerinden] måtte melde afbud af personlige årsager.

Jeg antog så, at der var tale om sygdom, forklarer [Klager].

Publikum gik derfor forgæves efter det, de havde forventet.

Så sent som onsdag aften havde de fået en sms med en påmindelse om, at der var koncert med [Sangerinden] torsdag aften.

I stedet fik de en koncert med [Sangeren], og [Klager] fortæller, at det kun var en enkelt, der vendte om i døren.

- [Sangeren] gjorde det utrolig godt, og alle fik en god aften.

Når der er gratis adgang, kunne de jo heller ikke forlange pengene tilbage, konstaterer han.

[Person B]s kontrakt

[Klager] har nu overladt det til [Person B] fra Lemvig at få redt trådene ud.

- Det har hele tiden været [Person B]s kontrakt.

Han havde planlagt en koncert med [Sangerinden] i Lemvig, så vi ændrede bare tid og sted, og jeg satser da på at få arrangeret en erstatningskoncert.

Men det bliver formentlig først i 2018.

Der bliver nok ikke plads på efterårsprogrammet, fortæller [Klager].

Det har ikke været muligt at få kontakt med [Person B], og det har heller ikke været muligt at få en kommentar til forløbet fra [Person C] fra MCB Music.

Når man ringer til telefonnummeret til MCB Music, som det er angivet på kontrakten, som [Klager] har sendt til Dagbladet, får man en meddelelse i røret fra teleselskabet om, at der ikke er forbindelse.

- Nummeret, De har kaldt, eksisterer ikke, lyder det.

Der er i øvrigt heller ikke kontakt til hjemmesiden for MCB Music ApS, som skulle være www.mcbooking.dk.

”

Til artiklen var indsat et billede af en arrangørplakat fra Struer Går Live med et billede af [Sangerinden] og oplysninger om arrangementet torsdag den 4. maj. Til billedet var indsat teksten: ”[Sangerinden] har stadigvæk en trofast fanskare, og mange havde glædet sig til at opleve hende på scenen i Struer.

”

På side 5 bragte avisen under overskriften ” Jagter en forklaring ” endnu en artikel.

Artiklen havde underoverskriften: ” [Sangerinden] skulle have været til Lemvig i 2016.

Da koncerten blev aflyst, lovede [Person C] fra MCB Music i Havndal at refundere udgiften til flybilletten fra USA, og så blev der stille.

Koncerten i Struer i torsdags havde hun heller aldrig hørt et ord om.

” Af artikelteksten fremgik bl.a. følgende

”STRUER: [Sangerinden] har det skidt med, at hun for en uges tid siden havde et stort publikum siddende i Struer til en koncert under Struer Går Live, som hun aldrig havde hørt om.

Så hun jagter nu en forklaring.

[Klager], som arrangerede koncerten, henviser til en kontrakt med [Person C] fra MCB Music i Havndal og til en aftale med [Person B] fra Lemvig, som forsøgte at få arrangeret en koncert med [Sangerinden] i Lemvig i 2016.

Skulle have været til Lemvig

[Sangerinden] bekræfter, at hun var i kontakt med [Person C] i 2016, og at hun også har været i kontakt med [Person B] fra Lemvig.

- [Person C] spurgte i efteråret, om jeg kunne tænke mig at spille nogle jobs i Danmark i november og december.

Jeg sagde ja og bestilte flybillet, efter at vi havde fået lagt os fast på nogle job.

Lemvig var et af dem, fortæller hun.

Men koncerten i Lemvig blev aflyst.

- [Person C] informerede mig så om, at det gik lidt sløvt med billetsalget, så det var måske bedre at aflyse og eventuelt flytte det til foråret.

Alt det her skete ganske få dage, inden jeg oprindeligt skulle have været af sted.

Så jeg hang på min flybillet, men [Person C] lovede at betale den for mig, så jeg ikke tabte penge.

Min sidste korrespondance med [Person C] er fra 17. november, hvor han lover at overføre pengene til mig, forklarer hun.

Derefter bliver der fuldstændig stille.

- Jeg ringer, skriver og mailer.

Intet svar.

Skriver også til hans kone på Facebook.

Intet svar.

Så jeg havde nærmest opgivet.

Indtil jeg får nys om det, der skete i Struer.

Nu er jeg selvfølgelig rigtig interesseret i at få fat i ham og høre, hvad pokker han bilder sig ind.

Håber [Person C] bliver fundet, så han kan blive holdt ansvarlig for sit roderi, skriver hun.

[…]”

Dagbladet Holstebro-Struer bragte endvidere den 13. maj 2017 på forsiden af avisen et billede af [Klager] under overskriften ” Skatteyderne betaler regningen efter konkurs ”.

Inde i avisen på side 2-3 var der blandt andet bragt artiklerne ” Struer i vanskelig kamp med skatteskyldnere” og ” Skiftede navn på selskabet og efterlod sig en skattegæld på 625.000 kroner” .

Af artiklen ” Struer i vanskelig kamp med skatteskyldnere” med underoverskriften ”Struer Kommune gør en ekstra indsats for at kradse gælden til det offentlige ind, men har alligevel flest skatteskyldnere i hele Nordvestjylland i forhold til kommunens størrelse” fremgik følgende

”STRUER: Gæld til det offentlige kan koste dyrt.

Og hvis ikke det lykkes at kradse pengene ind, så er der kun dig og mig og alle de andre skatteydere til at betale regningen.

Sådan er det også i Struer Kommune, som ifølge en landsdækkende opgørelse har flest skyldnere med gæld til det offentlige i hele Nordvestjylland, hvis man tager kommunens størrelse i betragtning.

[…]

Borgmester Mads Jakobsen (V) kalder kampen for inddrivelse af gæld til det offentlige for en "sørgelig historie".

Han finder det umiddelbart vanskeligt at kommentere tallene i opgørelsen, eftersom de omfatter en lang række gældsposter, lige fra virksomheder, der ikke har betalt skat og moms, til ubetalte bøder, underholdsbidrag og SU-lån.

[…]”

På side 3 bragte avisen artiklen ” Skiftede navn på selskabet og efterlod sig en skattegæld på 625.000 kroner” med underoverskriften ”[Klager] fra Struer ændrede i 2016 navn på selskabet [Selskab 1] ApS for at undgå opmærksomhed omkring en konkurs, som har kostet Skat et tab på 625.000 kroner.

” Af artiklens tekst fremgår følgende

”STRUER: Advokat Lars Kopp fra Advokathuset Funch & Nielsen i Skive oplyser, at Skifteretten har måttet opgive at inddrive en skattegæld på 625.000 kroner, som [Klager] efterlod sig i Selskabet af [Dato] ApS, da det blev taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Holstebro efter en begæring fra Skat, som blev modtaget 4. april 2016.

- Sagen blev afsluttet i Skifteretten 24. april, og der var heller ikke var noget til de øvrige kreditorer, som havde fremsendt et samlet krav på cirka 75.000 kroner, fortæller Lars Kopp.

Men gælden til fælleskassen - gælden til det offentlige - var den helt store post i [Klager]s konkursbo.

- Han havde over en længere periode undladt at betale både A-skat og moms.

Så det var Skat, der indsendte en konkursbegæring for at få nogle af pengene hentet hjem, forklarer Lars Kopp.

- Men vi måtte konstatere, at der ikke var værdier af betydning i hans selskab.

Vi fik solgt et par højttalere og et par andre småting og fik på den måde hentet cirka 20.000 kr. hjem.

Men det har jo ikke engang været nok til at dække omkostningerne, konstaterer Lars Kopp.

De 625.000 kroner til Skat er gået tabt.

Lars Kopp måtte opgive at finde pengene i [Klager]s konkursbo - Bilen er hans egen.

Det samme er båden, og scenen havde han lånt.

Den kunne vi heller ikke inddrage i konkursboet, konstaterer Lars Kopp, og han kan heller ikke forklare, hvor de 625.000 kroner, som skulle være indbetalt til Skat, er blevet af.

- Som kurator har jeg pligt til at undersøge, om der er sket noget kriminelt, og hvis det er tilfældet, har jeg pligt til at overdrage sagen til politiet, fortæller Lars Kopp.

- Men der skal tungtvejende argumenter til, før vi gør det som kurator i et konkursbo, og [Klager] er ikke meldt til politiet, understreger han.

[Klager] har ingen kommentarer.

Ingen kreditorer

- Jeg har fået besked fra Skifteretten om, at sagen er afsluttet, og så er dén sådan set ikke længere, siger han.

Aktiviteterne i det konkursramte selskab blev umiddelbart efter konkursen ført videre i firmaet [Selskab 1s webside], og da Selskabet af [Dato] ApS [formentlig Selskabet af [Dato], Pressenævnet ] blev taget under konkursbehandling, forklarede [Klager] til Dagbladet, at det nye firma havde købt noget af udstyret fra det gamle.

- De aktiviteter, jeg lavede i sidste måned, de fortsætter også i de kommende måneder, sagde han.

Efter [Klager]s eget udsagn lukkede han først og fremmest Selskabet af [Dato] [formentlig Selskabet af [Dato], Pressenævnet ] for at spare udgifterne til at få lavet regnskab for det seneste regnskabsår.

- Det er ikke, fordi jeg har snydt nogen.

Der er ingen kreditorer.

Der er ikke dukket nogen op endnu, som har penge til gode, og det tror jeg heller ikke, der gør, sagde han dengang.

Nyt navn før tæppefald

I Skifteretten blev [Klager], som kurator Lars Kopp forklarer det, mødt af en række kreditorer med et samlet krav mod det konkursramte selskab på i alt 700.000 kroner.

Inden konkursen nåede [Selskab 1] lige akkurat at skifte navn på selskabet, så det ikke længere havde sit oprindelige navn.

Tidligere hed det [Selskab 1] ApS.

Da selskabet ramte skifteretten, var det under det mere upersonlige og intetsigende navn »Selskabet af [Dato]«.

- Det var min advokat, der gjorde det for at det kunne skåne mig personligt, når nu selskabet havde været opkaldt efter mig, sagde [Klager] til Dagbladet, idet han ikke lagde skjul på, at målet var at undgå opmærksomhed omkring konkursen.

”

Til artiklen var der indsat et billede af [Klager].

Til billedet var der indsat følgende tekst: Skifteretten måtte opgive at få inddraget en gæld på 625.000 kroner til skat i selskabet af [Dato] (tidligere [Selskab 1]).

”

[Klager] rettede ved e-mail af 15. maj 2017 henvendelse til chefredaktøren på Dagbladet Holstebro-Struer.

Af korrespondancen fremgår bl.a. følgende

”[…]

Først var det sagen om [Sangerinden], der ikke mødte op til Struer Går Live.

[Journalisten] havde kontaktet hende for at få en forklaring.

Se vedhæftede svar.

Samtidig stiller jeg beredvilligt op og fortæller om sagsforløbet og fremsender dokumentation, også vedhæftet.

Forside, overskrifter og artikel efterlader en tanke om, at jeg nok slet ikke har haft nogen aftale, selvom det ganske tydeligt fremgår af [Sangerinden]s brev og kontrakt, at jeg er uforskyldt i miseren.

[Journalisten] skriver også, at han ikke har fået kontakt til [Person B] i Lemvig.

Han er slet ikke forsøgt kontaktet.

[Person A] kontaktede [Sangerinden], hvem er han som kilde, hvilken interesse har han i sagen?

Han udgiver sig for at være fotograf og journalist.

Det var ham og [Person D], de i 2014 politianmeldte mig for at have musikarrangementer uden at have tilladelse m.m. Jeg blev ikke dømt, ikke engang sigtet, faktisk blev der aldrig en sag ud af det.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, at historien kan trække en forside og to hele sider i Dagbladet med mig som hovedperson om en sag, hvor jeg kan dokumentere, at jeg har handlet i god tro.

En vinkel i den historie kunne også have været ”[Klager] snydt af booker” og så en grundig researchet artikel om det foretagende.

Om jeg nu også ER helt uforskyldt i miseren, det blafrer stadig i vinden med den enorme omtale avisen giver sagen.

[Journalisten] er selv musikarrangør, og havde faktisk en koncert samme aften i Folkets Hus.

Hvorfor betragter I, som regnes for et seriøst medie, ikke en medarbejder, der også er musikarrangør, som inhabil i denne?

Sidste år var der sagen om brug af dIg-siloen på havnen, igen en sag hvor [Journalisten] ville lave en rockkoncert samme sted.

Oveni lander jeg to dage efter igen på forsiden og en hel side tre, hvor I vælger mig som case på: ”Struer i vanskelig kamp mod skatteskyldnere”.

I kunne have valgt hundredvis af andre.

Jeg må også alene bære tilsviningerne på facebook, som I ikke gør noget for at moderere.

Igen er [Klager] på forsiden i byens butikker og i byens postkasser – der ER nok noget, der for alvor halter med ham [Klager]!

Jeg er ikke gået konkurs, det er det selskab ApS, som jeg var direktør for.

Skat valgte d. 16/3 2016, at sende en konkursbegæring efter selskabet.

Det var en stor lettelse at denne sag blev afsluttet i skifteretten d. 24/4.

Jeg er ikke kriminel, jeg er IKKE dømt for noget.

Avisen skal selvfølelig gøre, hvad den kan, for at kigge mistænkelige sager efter i sømmene, fremlægge og dokumentere, og ulovligheder skal stoppes.

Men det her er ikke presseetisk i orden.

Det er ikke balanceret journalistik, det er tendentiøst i en grad, som kan skade min virksomhed.

Jeg har ikke gjort noget ulovligt, jeg har ikke skadet nogen.

[…]”

Chefredaktør af Dagbladet Holstebro-Struer svarede ved e-mail af 16. maj 2017 bl.a. følgende

”Lad mig starte med at sige, at jeg godt kan forstå, at det føles ubehageligt at blive eksponeret i pressen i forbindelse med de to sager.

Du er jo en offentlig person, som ofte er fremme i medierne, særlig de lokale, på godt og ondt.

I denne omgang er det træls – det kan jeg godt se.

Der er umiddelbart ikke nogen sammenhæng mellem de to sager, som du nævner.

[Sangerinden]s aflysninger er en rigtig træls sag.

Når jeg gennemlæser det skrevne, er det ikke min oplevelse, at du ”udnævnes” som ansvarlig for miseren.

Jeg synes klart det fremgår af de to artikler, at du er blevet ”brændt af”.

Men da du nu var maden der stod på gulvet og lagde navn til arrangementet, ville det da være mærkeligt at holde det skjult.

Men jeg oplever bestemt ikke, at journalisten forsøger at hænge dig ud, hverken i ord eller vinkling.

At sagen får lov at fylde, ser jeg ikke noget odiøst i.

det er da ret usædvanligt, at et kendt navn ikke dukker op til en koncert, fordi hun angiveligt slet ikke er blevet booket til det.

I det andet tilfælde optræder du som ”case” i Dagbladets omtale af kommunernes problemer med at få inddrevet skyldig skat.

I artiklen om din sag, står der ikke, at det er ulovligt, men historien illustrerer, hvorfor det er så svært for det offentlige at få inddrevet skyldig skat/moms.

At det lige er din sag der dukker op, skyldes, at det er en sag, som tidligere har været omtalt og at der ligger en relativt frisk afgørelse fra Skifteretten.

Det er kendt, at man kan bruge selskabslovgivningen til at slippe af med gæld.

Det er heller ikke ulovligt, og det er også konklusionen i artiklen.

Artiklen illustrerer til gengæld en problemstilling, som betyder at det offentlige mister betydelige indtægter hvert år.

Der er masser af argumenter for og imod i den debat, men det må aldrig afholde os som presse fra at beskrive de kanter der er.

I overensstemmelse med god presseskik er du blevet hørt i begge sager og har haft mulighed fora at komme til orde.

Jeg opfatter begge sager som relevante og vedkommende lokale historier.

Jeg oplever ikke vores journalist [Journalisten] som inhabil på nogen måde.

Tværtimod ser jeg ham som redelig og ihærdig person, der er engageret i sit lokalsamfund.

Som journalist på en lille lokalredaktion vil man altid have relationer og snitflader i det samfund man bor i og skriver om.

Jeg vil dog beklage, at debatten på facebook gik for vidt.

Vi slettede enkle indlæg i løbet af weekenden, men det er svært at styre.

Det vidner også lidt om, at Struer er en lille by, og mange har en holdning til personen [Klager].

På godt og ondt.

[…]”

Ved mail af 30. maj 2017 kl.

10.58 skrev avisens chefredaktør til [Klager]s advokat om, at avisen ville bringe en korrektion og fremsendte ordlyden heraf.

Advokaten svarede kl.

21.09 bl.a. følgende

”[…]

Jeg har - i et formentlig helt urealistisk håb om forsoning og fornuft - korrigeret berigtigelsen neden for ind i din mail , som den bør være.

Bringes berigtigelsen i den form, du har skrevet, vil den ikke bidrage til en løsning.

Bringes den i ”min” redigerede form, hvor jeg har udstreget og tilføjet, vil vi alle undgå fornøjelsen af at skulle mødes i Byretten om en injuriesag.

Jeg forudsætter, at berigtigelsen får en forsideplacering og en anseelig størrelse, der matcher forsidehistorierne den 13. og 11. maj 2017.

[…]

[Af advokatens tilrettede version af teksten fremgår følgende:]

BERIGTIGELSE

I forbindelse med Dagbladets omtale konkursen i ”Selskabet af [Dato]” som tidligere hed ”[Selskab 1] ApS” beklager vi nogle fejl, som hermed korrigeres

På Dagbladets forside bragte vi et billede og en tekst, der gav det indtryk, at [Klager] har påført skatteborgerne et tab;

det er ukorrekt, og det var ærekrænkende, hvilket vi beklager og undskylder over for [Klager].

I artiklen stod der, at Skifteretten har måttet opgive at inddrive en skattegæld.

Det er forkert, da Skifteretten ikke inddriver skatter.

Ved læsning af artiklen og de efterfølgende kommentarer på Facebook, kan man få den opfattelse, at der er begået noget kriminelt.

Det er ikke tilfældet, og Dagbladet beklager at have efterladt dette indtryk, samt at have undladt den moderation af injurierende kommentarer, der forårsagedes.

Det skal derfor præciseres, at kurator har pligt til at anmelde eventuelle kriminelle forhold til politiet, og at der ikke er fundet kriminelle forhold i konkursen i ”Selskabet af [Dato]”.

Artiklen indeholder også formuleringer om, at [Klager] har undladt at betale skat, og at han er konkurs.

Ingen af delene er korrekte, hvilket Dagbladet beklager.

Endelig skal Dagbladet beklage, at et medlem af lokalredaktionen har haft personlige interesser, der hindrede en objektiv journalistisk behandling af [Sangerinden]s manglende fremmøde til en koncert, arrangeret af [Klager].

Den pågældende medarbejder er selv koncertarrangør, og var det faktisk netop den pågældende aften.

Dagbladet har sikret, at den pågældende ikke længere dækker koncertstof i området og beklager, den forkerte vinkling af artiklerne, der gav indtryk af, at [Klager] selv var skyld i [Sangerinden]s udeblivelse, selvom der foreligger dokumentation for, at han faktisk havde booking-papirerne på plads og blev snydt.

”

Dagbladet Holstebro-Struer bragte den 31. maj 2017 følgende på side 4 i 1. sektion

”Rettelse og præcisering

STRUER: I forbindelse med Dagbladets omtale af konkursen i "Selskabet af [Dato]" som tidligere hed "[Selskab 1] ApS" er vi blevet gjort opmærksom på et par unøjagtigheder, som hermed korrigeres

I artiklen stod der, at Skifteretten har måttet opgive at inddrive en skattegæld på 625.000.

Det er forkert, da Skifteretten ikke inddriver skatter.

Det korrekte er, at SKAT har indgivet en konkursbegæring på grund af ikke betalt skat og moms på 625.000 kroner.

Desuden er vi blevet gjort opmærksom på, at man ved læsning af artiklen og i de efterfølgende kommentarer på Facebook, kan få den opfattelse, at der er begået noget kriminelt.

”

Til rettelsen var indsat et billede af [Klager] med følgende billedtekst

”Dagbladet skal efter den første omtale af konkursen i Selskabet [Dato] præcisere, at der aldrig har været rejst sigtelse eller indledt en efterforskning af kriminelle forhold i forbindelsen med konkursen.

”

Rettelsen fyldte øverste halvdel af to avisspalter.

Artiklerne var skrevet af journalisterne [Journalisten] og [Journalist 2].

Identiske artikler og rettelsen er bragt på avisens hjemmeside dagbladetstruer.dk.

Rettelsen ses ikke at være tilføjet i de påklagede artikler.

For så vidt angår Selskabet af [Dato] ApS fremgår det af udskrift af 1. september 2017 fra Den Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret), at selskabet er opløst efter konkurs.

Ophørsdatoen er 24. april 2017.

Det fremgår videre, at selskabet skiftede navn 16. marts 2016 fra [Selskab 1] ApS til Selskabet af [Dato] ApS.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Inhabilitet

Advokat Karsten Hjorth Larsen har overordnet anført, at journalisten [Journalisten] var farvet af hans personlige interesse i, at [Klager]s agtelse forringes i pressen.

Journalisten er selv koncertarrangør i Stuer og har alligevel skrevet om [Klager] den 11. maj 2017.

Den pågældende aften, hvor [Klager]/”Struer Går Live” havde arrangeret en koncert, havde journalisten arrangeret en koncert med bandet ”[Bandnavn]”.

[Journalisten] har også dækket sit eget arrangement meget intensivt i Dagbladet Holstebro-Struer med en række artikler.

Ca. 200 mennesker overværede koncerten afholdt af Struer Går Live, mens der til journalistens koncert med [Bandnavn] kun kom meget få.

Ifølge klager har journalisten haft et personligt hævnmotiv bag sin omtale af [Klager].

Journalisten og [Klager] har også tidligere været i konflikt med hinanden i forbindelse med et andet musikarrangement, hvilket rejser spørgsmål om journalistens habilitet til at dække nyheder i relation til [Klager]s person.

Journalistens gengivelse af sagen bærer tydeligt præg af at være farvet heraf.

Jysk Fynske Medier havde også en individuel interesse i omtalen den 13. maj 2017.

Det fremgår af konkursboets kreditorliste, at Jysk Fynske Medier, som udgiver Dagbladet Holstebro-Struer, havde anmeldt et krav på 37.500 kroner i konkursboet.

Jysk Fynske Medier og Dagbladet Holstebro-Struer har selv har haft en individuel interesse i at fremhæve skatteskyldner-casen.

Journalistens personlige modsætningsforhold til [Klager] og konkurrerende koncertarrangementer burde være nævnt i forbindelse med artiklerne på samme måde som Dagbladet Holstebro-Struers/Jysk Fynske Mediers særlige interesse for konkursboet i kraft af tilgodehavendet, burde være omtalt, så læserne kunne orientere sig om det – f.eks. ved en faktaboks ved artiklerne.

Omtalen 11. maj 2017 vedrørende koncerten

Advokat Karsten Hjorth Larsen har til omtalen 11. maj 2017 anført, at der på forsiden af avisen blev fokuseret på [Klager], selvom fokus burde have været rettet mod [Sangerinden], [Person C] fra MCB Music i Havndal og [Person B] fra Lemvig, som var den oprindelige indehaver af kontrakten med [Sangerinden].

De personer må anses for de egentlige ” bagmænd ” bag sagens forvikling.

Dagbladet kunne have valgt en overskrift, som havde haft en mere retvisende vinkel om, at [Klager] var personen, som var blevet snydt af en koncertbooker.

I stedet er fokus rettet på klager med teksten ” Og hvem er [Klager]?

lød et af hendes første spørgsmål, da hun forsøgte at finde en forklaring på, hvad der gik galt.

” Fremhævelsen af [Klager]s navn på forsiden, bragte klager ind i sagen på en krænkende måde, og fik ham til at fremstå som en bagmand med fordækte planer i forbindelse med den aflyste koncert.

[Klager] nævnes flere gange inde i artiklen ved citat, hvor han forsøger at henvise til [Person C] og [Person B].

Det anføres, at det er [Klager], som så at sige er blevet ” brændt af ” i forbindelse med arrangementet til trods for, at journalisten havde vinklet sagen således, at man skulle tro, at [Klager] havde et ansvar i forbindelse med den aflyste koncert.

Derudover fremgår det af artiklen, at det ikke var muligt at få kontakt til [Person B].

[Klager] har anført, at journalisten ikke har forsøgt at få kontakt til [Person B], som formentlig ville kunne bakke [Klager] op i sin version.

Omtalen 13. maj 2017 vedrørende Selskabet af [Dato] ApS’ konkurs

- Privatlivets fred

[Klager] blev også den 13. maj 2017 hængt ud i avisen, selvom bobehandlingen efter Selskabet af [Dato] ApS var afsluttet på tidspunktet for omtalen.

Omtalen var uaktuel.

Baggrunden for at bringe denne artikel kan alene have været et yderligere ønske om hævn af de tidligere beskrevne grunde.

På forsiden var bragt et stort billede af [Klager] med overskriften;

”Skatteyderne betaler regningen efter konkurs”.

Det er klart en overtrædelse af straffelovens § 270, uanset om der måtte være en faktuel sandhed i udsagnet.

Udsagnet er i særdeleshed egnet til at nedsætte [Klager]s agtelse blandt sine medborgere.

Udbredelsen af fornærmelsen til almenheden savner et anerkendelsesværdigt formål.

Det store billede på forsiden samt billedet inde i avisen har givet anledning til unødvendig nedsættelse af [Klager]s agtelse og anseelse blandt sine medborgere.

Dagbladet Holstebro-Struer kunne let have anvendt et billede af andet, f.eks. selskabets logo eller andet mindre personligt, når nu det var et selskabets konkurs, og ikke en personlig konkurs.

Dagbladet Holstebro-Struer oplyste, at [Klager] blot var et ” case-eksempel ” på, at Struer Kommune befinder sig i en vanskelig kamp mod skatteskyldnere.

En eventuel skattegæld i konkursboet er ikke et tilgodehavende for kommunen, og det må være for at skjule journalistens/Dagbladet Holstebro-Struers reelle motiver, at artiklen bringes i denne form og på dette tidspunkt.

Chefredaktøren forklarer i en e-mail til [Klager], at grunden til at han blev valgt som ” case ” var, at [Klager] tidligere var nævnt i forbindelse med det selskab, som nu var gået konkurs, hvorfor der forelå en ” frisk ” afgørelse fra Skifteretten.

Som nævnt var det et færdigbehandlet og afsluttet konkursbo.

Redaktøren insinuerer (injurierende), at [Klager]s konkursramte selskab har anvendt selskabsloven til at slippe af med gæld.

Det er irrelevant og et skalkeskjul for igen i en skadelig hensigt at fremhæve [Klager]s person for offentlighedens vrede.

Korrekt information – gæld til SKAT

Det er videre forkert, når det i artiklen anføres, at ”gælden til det offentlige – var den helt store post i [Klager]s konkursbo” .

Der var gæld til SKAT, men det var ikke [Klager]s personlige bo, men Selskabet af [Dato] ApS’ konkursbo.

Formuleringen anvendes flere gange i artiklen, hvilket giver læseren anledning til at tro, at det var [Klager] personligt, som var gået konkurs, og altså ikke selskabet, som han var direktør for.

Kommentarsporet til online-artiklen på Facebook viser også, at læserne fik den opfattelse, at det var klager personligt, der var gået konkurs.

Det anføres herudover i artiklen, at Skifteretten måtte opgive at inddrive skattegælden, til trods for, at det som bekendt ikke er Skifterettens opgave at inddrive skattegæld, men derimod SKATs opgave.

Der er tilsyneladende tale om en bevidst fordrejning af fakta med de førnævnte motiver.

Artiklen fremhæver, at der var et samlet krav fra kreditorerne på 75.000 kr., som der ikke var dækning for i konkursboet.

Det er en irrelevant oplysning, hvis artiklen skal omhandle skatteskyldnere i Struer Kommune.

Der findes adskillige andre sager om skatteskyldnere i Struer Kommune, hvor Jysk Fynske Medier ikke har anmeldt et krav imod, og hvor tilgodehavendet til SKAT var større.

Mediet kunne have taget udgangspunkt i en af de sager.

Hvis mediet havde til hensigt, at illustrere en artikel om Struer Kommunes problemer med at få inddrevet sine tilgodehavender kunne man måske også have gjort sig den ulejlighed at finde et relevant eksempel, der rent faktisk handlede om gæld, som Struer Kommune ikke kunne få inddrevet frem for denne her ” case ”, hvor skattegælden er et tilgodehavende for staten.

Korrekt information - Selskabsnavnet

Afslutningsvist henvises der til, at det fremgår af artiklen, at [Klager] kort før konkursen ændrede navnet på selskabet, som han var direktør for.

Det bemærkes hertil, at selskabet oprindeligt hed [Selskab 1] ApS, men forinden havde skiftet navn til Selskabet af [Dato].

Det er normal praksis at skifte navn, hvis det konkursramte selskab, har navn- eller forretningskendetegn, der kan have værdi ved salg fra konkursboet til en eventuel køber, som vil fortsætte en lignende aktivitet eller virksomhed.

Der er derfor intet odiøst heri.

Journalistens vinkel får det til at fremstå som om, at [Klager] har haft en tvivlsom hensigt med navneændringen på selskabet.

Det er ikke korrekt.

Moderering af Facebook

Klager har anført, at artiklen gav anledning til en større debat på Facebook, hvor online-artiklen kunne deles og, hvor adskillige personer udtrykte deres mishag om sagen og om [Klager] personligt.

Facebook-debatten har været særdeles skadevoldende og krænkende for [Klager], både personligt og for hans virke som forretningsdrivende.

Facebook-debatten blev ikke modereret af Dagbladet Holstebro-Struer, og avisen bærer derfor det fulde ansvar for indholdet.

Til klagen til Pressenævnet var medsendt udskrift fra kommentarsporet til hjemmesiden dagbladet-holstebro-struer.dk.

Berigtigelse og genmæle

Ifølge klager var genmælet bragt i papirudgaven af avisen den 31. maj 2017 utilstrækkelig.

Den første artikel optog det meste af forsiden af avisen, og artiklen inde i avisen fyldte tillige det meste af to sider, hvorimod rettelsen var afsides placeret.

[Klager] har gjort opmærksom på, at han også den 13. maj 2017 var afbildet på forsiden af papirudgaven

Dagbladet Holstebro-Struer bør tillige pålægges at bringe et genmæle online henset til den krænkende debat, som fandt sted i kommentarsporet via Facebook på Dagbladets Struers side.

Genmælet bør ifølge klager være synligt i mere end et døgn på Facebook.

2.2 Dagbladet Holstebro-Struers synspunkter

Dagbladet Holstebro-Struer har anført, at skønt klager forsøger at koble artiklerne af 11. og 13. maj 2017 sammen som et koordineret angreb, er der tale om to uafhængige artikler.

Det er tilfældigt og kan ske, at man optræder i et medie med så kort interval, når man som klager er aktiv eventarrangør og derfor en offentlig person og meget omtalt i de lokale medier.

Navnlig konkurssagen har været dækket meget jævnligt i Dagbladet Holstebro-Struer.

Klager har haft mulighed for at kommentere de påklagede artikler.

Avisen har fastholdt alle faktuelle oplysninger bortset fra den ene oplysning, der er rettet i præciseringen den 31. maj, nemlig at SKAT inddriver skat, ikke Skifteretten.

Inhabilitet

At journalisten og klageren kendte hinanden, har ikke haft betydning for dækningen.

Avisen har videre anført, at det er et grundvilkår, når man bedriver journalistik i et lille lokalsamfund, at man kender kilderne.

Avisen har afvist klagers konspirationsteoretiske påstand om andre motiver end de rent journalistiske.

Hverken journalister eller chefredaktører var bekendt med annonceafdelingens eventuelle udeståender med annoncører og det var derfor uden betydning for journalistikken.

Til det af klager anførte om, at journalisten deltager aktivt i en lille forening, som arrangerer koncerter, har avisen anført, at det er korrekt, at foreningen stod bag en anden koncert samme aften.

Det er videre korrekt, at samme journalist skrev en foromtale af arrangementet tilbage i april måned.

Det er en fejl, der imidlertid på ingen måde har haft betydning for disse artikler.

Den 11. maj 2017, hvor artiklen om [Sangerinden] blev bragt, var der gået en uge, siden begge koncerter blev afholdt.

Det giver ikke mening at lægge andre motiver ind i prioriteringen end rent journalistiske – herunder heller ikke økonomiske.

Omtalen 11. maj 2017 vedrørende koncerten

Til artiklerne bragt den 11. maj 2017 har avisen anført, at det er en historie af stor lokal interesse i Struer, at en koncert med et kendt navn bliver aflyst, fordi kunstneren ikke anede, at nogle mente at have bestilt hende til koncerten.

Klager er en meget offentlig person med mange aktiviteter i lokalområdet, som involverer både kommune og erhvervsliv, og må derfor tåle pressens opmærksomhed på sine forretninger og sin person.

Avisen har afvist, at artiklen giver indtryk af, at klager bar ansvaret.

Ansvaret ligger formentlig hos bookeren.

Avisen kontaktede eller forsøgt at kontakte alle parter for at frembringe en kommentar til forløbet, men det var som beskrevet i artiklen kun muligt at få kontakt til klager.

Ifølge avisen blev [Person B] forsøgt kontaktet.

Avisen har fremsendt journalisten [Journalisten]s opkaldsliste.

Udskriften viser fire opkald til et telefonnummer den 9. maj 2017 kl.

12.02, 12.04, 13.24 og 14.49 (angiveligt til [Person B]s telefonnummer, Pressenævnet) .

Omtalen 13. maj 2017 – vedrørende Selskabet af [Dato] ApS’ konkurs

- Privatlivets fred

Til artiklerne bragt den 13. maj 2017 har avisen anført, at det er et faktum, at der var en konkurssag omkring et selskab, som er stiftet af [Klager], og at selskabet i forbindelse med sagen skiftede navn til ” Selskabet af [Dato] ApS ”.

Konkurssagen blev afsluttet i skifteretten ultimo april – kort før artiklens offentliggørelse – og artiklen er del af et tema om det offentliges problemer med at inddrive gæld.

Det var naturligt at tjekke op på en sag, som tidligere havde været dækket i avisen.

Kombinationen af klager, der som aktiv eventmager er en højt profileret person i lokalområdet, og konkursen, som kostede det offentlige mange penge, gjorde sagen samfundsmæssigt relevant.

Klager var arrangør af en række kulturelle events med stor offentlig bevågenhed, som involverede et stort antal sponsorer i erhvervslivet.

Korrekt information – Gæld til SKAT

Ifølge avisen var der i artiklen den faktuelle fejl, at Skifteretten ikke inddriver skat, men alene har behandlet en konkursbegæring fra inddriveren, SKAT.

Det blev rettet i avisen og på avisens nyhedssite.

Avisen gentog også, at der ikke var foregået noget kriminelt i forbindelse med konkursen, selv om det allerede stod i den oprindelige historie.

Oplysningen blev gentaget, idet en debat på Facebook antydede, at nogle læsere havde opfattet det anderledes.

Korrekt information – Selskabsnavnet

Ifølge klager var det problematisk, at dagbladet satte ham i forbindelse med det konkursramte selskab.

Det fremgik dog klart af artiklerne, at selskabet havde skiftet navn inden konkursen netop for at holde klagers navn udenfor, hvilket han selv direkte har udtalt i artiklen ”[Klager] starter nyt firma straks efter konkurs” i dagbladet 30. april 2016

”Hvorfor er navnet skiftet ud?

»Det gjorde min advokat, for at det kunne skåne mig personligt, når nu selskabet havde været opkaldt efter mig,« siger [Klager], der ikke lægger skjul på, at målet var at undgå opmærksomhed omkring konkursen.

»Men nu bliver der jo skrevet om det.

Så må vi tage den derfra,” siger [Klager].

”

Forsideoverskriften ”Skatteyderne betaler regningen efter konkurs” dækkede over, at det var SKAT, der havde begæret selskabet konkurs, men at det ikke var lykkedes at få tilgodehavendet ud af boet.

Klager har haft mulighed for at kommentere oplysningerne.

Han oplyste til journalisten, at han ikke har nogen kommentarer.

I artiklen citeres han for udtalelsen: ” Jeg har fået besked fra Skifteretten om, at sagen er afsluttet, og så er den sådan set ikke længere ”.

Genmæle

Til spørgsmålet om genmæle har avisen anført, at det er korrekt, at avisen afviste at offentliggøre et genmæle.

Det af klager foreslåede genmæle levede ikke op til § 38 i medieansvarsloven, ligesom de faktiske oplysningers rigtighed var utvivlsom jævnfør lovens § 36.

På denne baggrund afviste avisen genmælet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

[Klager] var arrangør af ”Struer Går Live”, og han har klaget over Dagbladet Holstebro-Struers omtale af arrangementet den 11. maj 2017.

Ifølge klager er omtalen krænkende for hans person og indeholder forkerte oplysninger.

[Klager] har videre klaget over avisens omtale den 13. maj 2017 af ham i forbindelse med Selskabet [Dato] ApS.

Inhabilitet

[Klager] har klaget over, at journalisten [Journalisten] af Dagbladet Holstebro-Struer var sat til at skrive om koncertarrangement ”Struer Går Live”, da journalisten også er koncertarrangør og selv var medarrangør af en koncert samme dag, som ”Struer Går Live” afholdt sit arrangement.

Det følger af indledningen, Grundlæggende synspunkter, i de vejledende regler for god presseskik, at brud på god presseskik foreligger, hvis en journalist pålægges opgaver af sin ledelse, som er i strid med nærværende presseetiske regler.

Det følger videre af de vejledende regler, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

Pressenævnet finder, at journalisten, der også arrangerer koncerter, kan have en interesse i, hvordan [Klager] og arrangementet ”Struer Går Live” blev omtalt, herunder eventuelt en interesse af økonomisk karakter.

Det kan således ikke udelukkes, at der kan foreligge inhabilitet, der medfører, at journalisten som udgangspunkt ikke burde have arbejdet med artiklen.

Under hensyn til de foreliggende oplysninger er der dog ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at journalisten var inhabil.

På den baggrund og da Pressenævnets behandling af klagen i afsnittet ” Omtalen 11. maj 2017 vedrørende koncerten ” nedenfor ikke giver anledning til kritik, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at journalistens interesse var afgørende for indholdet af artiklen.

Nævnet finder derfor ikke kritik.

Omtalen 11. maj 2017 vedrørende koncerten

[Klager] har klaget over, at overskriften og teksten i artiklen giver indtryk af, at han var bagmand med fordækte planer.

Artiklen har overskriften ” [Sangerinden] havde ingen anelse om, at hun var ventet i Struer” og underoverskriften ” [Sangerinden] skulle have været på scenen til Struer Går Live torsdag den 4. maj. Men hun havde aldrig hørt om en koncert i Struer.

– Og hvem er [Klager]?

lød et af hendes første spørgsmål, da hun forsøgte at finde en forklaring på, hvad der gik galt.

”

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet finder, at det af artiklen fremgår, at [Klager] overtog en kontrakt, som [Person B] angiveligt skulle have indgået med [Person C] fra MCB Music.

[Klager] er videre citeret for, at [Person C] fra MCB Music havde taget kontakt til ham og fortalt, at [Sangerinden] havde meldt afbud.

Pressenævnet finder, at overskriften med henvisning til ” [Klager] ” kan give indtryk af, at klager var personen, der oplyste at have indgået kontrakten med [Sangerinden].

Det er ikke korrekt.

Nævnet finder imidlertid, at klager som arrangør af ”Struer Går Live” må tåle at være nævnt i forbindelse med omtalen, ligesom det med klarhed fremgår af artiklen, at han ikke var involveret i aftalen med [Sangerinden], men havde overtaget en kontrakt og derved heller ikke selv fået sin del af en aftale.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere indholdet af artiklen 11. maj 2017.

Omtalen 13. maj 2017 vedrørende Selskabet af [Dato] ApS’ konkurs

[Klager] har klaget over, at avisen anvendte et billede af ham ved omtalen af Selskabet af [Dato] ApS, og at omtalen fejlagtigt giver indtryk af, at det var ham personligt, der var gået konkurs.

Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister er ophørsdatoen 24. april 2017.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at omtalen af statens mulighed for at inddrive gæld til det offentlige har almen interesse.

Da [Klager] var medstifter og direktør i det nyligt opløst selskab, der ifølge artiklen blev opløst efter konkurs med en gæld til SKAT på 625.000 kroner, finder Pressenævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe billeder af [Klager] i forbindelse med omtalen af artiklen.

Det er Pressenævnet opfattelse, at medier ved omtale bør skelne mellem selskaber med begrænset hæftelse og direktøren personligt.

Nævnet finder, at det fremgår af omtalen, at det er selskabet, der af gået konkurs og efterlader en gæld til det offentlige, ikke [Klager] personligt.

Nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere sætningerne ” var den helt store post i [Klager] konkursbo ” og ” måtte opgive at finde pengene i [Klager]s konkursbo ”.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisens korrekte omtale af selskabets navneændring.

Pressenævnet bemærker herudover, at avisen har korrigeret en oplysning om, at Skifteretten inddriver gæld.

Fejlen kan ikke anses for væsentlig i forhold til klager, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Dagbladet Holstebro-Struers omtale og berigtigelse.

Nævnet bemærker dog, at det af hensyn til nye læsere af netartiklerne havde været hensigtsmæssigt for nye læsere af artiklen, om dagbladet-holstebro-struer.dk også havde indarbejdet rettelsen i den oprindelige artikel.

Moderering af Facebook

[Klager] har klaget over, at artiklen af 13. maj 2017 gav anledning til en større debat på Facebook, og at avisen ikke modererede denne debat.

[Klager] har til klagen medsendt udskrifter fra kommentarsporet på netavisen dagbladet-holstebro-struer.dk.

Da hjemmesiden facebook.com/netavisen ikke kan anses for anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over Dagbladet Holstebro-Struers Facebook-side hører således ikke under nævnets kompetence.

Denne del af klagen afvises uden nærmere behandling i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Nævnet bemærker dog, at Dagbladet Holstebro-Struer over for [Klager] har beklaget forholdet vedrørende Facebook.

Hjemmesiden dagbladet-holstebro-struer.dk er anmeldt til Pressenævnet den 22. august 2005 og derved omfattet af nævnets kompetence.

Denne del af klagen behandler Pressenævnet herefter.

Det er Pressenævnets opfattelse, at debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg, som udgangspunkt ikke er omfattet af medieansvarsloven, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation.

Kommentarsporet til artiklen er som udgangspunkt en sådan uredigeret envejskommunikation, at kommentarerne ikke er omfattet af medieansvarsloven.

Efter omstændighederne kan mediets afvisning af en anmodning om at slette en kommentar omvendt medføre, at der bliver tale om et redigeret indlæg, der omfattes af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.

[Klager] har imidlertid ikke klaget over konkrete kommentarer.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisen for ikke at have slettet kommentarer.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at Dagbladet Holstebro-Struer afviste at bringe følgende genmæletekst af 30. maj 2017

BERIGTIGELSE

I forbindelse med Dagbladets omtale konkursen i ”Selskabet af [Dato]” som tidligere hed ”[Selskab 1] ApS” beklager vi nogle fejl, som hermed korrigeres

På Dagbladets forside bragte vi et billede og en tekst, der gav det indtryk, at [Klager] har påført skatteborgerne et tab;

det er ukorrekt, og det var ærekrænkende, hvilket vi beklager og undskylder over for [Klager].

I artiklen stod der, at Skifteretten har måttet opgive at inddrive en skattegæld.

Det er forkert, da Skifteretten ikke inddriver skatter.

Ved læsning af artiklen og de efterfølgende kommentarer på Facebook, kan man få den opfattelse, at der er begået noget kriminelt.

Det er ikke tilfældet, og Dagbladet beklager at have efterladt dette indtryk, samt at have undladt den moderation af injurierende kommentarer, der forårsagedes.

Det skal derfor præciseres, at kurator har pligt til at anmelde eventuelle kriminelle forhold til politiet, og at der ikke er fundet kriminelle forhold i konkursen i ”Selskabet af [Dato]”.

Artiklen indeholder også formuleringer om, at [Klager] har undladt at betale skat, og at han er konkurs.

Ingen af delene er korrekte, hvilket Dagbladet beklager.

Endelig skal Dagbladet beklage, at et medlem af lokalredaktionen har haft personlige interesser, der hindrede en objektiv journalistisk behandling af [Sangerinden]s manglende fremmøde til en koncert, arrangeret af [Klager].

Den pågældende medarbejder er selv koncertarrangør, og var det faktisk netop den pågældende aften.

Dagbladet har sikret, at den pågældende ikke længere dækker koncertstof i området og beklager, den forkerte vinkling af artiklerne, der gav indtryk af, at [Klager] selv var skyld i [Sangerinden]s udeblivelse, selvom der foreligger dokumentation for, at han faktisk havde booking-papirerne på plads og blev snydt.

”

Dagbladet har anført, at genmæleteksten ikke lever op til medieansvarslovens regler, og at artiklens oplysninger er korrekte.

Det følger af medieansvarslovens § 38, stk. 1, at et genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

Pressenævnet finder, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af klagers genmæletekst af 30. maj 2017, hvilke oplysninger klager ønskede genmæle over for.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise at behandle spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle.

Forholdet behandles.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til begrundelsen ovenfor under afsnittet ” God presseskik ” finder Pressenævnet, at oplysningerne enten er korrekte eller ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning.

[Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Nævnet bemærker, at flere af de forhold, der anmodes om genmæle over for, ikke vedrører avisens oplysninger, men avisens handlemåde.

De forhold vedrører rettelig spørgsmålet om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, og nævnet har således behandlet de punkter under afsnittet ” God presseskik ”.

Afgjort den 27. september 2017