Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kompetence - ej medhold

J.

nr. 2016-6810-45148

En handelslærer ansat i fleksjob blev afskediget som led i en personalenedskæring.

Handelslæreren gjorde i forbindelse med afskedigelsen gældende, at der var tale om forskelsbehandling på grund af handicap, og at hun ønskede at drøfte vilkår i forbindelse med fratrædelsen.

Uddannelsesinstitutionen afviste, at der var tale om forskelsbehandling.

Efterfølgende imødekom undervisningsinstitutionen lærerens krav under forudsætning af, at sagen blev afsluttet, og at fratrædelsesaftalen opgjorde ethvert krav mellem parterne.

Læreren og uddannelsesinstitutionen indgik herefter en fratrædelsesaftale.

Syv måneder senere klagede hun til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet fandt, at omstændighederne omkring fratrædelsesaftalen afskar læreren fra at rejse krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som underviser ved den indklagede uddannelsesinstitution.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. august 1998 ansat som handelslærer ved indklagede.

Ved afgørelse af 21. december 2007 visiterede klagers bopælskommune klager til fleksjob med virkning fra 1. januar 2008.

Ifølge jobcentrets journal dateret samme dag var klager sygemeldt på grund af rygsmerter og depression.

Klager havde været igennem et længere udredningsforløb på et sygehus, der konkluderede, at klager havde en kronisk ryglidelse efter diskusprolapsoperation.

På trods af rygtræning havde klager på intet tidspunkt siden juni 2006 været smertefri, og hun havde behov for daglig aflastning af ryggen.

Ifølge jobcentrets lægekonsulent ville ryggen aldrig blive god, og klager ville have en livslang smerteproblematik af varierende grad.

Klager var endvidere psykisk skrøbelig især i pressede situationer.

I forbindelse med sin delvise sygemelding havde det ikke været muligt for klager at komme tilbage til arbejdet på fuld tid.

Det blev vurderet, at klagers arbejde som underviser tog optimalt hensyn til hendes lidelse, og at der ikke var andre jobs, som hun ville kunne varetage på ordinære vilkår.

Det fremgår af udtalelse af 30. september 2007 fra en autoriseret psykolog, at klager blev henvist af sin praktiserende læge i oktober 2006 på grund af alvorlig invaliderende sygdom og i august 2007 på grund af dødsfald.

Det fremgår af udtalelsen, at klager var sårbar og skrøbelig.

Klager havde endvidere fået konstateret slidgigt og bløddelsforandringer, og kombinationen af disse forhold havde fået klager til at ”bukke under”.

Ifølge psykologen havde klager en massiv depression, og egen læge havde udskrevet antidepressiv medicin.

Klager blev pr. 1. januar 2008 ansat ved indklagede i fleksjob.

Klager var tilknyttet indklagedes afdeling i A By.

Stillingsbetegnelsen var ”Undervisning, forskning og vejledning”, og jobindholdet var ”Undervisning – voksenklasse i samfundsfag”.

Klagers ugentlige arbejdstid var 18 timer.

Hun blev aflønnet for en arbejdsuge på 37 timer, og indklagede fik 2/3 refusion fra bopælskommunen.

Klagers skånebehov var beskrevet som nedsat arbejdstid og pauser efter behov.

Hun skulle derudover undgå stressende arbejdsopgaver.

Det fremgår af referat fra opfølgningsmøde den 10. september 2015 i forhold til fleksjobbet med deltagelse af klager, en fleksjobvejleder fra klagers jobcenter og klagers leder (uddannelseschef), at klager var visiteret til fleksjob på grund af en psykisk lidelse/depression og rygproblematik.

Klagers skånehensyn var behov for reduceret arbejdstid, behov for at kunne holde pauser og behov for at undgå stressende arbejdsfunktioner.

Det fremgår også, at jobfunktionen grundlæggende var den samme, idet klager underviste og havde tilknyttede opgaver i form af forberedelse, møder mv. Der var dog sket nogle ændringer, da klager i takt med ændringer i uddannelsessystemet var kommet til at undervise andre målgrupper end tidligere.

Aktuelt underviste klager EUX-elever i Samfundsfag og Organisation i alt i 8 timer om ugen.

Klager havde derudover støttetimer.

Klagers skema blev tilrettelagt, så hun arbejdede svarende til halv tid.

Samtidig blev der taget supplerende hensyn, så klager eksempelvis havde støttetimer, der ikke krævede forberedelse.

Arbejdstiden kunne svinge gennem året, men klager havde på intet tidspunkt fuld tid.

Klager oplyste ifølge referatet, at ekstra belastning i forbindelse med censur var på et niveau, der hang sammen for hende.

På de eksisterende vilkår kunne klager udføre arbejdet med almindelig effektivitet.

Arbejdspladsen var indrettet med relevante hjælpemidler, og der var ikke yderligere behov derfor.

Klager havde upåfaldende/lavt fravær, og det beskedne fravær sås ikke at have relation til arbejdet.

Ifølge referatet havde klager og hendes leder en løbende dialog, så både skånehensyn og arbejdsevne blev udnyttet.

Ved sindetskrivelse af 23. november 2015 blev klager varslet afskediget med seks måneders varsel fra 1. januar 2016.

Begrundelsen herfor var, at erhvervsuddannelsesreformen havde reduceret skoleperioderne på de merkantile erhvervsuddannelser væsentligt, og at indklagede samtidig havde oplevet en markant tilbagegang både blandt unge og voksne elever.

Kombinationen af disse forhold havde betydet, at det samlede antal elever i afdelingen var stærkt faldende.

Det var derfor nødvendigt med omkostningsbesparelser og omstruktureringer, herunder en betydelig reduktion i antallet af pædagogiske medarbejdere.

Ifølge brevet havde indklagede undersøgt mulighederne for at finde anden beskæftigelse til klager, hvilket havde været forgæves.

Der blev afholdt opfølgningsmøde den 2. december 2015 i anledning af sindetskrivelsen.

Det fremgår blandt andet af klagers referat fra mødet

”Jeg spørger ind til baggrunden for, at man vil afskedige mig.

[Uddannelseschef] redegør for, at vi jo alle sammen godt har vidst, at skolen stod overfor nedskæringer og at man havde kunnet søge væk ligesom 6 andre medarbejdere gjorde før sommerferien.

Adspurgt om den lave lønomkostning forbundet med min ansættelse, oplyste [uddannelseschef], at reduktionen i lærerstaben ikke handler om omkostningsbesparelser på de 2% som på andre uddannelsesinstitutioner, men at omstruktureringer gør, at man må sammensætte det bedste hold fremadrettet med fagligt brede medarbejdere.

Jeg anfører, hvordan det forholder sig med løntilskud og skolens reelle omkostninger til min løn og spørger [uddannelseschef], om hun har benyttet sig af muligheden for at søge det statslige tilskud, hvilket hun bekræfter.

Jeg spørger om årsagen til, at [uddannelseschef] vurderer, at jeg ikke har den faglige bredde, der skal til.

Hertil svarer [uddannelseschef], at jeg har undervist i samfundsfag, som næsten forsvinder og nu også Organisation.

Jeg siger, jeg er den, der er bedst kvalificeret til Organisation.

[Indklagede] siger, at der også er andre der kan varetage den undervisning og at det ikke fylder ret meget.

Til spørgsmålet om, hvad [indklagede] har gjort for at fastholde mig i ansættelsesforholdet svarer [uddannelseschef], at hun har spurgt ”lokalt og i kursusafdelingen”.

Direkte adspurgt, så har hun IKKE spurgt i HHX-afdelingen hverken her eller i [B By].

Omkring overvejelser om inddragelse af timebanken i min årsplan, svarer [uddannelseschef] om de godt 90 timer, at ”det er jo ikke er ret meget”.

Jeg anfører, at det trods alt er mere end 10 % af min arbejdstid.

Det anerkender hun, at det dog var noget.

Vedrørende fleksibiliteten i øvrigt i mit ansættelsesforhold, oplever jeg ikke, at hun forholder sig til, at hun for at fastholde mig i ansættelsen, kunne benytte sig af muligheden for at tilbyde mig færre opgaver.

[uddannelseschef] oplyser mig om, at jeg har 6 mdr.

løn og ret til yderligere 3. mdr.

løn fordi jeg har været ansat i mere end 20 år.

Hun siger, at jeg i udgangspunktet skal arbejde til 30.06.2016, men virker ikke helt afvisende i forhold til en fritstillelse og jeg får opfattelsen af, at hun vil overveje det, hvis det skulle være mit ønske.

Jeg påpeger til slut, at jeg er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og konstaterer, at skolen tilsyneladende ikke har gjort det, den skulle for at fastholde mig.

Jeg nævner også, at jeg er omfattet af Lov om forbud mod forskelsbehandling og at jeg mener, jeg er blevet forskelsbehandlet pga mit handicap.

Jeg

siger jeg vil skrive en skriftlig indsigelse til sindeskrivelsen, som skolen vi modtage inden udløbet af fristen for indsigelse.

”

Den 9. december 2015 indgav klager indsigelse over den påtænkte afskedigelse.

Den 17. december 2015 skrev indklagedes økonomidirektør til klager

”Kære [klager]

I forbindelse med sindeperioden har du den 9. december 2015 fremsendt indsigelser til varsling af din opsigelse ved [indklagede].

Dine indsigelser er medtaget i forbindelse med vores vurdering, og vi har følgende bemærkninger hertil.

Afskedigelserne på EUO-afdelingerne skyldes som beskrevet i sindeskrivelsen at erhvervsuddannelsesreformen har reduceret skoleperioderne på de merkantile erhvervsuddannelser væsentligt, og at vi samtidig oplever en markant tilbagegang både blandt unge og voksne elever.

Kombinationen af disse to forhold betyder, at det samlede antal elever i afdelingen er stærkt faldende.

Følgerne af erhvervsuddannelsesreformen samt det nuværende og fremadrettet forventede faldende elevoptag har økonomiske konsekvenser for [indklagede], hvorfor generelle omkostningsbesparelser og omstruktureringer er nødvendige, herunder en betydelig reduktion i antallet af pædagogiske medarbejdere.

[Indklagede] har som grundlag for udvælgelsen foretaget en overordnede vurdering af personalesammensætningen sammenholdt med den fremtidige opgavevaretagelse.

Afgørende for udvælgelsen af de medarbejdere, som er indstillet til afskedigelse, har derfor været, hvorledes de ud fra en samlet vurdering af de pågældende medarbejderes kvalifikationer, kompetencer, produktivitet og effektivitet samt hidtidige tjenesteforløb i øvrigt passer til de krav, som den tilpassede organisation må stille til sine medarbejdere.

Kombinationen af erhvervsuddannelsesreformens effekt på optaget af voksne elever og det faktum at undervisningsbehovet i samfundsfag er reduceret kraftigt som følgerne af erhvervsuddannelsesreformen har ligeledes haft indvirkning på at du modtog en sindeskrivelse den 23.11.

2015.

[Indklagede] mener ikke at der på denne baggrund er tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af dit handicap, og imødekommer derfor ikke din anmodning om godtgørelse mv.

[Indklagede] fremsender d.d. en opsigelse til dig.

Opsigelsen er ligeledes vedhæftet denne mail.

”

Ved brev af 18. december 2015 blev klager afskediget til fratrædelse den 31. august 2016.

Den 22. december 2015 rykkede klager for svar på sit ønske om fritstilling.

Indklagedes økonomidirektør svarede hertil, at hvis klager ønskede en dialog om en fratrædelsesaftale, herunder fritstilling, ville indklagede gerne mødes med klager i det nye år.

Den 11. januar 2016 skrev klager til indklagede i anledning af deres møde den 6. januar 2016 om vilkårene i forbindelse med opsigelsen, at det var forbavsende, at hendes kolleger, der havde lavere anciennitet, modsat hende kunne blive fritstillet.

Klager foreslog, at hun fik udbetalt sin timebank ved næste lønudbetaling, at hun fik kapitaliseret sit AS3-forløb med en ekstra godtgørelse på 1-2 måneders løn, og at hun beholdt sin PC.

Indklagedes økonomidirektør svarede den 14. januar 2016, at indklagede var indstillet på at acceptere flere af de foreslåede vilkår, men ikke alle.

Den 20. januar 2016 skrev klager til indklagede, at hun havde svært ved at få øje på, hvordan hendes ønsker til vilkårene i forbindelse med fratrædelsen var blevet imødekommet.

Den 26. januar 2016 skrev indklagedes økonomidirektør, at indklagede helt ekstraordinært var indstillet på at udbetale klagers timebank.

Indklagede skrev i den forbindelse følgende om forudsætningerne herfor

”Det forudsætter dog at vi lukker sagen her og at det er de endelige fratrædelsesvilkår som begge parter har accepteret.

Fratrædelsesaftalen som vi underskrive sammen beskriver dermed samtlige fratrædelsesvilkår og opgør ligeledes ethvert krav, både du og vi måtte have som led i ophøret af ansættelsesforholdet.

…”

Den 28. januar 2016 skrev klager til indklagede, at der efter hendes opfattelse var tale om en meget lille kompensation i forhold til hendes langvarige ansættelse og til de aftaler om fritstilling, som hendes kolleger havde fået.

Hun imødeså dog et udkast til en fratrædelsesaftale til endelig stillingtagen på baggrund af det, der var forhandlet om, da det ikke ville tjene noget formål at trække tingene yderligere.

Den 4. februar 2016 indgik klager og indklagede en fratrædelsesaftale.

Det fremgår af aftalen, at klager fortsatte sin undervisning frem til 1. maj 2016 og herefter gjorde eventuelle eksaminer færdige.

Klager fik tre måneders fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a.

Klager havde fravalgt tilbuddet om outplacement og blev i stedet godtgjort med en måneds løn.

Klager måtte beholde sin PC, og hendes indestående i timebanken blev udbetalt 1:1 med den sidste løn.

Af aftalen fremgår videre

”…

Ovenstående fratrædelsesvilkår accepteres af begge parter som de endelige fratrædelsesvilkår.

Fratrædelsesaftalen som underskrives beskriver dermed samtlige fratrædelsesvilkår og opgør ligeledes ethvert krav, som både [indklagede] og [klager] måtte have som led i ophøret af ansættelsesforholdet.

…”

Ved mail af 23. marts 2016 kom klager med forslag til sin fortsatte ansættelse.

Rektoren svarede den 29. marts 2016 blandt andet

”Desværre har vi ikke – som du skriver – haft fortsat vækst i elevtallet på hhx.

[Indklagedes] handelsgymnasium har faktisk oplevet en samlet nedgang i ansøgertallet på 8,6% i 2016 sammenlignet med tallet for 2015.

I [A By] er tilbagegangen på 6%.

Vi kan også konstatere, at vi aktuelt i den fagrække, du nævner, har en tilstrækkelig underviserressource til at dække det behov, der er.

I enkelte fag har vi endog en lille overdækning i forhold til behovet.

I de kommende år står alle dele af undervisningssektoren over for krav om effektivisering, således også handelsgymnasiet på [indklagede].

Vi håber, at denne proces, hvor vi må forudse, at der skal være flere elever pr. underviser, kan klares gennem naturlig afgang og nedbringelse af merarbejde.

En medarbejders overgang til pension eller andet arbejde, vil således ikke automatisk modsvares af ansættelse af en ny medarbejder med de samme faglige kompetencer.

Med hensyn til kompetencekravene ved nyansættelse af en gymnasielærer er der for hvert gymnasiefag fastlagt de faglige mindstekrav, som en universitetsuddannelse skal opfylde for at kunne give faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser).

En uddannelse som cand.

merc.

giver ikke i sig selv adgang til at undervise i de fag, som du nævner, sammensætningen af fagene og profilen i uddannelsen er afgørende for undervisningskompetencen.

Det er derfor min vurdering efter at have gennemset dit bevis fra handelshøjskolen, at din cand.

merc.

ikke umiddelbart giver undervisningskompetence til f.eks. fag som international økonomi, samfundsfag og afsætning.

På baggrund af ovenstående vurderer jeg, at det ikke er muligt at imødekomme dit forslag om at ændre den trufne beslutning.

”

Klager henvendte sig til uddannelseschefen den 26. april 2016, da hun havde erfaret, at hun var skemalagt den efterfølgende uge, hvilket ikke var i overensstemmelse med fratrædelsesaftalen.

Uddannelseschefen svarede den 27. april 2016, at klager havde sidste arbejdsdag samme dag.

Den 20. maj 2016 søgte indklagede en underviser til Handelsgymnasiet [A By] i Afsætning, Organisation og International Økonomi.

Der var tale om en stilling som årsvikar, der udgjorde 70 procent af en fuldtidsstilling.

Klager søgte stillingen den 31. maj 2016, men fik ikke stillingen.

Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 7. september 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager ønsker godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Afskedigelsen har store økonomiske konsekvenser for klager og hendes fremtidige arbejdsliv, da hun fremover skal finde et arbejde på den nye fleksjobordning.

Den indgåede fratrædelsesaftale nævner ikke eksplicit, at klager ikke kan gøre krav gældende efter forskelsbehandlingsloven.

Klager kan heller ikke anses for at være blevet ekstraordinært kompenseret med fratrædelsesaftalen.

To kolleger, der blev afskediget samtidig med klager, forhandlede i december 2015 en fratrædelsesaftale på plads.

De blev fritstillet fra januar 2016.

Der var ingen tvivl om, at klager også ønskede en fritstilling.

Klager rykkede for svar den 22. december 2015, hvor hun fortsat ikke havde fået afklaret sin situation.

Klager blev ikke fritstillet på trods af, at hendes to kolleger havde langt kortere anciennitet end klager.

Det fremgår af fratrædelsesaftalen, at klager fortsatte med at undervise frem til 1. maj og herefter gjorde sine eksaminer færdige.

Undervisningen i forårssemestret slutter i midten af maj.

Da klager blev skemalagt efter 1. maj 2016, henvendte hun sig til uddannelseschefen, dels fordi hun havde jobsamtaler, og dels fordi hun ikke fandt det rimeligt, at hun skulle undervise i maj, når der stod noget andet i fratrædelsesaftalen.

Klagers sidste arbejdsdag blev reelt den 27. april 2016.

Dette stod først klart i midten/slutningen af maj 2016 ved semesterafslutningen, hvor eksamensplanerne blev udleveret.

Det forhold, at klagers fag ikke blev udtrukket til eksamen, medfører ikke, at klager kunne anses for at være fritstillet, da hun måtte stå til rådighed for eksamensarbejde i juni 2016.

Det var således reelt kun august 2016, hvor klager kunne stå til rådighed for et andet job.

Derudover var fritstillingen i august utilsigtet, da klager ifølge sindetskrivelsen skulle fratræde ved udgangen af juni 2016.

Kompensationen ud over den godtgørelse, som klager havde ret til, og værdien af outplacementforløbet, som også klagers kolleger blev tilbudt, stod på ingen måde mål med den forskelsbehandling, som klager var udsat for.

Klager opfyldte sin del af aftalen ved at fortsætte med at arbejde, hvilket hun gjorde for at holde sig i gang og for komme i betragtning til en fastholdelse.

Klager blev ansat i fleksjob pga.

en kronisk ryglidelse og en psykisk lidelse.

Ud over nedsat arbejdstid måtte indklagede tage skånehensyn i forhold til tilrettelæggelsen af klagers arbejdsopgaver.

Klager havde timer, der ikke krævede forberedelse (støttetimer, merkantiltid, lektiecafé mv.).

Klager havde endvidere behov for roligere perioder, hvis hun skulle kunne overkomme skiftende belastninger ved eksempelvis eksamensarbejde og projektfremlæggelse.

På denne måde kunne klager varetage sit arbejde som underviser på trods af kroniske rygsmerter og høj stressfølsomhed.

Der var på tidspunktet for afskedigelsen af klager cirka 14 pædagogiske medarbejdere i klagers afdeling.

Klager var blandt fire afskedigede.

På afskedigelsestidspunktet vidste indklagede ikke, hvordan det ville gå med elevtilmeldingerne på kort eller lang sigt, da tilmeldingerne i næste skoleår først er kendt i slutningen af marts.

Tilmeldingstallene kan ændre sig, sædvanligvis i positiv retning, inden skolestart.

Indklagede afventede således ikke antallet af elevtilmeldinger.

Indklagede afventede heller ikke effekten af gymnasiereformen.

På et møde efter afskedigelsen oplyste indklagede, at reduktionen i lærerstaben ikke omhandlede en omkostningsbesparelse på to procent som andre uddannelsesinstitutioner, men om at sammensætte det bedste hold fremadrettet med fagligt brede medarbejdere.

Indklagede har efter forskelsbehandlingslovens § 2 a en forpligtelse til at undersøge mulighederne for at fastholde klager i jobbet som underviser i forhold til afdelingens fremadrettede opgaver.

Indklagede har ikke nærmere redegjort for eller dokumenteret forudgående tiltag i dialog med klager og andre afdelinger med henblik på at sikre en fastholdelse af klager.

Indklagede havde alene spurgt lokalt og i kursusafdelingen, men ikke i de øvrige afdelinger.

Indklagede har en særlig forpligtelse i forhold til den beskyttelse, som klager har som fleksjobber.

Forpligtelsen medfører fortrinsret til de opgaver, som klager har kompetence til.

Det er usandsynligt, at en institution af indklagedes størrelse ikke ville kunne finde arbejdsopgaver til at fastholde klager.

Indklagedes vurdering af, at klager skulle udvælges til afskedigelse, var begrundet i, at Samfundsfag næsten var forsvundet, og at Organisation var et lille fag.

Klagers fagområde var ikke beskåret i det omfang, som indklagede har beskrevet.

Selvom Samfundsfag med EUD-reformen rent timemæssigt fyldte mindre, indeholdt erhvervsfagene på de nye Grundforløb 1 på EUD/EUX en del fagområder fra Samfundsfag, blandt andet Sociologi og Arbejdsmarked (Karriere 1 og Karriere 2).

Der var reelt talt om Samfundsfag, og det blev på et lærermøde i januar 2016 under evalueringen af de nye forløb drøftet, om forløbene skulle kaldes Samfundsfag.

Klager kan naturligvis undervise i de nye erhvervsfag, som hun var med til at udvikle, og det ville være oplagt at anvende hendes kompetencer i disse forløb.

Der skal også fortsat undervises i Samfundsfag og Organisation i alle HHX-afdelinger.

Klager startede i skoleåret 2015/2016 op med det nye fag, Organisation, på EUX.

Klager var en af pionererne i forhold til dette fag og afholdt eksamener i januar 2016 med et rigtigt godt resultat for eleverne.

Indklagede tog ikke hensyn til, at klager har undervisningskompetence i en lang række andre fag, hvilket også fremgik af klagers indsigelse.

Indklagede tog heller ikke hensyn til klagers faglige bredde og kompetencer.

Indklagede har vinklet klagers faglige og pædagogiske kompetencer således, at hun fremstår mindre kompetent til at være en del af indklagede fremadrettet.

Klager har flere og bredere kompetencer.

Klager er cand.merc.

i Organisation fra Handelshøjskolen.

Hun har en økonomibacheloruddannelse, en uddannelse i erhvervssprog og pædagogikum.

Klager har undervist i næsten 22 år i indklagedes EUD/EUX-afdeling.

Det er nu et krav, at flere i EUD/EUX-afdelingen skal være kandidater.

Det er klager.

Klagers uddannelse og pædagogikum er stadig kompetencegivende til undervisning, også på handelsgymnasiet.

22 års anciennitet burde give klager goodwill i forhold til fastholdelse i organisationen.

Bekendtgørelsen, som indklagede henviser til, finder kun anvendelse ved nyansættelse af undervisere uden anciennitet.

Reglerne kan ikke kræves opfyldt med tilbagevirkende kraft for allerede ansat personale.

Indklagedes udlægning ville betyde, at et stort antal undervisere ved indklagede, som ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, ikke længere er egnede til at undervise.

Det er helt almindelig praksis, at de fleste undervisere ikke har 90 ECTS i mere end et fag.

Klager kan undervise i en lang række fag både på HHX og EUD/EUX.

Klager ville også kunne undervise HF på VUC, AVU, FVU og efteruddannelse.

Klager har undervist unge og voksne i mange forskellige fag og forløb.

Klager har også tidligere haft hold i HHX-afdelingen og kursusafdelingen.

Klager anerkender, at hun ikke kan undervise i samtlige gymnasiale fag på A-niveau, men fagene findes på alle niveauer.

Klager vil til enhver tid kunne undervise som minimum på C-niveau i en lang række fag og ikke kun i Samfundsfag og Organisation.

Indklagede har ikke bestridt, at klager kan undervise i International Økonomi på B-niveau.

På de Merkantile Erhvervsuddannelser, EUD/EUX, EUD10, Grundforløb og det studiekompetencegivende forløb på EUX, kan klager undervise i Erhvervsfag, Afsætning, Samfundsfag, Organisation, Erhvervsøkonomi, Engelsk C, grundforløbsprojekter og i de tre Praksisnære Forløb, hvilket klager har gjort.

På det studieforberedende forløb kan klager undervise i SRP, SRO, Innovation, Afsætning B, Markedskommunikation samt eventuelle valgfag, eksempelvis Kulturforståelse, International Økonomi B og de større skriftlige arbejder.

Klager ville også kunne arbejde i Kompetencecentret, hvor der blandt andet kører de nye seksugers forløb for studenter.

På Handelsgymnasiet, HHX, kan klager ud over at undervise i de fag, der går igen fra EUX (Organisation, Afsætning, Samfundsfag, Erhvervsøkonomi, Engelsk C, SRO, SRP), også undervise i Erhvervscase, Kulturforståelse, International Økonomi B og tværfaglige forløb på 1. år.

På HF kan klager undervise i Samfundsfag C, Engelsk C m.m. (evt.

valgfag).

Klager har været støttelærer i Engelsk.

Klager kan også undervise på Almen voksenuddannelse (AVU), Forberedende Voksenuddannelse (FVU) og Efteruddannelser, da en del af disse forløb går ud på at klargøre elever til at tage en ungdomsuddannelse.

Det skema, som indklagede har fremlagt, giver ikke et fuldt billede af behovet for undervisningskompetencer, da oversigten alene dækker EUD/EUX-afdelingen i A By.

Heller ikke alle forløb er medtaget, eksempelvis Praksisnære Forløb, Erhvervsfag 1-2-3, Kompetencecenter, EUD10, Produktionsskole, Brobygningsaktiviteter og Grundforløbsprojekter, som klager havde kompetencerne til at undervise i.

Et tilsvarende skema for skoleåret 2016/2017 ville være mere retvisende i forhold til det fremadrettede behov for kompetencer.

Dette ville indbefatte SSO og Valgfag, eksempelvis International Økonomi, Tysk, Kulturforståelse og evt.

Samfundsfag B.

Bortsat fra Tysk kan klager undervise i disse fag.

Det er ikke korrekt som anført i indklagedes skema, at lærer N havde EUX-kompetencer.

Lærer N var kun tilknyttet afdelingen med et hold på EUD i efteråret 2015 og blev først kandidat i august 2016.

Lærer N og lærer M var klager bekendt ansat som timelærere.

De er fortsat ansat.

For at dække hullerne efter afskedigelserne og sygdom ansatte indklagede i januar 2016 en ny timelærer, ligesom lærer N fik flere opgaver.

Den nyansatte timelærer er fortsat ansat.

Der blev endvidere ansat en tidligere kollega som timelærer i vikarfunktion.

Indklagede vidste allerede i december 2015, at der var brug for denne vikar.

En opsagt medarbejder blev tilbudt vikararbejde, ligesom måske to timelærere fik forlænget deres kontrakt.

Disse opgaver ville klager også kunne varetage.

Der er også ansat nye kolleger i HHX-afdelingen i A og C By samt i andre dele af organisationen.

En del ansættelser skyldtes forhold, som indklagede kunne have forudset i slutningen af 2015 (barsler, fritstillinger, sygdom og en opsigelse lige før sommerferen).

Klager kunne have varetaget opgaverne.

Under hele forløbet kunne indklagede ikke have været i tvivl om, at klager ønskede at fortsætte ansættelsesforholdet.

Indklagede opslog en række stillinger i foråret 2016, herunder et HHX-vikariat på deltid i Organisation, hvilket er klagers speciale, og Afsætning og International Økonomi.

Klager henvendte sig til rektoren den 23. maj 2016 om denne stilling for at få oplyst niveauerne i de enkelte fag.

Klager fik oplyst, at International Økonomi var på B-niveau, og rektoren bekræftede hende i, at hun havde kompetencerne til at undervise i faget.

Klager fik afslag på sin ansøgning og en ansøgning til en tilsvarende stilling i HHX-afdelingen i C By lige inden sommerferien.

Så tidligt som den 2. februar 2016 opslog indklagede en stilling som elevpladsvejleder til praktikcentreret i C By og to stillinger som elevpladsvejeledere til praktikcentret i B By.

Disse stillinger ville klager kunne varetage i det mindste med en smule opkvalificering.

På et møde den 30. marts 2016 udtalte uddannelseschefen i praktikcentret, at selvom der kom færre elever, fik man flere elever i praktikcentret, hvor de var ramt af en massiv vækst.

Klagers tillidsrepræsentant og en kollega fra afdelingen har sagt op efter afskedigelsen af klager.

Selvom der er tale om forhold efter afskedigelsen, er sådanne begivenheder normen.

Indklagede forholder sig ikke til, at indklagede fastholdt tre tilknyttede kvotalønnede timelærere og foretog afskedigelser blandt den faste lærerstab.

Fastholdelse af timelærere og genansættelse af tidligere medarbejdere i vikarfunktioner viser, at den faste lærerstab er reduceret i et større omfang, end besparelserne kunne begrunde.

Det forhold, at indklagede tildelte timelærere fag, som klager kunne undervise i, viser, at der ligger andre hensyn end økonomi bag afskedigelsen.

Dette er også tilfældet i forhold til, at klager ikke kom i betragtning til vikarstillingen.

Produktionsskolen i B By har oprettet en linje (EUD-10) i forbindelse med den kombinerede ungdomsuddannelse.

Dette medførte øget aktivitet i klagers afdeling, idet to undervisere blev tilknyttet produktionsskolen to dage om ugen.

Denne aftale må være indgået i 2015 og var således kendt på tidspunktet for sindetskrivelsen.

Fra skoleåret 2016/2017 skulle der ske en forøgelse af undervisningstiden med en time pr. klasse.

Dette ville udgøre cirka to arbejdstimer mere pr. klasse pr. uge.

Alene disse timer ville kunne dække klagers arbejdstid ved et klasseantal på ni klasser, der nogenlunde var det antal klasser, der var i klagers afdeling.

Indklagede kunne have tilbudt klager undervisning fordelt på flere lokationer, afdelinger og uddannelsesretninger.

Dette har tidligere været brugt ved indklagede, hvis det har været vanskeligt at finde opgaver nok til en pædagogisk medarbejder.

Afskedigelsen var ikke nødvendig eller hensigtsmæssig i forhold til målet om en omkostningsbesparelse, og indklagede opnående ikke en besparelse ved at afskedige klager.

Som følge af fleksjobbevillingen betalte indklagede kun 1/6 af klagers løn, selvom klager arbejdede halv tid.

Indklagedes angivelse af indklagedes lønudgift er alene angivet for 2015.

Klagers løn var 42.000 kr. inkl.

pension, hvorfor indklagedes udgift er ca. 7.000 kr., dvs. ca. 84.000 kr. om året for halv tid.

Uanset om de reelle omkostninger var 120.000 kr. eller 84.000 kr., ville indklagede have en betydelig omkostningsbesparelse ved at fastholde klager frem for en anden medarbejder.

Dertil kommer beløbet i anledning af fratrædelsesaftalen på cirka 250.000 kr. Dette beløb ville have været nok til at fastholde klager i et par år.

Klager står derfor uforstående over for, at afskedigelsen skulle være begrundet i økonomiske besparelser.

Inddragelse af klagers timebank på godt 90 timer kunne have medvirket til at fastholde hende i beskæftigelse.

Hvis klagers og andres timebank blev inddraget kunne der ”skaffes” mere arbejde.

En kollega havde fx 800 timer i sin timebank, hvilket kunne have medvirket til at fastholde klager.

Der var tradition for, at medarbejderne i klagers afdeling næsten alle havde eksamensarbejde som overtid.

Overtiden kom til udbetaling ved udgangen af skoleåret.

Der var måske 200 arbejdstimer eller mere.

Sammen med de timer, der blev frigjort, fordi flere HHX-kolleger skulle tage en pædagogisk efteruddannelse, måtte disse timer kunne konverteres til arbejdstimer til fastholdelse eller nyansættelser.

Indklagedes fremstilling af klager giver et fordrejet billede af hendes pædagogiske kompetencer.

Indklagede har henvist til en forældet klage fra 2009 og undervisningsevalueringer, der lå på et lavere niveau end normalt.

Disse evalueringer var udtryk for vanskeligere klasser/årgange, hvor alle klassens læreres kompetencer var under pres.

Klagers kollegers evalueringer lå også på et lavere niveau.

Evalueringen fra 2015 var den første efter EUD-reformen.

I faget Organisation var der ikke udkommet egnede lærerbøger, ligesom der ikke var oploadet elektronisk materiale.

Dette kan have påvirket evalueringen.

I efteråret 2015 blev klager presset arbejdsmæssigt, da hun fik fordoblet sine konfrontationstimer, samtidig med at hun skulle starte et nyt fag, Organisation, op.

Dette kan også have haft betydning for evalueringen.

Klager fik rettet op på forholdene i klassen på trods af, at hun fik sindetskrivelsen.

Klager blev kort efter udtrukket til at føre eleverne til eksamen.

Klager udarbejdede eksamensmateriale og afholdt eksamen.

Eleverne klarede sig godt, hvilket viser, at klager gjorde det godt nok som underviser.

Klager har fremlagt evalueringer, der viser et mere sædvanligt niveau og som er på niveau med andres.

I forhold til støttelærefunktionen fik klassen en anden støttelærer i Dansk efter aftale med uddannelseschefen, mens klager fortsat var tilknyttet klassen som støttelærer i Engelsk.

Forud herfor figurerede støttetimerne i begge fag pludseligt og uden varsel på klagers skema, hvilket mere end fordoblede hendes konfrontationstimer i nogle af ugerne.

Klager og uddannelseschefen aftalte, at hun fremover kun skulle være støttelærer i Engelsk.

Klager har alene modtaget en klage i sin 22-årige karriere ved indklagede.

Klagen var ikke årsag til coaching-sessioner.

Coaching-forløbet skyldtes en episode fra foråret 2010, hvor en elev udviste truende adfærd, og coachingen var en fast procedure ved trusler.

At klager var bedst egnet til at undervise voksne, er hun først blevet bekendt med i forbindelse med klagesagen.

Ved de løbende lærerevalueringer er disse forhold aldrig blevet forelagt klager.

Hvis indklagede mente, at klager manglede pædagogiske kompetencer, er det uforståeligt, at indklagede ikke fritstillede klager, men i stedet lod hende føre elevgruppen til eksamen og undervise samme elevgruppe i Praksisnært forløb og Organisation i opsigelsesperioden.

På trods af, at klager ifølge indklagede ikke har undervisningskompetence i en række fag, har klager fået en halvtidsansættelse pr. 1. august 2016 og på fleksvilkår pr. 1. oktober 2016 på en handelsskole/handelsgymnasium som adjunkt.

Klager underviser på HHX i Afsætning A.

Klager er kontaktlærer og SRO-vejleder.

Klager deltager som afsætningslærer i et tværfagligt innovationsforløb og skal også undervise i Erhvervscase samt deltage i en studierejse til England mm.

Der er også andre fag i spil.

Klager er godkendt som censor i blandt andet Samfundsfag C og Engelsk C ved en social- og sundhedsskole.

Klager har søgt andre undervisningsstillinger og er indkaldt til seks samtaler.

I ansøgningsprocessen har klager været i spil i forhold til undervisning i Samfundsfag C, Engelsk C, Organisation, VØ, Afsætning, International Økonomi, Kulturforståelse mm.

samt fag på Administrationsbacheloruddannelsen.

Andre skoler har således vurderet klagers kompetencer bredere end indklagede.

Klager har desuden mange års erhvervserfaring fra såvel butiks- som kontorområdet og har været i praktik hos By- og Udviklingsforvaltningen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke var været udsat for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen, der var sagligt begrundet i et behov for at reducere lærerstaben.

Fratrædelsesaftalen blev indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav.

Sagen er lukket, og et eventuelt krav er opgjort.

Klager blev ekstraordinært kompenseret ved aftalen.

Hun fik således udbetaling af timebanken og blev fritstillet fra 1. maj 2016.

Store dele af outplacementforløbet var allerede købt og betalt.

Indklagede er en selvejende institution, der udbyder stort set alle uddannelser inden for det merkantile område.

Indklagede tilbyder unge og voksne uddannelse på EUD (erhvervsuddannelse), EUX (erhvervsfaglig studentereksamen) og HHX (handelsgymnasiet).

Derudover tilbyder indklagede kurser og uddannelse inden for innovativ og værdiskabende kompetenceudvikling til personer og virksomheder.

Indklagedes afdeling i A By tilbyder endvidere HF (Højere Forberedelseseksamen), AVU (Almen Voksenuddannelse), OBU (Ordblindeundervisning) og FVU (Forberedende Voksenundervisning).

Indklagede har lokationer i A, B og C By.

Klager var ansat i den afdeling, der frem til august 2015 hed HG-afdelingen.

Som følge af EUD-reformen i august 2015 overgik afdelingen til at være en del af EUD/EUX-afdelingen i A By.

Tidligere var HG et toårigt forløb for unge og etårigt forløb for voksne.

Efter endt elevtid var den studerende faglært inden for handel og kontor.

Samtlige fag var på E-, D- og C-niveau.

Efter reformen afhang kravene til fag og niveau af elevens fagretning.

EUD er en slags videreførelse af HG-uddannelsen, men kun etårigt for unge og halvårligt for voksne.

Der undervises på D- og C-niveau.

EUD-elever er generelt mindre motiverede til skolearbejde og er en større pædagogisk udfordring at undervise.

I slutningen af november 2015 havde indklagede samme udfordringer som hovedparten af landets handelsskoler, idet den nye erhvervsuddannelsesreform betød, at hovedparten af nye EUD-elever kun skulle være tilknyttet grundforløbet i et eller et halvt år.

Indklagede kunne mærke, at indtaget i august 2015 langt fra kunne dække indklagedes lærerressourcer i A og B By.

Et mindre antal elever betød faldende taxameterindtægter.

Indklagede kunne begrænse sine omkostninger ved en afskedigelsesrunde.

I klagers EUD-afdeling havde indklagede 290 årselever i 2013 og 227 i 2015.

Årsagen til, at faldet ikke var mindre, var, at de tidligere HG-uddannelser fortsat var tilknyttet EUD-afdelingen via en overgangsordning, så de 44,24 elever, der var påbegyndt uddannelsen, kunne gøre denne færdig.

Overgangsordningen ophørte den 1. august 2016, hvor den sidste elev blev færdig.

Indklagede afskedigede fire medarbejdere i A By.

Afdelingen blev reduceret til 11 faste undervisere.

En så lille bemanding medførte behov for medarbejdere med brede faglige og pædagogiske undervisningskompetencer.

Da afdelingen både havde EUD og EUX var det nødvendigt, at medarbejderne kunne undervise i forskellige fag på forskellige niveauer og kunne favne begge elevtyper.

Undervisning på EUX krævede derudover formelle undervisningskompetencer.

Kriterierne for udvælgelsen fremgik af indklagedes mail af 17. december 2015.

Indklagede foretog en overordnet vurdering af personalesammensætningen sammenholdt med den fremtidige opgavevaretagelse.

Afgørende var, hvordan medarbejderne ud fra en samlet vurdering af kvalifikationer, kompetencer, produktivitet og effektivitet samt hidtidige tjenesteforløb i øvrigt passede til de krav, som den tilpassede organisation måtte stille til medarbejderne.

I forhold til afskedigelsen af klager var begrundelsen en kombination af reformens effekt på optaget af voksne elever og det reducerede undervisningsbehov i Samfundsfag.

Indklagede vurderede også, at klager ikke havde samme faglige kompetencer som hendes kollegers.

Indklagede bestrider, at klager som fleksjobber eller handicappet skulle have fortrinsret til opgaver, som hun kunne bestride.

Klagers kvalifikationer og kompetencer skulle bedømmes efter samme skala, der var gældende for hendes kolleger.

Sagen er derfor ikke relevant i forhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Klager blev således vurderet på lige fod med de øvrige medarbejdere i afdelingen, og hendes handicap og fleksjobansættelse blev på ingen måde tillagt betydning.

De sidste mange år underviste klager fortrinsvist i Samfundsfag på HGV (de voksne) på niveau D.

Efter EUD-reformen var de voksne stort set væk og faget Samfundsfag nærmest udraderet.

Antallet af voksne elever faldt meget i perioden frem til opsigelsen.

I efteråret 2014 indberettede indklagede 29 årselever på HGV-uddannelsen for perioden august-december.

I efteråret 2015, hvor forløbet hed EUV, indberettede indklagede 3,75 årselever, hvilket var et fald på mere end 25 årselever kun målt på efterårets aktiviteter.

Der er ikke længere voksenklasser i EUD-afdelingen i A By.

Behovet for Samfundsfag var reduceret, da faget var reduceret til et af de små nichefag, som kun var på Grundforløb 2.

I skoleåret 2016/2017 var der kun et hold i Samfundsfag på EUX-uddannelsen.

Der var i lærerstaben flere, der kunne undervise i Samfundsfag, blandt andet en cand.

mag i Dansk og Samfundsfag.

Vedkommende har i øvrigt de formelle kompetencer til at undervise på niveau B, hvilket med tiden vil blive aktuelt på EUX.

Medarbejderen har også erhvervserfaring og kan undervise i det uddannelsesspecifikke fag ’Kontor’.

Begge dele er en fordel på EUX, der er en praksisrelateret, gymnasial uddannelse.

Til sammenligning havde klager ingen formelle kompetencer til at undervise i Samfundsfag på EUX.

Det er en sandhed med modifikationer, at erhvervsfagene på det nye grundforløb på EUD indeholdt en hel del fagområder fra Samfundsfag blandt andet Sociologi og Arbejdsmarked.

Under erhvervsfag 2 var der et underfag, der hed ’Samfund og Sundhed’.

Dette fag udgjorde 1,5 uge ud af 20 uger.

Underfaget handlede om introduktion af de unge til arbejdsmarkedet og var så overordnet, at alle undervisere i afdelingen kunne undervise i det, særligt medarbejderne med erhvervserfaring.

I skoleåret 2015/2016 underviste klager i Organisation, der var et nyt fag på EUX.

Der var tale om et lille fag med et hold pr. semester.

Organisation var det centrale i klagers kandidatuddannelse (cand.merc.

i Organisation og Ledelse).

En anden kollega havde ud over kompetencen til at undervise i Organisation, også kompetencerne til at undervise i IT på niveau B og det uddannelsesspecifikke fag ’Handel’.

Denne kollega har også relevant erhvervserfaring.

Flere af klagers kolleger havde således mulighed for at undervise i klagers fag og havde derudover en bredere fagkombination, som gav mulighed for at undervise i andre fag.

Indklagede har henvist til følgende oversigt over faglige kompetencer på EUD‐afdelingens lærerkollegium i indklagedes afdeling i A By i november 2015

Foruden klager blev underviser C, D og L afskediget.

Det er efter indklagedes opfattelse ikke korrekt, at klager vil kunne undervise i Virksomhedsøkonomi, Afsætning, Innovation, Engelsk mm.

Klagers bevis giver ikke umiddelbart adgang til at undervise på HHX i disse fag.

Denne vurdering af foretaget af rektoren for HHX i A By, der har stor erfaring i at vurdere undervisningskompetencer til det gymnasiale område og har cirka 30 års erfaring som rektor.

Det fremgår af bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser, at man skal have 90 ECTS point for at kunne undervise i et fag.

Dette kunne klager honorere i faget Organisation.

Kan man ikke opfylde kravet om 90 ECTS-point, kan andre uddannelsesveje og -niveauer bruges i fagene Afsætning og Virksomhedsøkonomi på HTX og HHX.

Dette kræver desuden to års erhvervserfaring efter endt kandidatuddannelse.

Klager havde ikke to års erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis dette krav ikke er opfyldt, kan afdelingschefen vælge at dispensere.

Dispensation anvendes normalt kun, hvis man har store problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det er ikke korrekt, at bekendtgørelsen alene gælder nyansatte.

Den gælder alle undervisere på gymnasiale uddannelser og dermed også undervisere som klager.

Hovedreglen er 90 ECTS-point, og de lærere, der blev ansat over de sidste par år, har gymnasiale undervisningskompetencer i IT, Dansk og Engelsk på EUX, hvilket er et krav efter EUD-reformen.

Klager har ingen undervisningskompetence i disse fag.

Det er således alene i faget Organisation, at klager havde kompetence til at undervise.

Klager underviste i de senere år primært voksne, da hendes undervisning fungerede mindre godt for de unge.

Dette var uanset, om der var tale om EUD- eller EUX-klasser, hvilket blev klart i skoleåret 2015/2016.

Klagers udfordringer i forhold til de unge fremgår af diverse undervisningsevalueringer.

Klager var den lærer, der gennem årene fik flest elevklager.

Efter klager i 2009 blev klager sendt på coach-sessioner i starten af 2010.

Der var dog fortsat problemer i 2012, 2013 og 2015.

Til sidst gav også undervisning som støttelærer udfordringer.

Efter nogen tid nægtede eleverne at modtage hjælp fra klager, hvorfor indklagede måtte tage hende af holdet.

Evalueringen fra de voksne elever var markant bedre.

Det har været et mønster i klagers arbejde, at der kom både mundtlige og skriftlige klager fra hendes elever.

Klagerne har stort set handlet om klagers skarpe retorik og manglende evne til at nedtrappe en begyndende konflikt.

Der har også været eksempler på elever, der konsekvent udeblev fra klagers undervisning, fordi de ikke kunne ”være” i hendes undervisning.

Disse forhold gjorde, at indklagede ikke benyttede klager på brobygning, EUD-10, produktionsskolehold osv.

Undervisning af voksne kunne ikke helt udfylde klagers arbejdsplan, og til MUS-samtalen den 11. april 2014 blev det aftalt, at klager skulle fortsætte som støttelærer.

Idet en støttelærer ikke har ansvaret for undervisningen som sådan, men har til opgave at støtte en lille gruppe af elever, er det usædvanligt, at en støttelærer får elevklager.

I forbindelse med EUD-reformen 2015 blev faget Organisation indført som grundfag på EUX-uddannelsen.

Da det var klagers speciale, og de unge på EUX er mere motiverede og disciplinerede end EUD-eleverne, fik hun dette hold, der startede i august 2015.

Også her fik uddannelseschefen ret hurtigt negative henvendelser i løbet af semestret, og undervisningsevalueringen bekræftede samme mønster som tidligere.

Indklagede værdsatte klagers undervisning på voksenholdene, men udfordringerne med de unge kombineret med fraværet af voksne elever indgik i den samlede bedømmelse af kvalifikationer og var medvirkende til, at klager blev afskediget.

Da indklagede havde fokus på at finde de bedste undervisere med de bredeste fagkompetencer, var det ikke afgørende at beholde undervisere, der ikke skulle have så meget i løn.

Det var væsentligt mere afgørende, at de tilbageværende undervisere havde bredde i fagkombinationen og kunne løfte de fremtidige opgaver med små klassestørrelser og den nye EUD-reform.

Indklagede er ikke forpligtet til at beholde en mindre fleksibel medarbejder, blot fordi indklagede får refunderet en del af medarbejderens løn.

Den samlede lønomkostning for klager modregnet refusion var i 2015 ca. 120.000 kr. inklusive pension, ferietillæg, overtid mv., hvilket fremgår af en fremlagt sumkonto (beløb i alt 119.881,13 kr.).

Hertil kom øvrige ansættelsesmæssige goder.

Indklagede registrerede klagers lønomkostninger, da det var hensigtsmæssigt i forhold til refusion.

Indklagede havde således en reel lønomkostning ved at have klager ansat.

Omkostningerne ved klagers afskedigelse skyldtes fratrædelsesaftalen, som klager og indklagede indgik i fællesskab.

Der blev afskediget syv medarbejdere ud af 23 i B By og ingen i C By, hvor besparelsen kunne ske ved naturlig afgang henover foråret 2016.

Afdelingen blev på denne måde reduceret med tre medarbejdere.

Det var derfor ikke muligt med en genplacering på indklagedes EUD-afdelinger.

De relevante ledere i indklagede blev inden afskedigelsen spurgt, om der var timer/opgaver til nogle af de undervisere, der var udvalgt til afskedigelse.

Tilbagemeldingen var, at klagers fag ikke var relevant for fagrækken på VUC/HF eller i forhold til de øvrige afdelinger.

Det er forholdene på afskedigelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om afskedigelsen er sagligt begrundet.

På tidspunktet for afskedigelsen af klager var indklagede ikke klar over, at de stillinger, som klager har nævnt og beskrevet, ville blive opslået i foråret 2016.

Indklagede vurderer altid, om der er egnede kandidater til de offentliggjorte stillinger.

Indklagede vurderede, at klager ikke kom i betragtning til disse stillinger.

Som følge af et stort indtag af elever hen over sommerferien 2016 måtte indklagede dele et engelskhold i to og få assistance af en pensioneret engelsklærer.

Klager ville aldrig komme i betragtning til at undervise dette hold, da hun ikke har en sproguddannelse og ingen formel undervisningskompetence.

Klager har aldrig undervist i engelsk ved indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse på grund af handicap.

Forskelsbehandlingslovens regler om godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af handicap kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren.

Klager og indklagede indgik en fratrædelsesaftale den 4. februar 2016.

Klager havde forud for aftalen gjort gældende, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, hvilket indklagede havde afvist.

Aftalen blev indgået efter ønske fra klager, og indklagede indvilgede i at imødekomme hendes ønsker til vilkårene for fratrædelsen under den forudsætning, at fratrædelsesaftalen beskrev samtlige fratrædelsesvilkår, herunder ethvert krav, som klager og indklagede måtte have som led i ophøret af ansættelsesforholdet, således at sagen dermed blev lukket.

Klager fik i henhold til aftalen udbetalt sin opsparede timebank og godtgørelse svarende til en måneds løn i stedet for et outplacementforløb.

Hun måtte desuden beholde sin PC og blev fritstillet fra 1. maj 2016.

Efter indholdet af fratrædelsesaftalen, oplysningerne om parternes forudgående drøftelser, herunder om godtgørelseskrav efter forskelsbehandlingsloven, parternes forudsætninger for at indgå aftalen og den tid, der er gået, fra fratrædelsesaftalen blev indgået, og frem til den 7. september 2016, hvor klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, er klager - efter en samlet vurdering - afskåret fra nu at rejse krav om godtgørelse mod indklagede efter forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 2 om forbud mod forskelsbehandling

- § 5 b om lovens præceptivitet

- § 7 a om delt bevisbyrde

<2016-6810-45148>