Legislator Case Law & Legislation
W20170988725 DK

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre mod nedstyrtning

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2017 9887 Valid

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre mod nedstyrtning

KEN#LOKDOK23 2017 9887 Valid

Arbejdstilsynet var på besøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre mod nedstyrtning ved fronten af borehoved.

Et enigt nævn fastholdte afgørelse og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet under besøget konstaterede, at en ansat arbejdede og færdedes i 3,5 meters højde 0-1 meter fra kanten af borehovedet, hvor der langs siden var åbenstående huller.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var etableret foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning fra borehovedet, samt at der var vådt og fugtigt oppe på borehovedet, så den ansatte risikerede at glide og falde ned.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at underlaget ved borehovedet bestod af beton- og stålkanter samt opragende genstande af jern, som der var risiko for at den ansatte ville ramme ved et fald fra borehovedet.

KEN#LOKDOK23 2017 9887 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. oktober 2016 med påbud om straks at sikre mod nedstyrtning ved fronten af TBM borehoved i tunnelen mellem [adresse udeladt]

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 19. oktober 2016, således at [navn udeladt] straks skulle sikre mod nedstyrtning ved fronten af TBM borehoved i tunnelen mellem [adresse udeladt]

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 18. oktober 2016 var risiko for nedstyrtning med alvorlig personskade til følge under arbejde og færdsel ved fronten af TBM borehoved i tunnelen mellem [adresse udeladt]

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet under besøget konstaterede, at en ansat arbejdede og færdedes i 3,5 meters højde 0-1 meter fra kanten af borehovedet, hvor der langs siden var åbenstående huller.

Nævnet lægger desuden vægt på, at der ikke var etableret foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning fra borehovedet, samt at der var vådt og fugtigt oppe på borehovedet, så den ansatte risikerede at glide og falde ned.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at underlaget ved borehovedet bestod af beton- og stålkanter samt opragende genstande af jern, som der var risiko for at den ansatte ville ramme ved et fald fra borehovedet.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at der ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

[Virksomhed udeladt] har i klagen bl.a. anført, at det ikke var muligt at etablerer foranstaltninger mod nedstyrtning på TBM 3, da det ikke var sikkert at svejse en ramme, der skulle forhindre nedstyrtning på boremaskinen, samtidigt med, at der bliver boret på TBM 3.

Virksomheden har hertil anført, at det ikke er muligt at anvende faldsikring, da der ikke er et egnet fastgørelsespunkt til faldsikringsudstyret på boremaskinen.

Virksomheden har i klagen desuden oplyst, at der vil blive etableret sikkerhedsforanstaltninger på TBM 3, så snart maskinen når til [adresse udeladt].

Virksomheden vil ind til da sørge for at opsætte sikkerhedsskilte og instruktioner i umiddelbar nærhed af arbejdsplatformen på boremaskinen for at advare de ansatte om nedstyrtningsrisikoen.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at nævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at det ikke er en undskyldelig omstændighed, at der skal bores efter en bestemt tidsplan, da der er en betydelig risiko for, at ansatte kan styrte ned fra boremaskinen med risiko for alvorlig personskade eller død til følge.

Nævnet skal i øvrigt henvise til, at Arbejdstilsynet i udtalelse af 9. februar 2017 har oplyst, at der også er andre muligheder for at etablere sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra boremaskinen end at svejse sikkerhedsforanstaltninger på maskinen.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Om risiko for nedstyrtning

● § 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

● § 37, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

§ 39.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

…

Kapitel 4

Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.

…

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning

§ 37.

Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.

…

KEN#LOKDOK23 2017 9887 Valid

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet markering.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →